Årets sidste 2 smagninger
Øl og spegepølser 26/11. Online smagning 10/12 |
---|
Året 2022 sluttes med et brag i DØE Horsens.
Den 26/11 får vi fornemt besøg af Jørgen Pølsemager fra Kvickly Middelfart, hvor danmarks største (og bedste?) ølafdelingen ligger. Vi var for nogen år siden et smut forbi på vores tour de force på fyn. Her servede Jørgen lækre øl af både ny og gammel oprindelse. Denne gang har Jørgen lovet at tage spegepølser med af egen opskrift og øl der passer til. Undervejs vil Jørgen underholde med anekdoter fra et langt liv med pølser og øller. Smagning afholdes i vestbyens beboerhus vestergade 7b kl 14.00. Prisen for øl og pølser er 175kr som betales på dagen da vi ikke har nået at få bankkonto og regnskab op at kører endnu. Tilmelding via Place2Book som hidtil. Bestyrelsen vil være tilstede fra kl 13.00 Vi glæder os til at se jer til årets sidste fysiske smagning. Det her må I ikke gå glip af :) |
---|