Det er med stor glæde, at vi onsdag den 14-12, kan byde varmt velkommen til en lokal øl-guru, nemlig Herman Olsen, som mange af jer kender fra Superbrugsen Fensmark, hvor han igennem flere år har handlet med øl, og været med til at skabe en bred ølkultur i vores område, og været med til at sætte Superbrugsen på landskortet, som et fantastisk sted at handle øl, og ikke mindst få kyndig vejleding om de mange forskellige øl.
Humle ØLBAR og Danske Ølentusiaster Næstved går denne onsdag sammen om at lave denne hyggelige juleølsmagning, og vi håber at se så mange af jer som overhovedet muligt.
I kommer til at smage 8 forskellige juleøl fra ind- og udland, og til, vil I få gode historier og anekdoter, kyndig vejledning og en masse viden fra Herman og hans mange år i den danske ølverden.