Abelgren & Ramvad (2014- 2017)

Ejere:

Bo Abelgren og Eske Ramvad

Adresse:

Ristingevej 118, Ristinge Langeland

Historien:

Der kan ske meget når to klassekammerater der ikke har set hinanden i mange år mødes i lægekonsultationen i Vindeby på Tåsinge. I dette tilfælde kom der et bryggeri ud af mødet mellem Eske Ramvad og Bo Abelgren.

Man etablerede sig i Ristinge på Sydlangeland med et 500 liters bryganlæg, hvor man bryggede 12 gange om året.Man fik også etableret egen humlemark på Tåsinge.

De to første øl man bryggede var en mørk belgisk ale med lakrids på 6% og en let porter med lækker humlesmag på bare 4,7%

Bryggeriets øl blev solgt især på Langeland, hvor der var stor rift efter de gode dråber. Specielt huskes "Fad nr. 7". En forrygende fadlagret imperial stout.

Nye jobs i andre landsdele og familieforøgelse gjorde imidlertid tiden knap og i oktober 2017 drejede man nøglen i god ro og orden. Bo Abelgren fortsatte dog i brygger-branchen - bl.a. som brygger på Midtfyns Bryghus.

I 2018 åbnede han Svendborgsund Bryghus på Tåsinge sammen med ægtefællen Susanne . Kvaliteten i øllet er som altid i top.

Adelgade Bryggeri, Bogense (1855-1925)

 

Ejer:

Lars Waldemar Emil Jansen (1855-1865)

Lars Hansen (1865-1896)

Jørgen Jacob Jørgensen (1896-1925)

Adresse:

Bryggergården, Adelgade 44 Bogense.

Historien:

Fra Arne Slej, Ølentusiasten nr. 17, har vi sakset nedenstående:

Bogense var en gang en driftig by med skibsforbindelser til Jylland, med jernbane til Odense og Brenderup, med Andelsslagteri og adskillige købmandsgårde...og som i enhver anden købstad fandtes der også bryggerier.

Et af disse havde hjemme i Bryggergården i Adelgade. Oprindelig blev bygningen brugt til købmandsbutik. I 1855 rykkede Lars Waldemar Emil Jansen ind. Han var købmand og brygger, men på grund af gæld måtte en kammerherre på Erholm ved Aarup senere overtage gården. Han udlejede i 1865 bygningen til Lars Hansen, der drev ølbryggeri og malteri og Lars Hansen købte i 1870 gården for 6000 rigsdaler. I 1896 blev bygning og brygning overtaget af Jørgen Jacob Jørgensen. Noget tyder på at J.J. Jørgensen ikke har brygget efter 1920.

Har du yderligere oplysninger om Adelgade Bryggeri i Bogense, så kontakt venligst

Akkerup (Haarby)

Følgende har drevet bryggerivirksomhed i Akkerup (Akerup) og Haarby:

  • A. Hansen Elle (1899-1900). Adresse og historie er ukendt.

Har du oplysninger om ølbrygning i Akkerup (og Haarby), så kontakt

Assens

Bryggeriet Vestfyen (1885- ) er byens klart dominerende bryggeri siden 1885 og har fået sin egen side under "Aktive bryggerier" når vi når så langt. J.L. Larsens Ølbryggeri (1813-1961) har fået sit eget opslag her på de historiske sider.

Men andre har også brygget øl i Assens og nedenfor følger en liste over registreret bryggerivirksomhed i byen:

 

  • Niels Valentin Buchardt (1837)
  • Adressen Østergade 77, Assens

Anders Hansen Caslund (1843-1852)

Anders Hansen Caslunds enke (1852-1857)

Hans Pedersen (1857-1889)

H. Christian Nielsen (1889-1924)

  • Rasmus Olsen (1858-1862). Adressen: Ramsherred 16, Assens
  • H. Pedersen (1870-1887). Adressen: Udenfor Østerport, Assens
  • P. Andersen (1874-1891). Adressen:  Østergade, Assens.
  • Adressen: Ramsherred 17, Assens

Jørgen Jeppesen (1883-1914)

Knud Hansen (1914-1918)

 

Har du oplysninger om ølbrygningen i Assens og omegn, så kontakt venligst

Bellingebro/Fangel Dampbryggeri (1903-1906)

Ejer:

Jens Nielsen Spillemose

Adresse:

Kratholmvej 2, Bellingebro, 5260 Odense S

Historien

Bryggeriet blev oprettet på Jens Nielsen Spillemoses gård, der i en kort periode i slutningen af 1800-tallet var indrettet som fællesmejeri. Da de store andelsmejerier skød op omkring 1900, var det ikke længere rentabelt, så i stedet etablerede Jens Nielsen Spillemose et dampbryggeri, som dog kun eksisterede i ganske få år.

Gården ligger der stadig og er i dag kendt som Mejerigården.

Tak til Finn K. Nielsen for information og billede.

Andre registrerede bryggere i området Bellinge/Fangel:

H.C. Larsen (1884-1898)

Anders Larsen (1908)

Har du oplysninger om og/eller billeder af Bellinge Dampbryggeri og/eller andre bryggerier og bryggere i Fangel og Bellinge, så kontakt 

Blommenslyst Mølle Bryggeri (1894-1913)

Ejere:

C.M Feldthausen (1894-1900)

Niels Theodor Pedersen (1901-1913)

Adresse:

Middelfartvej 410, Blommenslyst v/Odense

Historien:

Niels Theodor Petersen var tidligere møller men fik i 1901 næringsbrev som brygger.

Vi savner oplysninger om Blommenslyst Mølle Bryggeri. Ligger du inde med historier, fakta og foto, så kontakt

Bogense

Adelgade Bryggeri og Bogense Bryggeri har fået egne sider. Herudover er nedenstående drevet bryggerivirksomhed i Bogense: 

  • Lars Hansen (1865-1887) /Lars Hansens enke (1887-1891)
  • C.F. Fuchs (1855-1900)
  • N. Nielsen (1893-1895)
  • Rasmus Tofte Andersen (1836-1870)
  • Lars Waldemar Emil Jansen (1855-1860)
  • Nicolaj Andersen (1862)
  • Wilhelm Baadsgaard (1852)
  • Andreas Peter Hansen (1863-1870)
  • Peder Pedersen (1847)

Har du oplysninger om ølbryggerne i Bogense, så kontakt venligst

Bogense Bryggeri (1906-1968)

Ejere:

L.J. Rasmussen: 1906-1923

Albani Bryggerierne 1923-1968

Adresse:

Odense Landevej, 5400 Bogense

Bryggeriets historie (med tak til Arne Slej):

Bogense Bryggeri var et af øens små bryghuse og lå fra start til slut på Odense Landevejen.I april 1906 begyndte L. Rasmussen opførelsen af Bogense Bryggeri, som officielt blev taget i brug én af de sidste dage i december samme år. Det kostede ca. 50.000 kr. at bygge bryggeriet - en anseelig sum den gang. I starten bryggedes kun hvidtøl, men brygger Rasmussen havde i en sidebygning ladet opstille dampkedel, kar og pasteuriserings-apparat, beregnet til brug for brygning af "dobbeltøl". Om Rasmussen nogensinde kom til at brygge andet end hvidtøl, vides ikke.

Bryggeriet producerede både øl og malt, men ejeren L.J. Rasmussen kunne ikke få økonomien til at hænge sammen og allerede i 1917 blev produktionen stoppet og bryggeriet lå stille indtil Albani overtog det i 1923 - iflg. rygterne for 26.000 kr. Albani var især interesseret i maltproduktionen, der var kendt for sin høje kvalitet.

Efter Albani-overtagelsen blev bryggeriet bestyret af brygger Niels Holm fra Esbjerg. Udover bryggeren, var der ansat en medhjælper og en arbejdsdreng, samt et par chauffører. Produktionen af malt fortsatte og stakitøllene (hvidtøl) var populære i det nordfynske. Bryggeriet producerede også sodavand. Albani lukkede bryggeriet i 1968.

Har du yderligere oplysninger om og/eller billeder af Bogense Bryggeri, så kontakt venligst

Bred Bryggeri (1912-1956)

Ejere:

August Rasmussen (1912-1952)

Svend Rasmussen (1952-1956)

Adresse:

Skalbjergvej 4, Bred (i dag pr. Vissenbjerg)

Bryggeriets historie:

August Rasmussen lærte bryghåndværket af sin far, R.A. Rasmussen, der var købmand i Gribsvad og derudover drev Gribsvad Bryggeri i perioden 1896-1912.

Der blev brygget hvidtøl i Bred. Bryggeriet havde eget maltgøreri og stod selv for indkøb af korn og humle (fra Harndrup) samt alle de øvrige trin i brygningsprocessen. Der var ansat en karl som medhjælp i bryggeriet.

Øllet blev tappet på ankre. Til jul var der en julehilsen hæftet til ankret. Juleøllet var særligt sødt husker Lise Agnethe. August brugte sin fars opskrifter fra Gribsvad bryggeri. Der blev leveret store og små ankre og prisen lå sådan ca. på 2-3 kr. på anker.

Øllet blev solgt på Nord- og Vestfyn. I begyndelsen leverede man så langt man kunne køre med hestevogn. Senere kom man længere rundt med lastbil.

Bryggeriet var samtidig depot for Carlsberg, hvor hvem man solgte mineralvand og bayersk øl. Bryggeriets placering ved jernbanen var ideel i forhold til varerne fra Carlsberg.Lise Agnethe fortæller at "der var et vældigt renderi" på bryggeriet af folk, der købte den bayerske øl fra Hovedstaden. Bryggeriet solgte også gær til gårdene rundt omkring, hvor man stadig bryggede sit eget øl.

I perioder var der ansat en karl til at køre øl. Det var et slidsomt arbejde, især når der kom øl og mineralvand fra Carlsberg og det skulle overføres fra togvogn til lastbil og så herfra ind på lageret.

August Rasmussen var gift med Ellen og sammen fik de 7 børn (4 drenge og 3 piger). Den yngste af pigerne, Lise Agnethe, lever stadig (januar 2018) og har som det fremgår bidraget med oplysninger til denne side.

Der var således rigeligt at se til i og omkring bryggeriet og der var en pige i huset for at hjælpe til med det daglige arbejde. Ofte var der 10-12 personer rundt om bordet når frokosten skulle indtages.

Det var én af sønnerne, Svend, der overtog Bred Bryggeri, da August Rasmussen døde. Svend Rasmussen havde planer om at overgå til flasker (stakitøl) og fik da også indkøbt et større parti 2-liters flasker, men manglede iflg. Lise Agnethe nok sælger-genet og måtte hurtigt opgive at drive bryggeriet videre. Svend tog til København og fik job i Kastrup Lufthavn, hvor han kørte flyene på plads. En anden søn, Gunner, arbejdede også på bryggeriet efter krigen og han videreførte Carlsberg-depotet fra en adresse i Nr. Aaby - helt frem til sin død.

Stor tak til Lise Agnethe og hendes søn Per Geltzer for overstående oplysninger.

Ligger du inde med oplysninger, billeder og anekdoter om Bred Bryggeri, så kontakt venligst 

Brenderup Bryggeri (1911-1929)

Ejer:

H. Chr. Poulsen (1911-1928)

Hans Christian Hansen (1928-1929?)

Adresse:

Bryggervej 12, Brenderup

Bryggeriets Historie:

Hans Christian Poulsen købte Bryggergården (bygget 1870), matrikel 7a i Brenderup 4. marts 1883. Ved folketællingen 1890 står han opført som maltgører. I 1901 som agerbruger og maltgører. Samme i 1906. I 1911 benævnes han som bryggeriejer. o.s.v. i de næste folketællinger.

Sønnen Anders Christian Poulsen køber gården af sin far 24. januar 1924 og fortsætter med bryggeriet, men afhænder gården til Hans Christian Hansen 17/9 1928. Middelfart Avis skriver i november 1928, at det endnu ikke er afklaret, om bryggeriet nedlægges. Det ses, at Hans Christian 28-12 1928 annoncerer efter byg og holder udsalg på malt. Det ligner måske enden på bryggeriet. Desværre er der ingen annoncer fra familien Poulsen angående salg af øl.

Stor tak til Søren Skov fra Ejby Kommunes Lokalhistoriske Arkiv for oplysninger og dokumentation på denne side.

Har du oplysninger, fotos o.l. om Brenderup Bryggeri, så kontakt 

Brobyværk

Chr. L. Hansen drev en købmandsbutik i Brobyværk og har tilsyneladende et enkelt år ladet sig registrere som brygger (1933) formentlig for at kunne sælge eget øl fra sin butik.

Meget senere (2004) startede Midtfyns Bryghus op i byens nedlagte slagterbutik. Men det er en helt anden historie, som du vil kunne læse om på siderne om de aktive fynske bryggerier.

Ligger du inde med viden om bryggere i Brobyværk og omegn, så kontakt venligst

Brummers Bryggeri (1848-1907)

Ejere:

Bryggeri Vestergade 80

Søren Christian Brummer & Jørgen Christian Brummer (1858-1850)

Brummers Bryggeri

Søren Chr. Brummer (1850-1882)

C.T. Sabroe (1882-1901)

Henrik Andersen & Hans Jørgensen ((1901-1903)

Henrik Andersen (1903-1906)

C.T. Sabroe (1906-1907)

Adresse:

Vestergade 80, Odense

Historie:

Bryggeriet hed ved opstarten "Bryggeri Vestergade 80". Skiftede navn til Brummers Bryggeri efter to år. Da Henrik og Hans Jørgensen overtog bryggeriet i 1901, skiftede man tilbage til det oprindelige navn - i hvert fald hvis man skal tro etiketterne.

Cand. Pharm. Søren Christian Brummer var byrådsmedlem 1861-1970. Han har fået en plads i Odense opkaldt efter sig: Brummers Plads, der ligger mellem de gamle bygninger som tidligere husede Odense Glasværk som han i 1873 var initiativtager til oprettelsen af.

Det vides at Henrik Andersen gik konkurs med bryggeriet i 1906. C.T. Sabroe overtog boet men stoppede snart igen. Henrik Andersen fortsatte som ejer i nogle år på Bryggeriet Vesterbro 45, Odense (se opslag)

Har du yderligere oplysninger om Brummers Bryggeri, så kontakt venligst

Bryggeriet Carlsminde Nyborg(1856-1993)

Ejere:

1856-1880: Carl Larsen

1880-1881: Carl Larsens Enke

1881-1895: Hans Albert Larsen og Erik Charles Larsen (der trak sig ud i 1887) *

1895-1986: Bryggeriet Carlsminde A/S**

1986-1993: Albani Bryggerierne A/S

* Under firmanavnet "Brødrene Larsen" i starten. I 1883 skiftede bryggeriet navn til Carlsminde.

** I 1986 overtog Albani den fulde aktiemajoritet i Bryggeriet Carlsminde. Albani lukkede Carlsminde i 1993.

Adresse:

Blegdamsgade 4, Nyborg

Bygningen i Blegdamsgade anvendes i dag til lejligheder i tilknytning til Døveskolen i Nyborg.

Historien:

Meget af nedenstående er sakset fra bogen "Nyborg da voldene stod" skrevet af Henning Henningsen.

Bryggeriet Carlsminde startede i Mads Lærkes Gård i Nyborg. Bryggeren hed Carl Larsen og i 1856 købte han en ejendom i Blegdamsgade for 3.800 rigsdaler. Her indrettede han et hvidtølsbryggeri og hermed var der i Nyborg på dette tidspunkt 2 ølbryggerier og hele 7 brændevinsbrænderier til at betjene byens 3565 indbyggere!

Det fortælles at i bryggeriets skænkestue kunne mand få "gammeløl med pind". Det var et glas øl, hvor man kom St. Croix-sukker og rom i og så rørte man rundt med pinden. Resultatet blev en kraftig sød drik - sikkert et godt alternativ til den sikkert dengang ofte sure øl.

Desværre tier kilderne om virksomheden i Carl Larsens levetid. Vi kan dog efter skattelisten for 1877 fastslå, at hans indtægter ikke nåede op over 4.000 kr. hvilket tyder på, at det næppe har været noget blomstrende foretagende ud over det almindelige.

Carl Larsen døde i 1880. Hans enke overlod efter kort tid bryggeriet til de to sønner Hans Albert og Erik Charles.

Albert var uddannet landmand mens Charles havde fået en uddannelse som brygger. Charles Larsen var en fremsynet mand. Han begyndte snart at eksperimentere med bajersk øl. I vinteren 1882-83 blev det første forsøg gjort (300 tønder), men bryggeriet havde på dét tidspunkt ikke den nødvendige kølekapacitet. Derfor lejede Charles plads i Nyborg voldanlæg. Det var noget af en satsning: Et provinsbryggeri, der turde tage kampen op mod de store - det var uhørt på dén tid. Heldigvis gik alt godt og resultatet blev fremragende. Nyborg bajeren var født (til 9 øre flasken. Prisen var i 1912 steget til 13 øre). Øllet blev hurtigt meget populært og fremtiden syntes sikret for bryggeriet. I anledning af den nye øl, omdøbte Charles Larsen bryggeriet til Carlsminde - en hyldest til sin far og måske inspireret af J. C. Jacobsens Carlsberg.

Carlsminde kom nu ind i en rivende udvikling. Charles udvidede bryggeriet: I volden bag bryggeriet blev der indrettet is- og lagerkældre. Der blev bygget et nyt bryghus med malteri og tappehal og det hele stod færdigt i 1887. Samme år trak broderen Albert sig ud af virksomheden.

I 1894 blev bryggeriet igen udvidet. Samtidig blev det omdannet til et aktieselskab. Bag selskabet stod en række af byens spidser samt naturligvis Charles Larsen selv, og i 1895 indbød man til aktietegning. Dét bragte sindede i kog i Nyborg. Borgerne mente at se ugler i mosen fordi folkene bag aktieselskabet allerede havde sikret sig aktiemajoriteten. Ølkrigen i Nyborg var en realitet! Utilfredse borgere ville nu oprette et nyt aktieselskab: Bryggeriet Nyborg, som kunne gå hen og bleve en alvorlig konkurrent til Carlsminde. Charles gik dog sejrrigt ud af "krigen", bl.a. ved at skænke 25.000 kr. til Borgerforeningens Byggefond.

I 1901 solgtes følgende ølsorter i bryggeriets originale, kontrollerede aftapning: Eksportøl, Pilsnerøl, Lagerøl og Münchenerøl. Fra 1908 gik man over til at sælge pilsneren i langhalæsede flasker med prop holdt fast med ståltrådsomvikling. Ølkapslen kom først i 1930'erne.

Charles Larsen fortsatte nu med bryggeriets modernisering og udvikling. Han fik mange tillidshverv i Nyborg og var med i Bryggeriforeningens bestyrelse som repræsentant for provinsbryggerierne. I 1912 kunne han fejre 25 års jubilæum som leder af bryggeriet og han blev behørigt hyldet af byens øvrighed og borgere og ikke mindst bryggeriets ansatte. Mange af disse havde været på bryggeriet lige så længe som han. Inden jubilæet var Charles Larsen begyndt at trappe ned. Vagn Jacobsen (søn af Carl Jacobsen...Ja dén Carl) blev i 1906 ansat som brygmester og i 1908 blev han direktør, mens Charles fortsatte i bestyrelsen. I 1913 døde Charles Larsen og blev begravet i sin fødeby Nyborg.

Vagn Jacobsen blev efterfulgt af Chr. J. Tranberg, som havde været på flere store amerikanske bryggerier! I hans tid blev maltkøllen udskiftet. Under 1. verdenskrig hvade bryggeriet store vanskeligheder, ikke mindst på grund af indskrænkninger i korntildelingen. Det lykkedes dog Tranberg at føre bryggeriet nogenlunde helskindet gennem de vanskelige år, selv om fornyelse og forbedringer af produktionsmidlerne måtte sætte i bero.

Fra 1. maj 1921 blev Jens Gotthelf Nielsen direktør på Carlsminde. Han var uddannet brygger på Holstebro Aktiebryggeri og havde efterfølgende haft beskæftigelse på Fuglsang i Haderslev. Der ventede ham en vanskelig opgave med at få rådet bod på de forsømte krigsår og få forbedret kvaliteten på øllet. Det tog tid at få rettet tingene op. I begyndelsen af 1930'erne blev de fleste gamle trækar til gæring og træfade til lagring af øllet udskiftet med moderne emaillerede kar og tanke af jern, hvad der straks forbederede produktet 

I 1923 købte Carlsminde mineralvandsfabrikken Cito og flyttede produktionen til Carlsminde.

Udbruddet af 2. verdenskrig i 1939 betød igen, at der blev sat en stopper for den tekniske udb´vikling i takt med bryggeriets modernisering. Krigsårene medførte sparsomme bygtildelinger, ølrationering, dårligt fyringsmateriale samt andre vanskeligheder. Besættelsesmagten rekvirerede ofte øl og under de lange ventetider for de rejsende, der skulle over det minefyldte Storebælt, blev der ekstra stor efterspørgsel efter øllet på hoteller og restauranter. man fristedes derfor til at slække på øllets kvalitet, hvad der klart skadede renommeret på lang sigt. Det kunne mærkes, da ølrationeringen blev ophævet i 1948. Salget gik katastrofalt tilbage og en fortsættelse af moderniseringen og en udbygning af bryggeriet var nu en klar forudsætning for overlevelse.

 Efter 35 år som leder forlod J.G. Nielsen sin stilling pr. 1. marts 1950 og blev erstattet af Troels Friis, der dog kun holdt i 1½ år - han blev så afløst af Helge Wørmer, der forblev direktør frem til 1984.

Det årlige salg var på dette kritiske tidspunkt nede på 2.800 hl skattepligtigt øl og ca. 2.500 hl hvidtøl samt 300.000 flasker sodavand. Efter få års forløb, lykkedes det Wørmer at genskabe tilliden til produkterne ved at lægge vægt på kvalitet og ensartethed.

Moderniseringen tillige med anskaffelse af nye maskiner og anlæg var i gang. I 1958 inddroges nye garager og lagerlokaler indrettedes. Derefter fulgte nye tapperi- og skyllemaskiner samt ændringer af kedel- og køleanlæg, som nu blev automatisk styrede.

