
Bumsesmagning – Det bedste af det billigste
Vi byder på et anderledes brag af en smagning, hvor prisen pr. 10 cl. er ca. på niveau med undtapped ratingen. Vi skal smage en masse budgetvenlige klassikere fra den danske ølscene.
Eftermiddagen byder på følgende herligheder:
Pokal Pilsner og Harboe Guld - Begge kåret som vinder i deres kategori af selveste Carsten Bertelsen ved blindssmagning.
Carlsberg 47 - En sand klassiker inden for sæsonøl brygget til Carlsbergs 127 Jubilæum i 1972
Wiibroe Årgangsøl - Sagnomspundet årgangsøl
Giraf Black Beer - Endnu en nyklassikere denne gang fra det fynske.
1886 Blanche fra Acer - Dagens eneste udenlandske indslag. Købt fordi den var på tilbud i Netto til sølle 5,5 kr. stk.
Limfjords Porter - Som bliver matchet med endnu en dansk legende (pt. unavngiven) inden for Porter.
Gambrinus Dark - Denne Øl scorede højt i Natholdets julekalender første gang det blev sendt. Det vil både være en ny udgave og en Vintage-årgang udgave, som vor medlem Knud Erik Hansen leverer fra sin private Gambrinussamling. Glæd dig!
Så snyd ikke dig selv for denne uforglemmelige og yderst julebudgetvenlige smagning, der er stadig ledige pladser sammen med klassikerne fra dansk ølkultur.