Ølsmagning

Håndbryg - 2025

Kom og lad dig overraske over vore gode lokale håndbryggeres øl.

Vi gentager succesen, når vores lokale håndbryggere præsenterer deres øl. Gennem årene er brygget der præsenteres blevet bedre og bedre, og vi overraskes igen og igen over det vi smager - Så der er helt sikkert noget at se frem til.

I 2024 blev det Paul der løb med sejren for en dobbelt mæsket stout, skarpt forfulgt at Lennart med en dobbelt IPA og Erik med en dobbelt bock.

 

Håndbryggerne i vores område opfordres til at tilmelde øl. Vi skal bruge cirka 4 liter af dit øl og vi dækker dine udgifter til øllet med 50 kr. pr. liter.

 

Som noget nyt kan man tilmelde øl i to kategorier:
1. Fri kategori, dvs. alle hjemmebryggede øl kan deltage.
2. Kategori med obligatoriske ingredienser.

De obligatoriske råvarer i kategori 2 er:
- Pale ale malt
- SafAle US 05 gær
- Cascade humle 
Der må ikke anvendes tilsætningsstoffer. Men man har lov til at være kreativ med processen.

 

Vi vil gerne vise lidt billeder fra jeres brygudstyr, setup og brygning samt jeres opskrift på skærmen, når I præsenterer jeres øl. Så tag gerne et par fotos, når I brygger.


Vi finder en vinder i begge kategorier. Vinderne modtager en flot præmie.

 

Der vil i første omgang være muligt at tilmelde en øl. Afhængigt af antal tilmeldte øl, bliver der mulighed for at tilmelde flere. Tilmeld din øl senest fredag d. 28. marts ved at sende en mail til hans.peter.jepsen@ale.dk

 

I arrangementet indgår der som sædvanlig spisning.

 

Tid og sted

04. april 2025 kl. 18:00
Frivillighedens Hus, Perlegade 50, Sønderborg

Pris og tilmeldingsfrist

Pris: 250 kr.

Tilmeld arrangement

NemTilmeld