Der blev kæmpet til det sidste, hvor der måtte en ekstra smagning til, men blot for at afgøre anden og tredjepladsen, idet Fredericia indtog en suveræn førsteplads og vandt med imponerende 10 rigtige ud af 13 smagninger.
Lokalafdelingen i Fredericia stillede med to hold, og her måtte Fredericias andet hold ud i en ekstra smagning mod holdet fra Sønderborg.
Her vandt Fredericia også, og dermed kunne lokalafdelingen nappe både første- og andenpladsen ud af de i alt 13 opstillede hold.
Vinderholdet bestod af Dorthe Brejndahl, Kuno Rasmussen og Anders Ousen.
På en flot anden plads kom holdet bestående af Carsten Iver Henriksen, Danny Brockhoff og Søren Pedersen.
Lokalbestyrelsen i Fredericia ønsker jer alle seks et stort tillykke med den flotte placering, og ikke mindst titlen som Danmarksmestre i blindsmagning for hold.
DM i Blindsmagning blev afholdt på Fredericia Brewpub, hvor lokalafdelinger fra hele landet konkurrerede om at vinde titlen som Danmarksmester i blindsmagning for hold 2024.
I løbet af dagen skulle der smages på i alt 13 øl i 13 kategorier, hvor holdene skulle gætte den korrekte øl ud af 3 mulige ( se stemmesedlen nederst på siden ).
Øllene kom anonyme ind i kander, hvorefter holdene havde 10 minutter til at vurdere, og sætte deres kryds ud, for den de mente var den rigtige, før næste øl i konkurrencen blev leveret ved bordene.
Lokalbestyrelsen i Fredericia kan nu også afsløre, at holdet fra Landsbestyrelsen tyvstartede, idet holdet før konkurrencen, startede på Havfruen med et par Tuborg Påskebryg :-)
I 2023 var det Rødovre der løb med DMiBS titlen, hvor de også havde 10 rigtige ud af 13, og året før gik titlen til Randers som havde 9 ud af 13 rigtige.
Følgende lokalafdelinger stillede med et hold til DMiBS24:
Horsens, Kolding, Varde, Middelfart, Roskilde, Rødovre, Odense, København Nord, Ringsted, Sønderborg, og Landsbestyrelsen, samt de to hold fra Fredericia.