Arrangementer & Tilbageblik
Sådan tilmelder du dig vores arrangementer
Du kan tilmelde dig vores arrangementer via MobilePay på 35830, eller ved at indbetale på konto
Reg. 9570 Konto. 12689179
Ved denne indbetaling ER man tilmeldt, og man får kun besked hvis der er et eller andet galt.
Det er vigtigt, at indbetaleren oplyser medlemsnummer og navn.
Ønsker man at tilmelder sig flere arrangementer på en gang, overfør da venligst et beløb/arrangement ad gangen. Vi har derved meget nemmere ved at holde styr på indbetalingerne for de forskellige arrangementer.
TILBAGEBLIK
2024
December - Julefrokost
Et mere fyldigt referat kommer snarest, men du kan allerede nu se billeder.
November - Black November
Lørdag d. 9 november havde vi en helt fantastisk ølsmagning med 7 helt suveræne sorte øl.
Alle øl var i den tunge ende, hvor ingen af dem var under 11%, og kun en enkelt af dem havde en rating under 4 på Untappd ( Untappd er et socialt netværk, hvor man kan tjekke de øl ind man smager, give dem karakter, og dele det med sine øl-venner i en app )
Samtlige øl blev tilmed serveret fra fad, idet at lokalbestyrelsen havde været så heldige at købe disse 7 fantastiske sorte øl til en lukrativ pris, og det skulle naturligvis komme medlemmerne til gode.
Sådanne stærke sorte øl krævede naturligvis lidt fast føde, og derfor serverede vi undervejs, en lille anretning med forskellige spegepølser, og oste. Den ene spegepølse havde lokalbestyrelsen får lavet specielt til lejligheden, hvor vi nogle uger i forvejen, havde leveret 4 liter Limfjordsporter til Slagter Gregersen.
De 7 fantastiske i lokalbestyrelsen .... øhh de 7 fantastiske sorte øl var følgende ;-)
- Newbarns Brewery: Plain Dark Beer - 11% / 4,07 Untappd
I den lette ende ;-) denne eksport Stout brygget med 5 forskellige malte fra Simpsons Malt, en humle, og lidt sukker. - Neon Raptor Brewing Co: Moustache - 12% / 4,13 Untappd
Ristede kaffe og doughnuts forenede i en Imperial Breakfast Stout, Collab med Pastore. - Põhjala: Bison In The Barrel Room ( cellar series ) - 13,5% / 4,23 Untappd
Imperial baltisk porter brygget med bisongræs, og lagret på æblebrændevinsfade. - Left Handed Giant: Where There Is No Sun - 13,5% / 4,10 Untappd
Fadlagret i American White Oak fad, som tidligere har været brugt til deres Black's Double barrel Whiskey - Stigbergets Bryggeri: Vanilla - 12,5% / 3,89 Untappd
Vanilje, vanilje, vanilje .... samt kaffe, chokolade, karamel, og honning. - Omnipollo/To Øl Collab.: Brewtrance - 12,9% / 4,33 Untappd
Bourbon Barrel Aged, Double Oat Milk Stout, brygget med Marshmallows, Coconut, Vanilla & Hazelnut Salted Caramel Coffee. - Amundsen Brewery: Viking Brunchfest Club - 13,5% / 4,20 Untappd
Breakfast Ultra Stout med kaffe, kakaonibs, Madagascar Bourbon Vanilje og ahornsirup.
Oktober - Årsmøde
September - Øllets Dag
Himlen var blå, og glassene var fyldt, da vi lørdag d. 7 september afviklede Øllets Dag i Gothersgade Syd.
Dagen slog ikke bare rekord, den slog også bunden ud af vores glas-reserver. Undervejs måtte vi suse afsted til vores fjernlager, for at hente små sjatter af forskellige glas vi havde stående.
Der kom så mange mennesker, at vi sidste på eftermiddagen simpelthen løb hel tør for glas, og vi måtte dermed købe nogle nye smageglas på Brewpubben.
