Rabataftaler i Fredericia
Lokalafdelingen i Fredericia har indgået en række rabataftaler med både udskænkningssteder, butikker og et enkelt spisested i byen.
Derved kan dit DØE medlemskab faktisk gå hen og blive helt gratis, eller endda give overskud på årlig basis, hvis du ofte frekventere de steder vi har indgået en rabataftale med.
Urbania Street Food
Fredericia Brewpub
Fredericia Vinhandel
VinSpecialisten
Kahytten
SMS Reminder
Lokalafdelingen i Fredericia introducere en ny SMS service til vores medlemmer.
SMS servicen er tiltænkt som en høflig påmindelse om,
at sidste frist for tilmelding til det kommende arrangement, snart er nået.
Modtager du ikke denne SMS påmindelse fra lokalafdelingen
( SMS afsender DØE-7000 )
så er du velkommen til at kontakte lokalformanden, så vi kan sætte dig på SMS listen.
Skyggekabinettet
En lille flok øl-partisaner har, i fuld overensstemmelse med lokalbestyrelsen i Fredericia, dannet aktionsgruppen Skyggekabinettet.
Da DØE Fredericia som udgangspunkt har til formål at lave nogle arrangementer, som har en bred interesse blandt øl-entusiaster i Fredericia, har Skyggekabinettet som formål at lave nogle få arrangementer i løbet af året, hvor der skal prøves grænser af. D.v.s. arrangementer hvor vi sætter fokus på det mere specielle/ekstreme øl – gerne krydret med andre kulinariske oplevelser – og gerne serveret på specielle steder – og det bliver ikke nødvendigvis billigt.
Der vil altid kun være mulighed for et meget begrænset deltagerantal (normalt 12-20 deltagere) – så det er først til mølle. Eksempler på arrangementer under Skyggekabinettet, Munkeølsmagning i Sct. Knuds Kirke. Surt øl smagning på toppen af vandtårnet. Eksklusiv bryggeri besøg hos Jacobsen.
Lille Øllets Dag
Lokalafdelingens anden største mærkedag er vores egen lille håndbryg-festival - ”Lille Øllets Dag” som hvert år afvikles på den anden lørdag i juni.
Første gang vi afholdte Lille Øllets Dag, var helt tilbage i 2011, men Grundet Corona måtte vi springe 2020 + 2021 over.