Lille Øllets Dag 2024
I år bliver det ellevte gang at vi afvikler vores lille håndbryg festival - Lille Øllets Dag.
Første gang var helt tilbage i 2012, men grundet Corona måtte vi springe 2020 + 2021 over.
Lokale håndbryggere har hver deres lille stand, hvor besøgende kan bytte øl-poletter for smagsprøver á 10 cl. Øl-poletter og smageglas kan købes i have-baren, og senere på dagen kan man også købe grillpølser med brød og kartoffelsalat.
Stemningen er altid hyggelig og munter (til tider også lidt løssluppen), og medlemmer kan ud over det spændende håndbryg, og de gode øl-snakke, også nyde live musik fra vores have-orkester Harpin’ Wolf and The Black Sheep.
I år har vi tilmed booket endnu mere live musik, i form af solisten Max Wolff, som spiller det gode musik fra pladespillerens tid. Så der bliver i år sat en god stemning i haven, lige fra formiddagen.
Husk din telefon, så du kan fremvise dit DØE medlemskort.