Derfor er det lidt svært at sige hvor mange besøgende der var igennem, men vores bedste gæt er omkring 1300-1400 besøgende, og det er rekord. Scroller du helt ned på siden, kan du se en fin drone video som vi har lagt på Youtube.
En anden rekord i år var antallet af forskellige øl. Hele 226 forskellige øl kunne man smage på i de mange stande. Derudover havde Fredericia Brewpub, Café Mair's, Urbania Street Food og Den Engelske også deres udvalg af øl. Så rundt regnet kunne man smag på langt over 300 forskellige øl i år. Nederst på siden, kan du se listen over øl-udvalget i vores stande på Øllets Dag 2024.
På Øllets Dag i år, landede vi 11 nye medlemmer til foreningen, og vi kunne helt sikkert ha fået endnu flere medlemmer, men vi havde så travlt, at vi næsten ikke kunne nå at tegne nye medlemskaber.
En af dagens store publikumssucceser var, da Benny og Leif fra senior bryggerne fra Købmagergadeskole bød på kombinationen af blåskimmelost og deres Rahbek's Fad, som er en fadlagret Belgisk Quadrupel på 12,3%.
( læs om Rahbek's Fad HER ).
Benny og Leif havde på forhånd annonceret, hvornår de serverede blåskimmelost. Og dét var populært. Virkelig et stor trækplaster på Øllets Dag.
Vi havde helt sikkert også glæde af, at der var madfestivaler og live-musik i byen. Det hele fungerede virkelig godt sammen. Det må meget gerne blive til en fast tradition.
Og her til sidst endnu en rekord for 2024. Holdet af frivillige hjælper talte hele 64 i år ( se sidste billede i galleriet )
Et kæmpe tak til alle jer frivillige hjælpere, skal der lyde for lokalbestyrelsen.
Klik på overskriften i videoen, for at åbne den i Youtube
August - Beer, Bed, & Breakfast
Lørdag den 17. august bød vi med Beer, Bed & Breakfast på et spændende og anderledes Ud & Se arrangement. Nemlig ”kør-selv-ferie” til Bryggeriet Refsvindinge, der ligger naturskønt i det østfynske, ca. midt mellem Nyborg og Ørbæk.
22 personer havde benyttet sig af den unikke mulighed for et all inclusive arrangement bestående af: Rundvisning, ølsmagning, foredrag og aftensmad, efterfulgt af aftenhygge med live musik udført af Harpin' Wolf, overnatning i hytter/shelter samt morgenmad dagen derpå!
Ankommet til byggeriet bød Lars Henrik – brygger, sælger & i praksis alt-mulig-mand – straks velkommen, hvor der defacto var ad libitum øl til fri afbenyttelse i køleskabet!
Med alle folk samlet, gik rundvisningen snart i gang. Første del af rundvisningen foregik på malteriet / malt-loftet, hvor malten bliver fremstillet: Først spiret / ”støbt” og dernæst tørret i ”Køllen” – og selvfølgelig bliver malten vendt med håndkraft som det foregik for 100 år siden! Alt er ved det gamle, med én undtagelse: For at Fødevarestyrelsen ville godkende renoveringen af malteriet, forlangte de epoxy-gulv, der af gode grunde, ikke rimer særlig godt på fugtigt korn, der skal spire uden at mugne! Med konsulentbistand fra maltmesteren på Fuglsang, så fandt man dog en løsning.
Anden del af rundvisningen foregik i bryggeriets øvrige bygninger, der var indrettet i, hvad der nok i fordums tid har været en 3 længet-gård: Butik, bryggeri, gærtanke og lager blev inspiceret under kyndig ledelse af brygmesteren Lars Henrik, krydret med anekdoter.