I 1956 noteredes følgende øl: Grøn og Rød Nyborg, Luksusøl som Valdemarøllet, Borgerbryg (den gamle Nyborgpilsner med nyt navn), Påskebock, Julebryg og guldøllet Guldbock. Bryggeriet første julebryg kom i handlen 1. december 1953. Den er senere fejlagtigt blevet udnævnt til den første danske industriproducerede danske jule bryg. Det var den ikke - den blev brygget på Bryggeriet Odense i 1905 (se opslag), men Carlsminde var først med julebryg i "tredie generation".

I 1966 skete en total ombygning af tapperibygningens indre, indretnin af nye frokoststuer, omklædningsrum og køkken, forøgede lagerlokaler og flere maskinanlæg. I 1971 blev det gamle bryghus fra 1886 udskiftet, da det var helt nedslidt. Mæskekarret var især i dårlig forfatning og blev genopbygget af jern, ligesom brygkedlen blev erstattet af en større af rustfrit stål. Ombygningen betød en fordobling af kapaciteten, hvilket igen medførte at tappemaskiner og kedelanlæg måtte udskiftes med endnu større anlæg, ligesom kapaciteten i gær- og lagerkældrene forøgedes med nye kar og tanke af rustfrit stål.

I efteråret 1971 indledtes et produktionsmæssigt og økonomisk samarbejde med Albani Bryggerierne i Odense.Hermed fik Carlsminde brygordrer fra "Storebror" ligesom at der nu kunne foretages fællesindkøb, så varerne blev billigere. Men det var reelt begyndelsen til enden for Carlsminde som selvstændigt bryggeri. I 1986 overtog Albani aktiemajoriteten og lukkede Carlsminde i 1993.

Lukningen var en konsekvens af, at Nyborgenserne ikke købte nok Borg-pilsnere. Herudover var udviklingen gået i retning af meget færre men store bryggerier, der alle producerede den samme blege pilsner. I 1990'erne var man en helt hvis man kunne smage forskel på en Odense og en Hof. Da Danske Ølentusiaster startede i 1999, var der tre bryggerier tilbage på Fyn - og 12 på landsplan. I dag (2021) er der tæt på 200 bryggerier rundt omkring i landet og 15 fynske bryggerier.

Ølrevolutionen ventede således blot få år ude i fremtiden og man kan jo altid lege med tanken om, hvad Carlsminde kunne have bidraget med.

Den vel nok mest populære øl, det lukkede Carlsminde Bryggeri fremtryllede indtil lukningen i 1993, Borgerbryggen, kunne fra november 2007 atter købes i butikkerne - for en stund.

Det var vinhandler Kenneth Løndahl, Vinspecialisten i Nørregade, der var idémanden bag relanceringen af den dejlige øl med 5,8 procent alkohol, og det var Ørbæk Bryggeri, der stod  for brygningen.

Kenneth Løndahl fortalte til Fyens Stiftstidende:

"Jeg begyndte eftersøgningen efter opskriften på den øl - en øl som nu afdøde brygger Helge Wørmer fremtryllede i anledning af Nyborgs 700-års jubilæum i 1971. Den viste at befinde sig i det lokalhistoriske arkivs gemmer.

Derefter kontaktede jeg Henrik Nielsen på Albani - der i dag hedder Royal UniBrew, og jeg fik tilladelse til at benytte Helge Wørmers ølopskrift - og den tilladelse har jeg også på en mail"

På Ørbæk Bryggeri var det Søren Rahr Knudsen fra Svendborg, der sørgede for, at de gyldne øldråber blev til virkelighed. Og han må siges at være den rette.

"Jeg arbejdede som brygger på Carlsminde de sidste fem år, det lille bryggeri bestod, og har brygget mange tusinde liter Borgerbryg. I øvrigt lå jeg inde med Helge Wørmers påskrift på, hvordan en Borgerbryg skulle skrues sammen, så Kenneth Løndahl havde slet ikke haft nøde at gå til lokalhistorisk arkiv, fortæller Søren Rahr Knudsen, der også har opskrifterne på de 13 andre øl, der blev fremstillet på Carlsminde".

Kenneth Løndahl fortæller i dag, at der blev brygget 4-6 bryg "Borgerbryg" og en enkelt juleøl fra Carlsmindes sortiment, inden projektet stoppede

Bryggeriet Concordia Svendborg (1864-1901)

Ejere:

Købmand J.P. Baagøe

Adresse:

Bagergade 40, Svendborg

Historien:

Bryggeriet Concordia var Svendborgs første industrielle bryggeri. Bag bryggeriet stod storkøbmand J.P. Baagøe som investor og apoteker A. Ørnstrup som tekniker bag ølproduktionen.

Der blev lavet mineralvand i hele bryggeriets historie. Bayersk øl blev brygget i perioden 1866-1901 og hvidtøl i årene 1898-1901.

Bryggeriet blev i 1900 købt af Svendborg Bryghus A/S (se opslag). Dette blev snart efter nedlagt som bryggeri og brugtes til malteri og pakkeri, mens en del af dets bygninger udlejedes på forskellig måde.

I dag holder Svendborg Fjernvarme til i bygningerne.

 

Har du oplysninger, fotos mm om Bryggeriet Concordia, må du meget gerne kontakte

Bryggeriet Dronningholm Svendborg (1895-1917)

Ejere:

H.Petersen (1895-1907)

H. Petersens Enke (1907-1913)

V. Christensen (1913-1917)

Adresse:

Dronningholmsgade 27, Svendborg

Historien:

Ukendt

Bryggeriet Hindsholm (1900-1983)

Note:

1904-1933 under navnet Mesinge Bryggeri

Ejere:

R.A. Jensen (1900-1902)

Hans Frederik Hansen (1902-1904)

G.C.P. Andersen (1904-1907)

Poul Lauritz Andersen (1907-1908)

Jens Hansen Smed (1908-1933) (bryggeriet ikke i funktion i perioden 1926-1933)

Jens Trier Rasmussen (1933-1976)

Poul Trier Rasmussen (1976-1983)

 

Adresse:

Fynshovedvej 226, Mesinge

 

Historien:

Det har pt ikke været muligt at finde noget særligt om brygningen de første 33 år på Fynshovedvej, men fra 1933, hvor bryggeriet også skifter navn fra Mesinge Bryggeri til Bryggeriet Hindsholm og fremefter, ved vi en del, for bryggerens enke, Anna Trier, fortalte det hele til Arne Slej engang i 2002 og dét kom der en artikel ud af i Ølentusiasten nr. 15:

Jens Trier Rasmussen overtog bryggeriet 2. november 1933. Han var søn af brygger Christian Rasmussen fra Ryslinge Bryggeri, så brygning var ham ikke ukendt. I starten var det Jens der sammen med sin kone Anna måtte klare hele driften...og det var en hård tid. Bryggeriet havde ligget stille i syv år og der var stort set intet tilbage fra Mesinge Bryggeri. Ingen ankre og et stort hul i brygkarret. Men med flid og stædighed gik det fremad. Nogle af landsbyens knægte hjalp efterhånden til på bryggeriet og som årene gik blev der efterhånden råd til at ansatte egentlige medarbejdere. I de bedste år nåede man op på hele ti ansatte.

På bryggeriet blev der brygget både lys og mørkt hvidtøl. Øllet var overgæret og malten fremstillede man selv på bryggeriet. I starten købte man byg hos lokale landmænd, men kvaliteten var for svingende, så spiringen blev for uens. Derfor begyndte man at købe byg i bl.a. Muus'  købmandsgård i Kerteminde. Humlen fik man fra Harndrup Humlemagasin. Anna Trier husker, at når Christensen fra Humlemagasinet kom på besøg, skete det altid i taxa. "Han var nemlig en meget fin mand"!

I 1949 begyndte man også at lave sodavand. Fremstilling af sodavand var i høj grad manuel og det foregik i de første år altid efter arbejdstid og det var således kun Jens og Anna, der deltog i fremstillingen.

Ud over at sælge øl og sodavand, solgte Bryggeriet Hindsholm også malt til egnens mange hjemmebryggere. Man lavede malt fra oktober og til jul. Så indstillede man aktiviteterne i 14 dage og så gik det løs igen, indtil man havde så meget malt, at man kunne klare sig sommeren over.

Produkter fra bryggeriet blev solgt over hele Hindsholm både til private og til forretninger. Der var også kunder syd for Kerteminde og i Odense og der blev oprettet flere depoter rundt omkring. Man havde også en aftale med Harboe Bryggeri om salg af pilsnerøl i området.

2. verdenskrig betød problemer med sukkertildelingen. Sukker blev brugt ved brygning af øl og det var derfor af vital vigtighed, at man havde sukker nok. Her viste den lokale opbakning til bryggeriet sig. Tre landmænd ville under ingen omstændigheder undvære det gode øl fra det lokale bryggeri, så de solgte sukkerroer på meget favorable vilkår til Jens Trier Rasmussen. Roerne blev så forarbejdet til sukker på Odense Sukkerkogeri og det betød at Bryggeriet Hindsholm kunne fortsætte produktionen i den vanskelige tid.

I slutningen af 1960'erne lancerede man en hvidtøl med navnet "Fynsk Hjemmebryg". Denne øl var et ønske fra mange kunder. Tidligere bryggede man i næsten alle hjem på Fyn, men hjemmebryggerne blev færre og færre. Fynboerne kunne dog ikke undvære øltypen, som blev brygget på røgmalt...og mon ikke det har smagt noget i retning af Refsvindinges nuværende skibsøl?

Bryggeriet blev udvidet mange gange og Jens Trier Rasmussen var i en periode formand for de fynske hvidtøls-bryggere på Fyn. I 1976 blev han ramt af en blodprop og sønnen Poul, der i mange år havde arbejdet på bryggeriet, overtog driften. På dét tidspunkt var konkurrencen dog blevet mere hård end nogensinde. De første store supermarkeder var dukket op og de solgte øl og sodavand til priser, som Bryggeriet Hindsholm ikke kunne konkurrere med. Til sidst var der kun én udvej og 1. juli 1983 lukkede bryggeriet - blot få måneder før familien Trier Rasmussen kunne have fejret 50 års jubilæum på Bryggeriet Hindsholm. Anna Trier slutter sin beretning med disse ord: "Det var ærgerligt at se hele sit livsværk forsvinde, men sådan er det i en verden, hvor penge har magten"

Henry Heerup og Hindsholm Bryggeri

Henry Heerup dukkede i 1980 op på en øletiket til Irma. Hindsholm Bryggeri  havde leveret utallige øl til gennem tiderne til Irma - bl.a. en hvidtøls-serie med skibsmotiver.

3 år senere måtte Irma finde anden leverandør. Hindsholm Bryggeri var historie.

Bryggeriet Kohaven, Rudkøbing (1877-1903)

Ejer:

J.O Rasmussen

Adresse:

Ukendt - men sandsynligvis beliggende på vejen med navnet "Kohaven"

Historien:

Vi kender stort set ikke historien. J.O. Rasmussen var tillige høker og bryggeriet har måske været ude af drift ind i mellem.

Vi mangler således oplysninger, fotos mm om Bryggeriet Kohaven, Rudkøbing. Sidder du inde med viden må du meget gerne kontakte

Bryggeriet Langeland (1884-1917)

Ejere:

H.M.C. Teisen (1884-1907)

Bryggeriet Langeland A/S (1907-1917)

Adresse:

Spodsbjergvej 85, Rudkøbing.

Historien:

Vi mangler oplysninger om aktieselskabet, produktionen og historien i øvrigt.

Vi ved dog at der blev brygget bayersk øl i hele perioden og også mineralvand i årene 1907-1917 .

Vi ved også at fabriksbygningerne efterfølgende blev brugt til frugttørreri og konservesfabrik indtil 1941, hvor Rudkøbing Pelsberederi (garveri) tog over. Fabrikken blev nedrevet i 2019.

Har du billeder og/eller oplysninger om Bryggeriet Langeland, så send dem til

Bryggeriet Marstal (?)

Ejere:

Lauritz Henriksen

Adresse

Kongensgade 31-33, Marstal

Historie

I en familiekrønnike om Familien Kromann skrevet af Jens Ulrich Kromann har vi fundet følgende:

Kaj Bülow Jensen skriver om købmandsgården i Rasmus' tid, at ”i 1895 ejedes den øverste del af ejendommen (ned til gadedøren) af brygger Lauritz Henriksen (senere Kragnæs), der havde bryggeriet i bygningen over gaarden. Det ser altså ud til, at bryggeriet og en del af ejendommen (de tre fag ind mod nr. 33) allerede var solgt fra inden Marius Peder Jørgensen overtog Købmandsgården. Nu købte han imidlertid også denne del af forretningen på auktion (det var åbenbart ikke gået så godt for bryggeriet) for 4000 kroner selv om det var daarlige tider for hvervet, da alle ville være bryggere.

Herudover ved vi ingenting.

Har du yderligere oplysninger om Bryggeriet Marstal, så kontakt venligst

Bryggeriet Niels Juel, Marstal I/S (1901-1911)

Ejere:

Bryggeriet er omtalt som både et A/S og et I/S-selskab. Som bestyrere er nævnt Erik Knudsen og Lærer G. Hansen.

Adresse:

Ukendt

Historie:

Ukendt - men vi ved at bryggeriet blev overtaget af Svendborg Bryghus i 1911 og nedlagt.

Har du yderligere oplysninger om Bryggeriet Niels Juel, Marstal, så kontakt venligst 

Bryggeriet Odense A/S (1874-1934)

Ejere:

Bryggeriet Odense var fra start til slut et aktieselskab.

Direktører:

  • 1876-1892: Vilhelm Sørensen
  • 1892-1918: Johan Bloch
  • 1918-1934: Jens Aage Marstrand-Svendsen

Bestyrelsens formænd:

  • Bankdirektør L. Larsen
  • Landstingsmand, redaktør Jørgen Pedersen
  • Købmand Ernst Brandt
  • Landstingsmand, konsul Frederik Hey
  • Bankdirektør Georg Jacobsen

Adressen:

Holsedore (Hjørnet ved Mageløs)

Historien:

Bryggeriet blev oprettet 4. maj 1876 og var fra starten en direkte konkurrent til Albani. Blev udvidet med en mineralvandsfabrik i 1915 og overtaget af Albani Bryggerierne i 1934. Bryggeriets direktør Marstrand-Svendsen blev da direktør for Albani.

Bryggeriet Odense historie fortælles måske bedst via dets relationer til konkurrenten Albani Bryggeriet. Omkring det tidspunkt, hvor Esmann, Rasmussen og Schøitz påbegyndte brygningen på Albani (1859) var der fem kendte bryggerier i Odense. I løbet af 1870'erne blev antallet af bryggerier i Odense yderligere udvidet, således at man nåede op på ni bryggerier. I starten af 1970'erne var Albani Bryggeriet dog byens førende bryggeri med en årsproduktion på over 5000 tønder øl, men i 1874 blev Bryggeriet Odense grundlagt og dermed fik Albani Bryggeriet en alvorlig og seriøs konkurrent.

Albani var dog fortsat størst rent volumenmæssigt. Eksempelvis rådede man i 1874, efter betydelige udvidelser, over 400 m2 mere etageareal end Bryggeriet Odense. I 1876 blev Albani takseret med invetar og maskiner til 225.920 kr., mens Bryggeriet Odense i 1975 var blevet takseret til 162.590 kr.

Ligeledes rådede Albani over en maskinpark med en dampkraft på 24hk, hvorimod Bryggeriet Odense rådede over 12 hk. I 1877 var der på Albani ansat 26 arbejdere, mens Bryggeriet havde 17 arbejdere - selvom tallet af arbejdere hos begge bryggerier i sæsonen var en del højere.

I løbet af 1870'erne blev Albanis salgstal firdoblet, men derefter skete der en stagnation som varede helt frem til 1897. I samme periode gik Bryggeriet Odense stærkt frem. En væsentlig grund til denne forskydning var, at Albani i flere år i midten af 1880'erne havde problemer med kvaliteten, da øllet var bitters og uden den tidligere velsmag. Dette blev først løst, da det lykkedes Emil Chr. Hansen på Carlsbergs laboratorie at rendyrke gær i 1885. Albani fik installeret et rendyrkningsapparat til gær, som blev installeret under opsyn af Emil Chr. Hansen og dermed kunne kvaliteten sikres.

Både Albani Bryggeriet og Bryggeriet Odense investerede og udvidede kraftigt i løbet af 1890'erne. Bryggeriet Odense i bl.a. nyt tapperi og dampanlæg. Omkring århundreskiftet var der fast beskæftiget 100 mand hos Albani og 50 mand hos Bryggeriet Odense.

Begge bryggerier begyndte først i 1900-tallet at brygge det populære pilsnerøl som supplement til hovedproduktet bayersk øl. Odense-pilsneren var født. Det samme var Albani Pilseneren. De to "fætre" fik samme forhold som Carlsberg og Tuborg. Enten var man til "On'se" eller også var man til Albani.

Det var på Bryggeriet Odense man i 1905 bryggede Danmarks første industrielt producerede julebryg.  Julebryggens "udviklingshistorie" ruller i tre bølger. Første bølge blev i Odense sat i gang med en Münchener øltype. Inspiration kom utvivlsomt fra Påskebryggen, som flere bryggerier havde sat på repertoiret. Men julebryggens første bølge blev kun et skvulp. Blot fire-fem bryggerier solgte deres øl som julebryg.

Under Første Verdenskrig tørrede det hele ud, da der i 1916 kom restriktioner på at brygge stærkt øl. Der skulle spares på råvarerne. Julebryggens anden bølge begyndte så småt at rulle fra 1929 med en julebryg fra Tønder Aktie-Bryggeri. Igen var inspirationen sikkert Påskebryggen. Samme år havde Tuborg i al fald markedsført deres påskebryg, der også havde ligget stille siden forbuddet mode det stærke øl under Første Verdenskrig. Op gennem 1930'erne kom fire-fem bryggerier med på vognen med julebryg. Til forskel fra øllerne i første bølge havde de alle en etiket med navnet Julebryg. Julebryggens anden bølge blev også en kort fornøjelse, da det under Anden Verdenskrig blev forbudt at bruge korn til stærkt øl.

Bryggeriet Carlsminde i Nyborg var først i julebryggens tredje bølge. På en eller anden måde har det ført til, at Carlsmindes julebryg fra 1953 fejlagtigt er udråbt som Danmarks første julebryg. Men den østfynske Luxus-Julebryg fik virkelig sat en bølge i gang. Alle bryggerier fik én og senere flere julebryg.

Begge bryggerier fik uvelkommen konkurrence, da Carlsberg først i det nye århundrede oprettede et depot i byen. I et forsøg på at eliminere den lokale konkurrence forsøgte manat fusionere "Albani" og "Odense", men dette kunne ikke opnå aktionærernes godkendelse. Albani købte i stedet byens trediestørste bryggeri A/S Slotsbryggeriet (se opslag).

Omkring 1. verdenskrig var situationen således, at både Albani og Bryggeriet odense kunne levere et komplet produktsortiment: Fra den stærkeste pilsner over bayersk øl og porter til alle former for mineralvand. Størrelsesmæssigt var Albanis aktiekapital ca. dobbelt så stor som Bryggeriet Odenses, men når man ser på udbyttet til aktionærerne, var dette helt ens for de to bryggeriers vedkommende. I perioden 1923-1931 udbetalte begge selskaber således 10% i udbytte, hvorefter begge selskaber nedsatte deres udbyttebetaling til 8%.

I 1934 havde man så indset at konkurrencen ville slide de to bryggerier op og gøre plads til øl "Østfra" og det blev meddelt at man at en sammenlægning ville finde sted under navnet A/S Albani Bryggerierne. Bryggeriet Odense var historie og bygningerne blev revet ned. I dag ligger byen store læge- og speciallægehus (Sct. Annæ) på grunden.

...Bryggeriet Odense blev nok taberen, men Odense Pilsneren vandt kampen over Albani Pilsneren. I dag fås kun Odense Pilsner...og så alligevel: Man kan også købe en Odense Classic og den er efter sigende identisk med den sidste øl, der blev brygget som Albani Pilsner. Men det er da ikke sikkert det passer :-)

Har du yderligere oplysninger om og/eller billeder af Bryggeriet Odense, så kontakt venligst

Bryggeriet Sydfyn, Faaborg (1898-1969)

Ejere:

1898-1914: Bryggeriet Sydfyn A/S

1914-1969: Bryggeriet Sydfyn A/S - ejet af Albani Bryggerierne, Odense

Adresse:

Nørregade 2-2a, Faaborg

Historien:

Bygningen blev opført til at rumme dampbrænderi og dampmølle. Fra 1898 blev brænderiets bygninger ramme om Bryggeriet Sydfyn. Bryggeriet blev tilsyneladende oprettet som et aktieselskab, men af hvem og de nærmere omstændigheder kendes ikke pt. Blot ved vi at Albani fra Odense overtog aktiemajoriteten i 1914 og fortsatte driften indtil nøglen blev drejet i 1969. Bygningen eksisterer endnu, er kommunal ejendom og bruges til kunstudstillinger mm.

Man producerede allerede fra starten også bayersk øl ud over hvidtøl - hvilket var noget usædvanligt. Fra 1907 producerede man også mineralvand - nogle steder står der at denne produktion fortsatte til 1978? Da malteriet blev nedlagt, blev pladsen brugt til et korntørringsanlæg.

Hvidtøl blev solgt i de berømte 5 liters "stakitflasker".

I bogen "De forenede bryggerier 1891-1916" (udgivet i 1916) kan man læse følgende:

"Under Brygmester Wibroes ledelse har Driftinspektør F. Lassen det daglige Tilsyn med Bryghus- og lagerkældere. Driftinspektør Lassen, der blev farmacevtisk Kandidat i 1894, har senere faaet en tiårig teoretisk og pratisk Uddannelse i Danmark, Tyskland og Østrig, var derefter Driftsbestyrer ved Bryggeriet Sydfyn og Silkeborg og ansattes 1910 som Underinspektør og 1914 som driftsinspektør paa Tuborg". Tak til Torben Bjerregaard for tippet og for fremsendelse af fotos (se kolonne th).

Èn af de sidste bryggere på Bryggeriet Sydfyn, var Henning Sjølund, der kom til Faaborg med familien først i 1950'erne. Han kom fra et job som brygger i Grindsted. I 1966 Sjølund og Fru Anna tilbage til Jylland, hvor de købte kroen i Arnborg ved Herning".

