På tur
Skærtorsdagstur 2024 - Odenses Gode Ølsteder
Tag med på en hyggelig tur til Odense sammen med lokalafdelingerne fra Aabenraa og Haderslev og oplev spændende ølsteder.
Sidste år genoptog vi en gammel tradition, hvor de sønderjyske lokalafdelinger arrangerer en skærtorsdagstur, med en succesrig tur til Flensborg.
I år går turen til Odense, hvor vi starter på Carlsens Kvarter og derefter besøger andre gode ølsteder i byen. Klaus Rehkopff, vores afgående formand, vil bl.a. være guide i løbet af dagen.
Dagens program er følgende:
- Rejse til Odense (Ankomst 11:48 eller 11:50): Vi går i samlet flok til Carlsens Kvarter.
- 12:15: Vi nyder en fadøl og tre gode håndmadder på Carlsens Kvarter, mens vi hører om stedet og lidt historie. Vi spiser i "Museumsstuen" hvor Danske Ølentusiaster blev stiftet i 1998.
- Cirka kl 14: Guidet rundtur til gode ølsteder i Odense.
- 19:10 (19:13 mod Haderslev): Hjemrejse med tog.
Turen er også åben for ikke-medlemmer, da stederne vi besøger har bevilling.
Køb af billet dækker 3 gode håndmadder samt en fadøl (normalpris 125 kr) på Carlsens Kvarter i Odense. Herefter vil der, for egen regning, være mulighed for at deltage i en guidet rundtur til gode ølsteder i Odense.
Du skal selv sørge for transport til og fra Odense. Vi anbefaler DSB Orange billet med følgende tider:
Transport til Odense
- Tog (ICL930) fra Sønderborg Station 9:35, Gråsten 9:48, Kliplev 10:00, Tinglev 10:10 Rødekro 10:18, Vojens 10:29, Kolding 10:55.
- Bus (1) fra Aabenraa Busstation 9:28 til Rødekro, derfra tog - se ovenfor.
- Bus (134) fra Haderslev Busstation 10:05 til Kolding, derfra tog (IC830) 11.09.
- Ankomst Odense 11:48 eller 11:50. Herfra går vi sammen til Carlsens Kvarter.
Transport fra Odense
- Tog fra Odense Station (ICL 67) 19:10 til Sønderborg.
- Aabenraa (bus fra Rødekro) 21:11; Sønderborg 21:24.
- Tog fra Odense Station (IC867) 19:13 til Kolding. Herfra bus (134) mod Haderslev med ankomst 20:43.
- Alternativt kan man tage toget fra Odense 17:10 eller 18:13 - Sidstnævnte kører dog ikke til Sønderborg.
Tjek rejsen på Rejseplanen - Der kan være ændringer eller vi kan have lavet fejl. Togbilletter købes på dsb.dk. Husk at købe i god tid.