Glæd dig til en aften med Peter Schrøder, som er en rigtig underholdende og charmerende foredragsholder.
Vi har stillet Peter den opgave at præsentere sig selv via de bedste øl, som han har brygget i sin karriere - samt nogle øl, som han gerne ville have brygget. En opgave, som han tog imod med begejstring.
Peter er uddannet brygmester fra henholdsvis The Scandinavian School of Brewing og VLB i Berlin, og har arbejdet som Brygmester siden 2008. Hans karriere startede i Viborg Bryghus, som medførte deltidsbrygning på Bies Bryghus i Hobro, og Thisted Bryghus. Efterfølgende tog han et år på Stauning Whisky før øllets verden trak ham tilbage i form af Vestfyen, Indslev Bryghus og Flakhaven. Seneste år er gået med at få Skanderborg Bryghus op at stå. Kom og hører om en brygmesters rejse fra en 450 L nanobryg til 18000 L makrobryg og alt midt i mellem over nogle gode glas øl.
Tilmelding senest tirsdag d. 14. marts.
|