Uddelt til Albryg
Prisen blev givet for deres store arbejde for det gode øl og særligt den gode håndbryggede øl!
Albryg leverer udstyr og råvarer til godt øl til regionens bryggerier og håndbryggere. Man er lige velkommen, om man brygger 5 eller 500 liter ad gangen, om det skal være enkelt eller avanceret. De er altid klar til at hjælpe med spørgsmål til brygning.
De holder gerne brygkurser i egne lokaler med det basale udstyr for at vise, at hjemmebrygning ikke behøver være unødigt kompliceret. Som en håndbrygger har udtrykt det ”kan du koge havregrød, kan du brygge øl!”
Anders Aastrøm har for nogle år siden også uddannet sig til ølsommelier og bl.a. holdt ølsmagning med fokus på at kombinere mad og øl. Dorthe og Anders har undervejs taget flere initiativer til at udbrede glæden ved at brygge sit eget øl. De har afholdt åbent hus flere gange og hyggelige grillarrangementer.
Vi er mange for hvem den røde Albryg VW-brandbil, er blevet et symbol på Ølfestivalerne i Lokomotivhallen.
Stort tillykke til Dorthe og Anders!