Årsmøde
Årsmøde og Belgisk smagning v/ Ivan og Minna
Arrangementet begynder med spisning af noget lækker mad fra Skansen kl. 18:00.
Årsmødet begynder kl. 19:00 i henhold til foreningens vedtægter. Der udsendes separat dagsorden.
Efter årsmødet vil Ivan og Minna fra Aabenraa Lokalafdeling guide os igennem en belgisk smagning. Minna skriver: Vi har valgt at lave en smagning med øl fra bryggeriet “De Dochter Van de Korenaar”. Det kan oversættes med “Datteren af Kornaks”. Det er et mindre familieejet bryggeri, beliggende i den nordlige del af Belgien, faktisk ligger det i en lille belgisk enklave inde i Holland.
Bryggeriet har et stort udvalg af forskellige øl, så vi skal smage 10 forskellige øl lige fra en alkoholsvag glutenfri øl på 3 % til en Barley Wine på 13%. Derudover er der blond, triple, dobbelt IPA, stout og en enkelt sur øl, så der skulle være noget for enhver smag.
Glæd dig til en forrygende aften!