Har du oplysninger om og/eller billeder af Bryggeriet Sydfyn, så kontakt venligst

Bryggeriet Sørup (1896-1912)

Ejer:

H.C. Frederiksen

Adresse:

Ukendt

Historie:

Ukendt

Ligger du inde med materiale og/eller viden om Bryggeriet Sørupi, så kontakt venligst

Bryggeriet Vesterbro 45, Odense (1902-1910)

Ejer:

Anders Peter Danielsen (1902- 1906)

Henrik Andersen (1907-1910)

Adresse:

Vesterbro 45, Odense

Historien:

Henrik Andersen havde tidligere drevet bryggeriet på Vestergade 80, med hvilket han gik konkurs i 1906 (se opslag om Brummers Bryggeri). Anders Peter Danielsen kom fra Bryggeriet Vesterbro 60 (se opslag). Bygningerne er for længst forsvundet - nu ligger der bl.a. et Føtex på grunden.

Har du yderligere oplysninger om og/eller billeder af Bryggeriet Vesterbro 45, så kontakt venligst

Bryggeriet Vesterbro 60, Odense (1882-1917)

Ejere:

Knud Andersen  (1882-1895)

Knud Andersen (1895.1902) (Forpagter: A.P. Danielsen)

Berthel Anders Bertelsen & Niels Larsen (1902-1903)

Niels Larsen (1903-1917)

Adresse:

Vesterbro 60, Odense

Historien:

Ukendt

Har du yderligere oplysninger om Bryggeriet Vesterbro 60, Odense, så kontakt venligst

Bryggeriet Ærø (1896-1914)

Ejere:

J.P. Rasmussen (Vesterbro Bryghus)(1877-1896)

J. P. Rasmussen (bestyrer) Bryggeriet Ærø (1896-1897)

Bryggeriet Ærø A/S (1897-1914)

Adressen:

Vesterbro 14, Ærøskøbing

Historien

J.P Rasmussen drev i perioden 1877-1896 Vesterbros Bryggeri på adressen. I 1897 blev bryggeriet et aktieselskab - nu med nyt navn: Bryggeriet Ærø A/S. I 1911 overtog Svendborg Bryghus aktiemajoriteten og lukkede det lokale bryggeri i 1914.

Der blev bemærkelsesværdigt nok brygget bayersk øl på bryggeriet i perioden 1896-1904.

I 2019 skiftede det "moderne" Rise Bryggeri navn til Ærø Bryggeri, men der er ingen forbindelse til det gamle "Bryggeriet Ærø".

Ud over Bryggeriet Ærø, er følgende bryggeriet registreret i og omkring Ærøskøbing:

  • Christian Eriksen (1868)
  • Peder Hansen (1859)
  • Peder Peder Olesen (1852)

Har du oplysninger, billeder o.l. om Bryggeriet Ærø, Vesterbro Bryggeri og anden bryggerivirksomhed i Ærøskøbing, så kontakt venligst

Følgende har drevet bryggerivirksomhed i og omkring Bullerup:

  • H.Hansen (1898). Adresse og historie ukendt.

Har du oplysninger om bryggere og bryggerier i Bullerup og omegn, så kontakt venligst

Coisbo Beer aps (2009-2016)

Ejer:

Anders Coisbo (2009-2015)

Anders Coisbo og Michael Sandal (2015-2016)

Adresse:

Æblehavevej 25, Morud (2009-2012)

Trævænget 3, Vissenbjerg (2012-2016)

Historie:

Anders Coisbo lagde sit civile job som politimand bag sig og debuterede i debuterede i 2010 med øl brygget på et 200 liters bryganlæg i garagen på privatadressen i Morud. Coisbo Beer blev et kontraktbryggeri fra 2011, hvor Anders Coisbo også blev færdig som diplombrygger 2011.

Anders Coisbo vandt mange priser for sit øl. Bl.a. hele 9 medaljer ved Commenwealth Craft Beer Cup 2014 og 3 medaljer ved Brussels Beer Challenge 2015.

I 2015 købte Michael Sandal sig ind i selskabet og der blev lagt store planer som også involverede Bryggeriet Flakhaven (se denne), som Michael Sandal købte i 2016.

Men ikke alt gik efter planer og under megen rabalder, hvor parterne ikke var enige om ret meget, blev Coisbo Beer erklæret konkurs 26. september 2016 på begæring af Michael Sandal. Få dage efter solgte konkursboet retten til navnet, varelageret og andre værdier til et selskab ejet af Michael Sandal.

Det registrerede varemærke Coisbo blev (og bliver) herefter brygget på Bryggeriet Flakhavens brygudstyr og bl.a. solgt i Flakhavens Ølkælder.

Også hos Danske Ølentusiaster vandt Anders Coisbo hæder. I 2014 vandt han brygkonkurrencen i disciplinen "Ny Nordisk øl" med øllet "Ten". Året efter, 2015, var det øllet "Urban Haze", der løb med sejren i den såkaldte kvindeøl konkurrence. Anders Coisbo fik overrakt prisen af Danske Ølentusiasters landsformand Anne Lise Knørr (se ovenfor). Konkurrencen var udskrevet i anledning af 100 året for den grundlovs ændring, hvor kvinder fik valgret. 20 øl var med i konkurrencen, hvor kun kvinder kunne stemme. Begge konkurrencer fandt sted i forbindelse med Danske Ølentusiasters Ølfestival i hhv 2014 og 2015.

Dalum Bryggeri (1899-1916)

Ejer:

1899-1912: Caroline Margrethe Bech

1912-1916: C.J.P. Christensen

Adresse:

Dalumvej 32, Dalum Sogn

Bryggeriets historie:

Dalum Bryggeri blev fra starten drevet af Caroline Margrethe Bech, som efter to ægteskaber var alene med syv børn. Det kan forekomme underligt, at en alenemor nedsatte sig som brygger, men da hun kom til landsbyen Dalum (som i dag er en bydel/forstad til Odense), havde hun sammen med sin nu fraskilte mand drevet møllen i Sulkendrup udenfor Nyborg. Her havde hun fået kendskab til korn og dets mange muligheder. På det tidspunkt krævedes der ikke meget mere fagkundskab for at kunne brygge hvidtøl!

Dalum var ved århundredeskiftet i en rivende udvikling bl.a. på grund af papirfabrikkens grundlæggelse i 1873, som bevirkede en voldsom befolkningstilvækst. Margrethe Bech har derfor nok skønnet, at der var behov for et hvidtølsbryggeri i området, da der var langt til bryggerierne i Højme og Odense.

Dalum Bryggeri blev dog aldrig nogen stor virksomhed. Foruden børnene var der ansat et par medhjælpere og bryggeriet rådede over en vogn og et par heste. Ikke sjældent var det Margrethe selv, der kørte ud til kunderne med øllet. Produktionstallene viser at der det første år blev brygget 618 tønder. Dette tal var i 1903 steget til 1520 tønder. Der blev kun fremstillet én slags øl, som til gengæld både kunne fås i tønder og på flaske.

Vandet til ølbrygningen blev taget fra den nærliggende Sorgenfribækken, men på et tidspunkt blev det forbudt at bruge vandet fra bækken, da det var så forurenet, at det ikke måtte bruges til ølbrygning. Det er formentlig årsagen til, at bryggeriet blev lukket i 1916.

Bryggeriet skiftede ejer i 1912 og hvad der herefter blev af Caroline Margrethe Bech vides ikke.

Da Dalum Bryggeri lukkede, overtog vaskeriet Sparta bygningen.

Har du oplysninger om og/eller billeder af Dalum Bryggeri, så kontakt

Dampbryggeriet Dryaden (1881-1905)

Ejer:

N.N.Fisker (1881-1905)

Adresse:

Ukendt

Historien

Ukendt

 

Har du yderligere oplysninger om og/eller billeder af Dampbryggeriet Dryaden, så kontakt venligst

Dræby Bryggeri (1900-1913)

Ejere:

Sofus F. Hansen Larsen (1900-1909)

S.F. Hansen Larsens enke (1909-1911)

William Andersen Nymark (1911-1912)

Carl Brandt (1912-1913)

Adresse:

Møllevejen 10, 21-23 Dræby.

Dræby ligger tæt på Munkebo, Østfyn. Der blev senere indrettet en madradsfabrik på adressen.

Historien:

Ukendt. Har du oplysninger om Dræby Bryggeri, som du vil dele ud af, så kontakt

Ejby Bryggeri (1910-1978)

Ejere:

1910-1930: Jeppe Olsen

1938-1964: Johan Christiansen

1964-1978: William Andersen Nymark

Bryggeriet lå stille i perioden 1930-1938.

Adresse:

Algade 68, Ejby

Historien:

Ejby Bryggeri startede egentlig som et malteri tilbage i 1894. Grundlæggeren hed Erik Jørgensen. Ud over at lave malt, skar Erik Jørgensen tørv. I 1910 overtog brygger Jeppe Olsen virksomheden og begyndte at brygge ankerøl samtidig med at maltningen fortsatte. Øllet var dog tilsyneladende ikke af den bedste kvalitet og i 1930 stoppede ølbrygningen - midlertidigt.

I 1938 købte Johann Christiansen malteriet og han begyndte at brygge små mængder øl samtidig med at der blev oprettet et depot for hvidtøl fra Kongens Bryghus. Under krigen kørte Johann Christiansen rundt og solgte øl via en lille hestevogn, da der jo ikke var brændstof at få til biler.

Malteriet havde nu en produktion på op mod 1000 tdr. bygmalt pr. år, som fortrinsvis blev solgt til egnens hjemmebryggere. Der var stadig tørveproduktion og roesnitter til kaffeerstatning, som blev solgt til en grossist i Odense. I denne travle periode var der ansat 4-5 mand i tørreriet. I 1942 brændte begge tørreovnene, men nye blev hurtigt etableret.

Efter krigen måtte man have gang i nye initiativer og inspireret af en bror, der var brygger i Præstø, byggede Johan Christiansen om og installerede øltanke, således at han kunne brygge lyst og mørkt hvidtøl, der blev tappet på flaske. Bryggeriet var blandt de første på Fyn, der udskiftede de gamle træankre med 5 liters flaskerne (Stakitøl). Efter dagens arbejde kørte brygger Christiansen ud med øl til depoterne i Jordløse, Nr. Søby og Kattebjerg (ved Bogense). Han havde på dét tidspunkt 2 større lastbiler.

Bryggeriet havde i en kort periode depot for Svendborg Bryghus - fra 1953 for Slotsmøllen i Kolding og fra ca. 1960 for Thordal i Skive. I 1964 blev bryggeriet solgt til William Andersen Nymand. Maltfremstillingen ophørte i 1974 og 21. maj 1978 blev der for sidste gang brygget hvidtøl på Ejby bryggeri.

Har du oplysninger om og/eller billeder af Ejby Bryggeri, så kontakt venligst

Espe

Følgende er noteret for bryggerivirksomhed i og omkring Espe:

Ejer:

P. Hansen (1914)

Adresse:

I dag: Langgade 27

Historien:

Vi har en formodning om at den nævnte P. Hansen er identisk med Peder Hansen, som drev Espe Mjødbryggeri og at han i hvert fald i 1914 har prøvet kræfter med ølbrygningen. I en artikel i "Tidsskrift for biavl", dateret 1. juli1906 skriver Peder Hansen bl.a. følgende: " Så langt tilbage som historien rækker, har Mjød været en skattet drik her i Norden. Det var Mjød, vore forfædre drak ved festlige lejligheder og de forventede at skulle drikke Mjød hver dag, når de kom til Valhal. Og omtrent lige til vor tid har Mjød holdt denne plads hos det brede lag i folket. Når den nu er trængt så langt tilbage, er det vel nok grunde, måske noget, fordi folk nu forlanger, at det, de vil drikke, skal kaldes vin og der skal være en etiket på flasken, helst med et udenlandsk navn, men dog vist nok særlig, fordi Mjødbryggeriet ikke har fulgt med tiden..."

Peder Hansen blev født på Vantinge Mark 20. juni 1861 som Rasmus Peder Hansen. Han kom til Espe Sogn i 1892. Gift 1907 med Rasmine Hansen.

Peder Hansen var medlem af af Ringe og Omegns Biavlerforening fra 1894. Vi ved ikke hvornår han startede sit Mjødbryggeri, men vi ved at der findes et foto af bryggeriet på et postkort fra 1890'erne (se nedenfor).

Vi ved ikke hvornår han stopper med produktionen og vi ved som nævnt slet ikke om han i det hele taget er identisk med ølbryggeren P. Hansen. Men måske ved du noget?

Peder Hansen døde 23. juli 1945.

Tak for oplysninger mm. til Kirsten Hansen, Ringe Lokalhistoriske Arkiv.

Har du oplysninger om bryggere og  bryggerier  i Espe og omegn, så kontakt venligst

Falsled

Følgende har drevet bryggerivirksomhed i og omkring Falsled:

  • J. Larsen (1933-1937). Adresse og historie ukendt

Har du oplysninger om og/eller billedmateriale fra bryggerier og ølbryggere i Falsled og omegn, så kontakt venligst

Ferritslev

 

Følgende har drevet bryggerivirksomhed i og omkring Ferritslev:

  • Niels Hansen - kaldet "Mester" (1898-1903). Adresse og historie ukendt.

 

Har du oplysninger om og/eller billedmateriale om bryggerier og bryggere i Ferritslev og omegn, så kontakt venligst

Flakhaven, Odense (1817-1860)

Ejere:

Johann Andreas Paulsen (1817-1838)

J.A. Paulsens Enke (1838-1840)

Carl Theodor Carsten Krüger (1840-1850)

Jannick Andersen (1850-1854) (Bestyrer Peder Rasmussen)

Peder Rasmussen (1855-1860)

Adresse:

Flakhaven, Odense

Historien:

Ukendt.

 

Har du yderligere oplysninger om og/eller billeder af Flakhaven Bryggeri, så kontakt venligst

Frederiksgave Hovedgaard, Ebberup (1898-1911)

Ejer:

Niels C. Melchertsen

Adresse:

Slots Allé 1, Ebberup

Historien:

Ukendt. Frederiksgave er identisk med Hagenskov Navnet Frederiksgave blev brugt i perioden 1667-1962. Herregården Hagenskov blev opført i 1200-tallet.

 

Har du oplysninger om og/eller billedmateriale fra brygningen på Frederiksgave Hovedgård, så kontakt venligst 

Faaborg

Bryggeriet Sydfyn, Østergades Bryggeri, J.J. Skovs Bryggeri og Welblunds Bryggeri - alle beliggende i Faaborg - har fået deres egne sider.

Herudover har følgende drevet bryggerivirksomhed i og omkring Faaborg:

H. Krog (1870)

Hans Pedersen (1853-1862)

L. Madsen (1860-1867)

Lars Frandsen (1857)

Peder Johansen (1849-1852)

Ingver Fritz Fernando Larsen (1833-1852)

Mads Christian Rasmussen (1856)

Carl Nicolai Wiborg (1849-1856)

 

Har du oplysninger om ølbrygningen i Faaborg og omegn, så kontakt venligst

Gelsted Bryggeri (1884- ca1920)

Ejere:

1884-1912:

Lars Jørgen Hansen, kaldet "gæste". Han søger i august 1895 om næringsbrev til at have bryggeri.

Indtil da er det måske passende at kalde forretningen L.J. Hansen's Bryggeri. Måske har han kun brygget øl til sit gæstgiveri indtil 1895.

1912-1913:

William Hansen, Odense, var organist af profession.

1913-1914:

Lars Jørgen Hansen, som købte bryggeriet tilbage fra William Hansen

1914- ca 1918-1920.

Anders Jørgensen. Havde øldepot, var maltgører. Da bilerne blev mere almindelige, havde han en chauffør, Gram, til at køre øl ud til kunderne. Anders Jørgensen var smed og havde både smedie og bryggeri på samme tid. Ved folketællingen i 1921 var Anders Jørgensen udelukkende smed, altså var bryggeriet nedlagt inden da.

Adresse:

Søndergade 3, Gelsted.

Historien:

Vi siger mange tak til Hans Jensen fra Ejby Kommunes Lokalhistoriske Arkiv for information og billedmateriale til denne side:


Bryggeriet lå på nuværende Søndergade 3, altså lige ved siden af Gelsted Kro. Matrikelnummeret var Gelsted by 10 o. og 10 c.

Fra starten var bryggeriet en del af Gelsted Gæstgivergård. Den første bryggeriejer, Lars Jørgen Hansen var både gæstgiver, købmand, brygger og landbruger. Hans Jørgen havde brygger Anders Jørgen Christensen og  senere også Jens Mortensen ansat til at passe den del af foretagendet.

I 1901 blev maltgøreriet og bryggeriet m.m. i sidehuset til gæstgivergården solgt fra og drevet videre som en selvstændig enhed. Billederne fra "Danmark set fra luften" viser både gæstgivergård og bryggeri. Bryggeriet ses tydeligst på billedet fra 1939 som den hvide bygning med højere skorstene bagved Hotellet og Zonen.

Ejere var:

1884-1912 Lars Jørgen Hansen, kaldet "gæste". Han søger i august 1895 om næringsbrev til at have bryggeri.

1912-1913 William Hansen, Odense, var organist af profession.

1913-1914 Lars Jørgen Hansen, han køber bryggeriet tilbage fra William Hansen

1914-ca 1918-20. Anders Jørgensen. Havde øldepot, var maltgører. Da bilerne blev mere almindelige, havde han en chauffør, Gram, til at køre øl ud til kunderne. Anders Jørgensen var smed og havde både smedie og bryggeri på samme tid.

Ved folketællingen i 1921 var Anders Jørgensen udelukkende smed, altså var bryggeriet nedlagt inden da.

Har du oplysninger om Gelsted Bryggeri, så kontakt venligst

Gislev Bryggeri (1925-1940)

Ejer:

Ukendt

Adresse:

Ukendt

Historien:

Kun en enkelt etiket kendes fra Gislev Bryggeri, der må formodes kun at have eksisteret i ganske kort tid - sandsynligvis et sted mellem 1925 og 1940

Herudover er følgende registreret som ølbryggere i Gislev:

 C.B. Hansen (1890 -1902)

W. Jørgensen (1914)

Har du oplysninger om og/eller billedmateriale fra Gislev Bryggeri og andre bryggere i Gislev og omegn, så kontakt venligst

Glamsbjerg Bryggeri (1896-1974)

Ejere:

1896-1938: Mads Petersen

1938-1961: Viggo Rasmussen

1961-1964: Mogens Trier Rasmussen

Bryggeriet omdøbt til "Irmakilden"

1964-1974; Ole Skovgaard (bestyrer)

Seneste adresse:

Nørregade 21, Glamsbjerg

Historien:

Anlagt nogle år før 1896 som maltgøreri. Mineralvandsproduktion fra 1951.

Fra 1964 ejet af købmandskæden Irma, som her fremstillede hvidtøl og mineralvand til kædens butikker.

Fra Morten Trier har vi erfaret, at Mogens Trier Rasmussen drog videre til Raupacs Bryggeri i Odder.

Ligger du inde med viden og/eller materiale om Glamsbjerg Bryggeri, så kontakt venligst

Gormsens Bryggeri, Nyborg (1863-1919)

Ejere:

Jørgen Gormsen: 1863-1894

Carl Christian Gormsen: 1894-1919

Adresse:

Historie:

Vi mangler historein om Gormsens Bryggeri. Vi ved dog at der under navnet Nyborg Brøndanstalt blev i produceret mineralvand i perioden 1913-1919.

I 1919 solgte Chr. Gormsen Nyborg Brøndanstalt til ejerne af mineralvandsfabriken Cito. Bryggeriet Carlsminde startede i 1921 en produktion af mineralvand i Nyborg. Carlsminde overtog mineralvandsfabriken Cito i 1923.

Har du yderligere oplysninger om og/eller billeder af Gormsens Bryggeri og/eller andre bryggere i området, så kontakt venligst

Gribsvad Bryggeri (1896-1916)

Ejere:

R.A. Rasmussen (1996-1912)

M.P.L. Nielsen (1912-1916)

Seneste adresse:

Ikke kendt

Historien

R.A. Rasmussen havde en købmandsgård i Gribsvad hvorfra han også i en kort periode drev Gribsvad Bryggeri. Han lærte sin søn, August Rasmussen, brygningens kunst. August Rasmussen drog herefter til Bred og åbnede Bred Bryggeri - der har sit eget spændende opslag.

Ligger du inde med materiale og/eller viden om Gribsvad Bryggeri, så kontakt venligst

L. Funk's Bryggeri, Odense (1876-1916)

Ejere:

Chr. Hansen Holm (1876-1895)

L. Funk (1895-1916)

Adresse:

Overgade 65

Historien:

Ukendt

Har du yderligere oplysninger om og/eller billeder af L. Funk's Bryggeri, så kontakt venligs

Mette Marie Hansens Bryggeri, Strib (1896-1910)

Ejer:

Mette Marie Hansen

Adresse:

Ukendt

Historien:

Ukendt

Har du oplysninger om og/eller billedmateriale fra Mette Marie Hansen Bryggeri i Strib, så kontakt venligst

Hesselager Bryggeri (1893 - 1972)

Ejere:

Jens Holmskov (1893-1919)

Alfred Bruhn (1919-1961)

Verner Bruhn (1961-1972)

Adresse:

Fruens Allé, Hesselager

Historien:

Hesselager Bryggeri blev grundlagt i 1893 af Ane og Jens Holmskov. På det tidspunkt var arbejdet med at anlægge Nyborg-Svendborgbanen allerede begyndt ganske tæt på bryggeriet, så der var god afsætning til de hårdtarbejdende og tørstige banearbejdere allerede af prøvebryggene.

Med til bryggeriet hørte i starten en lille besætning af heste, køer og grise, som nød godt af affaldsprodukterne (især masken) fra brygningen.

I 1919 købte mejerist Alfred Bruhn bryggeriet og investerede i nybygninger og nyt moderne brygudstyr. I den periode var der ansat 6 mand på bryggeriet. Produktionen omfattede i starten kun hvidtøl, men fra 1935 blev der også produceret mineralvand. I en årrække var Hesselager Bryggeri depot for Ceres-bryggerierne (Århus).

