Øllets Dag i Fredericia 2025

Øl er en kulturel tradition i Danmark, og danskerne fortjener øl i alle afskygninger. Og netop øl i talrige afskygninger og variationer, kan lørdag den 6 september i Fredericia smages og opleves på Øllets Dag i "Humlegade" (Gothersgade Syd).
Hele 150 m. i Gothersgade Syd, vil blive fyldt med masser af Øl-stande, og mere end 50 forskellige bryggerier vil være repræsenteret på Øllets Dag i Fredericia.
Øl-poletter og smagsglas købes i de to infostande, placeret i hver ende af Gothersgade Syd, hvorefter poletterne kan veksles til smagsprøver i de mange stande.
De besøgende kan ud over smagsprøver, også få en god øl-snak med bryggerierne, samt medlemmer af Danske Ølentusiaster i Fredericias lokalafdeling.
Fredericia Brewpub og Urbania Street Food fejre også Øllets Dag, så hos dem kan du også bytte dine poletter for smagsprøver. Dermed bliver der endnu flere herlige og spændende øl at vælge i mellem.
I løbet af dagen vil Gothersgade Syd blive fyldt med herlig live musik, så det skønne øl kan nydes i fulde drag.
Vi glæder os til at se jer – Højt skum!