Bryggerifestivalen i Trondheim

Nyhed

En tur hinsidan til GSBF

I den sidste weekend i oktober 2022 viste vejret sig fra sin smukkeste side, og det sensommerlige vejr gjorde det oplagt at slå et smut over sundet til Malmø, hvor Great Swedish Beer Festival (GBSF) i Slagtehuset ved havnen løb af stablen


Del nyhed :

Kim Hyttel, medlem 3203 beretter fra sit besøg på Great Swedish Beer Festival:

 

Jeg dryssede lidt rundt i byen, og nød solens stråler inden turens første stop, som var hos Systembolaget på Malmborgsgatan. Det er en vidunderlig butik for en ølentusiast, da de i de fleste butikker har et rigtigt godt udvalg og skulle de ikke have lige det du ønsker, kan du få leveret til hvilken som helst butik eller udleveringssted i hele landet.

 

Derefter gik turen til det lokale bryggeri Hylles Bryggeri, som holder til ved havnen. Deres faste udskænkningssted var under renovering, men heldigvis havde de fundet plads til en pop-up bar - og  øllet herfra fejler bestemt ikke noget.

 

Smagsklippekort

Men nu var det jo GSBF der var målet med turen hinsidan, og da jeg havde indlogeret mig på Comfort Hotel lige ved siden af Slagtehuset, hvor festivalen løb af stablen – og i øvrigt ikke langt fra Malmø C – var det jo lige til gå ombord i de to ud af de tre sessioner der var på festivalen, som jeg havde købt adgang til.

 

Prisen pr session var 250 svenske kroner, hvilket svarer til cirka 175 danske kroner. Nogenlunde samme pris tog de for et kort med en værdi af 10 smagsprøver (der kan kun købes 10-stk. kort).

 

Hver session varer fem timer – så der var god tid til at gå rundt og smage noget af det gode svenske bryg fra bryghuse over hele landet.

 

500-600 forskellige øl

Festivalen bød på omtrent 90 stande med hver to haner, som blev løbende udskiftet. Bryggerierne havde fem til seks forskellige øl med på festivalen, men som besøgende vidste du ikke hvornår de forskellige var på. Alt i alt bød festivalen på et godt og righoldigt udvalg, og et udvalg af øl, der peger i en lidt anden retning end i Danmark. Her var langt flere øl af pilsnertypen, lagerøl eller “guldøl”. Der var også flere gode West Coast IPA og udvalget var i noget mindre grad præget af New England IPA, som jeg ellers mener vi ser i rigelige mængder i Danmark. Derudover var der selvfølgelig alt det sorte øl, som var bredt repræsenteret, både i forhold til forskellige smage og forskellige alkoholprocenter. 

 

Anbefales

En tur til GSBF får min anbefaling og bor man i København, er det jo nemt at tage en tur med Øresundstoget, hvor man med rejsekort kan komme frem og tilbage for under 200 kroner.

Festival
GSBF

Arrangementer

Emne

År

Gem og luk

Emne

Gem og luk

År

Gem og luk

Sorter efter: Nyeste

0 Resultater
Ingen Nyheder På Denne Filtrering
Indlæs Flere