I 1961 overdrog Alfreds Bruhn virksomheden til sønnen Verner Bruhn. På dette tidspunkt rådede bryggeriet over 3 salgsvogne som betjente kundekredsen på Sydfyn, Østfyn og på øerne. Der blev fremstillet 9 forskellige slags mineralvand.

I 1972 indstillede Hesselager Bryggeri produktionen

Tak til Gudmes Lokalhistoriske Arkiv

Har du yderligere oplysninger om og/eller billeder o.l. af Hesselager Bryggeri (og Bryggeriet Fyen), så kontakt venligst

Hesselager Gamle Bryggeri (1891-1925)

Ejere:

Hans Jørgen Christiansen (1891-1925)

Note: Da Hans Jørgen Christiansen ikke kunne få næringsbrev i 1891 fordi han var mindreårig, stod bryggeriet i søsteren, Maren Christiansens navn, mindst frem til 1907.

Adresse:

Ikke kendt

Historien:

Ukendt

 

I Hesselager er ud over Hesselager Gamle Bryggeri og Hesselager Bryggeri registreret følgende bryggere:

N. C. Nielsen (1896-1898)

Note: Nielsen har brygget såvel skattefrit som skattepligtigt øl, sidstnævnte formentlig som Gammeltøl og muligvis under navnet Bryggeriet Fyen, Ny Hesselager.

Har du yderligere oplysninger/billedmateriale om Hesselager Gamle Bryggeri og anden bryggeriaktivitet i og omkring Hesselager, så kontakt venligst

Hjallese

Følgende har drevet bryggerivirksomhed i og omkring Hjallese:

  • P.R. Larsen (1899). Adresse og historie ukendt.

Har du oplysninger om og/eller billedmateriale fra bryggerier og bryggere i Hjallese og omegn, så kontakt venligst

Horne Bryggeri

1900-1968

Ejere:

Jens Peter Rasmussen (1900-1917)

Anders Peter Rasmussen (1917-1935)

Ane Rasmussen (1935-1941)

Mie Rasmussen og Albert Hansen (1941- 1958)

Frede Antvorskov (1953-1968)


Seneste adresse: Hornegyden

Historien:

I 1899 blev "Rørmosegaard" udflyttet til Horne Strandvej og et stort areal midt i Horne By blev ledigt og købt af Jens Peter Rasmussen, 48 år og husmand i Horne. Han var en flittig og initiativrig mand (var også bager) som i løbet af et års tid fik bygget Horne Bryggeri Malteri & Røgeri på grunden. Jens Peter havde sans for økonomistyring og fik hurtigt oparbejdet en god forretning. Han købte snart efter ca. 6 tdr. land i nærheden og kunne således fremvise både heste, køer og grise i bryggeriets stald. Jens Peter Rasmussen gik på aftægt i 1916 og overdrog driften til sin søn, Anders Peter. Jens Peter Rasmussen døde i 1920.

Der var rigeligt at se til for Anders Peter Rasmussen og hans kone Ane Rasmussen (døbtJørgensen Key): Fremstilling af malt, ølbrygning, tapning på ankre, udkørsel mm og hertil arbejdet i røgeriet, hvor folk kom med flæsk, pølser og skinker fra hjemmeslagtede grise til røgning. Forretningen blomstrede, men desværre blev Anders Peter ret tidligt ramt af sygdom og blev mere eller mindre arbejdsdygtig. Han havde dog en dygtig kone i Ane, som kørte forretningen videre med god hjælp fra brygger Lars Nielsen, Hans Peter "Ølkusk", Alfred Roulund og Søren F. Kej. Anders Peter Rasmussen døde i 1933.

Ane drev bryggeriet frem til 1941, hvor hendes datter Mie og svigersønnen Albert Hansen overtog driften. Ane Rasmussen flyttede herefter ind i aftægtsboligen ved siden af bryggeriet. Ane Rasmussen døde i 1964.

Tiderne var ikke gunstige i 1941, da Mie og Albert tog over. De større bryggerier gjorde alt for at kvæle de mindre, hvis man da ikke ligefrem opkøbte dem. Krigen var nået til Danmark og medførte hårde restriktioner på korn o.l., hvilket gjorde det svært for et lille bryggeri som Horne Bryggeri, der samtidig var nedslidt med 40 år gammelt materiel. Problemerne blev ikke færre, da Albert pludselig døde i 1952 - kun 50 år gammel.

Horne Bryggeri gik dog ikke helt i stå og med god hjælp fra de gamle støtter fik Mie tingene til at hænge sammen. Bryggeriets gamle lastbil var "berømt" i lokalområdet. Det var noget af en opgave at få den startet om morgenen - som regel blev den skubbet et godt stykke ned af bakken ved Nørreballe, før det lykkedes at få motoren i gang. Til gengæld turde man så ikke slukke motoren før man var hjemme igen om aftenen.

Mie prøvede uden held at sælge bryggeriet og røgeriet i 1952 - uden held. I 1953 fik hun dog en forpagtningsaftale i stand med Ellen og Frede Antvortkov. Frede kom fra et bestyrerjob på Tved Bryggeri. Mie Rasmussen flyttede ind i lejligheden på stuehusets 1. sal og boede dér til sin død i 1983.

Horne Bryggeri havde været familiedrevet siden 1900 - nu tog andre over. For Ellen og Frede var der rigeligt at se til fra første dag. Udskiftning og fornyelse af maskinparken og andet inventar var nødvendig og med knofedt og en arbejdsdag der lå tæt på 24 timer i døgnet, samt en god modtagelse fra gamle og nye kunder, lykkedes det at få Horne Bryggeri og Røgeri til at fungere optimalt og i 1958 købte Ellen og Frede virksomheden.

Tiderne skiftede igen - alt skulle nu være større og konkurrencen i bryggeribranchen blev forstærket. Frede var klar over, at for at der atter skulle investeres voldsomt, så i stedet valgte han i 1968 at standse brygningen af øl og gå over til depotdrift for Carlsminde, Nyborg. Depotet kørte frem til 1981, hvor det blev overdraget til Ole Thingstrup, som kørte det videre fra sin bopæl i Vester Skerninge (først med øl og vand fra Carlsminde - senere med øl fra Hancock). Ole "Depot" stoppede i 2004.

...og Horne Bryggeri: Det blev ombygget til ældreboliger og i én af disse nød Frede Antvortkov sit otium.

Ovenstående oplysninger er hentet fra siden "Horne Land før og nu", skrevet af Martin Key i 2002.

 

Hvis du ligger inde med yderligere oplysninger og/eller billeder af Horne Bryggeri, så kontakt venligst

Hvidtølsbryggeriet Pasop, Sørup, Svendborg (1911-1925)

Ejere

M.J. Hansen (1911-1919)

N. Nielsen (1919-1920)

M.J.Hansen (1920-1925)

Adresse:

Ukendt

Historien:

Ukendt

Sørup er i dag en del af Svendborg By. Lokalt nævnes i 1866 en brygger ved navn hans Peter Petersen.

 I området er der også noteret en P. Rasmussen som brygger i 1896. I Perioden 1897-1899 er Rasmussen gået sammen med en Frandsen, så bryggerivirksomheden nu hedder Rasmussen & Frandsen. I 1900 overtages virksomheden af en H.C. Frederiksen, som man ikke hører mere til efter 1903.

Ligger du inde med materiale og/eller viden om Hvidtølsbryggeriet Pasop samt anden bryggerivirksomhed i området, så kontakt venligst

Højme Bryggeri (1897 - 1968)

Ejere:

Jakob Jakobsen: 1897-1942

Svend Jakobsen: 1942-1956

Laurits Hjeresen: 1956-1968

Adresse:

Gammel Højme Vej 139-141

Bryggeriets historie:

Højme Bryggeri blev grundlagt i 1897 af Jakob Jakobsen. Han drev bryggeriet alene frem til 1937, hvor den nygifte søn Svend Jakobsen flyttede ind på gården, der hørte til bryggeriet. Sammen drev de bryggeriet frem til 1942, hvor sønnen overtog hele driften.

Svend Jakobsen bryggede lyst og mørkt hvidtøl. Han havde samtidig et Tuborg-depot op gennem 1940'erne. Depotet ophørte, da han selv begyndte at fremstille mineralvand i 1949.

Under krigen kørte bilerne med generatorer og da det var umuligt at få dæk, havde den ene af ølbilerne fået påsat et par brugte baghjul fra en større bil. Det så ud som om den altid kørte ned ad bakke!

Laurits Hjeresen var brygger på stedet og boede i huset overfor. Herudover var der ansat to chauffører. Den ene kørte på landet (Viggo Larsen kaldet Viggo-Øl). Den anden kørte i Odense (Kaj Hansen). Sidstnævnte åbnede senere cigarforretningen "Falen" i Odense. Kaj Hansen var væk hele dagen mens Viggo-Øl kom hjem midt på dagen og læssede af og på.

Svend Jakobsen bryggede ikke selv, men tog sig af at rense flasker, tappe og sætte etiketter og kapsler på. Som regel havde han hjælp af en arbejdsdreng. Det kunne være brygger Laurits Hjeresens søn Walther, Johannes fra Højme eller Svend Jacobsens egen søn Jakob (som også har bidraget med oplysninger til denne side).

Juleøllet var altid ekstra godt - og tilsat lakrids, som Svend Jakobsen købte i store blokke og som blev puttet i øllet.

Efterhånden som man på gårdene holdt op med selv at brygge hvidtøl, blev der solgt meget stakitøl fra Højme Bryggeri. På gården var der ofte besøg af "sprittere" - specielt om vinteren, hvor de sad ved fyret og fik varmen samt røde sodavand til deres sprit og en madpakke fra bryggerkonen. Sidst på dagen afleverede de så deres tændstikker og sov på halmloftet.

På loftet i den ene af gårdens længer, var en stor ovn, hvor Svend Jakobsen brændte korn. Malten fik han fra malteriet i Søndersø, hvis ejer han kendte privat. Brugte flasker blev lagt i et stort trækar med varmt vand, så etiketterne kunne fjernes og herefter kørt igennem en flaskerensemaskine: et halvrundt monstrum, som tit gik i stykker og blev repareret af smeden.

Svend Jakobsens søn, Jakob, flyttede hjemmefra i 1955. På dette tidspunkt havde bryggeriet det svært i konkurrencen med bl.a. Albani. Hygiejnen var heller ikke altid i orden. Iflg. lokalhistoriske beskrivelser, blev Svend Jakobsen træt af at drive bryggeriet, men det benægter sønnen. Det var familie stridigheder, der gjorde at Svend Jakobsen måtte rejse derfra i 1956. Brygger Laurits Hjeresen som havde været brygger i mange år på stedet, overtog herefter bryggeriet og drev det frem til lukningen i 1968.

Har du yderligere oplysninger om Højme Bryggeri, så kontakt 

Ovenstående tekst er for en stor del sakset fra Jakob Jacobsens hjemmeside.

 

Andreas Larsens Bryggeri, Kerteminde (1939-1952)

Ejer:

Andreas Larsen (1939-1952)

Adresse:

Møllebakken 14, Kerteminde

Historien:

Andreas "Puf" Larsens bryggeri blev etableret i 1939 på Møllebakken ved hans forældres hus. Bryggeriet specialiserede sig i brygning af Gammeltøl. Andreas Larsen var søn af malerægteparret Johannes Larsen og Alhed Larsen. Alhed var i øvrigt kendt vidt omkring for sit gode øl, som blev brygget i vaskehuset.

Det nye bryggeri var udstyret med svalebakker, gærstue og et uopvarmet laget, hvor eftergæringen foregik på store trætønder der lå på rad og række. malten kom fra Hindsholm Bryggeri. Den lange lagringstid begrænsede produktionskapaciteten og al øllet blev da også solgt ligeså hurtigt det var færdigt til aftapning.

Faktisk blev det meste øl solgt til Restaurant Kronborg i København, hvor redaktører og forfattere fra Gyldendal ofte spiste deres frokost. Øllet var lyst, bittert og stærkt. Brygningen måtte indstillet under 2. verdenskrig, da det ikke var tilladt at brygge stærkt øl under besættelsen.

Efter Andreas' død i 1953, bryggede sønnen Jeppe Larsen (død 1984) ved enkelte senere lejligheder Gammelttøl.

På det fine Johannes Larsen-Museum i Kerteminde kan man bl.a. nyde en Johannes Larsen Ale brygget af Kerteminde Bryghus og minsandten også en Fynsk Gammeløl, brygget på Refsvindinge.

Læs mere om Gammeltøl på siden "Noget om de gamle danske øltyper"

Har du oplysninger om Andreas Larsens Bryggeri i Kerteminde, så kontakt venligst

N. Larsen Jensens Bryggeri, Gudbjerg (1913-1917)

Ejer:

N. Larsen Jensen

Adresse:

Ukendt

Historien:

Ukendt

Har du oplysninger om og/eller billedmateriale om N. Larsen Jensens Bryggeri og andre ølbryggere i Gudbjerg og omegn, så kontakt venligst

J. L. Larsens Ølbryggeri (1813-1961)

Ejere:

TH. Paludan (1813-1844)

TH. Paludans Enke (1844-1851)

J.F. Lauridsen (1851-1855)

Jørgen Larsen (1855-1864)

Jørgen Larsens Enke ((1864-1882)

Laurits Larsen (1882-1930)

Jens Laurits Larsen (J.L. Larsens Bryggeri) (1930-1961)

Adressen:

Torvet 8, Assens

...hvor der således blev brygget øl i 148 år på denne adresse

Historien:

Bryggeriets bygninger ved lukningen var opført i 1840. Det var udelukkende hvidtølsproduktion og efter sigende gik forretningen godt i mange år. Brygger J.L. Larsen var født 23. december 1891 i Assens og fik sin bryggeruddannelse hos sin far. I 1934 arbejdede der to personer på bryggeriet.

Har du oplysninger om J.L. Larsens Bryggeri, så kontakt venligst

Kerteminde Bryggeri

(Chr. Lange's Bryggeri) var det store bryggeri i byen i tidligere tider og bryggeriet har fået sin egen side.

Herudover har følgende drevet bryggerivirksomhed i og omkring Kerteminde:

  • Peder Larsen (1876-1887)
  • Anders Larsen (1884-1890)
  • J.C. Christiansen (1891-1895)
  • Wentzer Henrik Tornøe (1859-1898)
  • Søren Rasmussen (1863)
  • Niels Andersen (1863)
  • Morten Andersen (1853)
  • Hans Kjærby Gommesen (1855-1866)
  • Anders Andersen (1889-1895)
  • Rasmus Anthonius Jensen (1895-1899)
  • Hans Knudsen (1900-1901)

Har du oplysninger om ølbryggerne i Kerteminde, så kontakt venligst

Kerteminde Ølbryggeri (1850-1958)

(Chr. Lange's Bryggeri)

Ejere:

Chr. Lange's Brygger

H. C. Lange (1850 - 1895)

Peter Lange (1895-1910)

Kerteminde Ølbryggeri

Christian Bentzen (1910)

H.J. Jørgensen (1910-1949)

Svend Jacobsen (1949-1958)

Adresse:

Vestergade 25, Kerteminde.

Historien:

Bygningen med adressen Vestergade 25 stammer fra 1577 og har lagt mure til lidt af hvert - herunder et lokalt bryggeri i næsten 100 år. Huset blev bygget som købmandsgård og fungerede som sådan indtil 1728, hvor det blev ombygget til præstegård. Pastor Johan F. Horneman nåede dog kun at bo i præstegården i tre år - så blev han fundet død for neden af trappen, der fra porten førte op til øverste stokværk. I den ene hånd havde han en lysestage - i den anden et ølkrus (!) Det så umiddelbart ud som om at præsten om natten var blevet tørstig og var snublet på vej ned til ølkælderen. Det viste sig dog hurtigt at han var blevet hjulpet over i en anden verden af sin underskønne kone Anne Helene og dennes elsker, studenten Lars Mørck. De blev begge dømt til døden og henrettet i Odense (og lagt på hjul og stejle) og Kerteminde har ikke siden oplevet en så voldsom forbrydelse.

Der boede fortsat præster i Vestergade 25 indtil starten af 1800-tallet. Derefter førte bygningen en omskiftelig tilværelse, bl.a. som fattiggård, men i 1850 blev den købt af en ung møllersvend, Hans Christian Lange. Han var en driftig mand og han begyndte straks at ændre bygningen til et bryggeri, som fik navnet Chr. Lange's Bryggeri. Snart gik salget af hvidtøl så godt, at der blev råd til at indkøbe en trækvogn, så nu kunne ølankrene leveres ud til kunderne. Der blev også solgt malt til bønderne på Kerteminde-egnen. Nogle bønder indleverede ligefrem byg til maltning til brug for deres hjemmebrygning, men selv om man bryggede selv, fik man som regel også lige et par ankre Kerteminde-øl med, når man kom efter malt.

Det gik stadig fremad for Chr. Lange's Bryggeri og trækvognen blev afløst af et hestekøretøj. Den første kusk var Hans Romsø og det var ham, der i mange år bragte øl ud til Kerteminde og omegn. Da H.C. Langes søn, Peter, var blevet voksen, blev han sendt til Tyskland for at dygtiggøre sig i produktion af hvidtøl og han kom hjem med nye ideer. Snart kunne Chr. Lange's Bryggeri tilbyde en helt ny hvidtøl med navnet "Brunsviger Mumme" (se billeder). Kerteminderne var vilde med denne mørke og velsmagende hvidtøl og alt tegnede lyst for bryggeriet. I 1895 overtog Peter Lange bryggeriet, men hans helbred var dårligt og faderen var stadig en del inde over bryggeriets virke.

I 1910 blev Chr. Lange's Bryggeri solgt til Chr. Bentzen og omdøbt til Kerteminde Ølbryggeri. Bentzen gav dog hurtigt op og overdrog bryggeriet til H.J. Jørgensen. Han havde været hotelkarl på Tornøes Hotel. Nu skulle han giftes og ville gerne have sit eget. H.J. Jørgensen var dygtig og produktionen steg yderligere. I 1911 blev et Carlsberg-depot knyttet til Kerteminde Ølbryggeri. Det gav mere at lave og med den store kundekreds og det meget store område man nu efterhånden betjente, var det ikke nemt at klare sig med hestekøretøjer. Der måtte andre hestekræfter til, så derfor blev der i midten af 1920'erne anskaffet 2 lastbiler.

Carlsberg-depotet blev i 1948 udskilt fra bryggeriet og efter ca. 40 år som bryggeriejer, besluttede H.J. Jørgensen at sælge Kerteminde Ølbryggeri. I 1949 blev det overtaget af Svend Jacobsen, der havde arbejde på bryggeriet i mange år og man havde stor tiltro til, at bryggeriet kunne fortsætte i mange år endnu. Sådan gik det ikke: I 1958 blev produktionen indstillet og bygningen overtaget af et lokalt kompagni hjemmeværnsfolk.

Slut med bryggerivirksomhed på Kerteminde-egnen for denne gang - men ikke for altid, for små 50 år senere dukkede Kerteminde Bryghus og Munkebo Mikrobryg op...men det er en helt anden historie.

Ovenstående er overvejende sakset fra artikel i Ølentusiasten nr. 18, skrevet af Arne Slej.

Har du billeder af og/eller oplysninger om Kerteminde Bryggeri, så kontakt venligst

Kirkeby Bryggeri (1894-1950)

Ejere:

Hans Nielsen (1890-1936)

Thorvald Nielsen (1936-1960)

Adresse:

Assensvej 43, Kirkeby

Historien:

Kirkeby Bryggeri blev startet ca. 1890 af Hans Nielsen. Som ganske ung udvandrede han til Amerika sammen med en bror (Peter Nielsen) i 1883, men Hans vendte tilbage til sin fødeegn efter nogle år og startede som brygger i Kirkeby 1890 i en af ham nyopført  landbrugsejendom på Assensvej 43 og sammen med sin hustru Eline fra Pasopvej i Svendborg fik de 3 sønner, Peter, Lars og Thorvald samt datteren Thora. Foruden bryggeri og landbrug var Hans også graver ved Kirkeby kirke.

Sønnen Thorvald Nielsen overtog bryggeriet midt i 1930erne og drev det videre indtil ca. 1960. Produktionen bestod udelukkende af maltøl og hvidtøl.

Tak til Erik Christensen fra Egebjerg Lokalhistoriske Forening for oplysninger og foto

Har du billeder af og/eller oplysninger om Kirkeby Bryggeri, så kontakt venligst

Kværndrup Bryggeri (1900-1972)

Ejere:

1900-1903: K. Jensen Iglemose

1903-1952: Lars Larsen Langæble

1952-1972: Niels Pedersen

Adresse:

I dag ligger den gamle bryggeribygning på adressen Bøjdenvej 8, Kværndrup - på hjørnet af Bryggerivej. Om adressen en gang var Bryggerivej 1, vides ikke. Luftfoto af bryggeriet fra ca. 1959.

Historien

Kværndrup Bryggeri hed i starten "Bryggeriet Fremtidshåb". Da Lars Larsen Langæble overtog bryggeriet, lod han dette navn stå i nogen tid, inden han omdøbte det til Kværndrup Bryggeri. Der blev også fremstillet mineralvand og det fortsatte man med i nogle år efter ølbrygningens ophør i 1972.

Fra Kværndrup Lokalhistoriske Arkiv har vi sakset nedenstående uddrag fra en artikel skrevet af Edvin Larsen:

Bryggerierne på landet udsprang ofte fra diverse gårde, hvor man i en menneskealder eller mere havde brygget øl. Sådan var det også i Kværndrup.

Kværndrup Bryggeri, hvis bygning på Bøjdenvej 8 blev opført i 1900, startede på én af byens gårde i 1880'erne. Ved starten var der tre ansatte. Èn af disse var propskærer Jørgen Christoffersen, som imidlertid forlod bryggeriet i 1890 og flyttede til Ringe, hvor han grundlagde korkvarefabrikken dér. Fabrikken blev i løbet af få år Ringes største industrivirksomhed.

Kværndrup Bryggeri var et meget lille bryggeri. Det blev i 1903 købt af Lars Larsen Langæble (født 1880), der var ølkusk og medhjælper på Langeskov Bryggeri, hvor han også traf sin kone Marie. Lars flyttede alene ind på Kværndrup Bryggeri, men allerede i 1905 blev han og Marie gift. Det var beskedne kår de startede under. For at få økonomien til at hænge sammen, havde de to sæt lejefolk i det store stuehus. Da der ikke var et malteri i bygningen, gik Lars i gang med at indrette kælderen til malteri.

