Klassisk Øltype smagning
Vi skal denne aften smage 8 forskellige klassiske øltyper, hvor vi har fået Carsten Holløse til at tage os i hånden og guide os igennem udvalget af øl.
Så er du ny i foreningen, er denne aften oplagt til at få styr på de forskellige begreber i øl-universet, men også at kunne sætte ord på det du dufter og smager i en klassisk øltype.
Er du øvet Ølentusiast, og måske har været i foreningen i adskillige år, kan du også få noget ud af denne aften.
Ud over 8 smagninger samt snacks for kun 102,- kr. kan du opleve Carsten som er uddannet øldommer, og tilmed sidder som formand i foreningen Danske Øldommere. Han er passioneret håndbrygger igennem mange år, hvor han har vundet guldmedalje ved DM i Håndbryg, og sølv ved DM i blindsmagning.
Carsten sidder også i håndbrygger-redaktionen på ØlentusiasteN, og det kan være du har lyttet til hans Podcast om håndbryg, eller været forbi hans ølblog - Brygklubben.dk
Måske har du set Carsten på TV, hvor han bl.a. har været gæst i Go'morn Danmark og Go'aften Live.
Så vi må slå fast, at Carsten er yderst kompetent, til at føre os igennem 8 klassiske øltyper, så vi efterfølgende vil være bedre til at smage og dufte nuancerne i øltyperne, og ikke mindst, skelne dem fra hinanden.