Da Ølentusiasten i sommerferien fik en invitation til Bryggerifestivalen i Trondheim, blev nysgerrigheden straks vakt hos en øl- og madglad skribent, som undertegnede. Med bryggerier som Lervig, Nøgne-Ø og Salikatt, har nordmændene bevist, at de sagtens kan brygge fremragende øl, men der har manglet noget X-factor, før Norge skulle blive en destination med henblik på gode øloplevelser.
Men de seneste år har det rumlet i de norske fjelde, og der arbejdes ihærdigt for at løfte gastronomien i Norge. Det især i Trøndelaget, der i 2022 blev kåret til Europæisk Gastronomiregion (samme blev Aarhus i 2017).
Måske er den gastronomiske evolution den manglende X-factor, der sammen med god øl og den eventyrlige natur, der skal gøre Norge og især Trøndelaget og Trondheim til den gode rejsedestination for den dedikerede øl- og madnørd.
Bryggerifestivalen afholdes samtidig med Trøndersk matfestival, der er en stor madfestival, som i år tiltrak mere end 200.000 mennesker fra nær og fjern. Her blev der præsenteret udelukkende lokale fødevarer, hvor fokus i høj grad var på at sælge de lokale produkter, mens smagsprøverne kom i baggrunden. På Bryggerifestivalen lagde arrangørerne også en stor vægt på, at det er en smagefestival og ikke en festival, hvor øllet købes på kande og musikken er høj. Her var fokus ligeledes på lokale bryggerier, hvor 27 ud af 30 var fra Norge, og de fleste heraf fra Trøndelaget. Blandt de udenlandske var det lykkedes festivalen at tiltrække engelske Verdant, der er blandt verdens førende IPA-bryggerier.
Men nu når turen går til Norge, og muligheden for at opleve den fantastisk flotte natur, de kan bryste sig med opstår, udnyttede vi muligheden og brugte et par dage i regionen, før vi gik i krig med både mad- og bryggerifestivalen i Trondheim. Vi satte os i en bil og kørte cirka to og en halv time sydøst, mod grænsen til Sverige, for at besøge den gamle mineby Røros, der er optaget på Unescos verdensarvsliste.
Regionen Trøndelaget markerer nogenlunde den sydligste del af det samiske nomadefolks vidder, og de har en stor betydning for både naturen og det dyreliv, man oplever i regionen, og selvfølgelig også madkulturen. Turen til Røros blev ofte sat på pause på grund af rensdyr, der krydsede vejen. Området huser også elge, men dem så vi dog ikke noget til før senere, på en tallerken, i en træhytte langt ude i skoven. Både rensdyr og elge er ofte at finde på menuer på restauranterne i regionen – i hvert fald når man bevæger sig væk fra Trondheim, hvis bedre restauranter har taget kraftig inspiration fra de store byer i Danmark, uden at ‘gå fuldstændig Noma’.
Det var ikke fine dining, der prægede turen til Røros, men derimod et indblik i en region, der er meget tæt på sine omgivelser. Byen Røros har sin uomtvistelige forbindelse med kobberet i jorden, mens mange i området i dag lever af det, der er oven på jorden. Trøndelaget har mere end 200 lokale producenter, der specialiserer sig i føde- og drikkevarer med lokale produkter. Lokale produkter, der bliver eksporteret til hele Norge, hvor man ofte kan støde på varer mærket Røros eller Rørosmat. Vigtigst måske, så finder man også mere end 30 mikrobryggerier i Trøndelaget og selvfølgelig også et i Røros, hvor Røros Bryggeri hører hjemme. Bryggeriet har en mere end 100 år lang historie, som dog blev afbrudt af en næsten 30-årig pause, for at genåbne i 2009. Blandt ejerne finder man en efterkommer til stifteren “Brus-Oliver”, og den historie med, at generationer efter generationer overtager familiernes produktioner, er en historie, som bliver fortalt gang på gang i løbet af mine dage i Norge.
Specialiteter i regionen
Elg: Elgens kød er kendt for sin dybe, rige smag og mørke farve. En robust stout eller porter med noter af chokolade og kaffe kan komplementere elgens smag perfekt. Den mørke malt i disse øltyper matcher den intense smag af elg og skaber en harmonisk balance mellem mad og drikke.
Rensdyr: Rensdyrkød er mere delikat end elg, men stadig med en karakteristisk vildtsmag. En rød ale eller en mørk lager ville være ideel til rensdyr. Disse øl har en maltet sødme, der kan fremhæve rensdyrkødets naturlige saftighed, mens de lette krydrede noter kan fremhæve krydderierne i retten.
Rakfisk: Norges svar på surströmming er en udfordring for enhver drikkeparring. Men en lys, syrlig øl som en Berliner Weisse eller en saison kan være et godt match. Den lette syrlighed i disse øl kan balancere rakfiskens stærke smag og give en forfriskende kontrast. En akvavit er dog at foretrække.
Desværre var der lukket på Røros Bryggeri, da vi kom forbi. De var nemlig draget mod Trondheim for at deltage i Bryggerifestivalen. Deres øl var dog at finde på samtlige spisesteder, vi besøgte, inklusive hotelbaren, så sortimentet blev smagt, inden vores vej bragte os tilbage til Trondheim.
Det er ikke grænsesøgende øl, og sortimentet består da også primært af klassiske øltyper såsom pilsner, dunkel og lignende. Men de er godt brygget og velsmagende, uden at være prangende. Jeg tror, at de fleste ville rynke noget på næsen, når de skal betale 120 NOK for en dåse med 33 cl.
Det er på ingen måde billigt at rejse i Norge, især ikke hvis man ønsker at nyde alkohol, hvor priserne over hele linjen er exorbitante. Men da denne artikel nedfældes koster én norsk krone 0,65 DKK, hvilket gør de høje priser noget mere spiselige. Med andre ord, ønsker man at opleve landet mod nord, er det nok det rette tidspunkt at gøre det på.
Og apropos høje priser, blev vi installeret på Britannia Hotel, da turen gik tilbage til Trondheim, for at deltage i Mat- og Bryggerifestivalerne. Her slipper du noget, der svarer til omkring 2.000 DKK for det billigste rum, for to personer. Til gengæld er morgenmad inkluderet, og det er den bedste hotelmorgenmad, jeg nogensinde – i mine efterhånden en del år som mad- og drikkevarejournalist – har oplevet. Baren formår også at trække i mig, hvor William Lee-Wright fra hotellet fortæller til Ølentusiasten, at et bredt og godt udvalg er vigtigt. Intet må falde igennem, og derfor er deres hus-øl også nogle, de selv har haft fingrene i. Sammen med tre forskellige mikrobryggerier i lokalområdet, har de brygget tre forskellige øl, heriblandt en øl specifikt brygget til deres Michelin-restaurant Speilsalen. Speilsalen Ale er en let, lys og frisk ale, med noter af citrus og markblomster, samt en blid bitter finish. En øl, man er sikker på, vil gå til det meste mad. Lee-Wright er selv en ivrig ølentusiast, og støvsuger oplandet for gode øl og gode folk, de kan samarbejde med. Så skulle turen gå til Trondheim i 2024, er deres collabs formentlig af en ny og tidssvarende slags.