Byggen til maltning skulle være af høj kvalitet og Lars købte det meste på Rubjerg under Egeskov. Det foregik på den måde, at forvalteren kom med en prøve, som herefter blev vejet og målt på en hollandsk vægt. Først derefter blev byggen købt, hvis den ellers var af tilfredsstillende kvalitet. Der var fortsat en del hjemmebrygning på gårdene og det var derfor normalt at omegnens bønder kom forbi bryggeriet med byg for at få det lavet til malt. Kværndrup Bryggeri var fra begyndelsen et hvidtølsbryggeri, men produktionen blev siden hen udvidet til også at omfatte mineralvand .

Den 7. maj 1905 blev Langæble depotbestyrer af øl og mineralvand fra Carlsberg. Han fik øllet fra København på 66 liters tønder. Langæble betalte 39,85 kr. pr. tønde. Langæble skulle dernæst sammen med sin medhjælp tappe øllet på flaske - via et særligt tappeapparat. Når flasken var fuld, blev den sat over i en propmaskine, hvor proppen blev sat i. Herefter blev den (flasken) dækket af en tynd ståltråd, som dannede en lykke om flaskehalsen og over proppen for til sidst at blive snoet sammen på modsat side. Proppen fik hætte på, hvorefter den kom i kedlen og blev pasteuriseret. Til sidst blev der sat etiket på flasken som så var klar til salg. Salgsprisen for en Gammel Carlsberg Lagerøl fra depot var 23 øre flasken. Depotbestyreren skulle selv afholde alle udgifter til prop, flaske mm. I 1907 gik Carlsberg over til selv at tappe øllet og levere det i kasser, hvilket var en stor lettelse for depotbestyrerne rundt om i landet.

Langæble havde tre heste, så der var altid en reservehest, når der skulle køres øl ud til kunderne, hvilket skete alle dage med undtagelse af helligdage. Den første ølkusk var Johannes, der senere selv startede som brygger. Efter ham kom Povl som i 1915/16 blev afløst af Hans Jørgen Nielsen, som var ølkusk ved bryggeriet i 41 år. Sidste gang Hans Jørgen Nielsen spændte hestene for ølvognen, var 23. maj 1923. Herefter skete udbringningen med lastbil.

Bryggeriet er i flere omgange blevet bygget om og moderniseret. I slutningen af 1920'erne var malteriet blevet for lille. Det førte til at Langæble lod opføre et stort maltgøreri, som sammen med bryggeriet gjorde Kværndrup Bryggeri til et af de største landbryggerier på Fyn midt i 1930'erne. Bryggeriet havde en stor kundekreds som strakte sig ud over sognegrænsen til Gislev, Mullerup, Ringe og Stenstrup.

Da Langæble fyldte 70 år i 1950, kunne han ikke længere være depotbestyrer for Carlsberg. I forbindelse med afskedsfesten for ham, fik han overrakt et sølvfad med inskription samt Carlsbergs medalje i guld med tak for et godt samarbejde gennem mange år. Efter den tid begyndte helbredet at vakle og 6. oktober 1952 døde Lars Langæble.

Som ny ejer fik landmand Niels Pedersen 27. november 1952 skøde på Bøjdenvej 8. Sammen med hustruen Eva flyttede han ind på Kværndrup Bryggeri. Han kunne nu i en alder af 42 år skifte titlen landmand ud med brygger, hvilket bogstavelig talt blev det "efternavn", der fulgte ham resten af livet. Det var under Niels "Brygger" at stakitøllet i begyndelsen af 1950'erne vandt frem som afløser for ølankrene. Stakitøl var 5 eller 10 liters flasker, som blev placeret i et stativ af træ, som kunne minde lidt om et stakit. Øletiketterne til stakitøl var som regel fremstillet til at sidde øverst på flaskens hals. Fyn var den landsdel, hvor stakitøl overlevede længst.

Kværndrup Bryggeri var i drift som selvstændigt bryggeri helt frem til 1972, hvor brygningen blev indstillet. Herefter drev Niels "Brygger" depot fra ejendommen nogle år. Ejendommen er i dag indrettet med lejligheder. Niels "Brygger" døde i 1995.


Har du yderligere oplysninger om og/eller billeder af Kværndrup Bryggeri så kontakt venligst 

Kædeby Bryggeri (1891-1930)

Ejere:

1891-1916: N. Carl Christensen

1916-1930: Henrik Christensen

Adresse:

Bryggergården, Kædebyvej 22 pr. Humble

Historien

Kædeby ligger på Langeland - i dag en lille stille landsby, men engang en sted, der lagde navn til egnens bryggeri, der var placeret på "Bryggergården".

Har du oplysninger om Kædeby Bryggeri, så kontakt venligst

Langeskov Bryggeri 1910-1918

Ejere:

Rasmus Hansen, Ejer (1910-1914)

Hans P. Hansen, Forpagter (1910-1914)

Carl Larsen (1914-1918)

Adresse:

Nyborgvej 4, Langeskov

Historien:

Tak til Ole Madsen fra Langeskov Lokalhistoriske Arkiv for nedenstående: 

1 1891-2003 1 Brev dateret Randers den 6.oktober 2003. fra Randers Kulturhistorisk Museum Vedr. en oversigtlig, landsdækkende registrering af eksisterende bryggeribygninger. Langeskov A. Langeskov Gamle Bryggeri, æghandler Nord (1891)/1916 Langeskov Bryggeri, Rasmus Hansen 1910-1914 Langeskov Bryggeri, forpagter Hans P. Hansen 1910-1914 Langeskov Bryggeri, Hans P. Hansen og Carl Larsen 1914-1918 Note: Købt af Bryggeriet Carlsminde. Nyborg i 1918 og blev derefter benyttet som depot.

2 1891-2003 Efter yderligere oplysninger fra Carl Ejner LarsenGammelskiftemose 1 Gammel Langeskov 5550 Langeskov. Det var Carl Ejner Larsen farfar Carl Larsen, der drev bryggeriet der lå på Nyborgvej 4 Matr. nr. 4p og 4q af Birkende.

3. 1913 10 stk. kopier af politimesteren i Bjerge Aasum Herreders bekræftelse på at Carl Christian Larsen opnår næringstilladelse til at brygge øl.

Langeskov Bryggeri blev i 1918 købt af Bryggeriet Carlsminde, Nyborg og derefter benyttet som depot.

Ligger du inde med oplysninger og/eller billedmateriale om Langeskov Bryggeri, så kontakt venligst

Langeskov Gamle Bryggeri (1891-1904)

Ejer:

Æghandler Nord

Adresse:

Ukendt

Historien:

Ukendt

Har du oplysninger om Langeskov Gamle Bryggeri, så kontakt venligst

Lohals Bryggeri (1907-1908)

Ejere:

Karl og Hans Nielsen (1907-1908)

Adresse:

Søndergade 9, Lohals

Historien:

I 1907 blev huset "Christianshøj" bygget på hovedgaden i Lohals (Søndergade 9). Det var daværende sognefoged Hans Chr. Nielsen, der byggede huset til sine sønner, Karl og Hans. Der skulle være bryggeri i bygningen. Lohals Bryggeri køre dog kun i et par år - så rejste Karl og hans til København og Christianshøj blev lejet ud til frøknerne Clausen, som begyndte med sommerpensionat - en virksomhed, der stort set ubrudt er fortsat frem til i dag...men det er en helt anden historie.

Har du yderligere oplysninger og/eller billeder af Lohals Bryggeri, så kontakt

Lohals Hvidtølsbryggeri (1899-1925)

Ejere:

Mads Rasmussen (1899-1914)

Marie Rasmussen (1914-1916)

Otto Simonsen Iskov (1906-1925)

Adresse:

Ukendt

Historien:

Ukendt

Udover Lohals Bryggeri og Lohals Hvidtølsbryggeri, er der i området noteret en enkelt brygger:

H.J. Christensen (1891-1898). Adresse og historie ukendt.

Har du oplysninger om ølbrygningen, om Lohals Hvidtølsbryggeri og andre bryggere i området, så kontakt venligst

Lundby Bryggeri

Se venligst Taasinge Bryggeri

Lørup Bryggeri (ca. 1930-1950)

Ejer:

Kaj Christiansen

Adresse

Krogen 1B, Lørup

5750 Ringe

Historien:

Ejendommen Krogen 1B i Lørup blev opført omkring 1929 som et bryggeri af Snedker Hans Erik Hansen til datteren Anna og svigersønnen Kaj Christiansen, som var udlært brygger fra Kværndrup Bryggeri.Det blev en lille næsten kvadratisk ejendom med en halv kælder under til lagring af ølankre. Taget var næsten fladt og var beklædt med tagpap. På østsiden opførtes en 5-6 meter høj skorsten i røde mursten. Der blev fyret med træ og under 2. verdenskrig med tørv fra mosen. Der var også etableret egen vandboring på grunden, hvor hovedbestanddelen af øllet (vand) blev hentet op fra undergrunden.

Der blev brygget hvidtøl/stakitøl, som bryggeren selv kørte rundt om solgte på Midtfyn. Det fortælles at han kørte langt for at afsætte sit øl idet kun få i Lørup og omegn brød sig om hans "alkoholfrie sukkervand". Ud over malt og humle, blev der nemlig tilsat en hel del brun farin, som gav øllet en mørk farve og en smag som "flydende brunsviger".

Kaj Christiansens "ølbil" var en gammel 8-cylinders La Salle for 2 personer. Bagagerumsklappen kunne slås ned, så der var plads til at to personer kunne sidde i det fri. Kaj Christense havde fjernet klappen op påmonteret en kasse, hvor stakitøllet kunne stå.

Ølbrygningen ophørte omkring 1950, hvorefter ejendommen en del år senere blev indrettet til beboelse.

Tak til Johannes Westergaard og hjemmesiden www.lørup.dk

Har du oplysninger og/eller billedmateriale om Lørup Bryggeri, så kontakt venligst

Mesinge Bryggeri

Se under "Bryggeriet Hindsholm"

Medicibeers Aps (2008-2014)

Ejer:

Jacob Medici

Adresse:

Højtoften 27, Ebberup

Historien:

Medicibeers aps blev stiftet 15. juli 2008 af Jacob Medici, der havde mange års erfaring i bryggeribranchen - bl.a. 18 år på Bryggeriet Vestfyen. Bryggeriet var et såkaldt "fantombryggeri" og Jacob lod sit øl brygge på især Bryggeriet Refsvindinge og bragte mange gode og spændende øl på bane.

Det kneb dog åbenbart lidt med økonomistyringen og en kæmpegæld til netop Bryggeriet Refsvindinge stoppede projektet. Medicibeers APS blev taget under konkursbehandling 28. januar 2014.

Middelfart

Middelfart Bryggeri har fået sit eget opslag.

Herudover har følgende drevet bryggerivirksomhed i og omkring Middelfart:

  • Peter Brandt (1850)
  • Niels Christian Christehsen (født Fønskov) (1851-1854)

Note: I Fyens Stiftstidende kan man 18. marts 1854 læse følgende notits:

"Formedelst anden Bestemmelse agter Undertegnede at udleie mit i Søndergade heri Byen beliggende Bryggeri med alle til samme henhørende Reqvisiter. Det bemærkes, at Bryggeriet er i udmærket brugbar Stand, ligesom en beqvem kold Kjælder til Øls Opbevaring findes jevnsides Bryggerilokalet. Bryggeriet kan tages i behagelig Øiesyn og Vilkaarene for Leien erfares enten af mig eller Contorist Madsen på Byfogedkontoiret. Middelfart den 16. marts 1854. N Christehsen, Brygger". Niels udvandrede herefter sandsynligvis til Australien. Disse oplysninger er venligst stillet til rådighed af Bo René Madsen.

  • M. Pedersen ((1870-1891)
  • L.M Lauesen (1891-1900)

          L.M. Laursens Enke (1900)

          Note: Købt af Middelfart Bryggeri år 1900 og nedlagt

  • A. Sandberg (1896-1903)
  • C. Andersen (1896-1898)
  • Poul Jensen Thuesen (1858-1960)

Har du yderligere oplysninger om bryggerivirksomhed i Middelfart, så kontakt venligst

Middelfart Bryggeri (1848-1972)

Ejere:

Skipper Thuesen (1847-1848)

Martin Petersen (1848-1892)

H. Chr. Thiedemann (1892-1928)

Chr. Thiedemanns Enke (1928-1930)

A. Brinck Jensen (1931-1972)

Adresse:

Østergade 4 (Algade 2-4), Middelfart

Historien:

Med venlig assistance fra Middelfart Byarkiv ved vi dette: I 1847 købte murermester Michelsen og skipper Thuesen arealet syd for Østergade mellem tidl. Assensvej nu Viaduktvej og  tidl. Bjergbanksvej nu Jernbanegade. og anlagde et kalkbrænderi (der ligger nu en Kvickly). Thuesen overtog en del af grunden og trak sig ud af byggesamarbejdet med Michelsen, der fortsatte med at bygge beboelseshuse. Thuesen startede et bryggeri i Algade 2-4, som blev til Middelfart Bryggeri.

...men ellers mangler vi de første 120 års historie...!

Efter 1972 stoppede ølproduktionen i Middelfart og man blev depot for Ceres Øl og Valencia Sodavand og fortsatte så i øvrigt som mineralvandsfabrik under navnet Mineralvandsfabrikken Fyn indtil 1975, hvor bryggeriet blev købt af Bryggeriet Vestfyen og nedlagt. Middelfart bryggeri havde da i nogle år fået fremstillet hvidtøl under egen etiket hos netop Bryggeriet Vestfyen.

Har du yderligere oplysninger om og/eller billeder af Middelfart Bryggeri, så kontakt venligst

Miracle Breweries ( 2005-2019)

Ejer:

Lasse Christensen

Adresse:

Horsegården, Strandvejen 44, Vejstrup

Historien:

Et rigtigt "gårdbryggeri" på Horsegården, hvor Lasse Christensen voksede op. Dyrene i staldene blev byttet ud med et helt nyt bryganlæg, købt i Østrig.

Lasse Christensen, ejede (og ejer) halvparten af it-selskabet Miracle A/S beliggende i Ballerup

Mikrobryggeriets produkter kunne ikke købes i butikker og på barer.Bryggeriet blev brugt til blandt andet at holde kurser for it-selskabets ansatte, mens dets produkter typisk er brugt som gaver til selskabets kunder.

I 2019 besluttede Lasse Christensen at lukke produktionen ned i god ro og orden. Han forsvandt dog ikke ud af ølbranchen, men købte halvdelen af anparterne hos Erik Nielsens Ø-Bryg på Thurø.

Har du yderligere oplysninger om Miracle Breweries, så kontakt venligst

Munkebo Mikrobryg (2013-2021)

Ejer:

Claus Christensen (nu Rosensparre) (2013-2015)

Munkebo Mikrobryg Aps (2016- 2021)

Adresse:

Hundslevvej 141, Kerteminde (2014-2019)

Møllekajen 5, Odense (2019-)

Historien:

Relaterede navne:

Munkebo Brewery

Small Craft Distillery

Munkebo Mikrobryg er et overvejende kontraktbryggeri, der får sine produkter brygget hos andre bryggerier. I flere år blev øllet brygget på det nu lukkede Stensbogaard Bryghus. Herefter også på udenlandske bryggerier men fra 2018 atter kun på danske bryggerier som Ørbæk Bryggeri og Randers Bryghus. I pakhuset på kajen ved Odense Havn brygges små batches, som kan nydes på stedet.

Munkebo Mikrobryg blev grundlagt i 2013 af biologen Claus Christensen (nu Rosensparre), der efter et arbejdsophold som brygger i de sydtyske bjerge vendte hjem til Danmark. Før opholdet i Tyskland havde Claus vundet en del håndbrygmesterskaber - bl.a. det første fynske af slagsen i 2009.

Han har også senere høstet flere priser for sine kundskaber - deriblandt to European Beer Star-medaljer og i 2014 udråbte Danske Ølentusiaster bryggeriet som Årets danske  bryggeri. Ved samme lejlighed kåredes "Alstærk Bourbon" som Årets danske ølnyhed.

Det var egentlig meningen, at Claus Christensen ville finde et sted i Munkebo, hvor han bor, til sin virksomhed. Det havde passet godt til navnet. Det tætteste, han kom, var dog i en gammel kornmølle lidt syd for Kerteminde. Den levede op til de umiddelbare krav. Her kunne han teste sine fantasier og dele frugten af sine eksperimenter.

Bryggeriet har sin egen humlemark og Claus har eksperimenteret med fynske gærstammer taget fra fynske bier. Bryggeriet arrangerede i flere år Høstfest på Munkebo Bakke.

I 2016 blev bryggeriet et Aps og i 2017 var det hele ved at vælte, men investorer redede Munkebo Mikrobryg.

I 2019 flyttede Bryggeriet ind i nye lokaler på Odense Havn. Her kan man nu nyde bryggeriets øl men også spiritus fra eget destilleri.

Lukningen

I 2017 var Munkebo Mikrobryg tæt på at måtte lukke, men blev reddet af en investor. I 2019 flyttede brygger Claus Rosensparre som nævnt bryggeriet til Møllekajen på Odense havn, og for et år siden fik han licens til sit nye destilleri, hvor der skulle fremstilles gin, absint og ikke mindst whisky. Men de store planer er nu pakket væk.

I stedet har Claus Rosensparre og ejerne af Munkebo Mikrobryg Aps set sig nødsaget til at lukke virksomheden. Årsagen kan skrives med et ord: Coronapandemien.

"Efter 2 års nedlukning, hvor vi ikke kun mistede vores direkte indtægt, men hvor vores kunder også var lukket ned, for at beskytte samfundet mod Corona, har været for hårdt for os, og vi har ikke kunnet rejse os derfra," fortæller Claus Rosensparre i et opslag på Facebook.

Herunder et udpluk af bryggeriets sortiment. Læs mere på hjemmesiden:

  • Alstærk - Strong Scotch Ale - 9,4%
  • Balder - Agave IPA - glutenfri - 7,6%
  • Högni - Alkoholfri Pale Ale - glutenfri - 0,0%
  • Ladbykongens øl - Porter - 6,5%
  • Ragnarock - Brettanomyces porter - 6,5%
  • Revningekvindens bryg - Havtorn pilsner - glutenfri - 4,6%
  • Sindur - Gin & Tonic IPA - glutenfri - 6,5%
  • Vikingefyrstens bryg - Dansk ale - 5,0%
  • Folkvang - Bayerisk hvedeøl - 5,0%
  • Gleipner - Imperial Black IPA - 9,4%
  • Hejmdal - Coconut Wheat ale - 5,2%
  • Sif - belgisk tripel - 9,4%
  • Udgårdsloke - Black Pilsner - 5,2%
  • Valhal - American Pale Ale - 6,0%
  • Ægir - Russian Imperial Stout - 9,4%

Herudover en række sæsonøl

Nordenbro Bryggeri (1894-1917)

Ejere:

Johan Madsen (1894-1911)

H.P. Larsen (1911-1917)

Adresse:

Ukendt

Historien:

Ukendt

Vi mangler oplysninger om Nordenbro Bryggeri (Langeland). Har du viden om og/eller billeder af bryggeriet, etiketter mm, så kontakt venligst 

Nyborg

Det helt store bryggeri i Nyborg var naturligvis Bryggeriet Carlsminde. Dette bryggeri har fået sin egen side. Det samme har Gormsens Bryggeri.

Herudover har følgende drevet bryggerivirksomhed i og omkringNyborg:

  • Jørgen Jespersen (1856-1861)
  • Jens Chr. Eriksen (1874-1877)
  • Rasmus Peter Winchler (1860)
  • Lars Jensen (1857-1878)
  • Carl Adolph Wolff (1864-1866)
  • Hans Christian Jacobsen (1897-1912)

Har du oplysninger og/eller billedmateriale om ølbrygger i Nyborg og omegn, så kontakt venligst

Nørrebros Bryggeri, Odense (1879-1912)

Ejere:

Chr. Hansen Hoff (1879-1903)

K. Jensen Bjerg (1903-1912)

Adresse:

Nørrebro 82, Odense

Historien:

K. Jensen Bjerg var bestyrer nogle år før han købte bryggeriet. Historien er ukendt.

Har du yderligere oplysninger om og/eller billeder af Nørrebros Bryggeri, Odense, så kontakt venligst 

Nørrebro Bryggeri, Rudkøbing (1911-1970)

Ejere:

Rasmus J. Rasmussen (1911-1924)

Henrik Christensen (1925-1970)

Adresse:

Nørrebro 110, Rudkøbing

Historien:

Tillige Mineralvandsproduktion fra omkring 1938.

Har du oplysninger og/eller billeder mm af Nørrebro Bryggeri, Rudkøbing, så kontakt venligst

Nr. Broby Bryggeri (1884-1954)

Ejere:

Johan G. Nitsche (1883-1908)

Hans Rasmussen Hansen (1908-1918)

Hans Jensen Hansen (1918-1919)

Christian Valdemar Hansen & Rasmus Marius Nielsen (1919-1922)

Chr. Rasmussen (1922-1928)

J.P. Jussing (1928-1935)

Ove Clausen (1935-1942)

Preben Christiansen (1942-1945)

Mads Mose (1945-1954)

Adresse:

Østerågade 13, Nr. Broby

Historien:

Ukendt. Vi har bedt Broby Lokalhistoriske Forening om et bud på hvorfor et bryggeri i byen gennem 70 år har efterladt sig så lidt historie. Margit Larsen har sendt følgende fine vurdering:

"Manglende interesse – det kan der være flere bud på.

 Bryggerierne har været én blandt mange små selvstændige (købmænd, slagere, bagere, håndværkere af mange slags), der på den tid var med til at binde det lokale samfund sammen. Alle var jo en større eller mindre brik til det store puslespil. En stor del har bare haft en ganske almindelig historie med en hverdag, der skulle hænge sammen under skiftende vilkår.

Og som i dag var alle jo ikke lige dygtige, heldige eller fået de rigtige muligheder. Ikke alle har så meget at berette om.

