Cykelregler

Når vi skal køre Tour de Bière, er der mange ryttere, der er øvet i at cykle i store grupper, men også en del ølentusiaster for hvem det at cykle i grupper er lidt mere fremmed. :-)

Nedenfor har vi forsøgt at beskrive hvilke regler, retningslinjer, kommandoer mm. man kan blive udsat for som rytter og deltager på Tour de Bière.

Tour de Biére har INGEN FORSIKRING FOR RYTTERE ELLER SERVICEFOLK.

Regler

  • Vi kører alle altid med hjelm
  • Vi kører med det udleverede cykeltøj fra TdB
  • Vi overholder færdselsloven
  • Juntaens kommandoer SKAL FØLGES
  • Der køres ikke hasarderet
  • Vi ankommer i samlet flok til besøgsstedet, den GULE og den PRIKKEDE trøje kører forrest
  • Vi forlader besøgsstedet i samlet flok
  • Der cykles ikke i beruset tilstand.
  • JUNTAEN KAN BESLUTTE AT SÆTTE EN RYTTER I EN FØLGEVOGN
  • Der køres max to og to; ALDRIG TRE ved siden af hinanden
  • Turleder beslutter hvornår der skal køres i 3 grupper med 1-200 m mellem hver

Gode råd og retningslinjer

  • Cyklen skal være klargjort ved Tour start, gerne med nye dæk og slanger
  • Rytteren medbringer selv ekstra slanger og andre evt. reservedele
  • Vi tager hensyn - dette er ikke et race
  • De forreste skal i god tid lede Feltet uden om huller, biler mm. De, der ligger bagved, skal trygt kunne stole på at man kan følge i den forankørendes spor
  • Vi kører så vidt muligt samlet og følges ad
  • Når vi dreje i kryds er det kutyme at erfarne ryttere trækker ud af feltet og fungere som vej spærring og har særligt fokus på bilister
  • Når vi skal dreje til venstre, er det bagerste og yderste rytter, der råber fri og trækker ud til venstre for at lukke hullet, så der ikke er nogen bagfrakommende biler, der kan overhale os
  • VIGTIGT: I byerne – der holdes tilbage for folk som stiger ud af busser
  • Juntaen kan sætte en rytter i en følgevogn. Det kan ske af mange årsager, men typisk hvis rytteren ikke kan følge med feltet, eller hvis rytterens kørsel er til fare for andre eller sig selv
  • FULD FOKUS, når vi kører over bakketoppe, særligt når vi ikke kan se om der er modkørende trafik
  • Vi hjælper hinanden og skiftes til at trække feltet - har man ikke overskud til at trække, holder man sig nede i feltet
  • Turlederen kan enkelte gange på åbne strækninger give løbet frit. Man samles altid ved byskiltet
  • Vi skal have det sjovt! :-)