Bock & Barley - onsdag d. 6. november 2024
Endnu en hyggelig ølsmagning afholdt hos Visionhouse hotel med rigtig lækker skipperlabskovs fra Sannes Kaffé med en tilhørende Tuborg Påskebryg.
Det passede perfekt til den efterfølgende ølsmagning: "Bock & Barley".
Ud over lidt små fejl i den udleverede smagsliste m.v., så var det nu nogle spændende øl vi fik smagt på - både fra ind- og udland. Sidste øl var en Barley wine fra det italienske bryggeri Birra Baladin. Det var en Beermouth på 19% til næsten 400 kr.! Spændende at prøve selv om de fleste nu vist var enige om at den ikke var 400 kr. værd.
Derfor var det heller ikke den som flertallet foretrak da aftens bedste øl skulle findes. Vinderen blev en Barley wine fra Eggenberg Schloss der hedder Samichlaus Barrique til den mere beskeden pris af ca. 40 kr. Hvis ikke man var så heldig at deltage på denne smagning, kan vi kun anbefale at man anskaffer sig en flaske af denne - så kan man måske fornemme lidt af den gode stemning alligevel.
Juleøl smagning -onsdag d. 4. december 2024
Denne juleøl smagning er ofte meget populær. Dels fordi Juleøl som oftest er en dejlig drik, dels fordi vi plejer at få rigtig god julemad inden smagningen starter og dels fordi det også er årets sidste ølsmagning/arrangement i Lokal afdelingen.
Denne gang havde bestyrelsen besluttet at hver skulle vælge 2 juleøl og selv sætte kriterier for hvad de forbinder med temaet "Juleøl". En havde valgt øl fra sit hjemstavns bryggeri, en have fundet nogle rigtig gode øl til en meget billig penge, en valgte at de skulle kunne købes i de lokale butikker og en valgt simpelthen de juleøl han bedst kunne li. Og der var INGEN, der ikke var gode!
Efter smagningen spurgte vi alle deltager om hvilke øl de bedst kunne li og der var flertal for "Secret Santa" fra Amager Bryghus.
Belgisk ølsmagning - onsdag d. 26. februar 2025
Vi havde en fantastisk aften med Ole Reitzel, der virkelig kunne fortælle spændende historier omkring de belgiske øl og tilhørende bryggerier.
Det var nærmest som et ekstra krydderi til de gode øl vi fik at smage - og der var mange imellem som de fleste af os aldrig havde hverken hørt om eller smagt før.
Hvem kender f.eks. bryggerierne "De Keersmaeker", "Brasserie du Bocq" eller "Van Honsebrouck"?
Der var også øl fra de mere kendte bryggerier, så som "Hoegarden", "Het Anker" og "Chimay", men alligevel øl som ikke alle høre til de meste kendte.
Ud over alt det så havde Rita også forkælet os med sine hjemmebrændte mandler - de var bestemt også stor success.
Virkelig en oplevelsesfuld aften hvor jeg godt tør love at langt de fleste gik hjem i rigtig godt humør.
Vi håber på at vi kan overtale Ole til at holde en ny Belgisk ølsmagning igen engang i en ikke alt for fjern fremtid.
Påske ølsmagning - onsdag d. 26. marts 2025
En aften med en god gedigen påskefrokost med alt hvad dertil høre. Der var god mad, fantastisk øl og hjemmelavet snaps på programmet.
Mikkel og Bo havde indkøbt kendte og mindre kendte påskeøl, som Mikkel præsenterede med en lille historie til. Denne gang have vi forsøgt at lave det lidt anderledes, nemlig at lave det some en helt almindelig påske frokost hvor vi spiser og så smager på øl undervejs. Yangs Køkken havde forberedt påske platter til os alle og et venligt medlem havde medbragt hjemmelavet krydersnaps, så der manglede bestemt ikke noget!
Ret hyggelig måde at holde en øl-smagning på.
Vi smagte øl fra Ærø, Bornholm, Færøerne, Skanderborg, Thisted, Møn, Anarkist, Royal og Det lille bryggeri. Et bredt og spændende udvalg inden for påskeøl genren.
Alt i alt en rigtig dejlig aften.