 For Nr. Broby bryggeri med 9 – 10 ejere på 70 år fornemmer jeg, at det muligvis ikke har været så givtigt.

Og så er det hen ved 70 år siden, det lukkede, der er ikke mange tilbage, der personligt kan huske Nr. Broby bryggeri. Men en brik til det lokale puslespil".

Har du oplysninger om og/eller billedmateriale fra Nr. Broby Bryggeri, så kontakt venligst

Odense

Albani Bryggeriet er byens eneste aktive bryggeri, så de får deres egen side, under "aktive fynske bryggerier" når vi når så langt.

I Odense har følgende nedlagte bryggerier fået eget opslag: Sct. Hans Bryggeri, Odense Slotsbryggeri, Bryggeriet Flakhaven, Brummers Bryggeri, Bryggeriet Odense, L. Funk's Bryggeri, Nørrebro Bryggeri, Bryggeriet Vesterbro 80, Bryggeriet Vesterbro 60, Bryggeriet Vesterbro 45, Sct. Knuds Hvidtølsbryggeri og Joh. W. Schrøders Bryggeri

Herudover er der noteret følgende bryggerivirksomhed i Odense:

  • Frederik Fuglebjerg, Korsgade (1832)
  • Hans Olsen, Fredensgade 7 (1875-1884)
  • Theodor Bruun (1882-1886)
  • Mads Christian Rasmussen (1862-1869)
  • Lars Andersens Bryggeri (1834-1865)
  • Frits Østergaards Bryggeri (1851-1870)
  • N.P. Nielsen & Larsen (1891-1898)
  • Halberstadt & Rasmussens Bryggeri (?)
  • Peder Rasmussens Bryggeri (?)

Desuden er følgende personer nævnt som bryggere i Odense eller har løst borgerbrev som brygger sammesteds i sidste halvdel af 1800-tallet. De kan enten have haft tilknytning til de allerede nævnte bryggerier i byen eller brygget som selvstændige i en kort periode. Årstaller registrerer det (de) år vedkommende er nævnt.

  • Hans Andersen (1882)
  • Ib Frandsen (1879)
  • Jørgen Frederiksen (1881)
  • Chr. Henrik Hansen (1845-1851)
  • F. Hansen (1853-1856)
  • P. Knudsen (1850)
  • Hans Larsen (1882)
  • A. Mathiasen (1891)
  • Christian Nielsen (1883)
  • P. Nielsen (1880)
  • Frands Christian Petersen (1881)
  • Hans Petersen (1859)
  • Niels Rasmussen (1882)
  • Jørgen Sørensen (1858-1859)

 

Har du yderligere oplysninger om og/eller billeder af diverse bryggere i Odense, så kontakt venligst

Otterup Bryggeri (1893-1938)

Ejere:

H.C. Bertelsen (Nislevgård): 1893-1902

Niels Hansen: 1903-1926

Othilde Hansen: 1026-1930

Harald Hansen: 1930-1938

Adresse:

Ågade 3, Otterup

Området nord for Odense er meget fladt og navnet Sletten er på ingen måde misvisende. Faktisk er der lidt nederlandsk over området. For mange år siden lå her et bryggeri: Otterup Bryggeri.

Historien:

Lige syd for Otterup ligger Nislevgård, der på den tid var en stor herregård. Mange ansatte betød, at der skulle meget øl til, for vandet var dengang af tvivlsom kvalitet. Alle drak øl! Børn, unge og gamle. Måske har man på Nislevgård haft en øl af særlig god karaktér. I hvert fald var det herskabet på gården, der i 1893 lod bryggeriet opføre.

I 1902 bliver Niels Hansen bestyrer på Otterup Bryggeri og kort tid efter køber han dét. Der brygges hvidtøl og der køres daglige ture i Otterup og omegn. Fem store bryggerheste lægger muskelkraft til ølvognene, lastet med øltønder og flaskeøl. Turene går bl.a. til en anden stor herregård i området, Egebjerggård, hvor man ugentligt aftager fire tønder øl.

Der brygges som nævnt alene hvidtøl, men på et tidspunkt får bryggeriet et depot for storebror inde i Odense: Albani. Man får dermed også stærkere øl i sortimentet til de nordfynske kunder. Senere ophører samarbejdet med Albani og der bliver Tuborg, der bliver den nye leverandør af pilsnerøl mm.

I 1926 bliver Niels Hansen syg og dør. Hans enke, Othilde Hansen, driver bryggeriet videre nogle år. Hun forpagter det ud til en brygmester fra Svendborg (navn ukendt), som dog viser sig at være en skidt karl. Efter to år har han stiftet gæld på ca. 70.000 kr - et anseeligt beløb dengang. Da Othilde stadig ejer bryggeriet, må hun betale. Det slår bundet ud af økonomien og hun beder sine to sønner om hjælp. Harald, der læser til forstkandidat, afbryder sin uddannelse og vender hjem og det samme gør den anden søn Henning. De hjælper nu deres mor gennem den vanskelige tid, så gælden kan blive betalt.

I 1929 nedbrænder bryggeriet. Ilden er opstået i en opstaldet varebil. Bryggeriet bliver dog hurtigt opført i en ny og større skikkelse.

I 1938 får Otterup dog et af den slags "tilbud" man ikke kan afslå - fra Tuborg: "Stop jeres egen brygning eller i mister Tuborg depot". Otterup Bryggeri har brygget sin sidste øl. "Tilbud" af den slags er der desværre en del eksempler på. mange små bryggerier har måtte dreje nøglen på dén bekostning og den danske ølverden skrumpede. Tuborg-depotet forblev i familien med sønnen Harald som depotbestyrer indtil 1971.

Ovenstående er klippet fra artikel i Ølentusiasten nr. 14, skrevet af Arne Slej. Han retter selv en stor tak til Margit Egdal fra Landsarkivet i Otterup.

Over Holluf Bryggeri (1894-1957)

Ejer:

Johan Hansen Ellemann (1894-1905)

Jesper Olsen (1905-1925)

Niels Kristian Olsen (1925-1957)

Adresse:

Over Holluf Vej

Historien:

Niels Kristian Olsen blev boede i bygningerne efter bryggeriets ophør - helt frem til sin død i 1985. Herefter blev det gamle bryggeri revet ned.

Der blev brygget hvidtøl solgt som stakitøl ved bryggeriet. Øllet var i Niels Kristian Olsens tid efter sigende meget sødt - mon ikke der var puttet godt med brun farin i brygget?

Niels Kristian Olsen drev ikke depotvirksomhed for nogle af de store bryggerier, men det var der andre i Over Holluf, der gjorde: Richard Lundgaard Jensen køre således rundt i lokalområdet og solgte Harboes produkter og så var der en vis Richard Møller Nielsen der i 1960'erne var depotbestyrer og ølkusk for Svendborg Bryghus og senere som ølkusk kørte for Albani Bryggerierne i vintermånederne, hvor trænergerningen lå stille (Esbjerg, Svendborg, OB). I 1992 blev "Ricardo" Europamester som træner for det danske fodboldlandshold.

Har du oplysninger om og/eller billedmateriale fra Over Holluf Bryggeri, så kontakt venligst

Pederstrup

Bryggeriet Stensbogaard har fået sin egen side.

Herudover har følgende drevet bryggerivirksomhed i og omkring Pederstrup:

  • Rasmus Markussen Bech (1897)
  • Jens Godtfred Pilegaard Hansen ((1898-1904)
  • Hans Frederik Hansen (1904)
  • Knud Andersen (1906-1912)

Ligger du inde med oplysninger og/eller billedmateriale om bryggere i og omkring Pederstrup, så kontakt venligst

P. Jørgensens Sønner, Odense (1854-1910)

Ejere:

Rasmus Jørgensen (1854-1891)

Rasmus Jørgensen & Niels Adolph (1891-1905)

De forenede spritfabrikker A/S (1905-1910)

Adresse:

Nørregade 58

Historien:

Tillige dampbrænderi, der i 1905 blev sluttet sammen med "Christoffersens Dampbrænderi" til "De forenede Spritfabrikker". Herudover er historien ukendt.

Har du yderligere oplysninger om og/eller billeder af P. Jørgensens Sønner, Odense, så kontakt venligst

Ringe Bryggeri (1895-1900)

Ejer:

L. Larsen(1895-1900)

Adresse:

Ukendt

Historien:

Ukendt

Har du oplysninger om og/eller billedmateriale fra Ringe Bryggeri, så kontakt venligst

Ryslinge Bryggeri (1913-1978)

Ejere:

Chr. Rasmussen (1913-1951)

Knud Rasmussen (1951-1978)

Adresse:

Højholtvej 20, Fjellerup

Historien

Tillige mineralvandsfabrik fra 1950. Herudover er historien ukendt for os.

Har du billeder af og/eller oplysninger om Ryslinge Bryggeri, så kontakt venligst

Sandager Bryggeri (1916-1955)

Ejer:

L. Kristian Larsen (1916-1955)

Adresse:

Torupvej, Sandager

Historie:

Bryggeriet var ude af drift fra 1930 til ca. 1948. I 1955 flyttede bryggeriet til Gelsted Fyn. Her blev det lagt sammen med Fabrikken Hovgaard, som fremstillede most, saft, vin og mineralvand.

Har du billeder og/eller oplysninger om Sandager Bryggeri, så kontakt venligst

Sct. Hans Bryggeri (1811-1905)

Der er brygget øl på adressen Nørregade 45 siden 1811. Vi har valgt at samle de enkelte ejere under dét navn, som stod på facaden i langt det meste af tiden: Sct. Hans Bryggeri. Det var i øvrigt på adressen at man første gang forsøgte sig med brygning af bayersk øl i Danmark.

Ejere:

Salomon Wulf (1811-1823)

Frederik Fuglebjerg (1824-1832)

Thomas Charles Grut (1832-1842)

Anthon Christian Toxwerdt (1842-1852)

Anthon Christian Toxwerdt (forpagter fa. Halberstadt & Rasmussen) (1853-1859)

Toxwerdt's Enke (Forpagter Peder Adam Møllmann (1859-1862)

Toxwerdt's Enke (Forpagter Jørgen Jensen) (1863-1868)

Sct. Hans Bryggeri

Henrik Emil Haugsted (1868-1905)

Odense Slotsbryggeri A/S

Forpagter Rasmus P. Hansen) (1905)

Slotsbryggeriet A/S

Albani A/S (1905-1969)

Adresse:

Nørregade 45

Historien:

Det siges, at der går en bred strøm af øl gennem Danmarks middelalder, og rigtigt er det i hvert fald, at det engang var anbefalelsesværdigt at drikke øl frem for vand. Da industrialiseringen indfandt sig, var England længst fremme inden for ølbrygningen, men en smagsændring over mod lysere øltyper førte til, at mange i stedet vendte blikket mod tysk øl og i særdeleshed øllet fra Bayern.

Brygning af bayerskøl var karakteriseret ved lagring i dybe og kolde kældre, og gæringen foregik som undergæring ved meget lav temperatur. I de kolde kældre foregik der derefter en langsom eftergæring, og efter nogle måneders lagring fik den bayerske øl et klarere udseende end andet øl.

Det første forsøg på at indføre bayerskøllet til Danmark blev gjort i Odense. Det foregik i 1830’erne, stedet var baggården til Nørregade 45, og her havde der allerede været brygget før. I 1811 købte Salomon Wulff gården og lavede et ølbryggeri. Det var helt almindeligt, at byens store købmandsgårde også drev både bryggeri og brændevinsbrænderi, men i Wulffs tilfælde var der alene tale om et bryggeri – og det gik skidt. Wulff gik fallit med bryggeriet i 1823, men andre tog tråden op. I 1828 nedbrændte den del af ejendommen, hvor bryggeriet lå, men det blev hurtigt genopført.

I 1832 solgtes bryggeriet i Nørregade 45 til englænderen Thomas Charles Grut, der havde fået borgerskab i Odense et par år før, og som sammen med en kompagnon allerede drev et handelshus i forhuset ud mod Nørregade. De tos forretning gik godt. Grut var agent for flere britiske selskaber, blev engelsk konsul for Fyn og vandt indpas i byens finere kredse. Han må også have set muligheder i at udvikle bryggeriet. I hvert fald fik han i 1834 efter ansøgning tilladelse til at drive et ”øl- og porterbryggeri, maltgøreri og brændevinsbrænderi”, hvor man også ville forsøge at frembringe et forbedret produkt, underforstået bayerskøl. Året efter var de åbenbart i gang med brygningen, for nu annoncerede de i avisen. Måske bryggede de allerede fra starten bayerskøl, men i december 1836 meddelte spækhøker og melhandler P. Wils i hvert fald, at han solgte bayerskøl på flaske fra konsul Gruts bryggeri.

Bayerskøllet blev imidlertid ikke nogen succes. Et læserbrev afslørede manglende kendskab til øllets rette behandling. Det mistede sin velsmag, når det stod hos øltapperne, hvilket formentlig hang sammen med, at bryggeriet manglede de iskolde lagerkældre til eftergæringen. Derfor måtte Grut opgive sit forehavende. Han solgte i 1842 sin virksomhed og endte i stedet i Australien.

Der blev dog stadig brygget i Nørregade 45. Bryggeriet skiftede ejer flere gange og hed en tid Skt. Hans Bryggeri. Da lavede man både bayerskøl og hvidtøl. I 1905 blev bryggeriet overtaget af et konsortium, som omdøbte det til Slotsbryggeriet. Det blev herefter købt af Albani.

(Tak til Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen fra Historiens Hus)

Har du yderligere oplysninger om og/eller billeder af Sct. Hans Bryggeri og bryggerivirksomheden i Nørregade 45, Odense, så kontakt venligst

Sct. Knuds Hvidtølsbryggeri, Odense (1899-1913)

Ejere:

M.J. Madsen (1899-1901)

J.C. Pedersen (Bestyrer A. Blumensaadt) (1901-1903)

H.C.G. Henriksen (1903-1906)

Gæstgiver Niels Larsen (1906-1913)

Adresse:

Lahnsgade 35, Odense

Historien:

Ukendt

Har du yderligere oplysninger om og/eller billeder af Sct. Knuds Hvidtølsbryggeri Odense, så kontakt venligst

Schrøder's Bryggeri, Odense (1891-1919)

Ejer:

Joh. W. Schrøder (1891-1919)*

Adresse:

Nørregade 47

Historien:

* Startede under navnet "Joh. W. Schrøder's Bryggeri". Blev i 1905 et aktieselskab under navnet "Schrøder's Bryggeri". Her ud over er historien ukendt.

Har du yderligere oplysninger om og/eller billeder af Schrøders Bryggeri, så kontakt venligst

Sdr. Lyndelse

Følgende har drevet bryggerivirksomhed i og omkring Sdr. Lyndelse:

  • Jørgen Møller (1908). Adresse og historie ukendt

Har du oplysninger om bryggere i Sdr. Lyndelse og Omegn, så kontakt venligst

J. J. Skovs Bryggeri, Faaborg (1863-1900)

Ejere:

Jørgen Jacobsen Skov (1863-1891)

Jørgen Jacobsen Skovs Enke (navn ukendt) (1891-1911)

Adresse:

Nørregade

Historien:

Ukendt

Har du oplysninger om J. J. Skovs bryggeri, så kontakt venligst

Slotsbryggeriet, Odense

Se venligst opslag om Sct. Hans Bryggeri

Stensbogaard Bryghus

Bryghuset var placeret i det tidligere Pederstrup mejeri og opkaldt efter Claus Lunds barndomshjem, der lå tæt på Pederstrup og hvor parret boede.

Claus Lund havde i nogle år været hjemmebrygger og fik lyst til at prøve kræfter med Bryggerivirksomhed.

Ægteparret startede med en studietur til England for at se på bryggerier. Men det endte med at de fandt et nedlagt 10 hl. bryggeri på et skisportssted 250 km. nord for Tokyo i Japan!

Claus demonterede selv anlægget i Japan og genopbyggede det i Pederstrup. Derudover blev der indkøbt en flaskekolonne og en etiketmaskine.

Claus og Eva var ikke bange for at prøve tingene af: Bl.a. bryggede man fem forsøgsbryg med fem forskellige fynske humler. To blev erklæret egnet til at brygge videre på:

Den ene humle var opformeret fra planter, der voksede i hegnet lige bag bryggeriet. Claus Lund: Den har sikkert været brugt til at brygge øl af her på gården for 100 år siden – eller mere. Den giver store blomster, har en lækker duft og fik gode karakterer på smag, da vi fik brygget på den.” Og så er den tilmed nem at dyrke og kan høstes tidligt, så der er en god chance for at få humlekopperne i hus i det fugtige danske klima.

Den anden plante, man valgte at dyrke videre på, er også fra Fyn. Den gav øllet en god humlebitterhed.

Projektet var et samarbejde med  Institut for Fødevarekvalitet, Aarhus Universitet om at genfinde gamle fynske humleplanter, som kan anvendes i produktion af øl. Århus Universitet dyrkede bl.a. humle i på en nu nedlagt forsøgsstation i Årslev på Fyn.

Både Claus og Eva Lund beholdt deres civile job i hele den periode hvor de også drev Stensbogaard Bryghus. I 2018 gik de begge på pension og lukkede samtidig bryghuset ned i god ro og orden.

Har du oplysninger om og/eller billedmateriale fra Stensbogaard Bryghus, så kontakt venligst

Ølbryggere i Stoense (Langeland)

  • R. N. Rasmussen (1891-1902). Adresse og historie ukendt.

Har du oplysninger om ølbryggere i Stoense og omegn, så kontakt venligst

Store Snøde Bryggeri, Langeland (1891-1916)

Ejere:

R.N. Rasmussen (1891-1902)

V. Rasmussen (1903-1905)

Bernhard Rasmussen (1905-1910)

Otto Simonsen Iskov (1910-1916)

Adresse:

Ukendt

Historien:

Ukendt

Har du oplysning Store Snøde Bryggeri, så kontakt venligst

Svendborg

Svendborg Bryghus, Bryggeriet Dronningholm og Dampbryggeriet Dryaden fået egne omslag.

Herudover har følgende drevet bryggerivirksomhed i og omkring Svendborg:

  • Møllegade 31 (1847-1876)

Niels Viborg ((1847-1860)

F.C. Starup (1860-1861)

Hans Petersen Koch (1865-1876)

Note: Man ved at der blev brygget bayersk øl fra omkring 1848 og nogle år frem. Omkring 1850 søgte Niels Viborg om tilladelse til at grave en ølkælder ind under kirkegården ved Vor Frue Kirke. Sagen endte i byrådet, da en del fandt det anstødeligt at man skulle undergrave de døde med en ølkælder! Byfoged Jessen sagde dog ja til planerne og ølkælderen ligger der angiveligt den dag i dag.

  • Ivar Albrechtsen (1843-1858)
  • Brogade 50 (1857-1887)

Rasmus Larsen, senior (1857-1881)

Rasmus Larsen, junior (1882-1887)

Larsen's enke (senior eller junior vides ikke!) (1887)

  • Brogade 90 (1849-1881)

Hans Peter Møller (1849-1881)

Note: I 1867 blev der tilknyttet et eddikebryggeri. Det lille hvidtølsbryggeri og det lige så beskedne eddikebryggeri blev 1. februar 1881 købt af driftige Georg Valdemar Hansen og omdøbt til Valdemar Hansen's Bryggeri (se opslag).

  • Georg Hoffmann (1863-1865)
  • Jens Hansen (1891-1894)
  • Lanterer (1882)
  • M.R. Weecke, købmand og ølbrygger (1858)
  • Lars Jørgen Jeppesen, Grubbemøllen (1891)

Har du oplysninger, fotos o.l. om bryggerivirksomhed i Svendborg og omegn, så kontakt venligst

Svendborg Bryghus 1899-1989

Ejere:

Valdemar Hansen og R. Lyman (1899-1901)

Svendborg Bryghus A/S: (1901-1967)

Albani Bryggerierne: (1967-1989)

Adresse:

Bryghusvej 2, Svendborg

Historien:

Svendborg Bryghus blev grundlagt i 1899 (Bryggeriet stod klar til brug 18. maj) af Konsul Valdemar Hansen og ingeniør R. Lyman og var i starten baseret på konsulens hvidtølbryggeri, der var grundlagt i 1881 (se opslaget om Valdemar Hansen's Bryggeri).

Dette forhold varede imidlertid ikke længe, idet Svendborg bryghus snart blev til et aktieselskab, hvis aktiekapital var 375.000 kr. og hvor bestyrelsen bestod af Valdemar Hansen, skovridder Lyman og konsul Riber. Valdemar Hansen blev selskabets administrerende direktør og ingeniør R. Lyman dets driftsbestyrer.

I 1901 overtog selskabet Bryggeriet Concordia (se særskilt opslag). Concordia blev snart efter nedlagt som bryggeri og blev herefter benyttet til malteri og pakkeri, mens en del af dets bygninger udlejedes for forskellig vis. I 1914 overtog Svendborg Bryghus mineralvandsfabrikken Ørskild.

Fra en avisartikel i Fyens Stiftstidende 1916 har vi sakset:

"A/S Svendborg Bryghus fremstiller øl, malt og mineralvande og blandt dets forskellige sorter er dets kraftige Bockøl, den meget nærende Avenaøl og den lyse, lette og milde Dortmunderøl, de mest kendte.

Ølsorten Bock er kendt for at være Danmarks mest holdbare ølsort samt for sin fine smag. Den er da også genstand for betydelig eksport samtidig med at hjemmeforbruget stadig øges.

Avenaøllet skylder driftsbestyrer R. Lyman sin tilblivelse, idet han i 1909 efter talrige forsøg fandt en passende fremstillingsmetode. Denne ølsort, der er særegen for Danmark og som kun bliver fremstillet på Svendborg Bryghus, er som navnet viser, tilvirket af havre. Havrepræparatet opfattet jo af hele lægeverdenen som ypperlige lægemidler og Avenaøllet ejer alle disses egenskaber, samtidig med at det i velsmag sætter ethvert andet havreprodukt i skygge. Avena er overgæret og skattefrit øl og da det tillige kun indeholdt havre, malt vand og humle og således var fri for alle skadelige stoffer, var det forståeligt, at det overalt i kraft af dets resultater indenfor rekonvalescens og sygdom og ikke mindre som "styrkende præparat" har vundet lægernes og hospitalernes anerkendelse.