Efter endt rundvisning fortsatte Lars Henrik i Ølstuen med en ølsmagning i 2 halvlege af 2x4 øl, hvor et flot udsnit at paletten af gode Refsvindinge øl blev præsenteret. Undervejs i ølsmagning kom Lars Henrik også ind på de trængsler byggeriet har været igennem. Bryggeriet Refsvindinge, der har været i familiens Juul Rasmussens eje siden 1885, stødte i 1990’erne ind i nogle økonomisk særdeles hårde år. Vendepunktet indtræf da indehaver og brygmester John Juul Rasmussen i 1995 opfandt Ale nr. 16. Skuden blev vendt, og Refsvindinge opnåede senere også stor succes med øl som H.P. Bock, Røde Mor og Skibsøl. Andet voldsomme slag for Refsvindinge indtraf i 2020, hvor brygmester John Juul Rasmussen ganske pludselig og uventet gik bort i en alder af blot 62 år. Enken Ellen valgte, efter kort tids overvejelse, at fortsætte som selvstændigt, familieejet bryggeri. Næste generation i form af datteren og hendes spanske mand står på spring for at overtage.
Ovenpå den omfattende rundvisning og ølsmagning havde en vis sult indfundet sig. En flot pallette af retter blev serveret i Ølstuen, hvor Harpin' Wolf snart trådte i aktion og spillede op til dans! Altid danselystne ølentusiaster tog udfordringen op og det blev til mangen en svingom!
Overnatningen foregik i hytter, placeret i bryggeriets naturskønne omgivelser. De standhaftige fortsatte (mange) timer endnu foran bålstedet.
Dagen derpå – for de flestes vedkommende hen ad formiddag! – stod den på en afsluttende fælles morgenmad. Bryggeriets butik blev frekventeret en sidste gang og enkelte fik en lille reparations-bajer eller sodavand før folk hen ad 11-tiden begav sig i hver sin retning Fredericia efter et dejligt og lærerigt ophold.
Juli - PubCrawl
Vi mødtes, igen i år kl. 13.00, på Den Engelske Pub.
Vores formand Robert bød velkommen til 22 veloplagte, glade og tørstige medlemmer, hvoraf vi havde fået besøg fra Esbjerg.
For vores gæster og evt. nye medlemmer gennemgik Robert lige dagens plan. Vi fik udleveret Planen som også skal bruges som stemmeseddel for bedste udskænkningssted i Fredericia mht. øl udvalg, hygge, betjening samt pris. (Offentliggøres på vores årsmøde den 03.10.24).
Andet stop var Fredericia Vinhandel, som var med for første gang. De stod allerede klar og havde stillet, forskelligt afkølet øl frem bl.a. flere varianter af Baladin og Hancock Gambrinus.
Efter ca. 20 – 30 min. som vi har hvert sted, fortsatte vi til Rådhuskroen hvor 2 medlemmer stødte til. Det er jo ikke fordi, vi kan nå at blive specielt tørstige eller få gang i benene, da de første 3 steder ligger inden for 75 meter.
Vejret var også med os og udskænkningsstederne har får udeservering, så vi kunne være der alle sammen.
På Casino Bodega var vi også ventet, men vi skulle være stille da der var Banko. Også her gik vi, som
sædvanligt, ud i gården efter at havde bestilt – og igen i år var vi nogle som fik ”Æblekage”- og ”Sismofyt” shots og Rød Tuborg.
Vi listede stille af igen og turen gik til Bræddehytten, hvor vi delte os på hhv. første sal
og stuen, efter bestilling af drikkevarer. Her var det tid for nogle af os, at få en neutralisator som er en Gin & Tonic, så der efterfølgende er plads til mere øl.
En af de hyggelige sider af Pubcrawl er, bl.a. at når vi hele tiden flytter os og kommer nye steder hen, taler
vi men hinanden på kryds og tværs på vej til det næste sted og igen når vi kommer frem, hvor vi sætter os
sammen i nye konstellationer. På denne måde får vi rigtige mange hyggelige og sjove snakke.