Endelig skal nævnes at bryggeriets Dortmunderøl er kendt for sin smukke lyse farve og milde smag. Den var "let som en pilsner" og kunne tåles af selv de svageste maver"

Jo jo - Øl er skam sundt - i afstemte doser! Bock-Øllet vedblev i øvrigt at være Svendborg Bryghus' mest populære øl i hele bryggeriets levetid.

Svendborg Bryghus fik godt fat i det sydfynske marked - så godt at storebror Albani fra Odense i 1967 overtog aktiemajoriteten. I årene efter gik det fortsat godt for Svendborg Bryghus - og det både for mineralvand- og ølproduktionen.

15. april 1974 beredte Svendborg et stort chok. Tårerne kom frem hos mange borgere. Også hos byens daværende bykonge, borgmester Sved Aage Andersen. Dagen efter var han i Fyns Amts Avis citeret for disse ord:

”Jeg havde tårer i øjnene, da jeg så ilden hærgen vort dejlige bryghus”.

Ja, for det var i Svendborg Bryghus at den røde hane forsøgte at slukke ølhundens glammen.

Ilden havde fat i tårnet, der blev helt ødelagt og en del af etagerne over selve produktionsafdelingen ligeledes. Brandfolkene fra Falck-Zonen høstede megen ros for en dygtig indsats, der begrænsede ilden.

Der skete alligevel skader for adskillige millioner kr. Det hele var dog ikke værre, end at bryggeriet allerede dagen efter kunne genoptage produktionen af Bock øl, så ingen kom til at mangle den lokale pilsner.

Skaderne på det smukke bryghus blev udbedret og livet kunne fortsætte sin uforandrede gang - i hvert fald på øl- og sodavandsfronten.

Men i løbet af 1980'erne begyndte økonomien at halte og selv om man i 1988 kunne fremvise et overskud på 1,3 mio kr., så besluttede Albani at lukke Svendborg Bryghus.

Efter 90 års brygning var det slut. Den 1. august 1989 lukkede Svendborg Bryghus. Den sidste pilsner var kørt af samlebåndet. En virksomhed, der var omfattet af stor lokalpatriotisme, var historie - og vi skulle helt frem til Ølrevolutionen i 00'erne før Svendborg og omegn igen fik bryghuse: Ø-Bryg (Thurø), Svendborgsund Bryghus (Taasinge) og Kunstbryggeriet Far & Søn (Svendborg).

I dag er Bryghuset rammen om plejehjemmet "Bryghuset-Svendborg Demensbyen" .

Har du oplysninger og/eller billedmateriale om Svendborg Bryghus, så kontakt venligst

Særslev Bryggeri (1930-1958)

Ejere:

1930-1940: C. Chr. Rasmussen

1940-1950: S. Andersen

1950-1958: Ellen Larsen & Hans Møller Larsen

Adresse:

Ukendt

Historien:

Pt. er der ikke oplysninger om bryggeriets liv og produktion frem til 1950.

Nedenstående er fortalt af Ellen Larsen til Arne Slej og bragt i Ølentusiasten nr. 19.

Da Ellen og Hans Møller Larsen giftede sig for mange år siden, kørte Hans Taxa. Ellen havde indtil giftemålet tjent på forskellige gårde, men som hustru var det slut med ungpige-jobbene. Derfor skulle der findes på noget andet at lave.

Ellen Larsen havde allerede været ude at tjene som 14-årig og dengang bryggede man øl på alle gårde. Derfor var det også naturligt, at Ellen Larsen lærte denne del af en gårds husholdning. Som 18-årig bryggede hun sit første øl. Det var en god ting at kunne og ved senere jobskifte, blev hun altid spurgt om hun kunne brygge øl. Kunne man svare ja til dette, var jobbet næsten altid hjemme.

I Særslev på Nordfyn havde der været et hvidtølsbryggeri siden 1930. Ellen og Hans Larsen blev enige om, at det ville være en god idé at købe dette, for Ellen var efterhånden kendt som en dygtig bryggerske. Èt er imidlertid at at brygge øl til den enkelte husholdning, noget andet er at brygge til en hel egn. Ellen Larsen kontaktede Albani Bryggeriet i Odense og spurgte dem til råds. Albani inviterede Ellen på besøg, så hun kunne lære processen og med sin egen erfaring og de gode råd fra Albani, startede Ellen og Hans Larsen med at brygge øl i Særslev i 1950.

Hans fortsatte med at køre taxa, så det var Ellen, der tog det store slæb. Til bryggeriet hørte der 4 tdr. land og her dyrkede de byg til maltfremstilling. Det kunne dog ikke dække hele maltforbruget, så der blev købt ekstra byg ved siden af. Til en produktion af malt blev der brugt 3 tdr. byg pr. gang. Det blev sat i støb i to store kar i et døgns tid og derefter blev det lagt ud på maltgulvet. Herefter skulle det kastes. I starten 2 gange om dagen, senere tre gange om dagen. "Det var hårdt arbejde", siger Ellen Larsen, "men jeg var vant til hårdt arbejde fra gårdene, så jeg havde gode kræfter". Maltkøllen blev opvarmet med bøgebrænde og både varme og røg tørrede malten og nu havde man den færdige røgmalt til ølbrygningen.

Særslev Bryggeri lavede mere malt end de selv kunne bruge. Derfor var der mange gårdbryggere på egnen, der købte deres malt her - eller de kom med deres eget byg, som de så fik lavet til malt.

Humlen blev købt i Harndrup Humlemagasin og gæren kom fra Albani. Særslev Bryggeri tilbød kunderne to typer øl, dvs. egentlig var det den samme. man havde den almindelige hvidtøl brygget på røgmalt, men kunderne efterspurgte også en mere sød mørk øl. Det blev klaret ved at tilsætte hvidtøllet farin og kulør!

I starten blev øllet solgt i 11- og 15-liters ankre. Senere blev der brugt stakitflasker. Det var dog heller ikke ualmindeligt at kunderne kom med egne transportspande eller flasker og fik dem fyldt op. Det meste øl blev solgt direkte fra bryggeriet, men Hans Larsen kørte også ture til de nærmeste landsbyer og solgte øl.

Mange små bryggerier på Fyn havde også pilsnerøl fra de store bryggerier i deres sortiment, men det har man aldrig haft på Særslev Bryggeri. Der blev satset på et godt eget produkt. Som Ellen Larsen siger: 2Renlighed betyder alt for godt øl" og det efterlevede hun i sine år som bryggerske. Hun indrømmer at det kunne være svært at få den rette ølkvalitet, når det om sommeren blev tordenvejr (!) "men ellers klarede vi os fint og jeg husker tiden på bryggeriet som en god tid", slutter Ellen Larsen.

I slutningen af 1950'erne blev konkurrencen hårdere, specielt fra pilsnerøllet, som flere og flere foretrak. Derfor besluttede Ellen og Hans Larsen at stoppe ølproduktionen mens legen var god. I 1958 blev det sidste øl solgt fra Særslev Bryggeri og Fyn var igen blevet et bryggeri fattigere.

Søby (Ærø)

Følgende har drevet bryggerivirksomhed i og omkring Søby: 

  • Jørgen Jeppe(1891-1894). Adresse og historie ukendt.

Har du oplysninger om bryggerier og ølbryggere i Søby og omegn, så kontakt venligst

Sødinge Bryggeri (1882-1972)

Ejere:

Hans Jensen Bøgild (1882-1912)

Vilhelm Jensen Bøgild (1912-1939)

Kirsten Eriksen  (1939-1972)

Adresse:

Nyborgvej 12, Sødinge (Ringe)

Historien:

I bogen "Sødinge fra før til nu" (1971) skrevet af Magrethe Hansen og Hans Peder Hansen kan man bl.a. læse følgende:

"I 1882 kom maltgører Hans Jensen til Sødinge og købte det jordlod som er kaldt Kogager på et kort fra 1810. Jorden havde tilhørt Niels Hansens gård ligesom Højgårdsjorden. Han købte også den jordlod af Jørgen Christiansen Birkelund, som gik ned mod banen. Hans Jensens kom fra Hesselager, hvor han og Stine havde tjent sammen i præstegården hos pastor Kofoeds - (fra Hans Jensens skudsmålsbog: Efter at have tjent mig som karl fra 1876 til 1882, og efter at have bygget hus i Sødinge bosatte han sig som maltgører i Sødinge sogn. Vorherres velsignelser med eder! - Tak for de år!... 18.Oktober1882, Hesselager præstegård. Kofoed.) .

Hans og Stine var to opvakte og interesserede mennesker, der nok havde fået en god påvirkning i dette hjem, breve fra præsten opbevaredes i familien. Grundtvigs skrifter stod på boghylden i hjemmet i Sødinge, og de var friskolefolk.

Hans Jensen fik lært maltgøreri og ølbrygning og begynder så på den virksomhed, som siden udvikler sig til noget større. Lille var begyndelsen, med en trækvogn bragte Hans Jensen selv øllet ud til kunderne, maltet blev tilberedt til de beboere, som vedblev at brygge selv. I løbet af 10-15-20 år blev forretningen så stor, at der blev ansat kørekarle, og der blev holdt flere spand heste, en uddannet karl passede maltet, og der var således en anselig ungdom, der fyldte godt op imellem unge i gymnastiksalen og friskolens aftenskole. I en årrække var der især en ung mand, som senere startede den store købmandsforretning i Eskildstrup og blev én af midtfyns største skatteydere. Stine satte stor pris på ham, for hans solide og trofaste natur, og især for hans godhed mod hestene, som havde hans store forkærlighed, tillige var han aldrig fristet af spiritus, hvilket nok hændte andre, der fór på vejene og holdt rast ved kroerne.

Anders Christian Hansen fortalte tit om sin tid på bryggeriet, og hvor han satte Stine højt som madmoder, der altid tænkte på at gøre det godt for husets folk med god mad og varmt at drikke, når de tit kom forfrosne hjem fra de lange ture. Hans Jensens havde to sønner, Vilhelm og Valdemar, der var flere år imellem dem. Vilhelm skulle efterhånden tage sig af ølbrygningen og Valdemar af maltet. Stine døde pludselig 1912 og i 1913 giftede Vilhelm sig med Kirsten Eriksen, datter af Knud Eriksen Korbitzdal.

Hans Jensen købte navnet Bøgild til sine sønner. Det viste sig at forretningssansen gik i arv til Vilhelm, som udvidede og byggede i større stil. Efterhånden blev det også en sodavandsfabrik (1937) og i 1965 mens ølstrejken raserede på de store bryggerier havde Sødinge alle sejl oppe for at skaffe sodavand til tørstende sjæle, så selv den 75 årige Kirsten vaskede flasker fra gry til kvæld. Kirsten mistede Vilhelm i 1939 ved et biluheld. 3 år efter giftede hun sig igen med salgschef Søren Jørgensen Rynkeby, som efter en kort årrække blev syg af sclerose og døde efter nogle strenge år.

Kirsten fortsatte stadig bryggeriet. - Hun og Vilhelm havde 3 børn: Else gift med bygmester Ernst Kristoffersen i Ringe, Inger (tandtekniker) gift med Jørgen Nissen. Hans, ugift, ansat på et bryggeri i Maribo;

Valdemar Bøgild byggede sig et hus ved landevejen nær ved bryggeriet og giftede sig med børnehjemsleder Johansens datter fra Palshave, deres to børn Marie og Helene blev begge landmands koner oppe ved Rebildbakker et sted.

Den høje bryggeriskorsten er det mærke, som en slægt har sat i vor lillelandsby og Kirsten har ikke svigtet slægten med sit friske humør og gåpåmod virker som en opsang på sine omgivelser og hilses med et smil, når hun i en snæver vending må starte bilen og køre ud med en ekstra forsyning i sommerens varme - i strandkjole og med en svær cigar!

Har du yderligere oplysninger om og/eller billeder af Sødinge Bryggeri, så kontakt venligst

Teglgade Bryggeri (1862-1903)

Ejere:

R. Minor (1862-1887)

Christian Boye Minor (1887-1903)

Adresse:

Teglgade, Marstal

Historien:

Ukendt

Marstal Bryggeri, Teglgade Bryggeri og Bryggeriet Niels Juel I/S har fået egne opslag. Herudover er der registreret følgende bryggerivirksomhed i Marstal og omegn:

  • Peter Hansen Kromann (1842-1851)

          Kirsten Kromann (Peter Kromanns enke) (1851-1862)

  • Peter Kromann Rasmussen (1859)
  • Hans Albert Boye Kromann (1861-1867)

          R.J. Kromann (1867-1895)

  • Marius Jørgensen (1895-1908)
  • R. Madsen (1896)

          H. Madsen (1897-1901)

          Friis Madsen (1902)

          Mads Hansen Friis (1903)

Note: Disse fire navne kan være én og samme person. Mads Hansen Friis får i 1866 borgerskab som skipper og meddeler i 1901 at han driver et ølbryggeri.

  • Laurits Henriksen Madsen ((1895)
  • Claus Christian Boye (1902-1903)
  • Hans Christian Boye (1842-1862)
  • Erik Nielsen Eriksen (1847-1862)
  • Elenora Hermansen (1859-1867)
  • R.K. Rasmussen ((1860-1867)
  • Rasmus Wulf (1869)
  • Christian Nielsen Rosenberg (1841-1851)
  • Gertrud Broholm (1845-1847)

 I en familiekrønnike om Familien Kromann skrevet af Jens Ulrich Kromann har vi fundet følgende:

Peter Hansen Kromann, sjette slægtled, blev født i Marstal den 27. april 1800 som næstældste søn af Jens Peter Kromann og hans første hustru, Anne Margrethe. Han blev kun et halvt hundrede år, men nåede inden sin død i 1851 at markere sig som fremtrædende borger i Marstal med et vidtspændende virke som skipper, skibsreder, handelsmand, brygger og brændevinsbrænder. Han skulle begynde sit arbejdsliv i de vanskelige år efter Englænderkrigen 1807-14, som sluttede med statsbankerotten 1813 og Kielerfreden 1814, hvor Danmark måtte afstå Norge til Sverige. Men i årene derefter var det opgangstider for skibsfarten i Marstal. Han er nævnt som familiens første brygger i Marstal i 1842, og i 1845 købte eller opførte han købmandsgården i Kongegade 31, hvor han indrettede bryggeri. Efter hans død videreførte hans enke, Kirsten Kromann, dette bryggeri, og efter hende overtog deres ældste søn, min oldefader Rasmus Kromann det. En anden brygger var Peter Hansen Kromanns halvbror, Hans Albert Boye Kromann, hvis bryggeri er grundlagt i 1861. Dette bryggeri overtog Rasmus Kromann også omkring 1867.Yderligere en brygger i familien kan identificeres: Peder Kromann Rasmussen, skipper i Marstal, havde en nebengeschäft som brygger. Hans hustru, (Anne) Christine Margrethe (eller Margarethe) Kromann var datter af Jens Petersen Kromann og halvsøster til Peter Hansen Kromann.

Har du yderligere oplysninger om Teglgade Bryggeri i Marstal og eller anden bryggerivirksomhed i og omkring Marstal, så kontakt venligst

The Man Behind Aps (2017- 2022 )

Ejere:

Anders Coisbo, Bjørn Smidt (2017-2018)

Anders Coisbo, Bjørn Smidt og Kuno Bramsen (2018- 2022)

Adresse:

Pakhusgården 2, odense

Facebook HER

Historie:

Efter et turbulente farvel til det kontraktbryggeri, der bar hans navn (se Coisbo aps), startede Anders Coisbo et nyt kontraktbryggeri op: The Man Behind. Navnet spiller lidt på at Anders Coisbo i forbindelse med balladen og konkursen i 2016 og mistede retten til at opkalde sine øl efter sig.

Øllet brygges på diverse danske bryggerier.

Desværre er bryggeriet, grundet Covid 19, blevet nødt til at lukke.

Aktuelt sortiment (april 2021):

Flaske økologisk:

  • Pale Ale
  • Lager
  • Sour
  • Brown Ale
  • Wizen
  • IPA
  • Double IPA

Dåseøl:

  • Beijing (Lager)
  • Madrid (US Brown Ale)
  • Berlin (US IPA)

Tommerup Bryggeri (1909-1958)

Ejere:

P. Christiansen (1909-1913)

Carl P. Jensen (1913-1916)

Anlagt ca. 1908 som Malteriet Fyn

Mellem 1906 og 1935 er der tilsyneladende ingen bryggerivirksomhed i Tommerup. Adressen for det tidlige Tommerup Bryggeri/Malteriet Fyn er ukendt.

H. Viggo Nielsen (1935-1958)

Adresse:

Appevej 9, Tommerup

Historien:

Viggo Nielsen havde lært bryggerfaget på Kværndrup Bryggeri og fik i 1935 lyst til at få foden under egen bryggekedel sammen med sin hustru Klara Nielsen. De to drev bryggeriet i hele dets levetid.

I Fyens Stiftstidende husker Klara: " Ankerne fik vi hos bødkeren i Haarby og malten fra maltgøreren i Frankfri, siden ham i Søndersø. Humlen fik vi fra Humlemagasinet i Harndrup. Masken solgte vi til lokale bønder, som brugte restproduktet som kreaturfoder"

Tommerup Bryggeri forsynede også hjemmebryggerne på gårdene med gær. Tommerup Bryggeri solgte kun eget øl i nærområdet, men var også depot for Carlsberg i hele 40 år (1938-1978).

Har du oplysninger om og/eller billedmateriale fra om Tommerup Bryggeri, så kontakt venligst

Ølbryggere i Trunderup

 Følgende har drevet bryggerivirksomhed i og omkring Trunderup:

  • C.B. Madsen (1900-1901). Adresse og historien er ukendt

Har du oplysninger om bryggere i Trunderup og omegn, så kontakt venligst

Tved Bryggeri (1891-1970)

Ejere:

Chr. Hansen (1891-1949)

Sigurd Hansen - Forretningsfører i et A/S (1950-1951)

Peter I. Larsen (1952-1955)

Jørgen Hansen (1956-1970)

Adresse:

Ørbækvej 109, 5700 Svendborg

Historie:

Mineralvandsproduktion fra omkring ca. 1950.

Har du oplysninger om Tved Bryggeri, så kontakt venligst

Taasinge Bryggeri, Lundby (1925-1965)

Ejer:

A. Viggo Aamand (1925-1965)

Adresse:

Elvira Madigans Vej, Taasinge

Historien:

Det vides ikke, hvornår Lundby Bryggeri skiftede navn til Taasinge Bryggeri.

De seneste år blev øllet brygget og tappet på Ryslinge Bryggeri,

Har du oplysninger om bryggerier og eller bryggere på Tåsinge, så kontakt venligst

Ulbølle

Følgende har drevet bryggerivirksomhed i og omkring Ulbølle:

  • Rasmus Andersen (1903). Adresse og historie er ukendt.

Har du oplysninger om bryggere i Ulbølle og omegn, så kontakt venligst

Ullerslev Bryggeri (1934-1965)

Ejer:

Hans Peter Hansen (1934-1965)

Adresse:

Skellerupvej, Ullerslev

Historien:

Helt op ad jernbanen på Skellerupvej i Ullerslev, lå oprindeligt Ullerslev Mejeri. I begyndelse af 1930'erne flyttede mejeriet fra lokalerne, men mejeristen Hans Peter Hansen flyttede ikke med. Han blev tilbage i de gamle lokaler og lærte sig bryggerfaget hos brygger Johansen i Vejstrup og i 1934 var han klar med de første hvidtøl fra Ullerslev Bryggeri.

Hans Peter Hansen indrettede malteri i stueetagen og bryggeriet blev etableret i en bagbygning. Selv boede han sammen med sin kone på øverste etage.

Han bryggede lyst og mørkt hvidtøl og tappede i starten øllet på træankre. Senere tappedes også på 1/1 og 3/4 liters vinflasker og de gamle træankre blev efterhånden afløst af 5-liters flaskerne (Stakitøl).

Hans Peter Hansen fortsatte ølbrygningen uden anden medhjælp end sin kone, indtil han som 67-årig i 1965 måtte stoppe på grund af alder og sygdom. Ullerslev Bryggeri var en saga blot.

Ovenstående tekst er sakset fra Kim Jacobsens hjemmeside.

Har du flere oplysninger om Ullerslev Bryggeri, så kontakt venligst

Valdemar Hansen's Bryggeri (1881-1899)

Ejer:

Georg Valdemar Hansen (1881-1899)

Adresse:

Brogade 90, Svendborg

Historie:

Hansen overtog brygningen på adressen efter Hans Peter Møller, der havde brygget her i perioden 1849-1880 (se opslag om Svendborg).

Georg Valdemar Hansen var initiativtager til og første direktør for Svendborg Bryghus (se opslag).

Ud over Svendborg Bryghus, har også Bryggeriet Dronningholm og Dampbryggeriet Dryaden fået eget omslag.

Herudover er der registreret følgende bryggeriaktiviteter i Svendborg:

  • Møllegade 31 (1847-1876)

Niels Viborg ((1847-1860)

F.C. Starup (1860-1861)

Hans Petersen Koch (1865-1876)

Note: Man ved at der blev brygget bayersk øl fra omkring 1848 til ?. Omkring 1850 søger Wiborg om at grave en ølkælder ind under kirkegården ved Vor Frue Kirke. Sagen ender i byrådet, da en del fandt det anstødeligt at man skulle undergrave de døde med en ølkælder! Byfoged Jessen sagde dog ja til planerne og ølkælderen ligger der angiveligt den dag i dag.

  • Ivar Albrechtsen (1843-1858)
  • Brogade 50 (1857-1887)

Rasmus Larsen, senior (1857-1881)

Rasmus Larsen, junior (1882-1887)

Larsen's enke (senior eller junior vides ikke!) (1887)

  • Brogade 90 (1849-1881)

Hans Peter Møller (1849-1881)

Note: I 1867 blev der tilknyttet et eddikebryggeri. Det lille hvidtølsbryggeri og det lige så beskedne eddikebryggeri blev 1. februar 1881 købt af driftige Georg Valdemar Hansen og omdøbt til Valdemar Hansen's Bryggeri.

  • Georg Hoffmann (1863-1865)
  • Jens Hansen (1891-1894)
  • Lanterer (1882)
  • M.R. Weecke, købmand og ølbrygger (1858)
  • Lars Jørgen Jeppesen, Grubbemøllen (1891)

Har du oplysninger, fotos o.l. om Valdemar Hansen's Bryggeri eller de nævnte bryggere, så kontakt

Vejstrup Bryggeri (1891-1970)

Ejere:

Johan Nielsen Johansen (1891-1928)

Lars Johansen Valentin (1928-1948)

H.G. Skovsgaard (1948-1970)

Adresse:

Jernbanevej 2, Vejstrup

Historien:

Mineralvandsproduktion fra omkring ca. 1950.

På Strandvejen i Vejstrup lå langt senere (2005-2019) Firmabryggeriet Miracle Breweries (se opslag).

Har du billeder og/eller oplysninger om Vejstrup Bryggeri, så send dem venligst til

Vesterbros Bryggeri, Ærøskøbing (1877-1896)

Se venligst under Bryggeriet Ærø

Vester Skerninge Bryggeri (1891-1960)

Ejere:

L. Christoffersen (1891-1898)

P. Christoffer Nielsen (1899-1937)

Laurits Christoffer Nielsen (1937-1960)

Adresse:

Ukendt

Historien:

Ukendt.

Langt senere (2008) startede Gundestrup Mejeri og Bryghus op i Vester Skerninge. men det er en helt anden historie.

Har du billeder af og/eller oplysninger om Vester Skerninge Bryggeri, så kontakt venligst

Vester Aaby Bryggeri (1935-1951)

Ejere:

Rasmus P. Jensen (1935-1948)

Arne Høj (1948-1951)

Adresse:

Industrivej 5, Vester Åby (Elektri Mølle)

Historien:

Ikke kendt

Ligger du inde med materiale og/eller billeder fra Vester Aaby Bryggeri, så kontakt venligst

Welblunds Bryggeri, Faaborg (1861-1879)

Ejer:

Christen Hansen Welblund (1861-1879)

 Adresse:

Bryggeriet lå i tilknytning til adressen Priorensgade 11, Faaborg, hvor Christen Hansen Welblund boede. (Kendt som Welblunds Gård). 

Historien:

Christen Hansen Welblund blev født i Vonsbæk v/Haderslev i 1825 og døde i Faaborg i 1901. Han boede på et tidspunkt i Odense og er i perioden 1857-1860 registreret som brygger i Odense - bl.a. på adressen Albanigade 21 - med titel af brygger. Måske har han brygget øl på Albani Bryggeriet, der jo startede i 1859.

Tak til Kurt Lundskov for oplysninger. Har du yderligere oplysninger om Welblunds Bryggeri, så kontakt venligst

Østerby Bryggeri (1888-1977)

Ejere:

H.P. Hansen (1888-1902)

Rasmus og Niels Davidsen (1902-1904)

Knud Davidsen og Rasmus Davidsen (1904-1911)

Knud Davidsen (1911-1915)

Maren Davidsen (1915-1918)

Peder Jørgensen (1918-1957)

Kirsten & Børge Sørensen (1957-1967)- Som I/S selskab

Børge Nellemann Jørgensen (1967-1977)- Som I/S selskab

Adresse:

Assensvej 257, Millinge

Historien:

Ukendt.

Note: Bryggeriet blev i 1919 omtalt som Millinge Bryggeri.

Fra Fyens Stiftstidende har vi sakset nedenstående omkring navneforvirringen Millinge/ØsterBy:

"I et lokalhistorisk arkiv er det ikke blot blandt kerneopgaverne at tage vare på den lokale kulturarv og formidle viden i form af udstillinger og artikler, men også at rette faktuelle fejl i viden om lokale forhold.

Navnet Østerby i Svanninge Sogn er ikke glemt, men dog lidt i baggrunden i forhold til Millinge, som alle skilte henviser til, og så opstår forvirringen.

Det nuværende matrikelsystem, som der udstykkes efter, er fra 1844, og ligesom dets forgænger fra 1600-tallet hedder det Millinge-Østerby Ejerlav. Det hedder Millinge matr. nr. .. , fordi Østerby er en del af Millinge (den østlige del af Millinge), ikke omvendt, og derfor har myndighederne gjort en fejl ved at skrive Østerby matr. .. på folks skøder.

Skellet går ved Toftebjerggaard på Assensvej 280 i Millinge, så VM-Blomsters privatbolig, nr. 272 (Aabyhuset), er det første i Østerby, og på den anden side er både nr. 277 (bygget af gdrj. Hans Jakobsen som aftægtsbolig, "Kahytten"), VM-Blomster og Hans Møllers villa på nr. 271, bygget på Toftebjerggaards jord og hører dermed også med til Millinge - hvorefter det gamle Østerby Bageri (nuværende bagerimuseum under renovering) er den første ejendom i Østerby.

Dagli' Brugsen Millinge hed tidligere Millinge-Østerby Brugsforening, og både Svanninge Sognegaard og Svanningehallen ligger i Østerby, hhv. udstykket fra Lindely på Østerbyvej 20 og fra Lindegaard.

Svanninge Skole (opr. Svanninge Centralskole) er fortrinsvis bygget på Svanningejord, men en stor del af skolens sportspladser er på Østerbyjord (fra Lindegaard). At de tre institutioner har fået Svanninge- betegnelsen, skyldes naturligvis, at både skole, idrætshal og forsamlingshus er fælles for hele det gamle Svanninge Sogn. Det er altså som nævnt myndigheders uvidenhed eller magelighed, når man fejlagtigt på skøder har forkortet Millinge-Østerby Ejerlav til Østerby, så selv Millinge-matrikler langt inde i, hvad der i dag regnes med til Faldsled (f.eks. Strandparken), har Østerby på deres skøde.

Derfor er det måske ikke så mærkeligt, at den dygtige og flittige rideklub ved Ladefogedgaarden/Kildegaard har ladet sig forlede til nu at kalde rideklubben det ganske flotte, men topografisk ikke korrekte navn, Østerby Sportsrideklub, for klubben ligger altså i Millinge og ikke i Østerby.

Svanninge Kommune påbegyndte i 1960'erne undervisning på anneksskole for eleverne på Svanninge Mark ind mod Faaborg, men at den kom til at hedde Toftegårdskolen, var ganske misvisende: Vejen op til skolen hed i 60'erne Toftevej, men da der ved sammenlægningen til Faaborg Kommune 1970 var en vej af samme navn i Vester Aaby, blev vores Toftevej døbt om til Toftegårdsvej - til trods for at der aldrig har eksisteret nogen Toftegård! Skolen ligger i øvrigt på gården Fritsdals jord og også ret tæt på Saugstedgaard.

Senere blev den fusioneret med Sundskolen, da kommunen lidt hovedløst gjorde denne til ungeskole - men de nye navne var bestemt ikke mere logiske, for medmindre man står ved siden af bygningen og ser på de skulpturer, de er navngivet efter, ville alle tro, at Svanen var Toftegårdsskolen, fordi den oprindelig blev oprettet af Svanninge Kommune, og at Uglen var Sundskolen, fordi de største elever må formodes at have modtaget mere viden end de små, hvorfor skolen skulle opkaldes efter klogskabens symbol. Logik og politik følges ikke altid ad!

Har du oplysninger om Østerby Bryggeri, så kontakt venligst

Østergades Bryggeri, Faaborg (1880-1953)

Ejere

H. Christensen (1880-1903)

H. Jepsen-Bager (1903-1953)

Adresse:

Østergade ?, Faaborg

Historien:

Bryggeriet lå i...nå ja, Østergade i Faaborg, men derudover er der pt. ingen viden om bryggeriets historie. 

Har du flere oplysninger om Ullerslev Bryggeri, så kontakt venligst

Østergades Bryggeri, Rudkøbing (1857-1962)

Ejere:

Lars Mogensen Hansen (1857 - 1893)

Carl Otto Hansen (1893-1948)

Holger Lars Peter Hansen & Chr. Olsen Rasmussen (1948-1962)

Adresse:

Østergade 63, Rudkøbing.

Udvidet med to forhuse i 1865 og 1877: Østerport 1 og 1a

Historien:

Ukendt

Har du oplysninger om bryggeriet og dets produkter, så kontakt

Øster Skerninge Bryggeri (1891-1913)

Ejer:

Frederik Rasmussen (1870 - 1888)

Anne Kirstine Andersdatter (1888-1913)

Adresse:

Øster Skerningevej 19

Historien:

Anne Kirstine Andersdatter var jvf. folketælling i 1910, maltgører og bryggeriejer i Øster Skerninge. Hun overtog så vidt vides bryggeriet efter ægtefællen Frederik Rasmussen (1833-1887), der var byens første maltgører. Anne Kirstine Andersdatter døde i 1917, men havde inden da forladt Øster Skerninge omkring 1913 - sammen med sine 2 børn og et enkelt barnebarn Tak til Erik Jensen for bidrag til siden

Har du oplysninger om Øster Skerninge Bryggeri, så kontakt venligst

Aarup Bryggeri (1897-1913)

Ejere:

P.C. Christensen (1897-1898)

H.P. Hansen (1899)

H.C. Hansen (1900-1902)

I.P. Lund (1903-1906)

H.C. Lund (1906-1913)

Adressen:

Fredensgade 1, Aarup

Historien:

Aarup Bryggeri startede i 1897 af P. C. Christensen, men der gik kun et år før den skiftede ejer, navnet på den nye ejer var H. P. Hansen, og det varede næsten to år igen før nye ejer overtog. Navnet på den tredje ejer var H. C. Hansen, og han holdt ud i to år (til 1902). Så kom I. P. Jensen til (1902-1906), hvor så H. C. Lund overtog bryggeriet i februar 1906, som han drev frem til 1913. Her blev bryggeriet igen  solgt, og denne gang til forpagter Sophus Friese, Brahesholm for et beløb dengang på 15.000 kr. Det skete den 24. august 1913, og det betød samtidigt også at bryggeriet lukkede (Finn Hansen)

Fyens Stiftstidende 19/1 2009:

Da Aarup duftede af humle

" Kan du ikke hente fire pægle øl på Bryggergården og – Smut lige hen til SuperBest efter en ramme bajere".

Forskellen er ca 200 meter og 100 år.

Tilbage i 1908 kunne tørstige sjæle i Aarup købe øl i det lokale bryggeri, kaldet Bryggergården, i Fredensgade 1.

I adskillige hundrede år har danskerne slukket tørsten i øl -ja, brygningen kan faktisk spores tilbage til yngre stenalder – 3900 f. Kr. – til 1900 f. Kr., men det ved vi ikke så frygtelig meget om, derimod er det veldokumenteret, at ølbrygning fandt sted på landets bøndergårde og var en husmoderlig pligt langt hen i 1900-tallet.

I byerne var ølbrygning siden middelalderen en opgave for bryggerlavet.

Hvidtøl og gammeløl

Øllet var som regel en overgæret hvidtøl med så ringe alkoholprocent, at den kunne drikkes af både børn og voksne. Og godt det samme, for vand var så forurenet, at det om noget mest var til udvortes brug.

Bønderne forstod nu også at lave gammeløl, der mageligt nåede en styrke på ni procent, og spædet op med brændevin, kunne det bestemt sætte fut i både karl og pige.

I 1805 mistede bryggerlavet sit monopol, og det betød opkomsten af et væld af bryggerier. Omkring år 1900 var der ca. 1000 bryggerier i Danmark, heraf 81 på Fyn. I den nuværende Assens Kommune har der foruden Bryggeriet Vestfyen i Assens stået bryggerkar i bl.a Bred, Tommerup, Gribsvad, Glamsbjerg og i Aarup.

Willy og Bodil Christensen flyttede i 1966 til Aarup, han for at blive lærer på Aarupskolen, hun for at undervise i Skydebjerg Forskole.

I 1973 overtog de den store rødstensvilla med det gule baghus på Fredensgade 1 i Aarup.

Gæstgiver H.P. Hansen opførte bygningerne i 1898, fremgår det af tingbogen. Hvor P.C. Christensen har brygget øl, vides ikke, men “Farmen”, det tidligere landbrug i Vestergade 12, kunne være en mulighed. Den nuværende ejer, Vagn Pedersen, kan dog ikke bekræfte antagelsen, som Willy Christensen har fra den lokalhistorisk interesserede murermester Ib Hansen, kaldet “Ib Murer”, som i 2008 døde 82 år gammel. Mens P.C. Christensens virke fortaber sig i det dunkle, er der ingen tvivl om bryggerivirksomheden i Fredensgade.

Bygkerner som bevis

Bodil og Willy Christensen fik syn for sagn, da de i 1973 ville skifte vinduerne i deres nyerhvervede hus ud.

"Da vi gik i gang med førstealen, dukkede en masse bygkerner frem. De er beviset på, at loftet blev brugt som byglade", fortæller Willy Christensen.

Gæstgiver H.P. Hansen havde i to omgange erhvervet grunden, som er på 1830 kvadratmeter. Først – og det var i 1896 – grundstykket ud mod Fredensgade og to år senere baghaven. Ved samme lejlighed optog han et lån på 8000 kr. Ak ja. Det var dengang.

Det var dog ikke H.P. Hansen, der havde fingre i malten, men derimod brygger David Madsen og brygger Lund, som stod det praktiske.

Rødstenshuset med et grundareal på 135 kvadratmeter fik facade ud til Fredensgade. Vinkelret på huset byggedes en 9 meter bred og 20 meter lang gulstensbygning med mange rum og et stort loft. Det var her samt i kælder og loft i villaen, at brygningen fandt sted frem til 1914, hvor forpagter Friise på Brahesholm købte villaen og indrettede den til privatbolig.

Børnehjælpsdagen

Boghandler Johs. Karl Mortensen måtte i 1937 slippe 12.500 kr. for at blive ejer af Bryggergården. Og det er ham, som sætter “Bryggergården” på facaden over havestuedøren og i øvrigt foretager en større omkalfatring af ejendommen. Laden rører han dog ikke ved. Den får lov til at bestå frem til en sommersøndag først i 1960’erne.

"Det er børnehjælpsdag, og et hornorkester går gennem hovedgaden. Og da det var ud for Bryggergården, som jo ligger i parallelgaden, vælter alle spærrene som dominobrikker og skubber ladens gavl ud. Den lander der, hvor to piger netop har plukket persille", fortæller Willy Christensen, som har historien fra Ib Murer.

Laden på nær otte meter nærmest huset bliver revet ned. Tilbage som levn fra bryggeritiden er nu kun et muret kar i kælderen. Og karret med de to rum på hver en gange to meter består fortsat, som den fynske ølkultur, der efter mange års tilbagegang – først i 1990’erne var der kun tre bryggerier tilbage på Fyn – har fået en opblomstring. Dog ikke i Aarup, hvor det lokale bryg enten skal hentes i Assens eller Indslev.

Har du oplysninger om Aarup Bryggeri og/eller anden bryggerivirksomhed på egnen, så kontakt venligst

Aarup Bryghus (2012-2016)

Ejer:

Jimmy Steen Eriksen

Adresse:

Bredgade 45, Aarup

Historien:

Nedenstående (samt billeder) er sakset fra hjemmesiden "Stovt", 9. maj 2013

Interview: Jimmy Steen Eriksen/Aarup Bryghus

"Bageriet blev købt i december 2011 på en tvangsauktion, og siden tømt for ovne, røremaskiner og hvad der ellers hører et bageri til, og gennemgik efterfølgende en mindre restaurering. Selve bageriet er næsten tomt i dag, bortset fra et 150liters bryganlæg placeret langs den ene væg, og et par solide ståldøre, der fører ind til to kølerum, der rummer henholdsvis gæring og råvarer. I et lille kælderlokale under butikken bliver der sat etiketter på flaskerne, og det er her Jimmy kommer op fra, da jeg et par dage efter den indledende mail korrespondance uanmeldt kommer forbi. Tanken var, at skulle jeg skrive om Aarup Bryghus måtte jeg også vide, hvad det var jeg skrev om og så var der ingen vej udenom en tur til Aarup.

Aarup Bryghus er ejet af Jimmy Steen Eriksen, der bor i Aarup sammen med sin kone og to børn. Oprindeligt er han uddannet slagter og senere levnedsmiddelteknikker, men har siden arbejdet som business manager og kvalitetschef i levnedsmiddelbranchen, og er på nuværende tidspunkt ansat som salgsdirektør i Rudolf Wild GmbH. Aarup Bryghus kører med andre ord sideløbende med en fuldtidskarriere, hvad bryghusets korte åbningstider fredag/lørdag også vidner om. Et par timer hver dag, og så er der også øl der skal brygges. 

Jimmys interesse for øl er udsprunget fra hans arbejde i levnedsmiddelsbranchen hvor han har arbejdet med produktudvikling og været med til at køre nye opskrifter ind på bryggerier rundt om i Europa. Via store fødevaremesser som Brau og Drinktec, hvor Rudolph Wild GmbH også har været repræsenteret, udviklede Jimmy efterhånden et større kendskab til udstyr og råvarer. 

For selv at få bryggeoplevelsen op under neglene prøvede Jimmy det af hos Bryg Selv i Odense, herefter gik turen forbi et brygkursus hos Maltbazaren og der begyndte at tegne sig et billede. Store tanker og store beslutninger træffes som bekendt bedst over et glas øl, og mens Jimmy i godt selskab med sin gode ven Karsten i 2011 sad på Christian Firtal og smagte sig igennem stedets øludvalg, blev idéerne gennemarbejdet og projektet Aarup Bryghus begyndte at tage fart. 

For at kunne starte kommercielt op måtte der dog hentes råd og erfaringer udefra. Brygmesteren fra Indslev Bryggeri, Stefan Peter Stadler, var behjælpelig med at dele ud af sine erfaringer med brygning, mens Anders Coisbo fra Coisbo Beer gladelig delte sine erfaringer i forhold til opstart af kommercielt bryggeri. 

”En af de mere positive oplevelser er den imødekommenhed andre bryggerier har vist mig i opstartsfasen. Samarbejdet med andre fynske bryggerier er jeg i fuld gang med at pleje, blandt andet via Smagen af Fyn, som Aarup Bryghus netop er blevet tilmeldt. Jeg er også blevet ringet op vedrørende det fælles fynske malteri, der er undervejs. Her ser jeg muligheden for på sigt at anvende lokale fynske råvarer i mine bryg.” 

Det gamle bageri blev renoveret, så fødevarekontrollen kunne godkende det til fødevareproduktion igen. Dette foregik sideløbende med en proces, hvor der skulle indhentes tilladelser og godkendelser. Der skulle oprettes CVR, der skulle styr på punktafgifter og pantsystem, og der skulle slås alle de bureaukratiske slag i luften, der nu engang hører til at starte en ny virksomhed op. 

”En af de aha-oplevelser jeg havde under opstarten, var da jeg skulle bestille råvarer første gang. Her blev jeg bedt om at betale forud, selvom jeg driver Aarup Bryghus som personlig ejet virksomhed med fuld hæftelse. R2 Group og flaskeleverandørerne har åbenbart så dårlige erfaringer med betalingerne fra de danske mikrobryggerier, at der skal betales flere uger forud inden man får varerene. Endvidere skal der indbetales 10.000,-til skat som depositum for punktafgifter, Dansk Retursystem skal have årlige tilmeldingsgebyrer og GS1 (stregkoder) skal også have deres.” 

Den 2. juni 2012, et halvt år efter bageriet blev købt, åbnede Aarup Bryghus dørene og siden er det gået stærkt. Aarup Bryghus startede på et 50liter Braumeisteranlæg, skiftede til et 150liters gasvarmet Blichmann Boilermaker, hvor øllet bliver brygget nu og til sommer bliver det skiftet ud med et 300liters bryganlæg, der er indkøbt med støtte fra LAG-midler. Og udvidelserne er påkrævede. Aarup Bryghus måtte holde lukket i januar for igen at få øl på hylderne, salget i december var gået så godt, at bryggeriet på det nærmeste løb tør. 

Det er ikke kun i maskinparken, at tingene ikke står stille. Bryghusets opskrifter bliver løbende udviklet og tilpasset, og der kommer stadig nye til. Tilgangsmåden til at brygge er også blevet ændret, hvor Jimmy i starten holdt sig til malt, humle, gær og vand, dukkede der i hans jule-ale chokolade og appelsin op, og det bliver ikke sidste gang han kommer til at bruge tilsætninger. Også udenfor kommer der til at ske mere. Bag bryghuset ligger noget, der nok var en græsplæne engang. Her er det planen, at der skal opføres en pavillon til ølsmagninger og plantes en humlehave. 

Forespurgt om hvad fremtiden skal bringe for Aarup Bryghus svarer Jimmy: 

”Umiddelbart er der ingen planer om at jeg selv skal gå fuldtids ind i projektet, da omsætning og indtjening ikke når et niveau, der kan modsvare min nuværende situation. Dog er det en klar ambition, at skulle ansætte flere kræfter, der kan drive Aarup Bryghus fremad. Blandt andet med opsøgende salg og levering til specialforretninger i hele landet. Aarup Bryghus har allerede én deltidsansat til at hjælpe med blandt andet brygning, tapning, butik, arrangementer og andre opgaver der måtte opstå. 

Planen er at fastholde den lokale forankring og et stort udvalg af øl, samt løbende udvide sortimentet som de to seneste, dobbelt bitter wheat og red bitter ale. Sidstnævnte blev meget positivt modtaget ved den fynske ølsmagning i forbindelse med ølentusiasternes generalforsamling. Der er flere bryg på vej her i 2013.” 

Fra at være en god idé er Aarup Bryghus på to år gået hen og blevet bryggeri med behov for yderligere udvidelse og forventninger om at skulle ansætte folk. Hvad skal det dog ikke ende med?"

...men i 2016 var det slut og Aarup Bryghus lukkede ned i god ro og orden.

I det faste sortiment blev det til 11 forskellige øl. Den første var Aarulsch som var en pilsner efter inspiration fra Köln. De andre som udkom var: Dubbel, IPA, Ale, Brown Ale, Stout, Red Bitter Ale, Female, Jule Ale, Ginger Ale, Stout og Wheat.

Har du oplysninger om Aarup Bryghus, så kontakt venligst

Aasum

Følgende har drevet bryggerivirksomhed i og omkring Aasum:

  • R. Larsen, Aasum Mark

Har du oplysninger om bryggerivirksomhed i området, så kontakt venligst