Så gik turen til Klods, hvor endnu 2 medlemmer stødte til så vi nu var oppe på 26 medlemmer. 7 sted var Mair’s og så Fredericia Brewpub. Så blev det tid til lidt aftensmad, som vi indtog på Street Food før turen gik de sidste 2 steder hen, som var Havfruen og Kahytten. Nogle medlemmer var faldet fra og vi var ca. 16 stykker tilbage, som lige skulle slutte af med en godnat-øl på Fredericia Brewpub inden de lukkede.
Endnu en rigtig vellykket Pubcrawl i selskab med vores medlemmer og dejligt udvalg af velskænkede kolde øl.
Juni - Lille Øllets Dag
Så blev det juni og tid til et af årets meget traditionsrige arrangementer – Lille Øllets Dag.
Det meste var som det plejede, dvs. at endnu engang lagde Tex og Mus have og hus til. Og denne gang var der ingen toilet, der væltede.
I år var det igen en øl-oplevelse. I alt 13 bryggere havde meldt sig under fanerne og tilmeldt 36 forskellige øl. Der var vanen tro også et par ekstra overraskelser med.
Ud over lokale håndbryggere var der også deltagere fra Århus, Holsted, Vejle og endda Vordingborg.
Musikken var, som vanen tro, vores husorkester Harpin' Wolf & The Black Sheep, som fra kl. 13.00 underholdte nogle timer med sædvanligt velspillet blues.
I år havde vi også opvarmning om formiddagen, hvor Max Wulff spillede blues m.v. på sin guitar.
En ting, der ikke var som det plejede, var vejret. Der kom desværre temmelig meget regn. Det var heldigvis varslet, så øl-standene blev rykket længere ind i teltene, så man kunne få skænket i tørvejr. Der var også sat et par ekstra pavilloner op, så man kunne stå i tørvejr og næsten ikke blive våd. Det fungerede rigtigt godt og påvirkede ikke stemningen. Dem der mødte op fik en god oplevelse og rigeligt velskænket øl.
Vejret bevirkede dog nok, at nogle af medlemmerne valgte at blive hjemme. Der var ikke helt så mange, som der plejede, men alligevel var der næsten 150 som trodsede regnen og mødte op, når man regner håndbryggerne med.
Resultatet af afstemningen som årets håndbryg, hvor niveauet af øl generelt og som sædvanligt er højt:
3. pladsen gik til Kent og Allan fra Hype Brewing for deres Black Seks, Imperial Stout på 11,6%
2. pladsen gik til Randi & Gert for deres NEIPA med mango på 6%
Og en sikker 1. plads gik til Henrik og Esben Rødtjørnevejs Bryghus med deres Hazy IPA på 5,9%
Endnu et vellykket arrangement fra DØE Fredericia.
Her er den officielle liste over håndbryg på Lille Øllets Dag 2024
Håndbrygger | Øl type: | Alc.: |
Hype Brewing | ||
Black Seks | Imperial Stout | 11,6% |
Brygværkstedet Depotgården | ||
De-Bock | Bock | 7,2% |
Zelenskyj Ale | Russian Imperial Ale | 7,3% |
Den Runde Brygger | ||
Hvid | Hvede | 5,0% |
Grøn | Hvede | 6,4% |
Sort | Swartz Beer | 4,5% |
Blå ( lakrids ) | Stout | 4,5% |
Pink Stripe Brewing | ||
Det tynde øl | Old Ale | 7,4% |
RIPA | Red IPA | 7,1% |
BSA Rom | Belgian Strong Ale | 9,1% |
Morgenmad | Strong Ale | 12,3% |
Senior bryggerne Købmagergade skole | ||
Best in Town | American Brown Ale | 6,4% |
Bourbon Street Porter | Barrel Aged Porter | 7,8% |
The Troublemaker | Barrel Aged Quadrupel | 10,8% |
Randi & Gert | ||
Lakrids Stout | Stout | 5,2% |
NEIPA med Mango | New England IPA | 6,0% |
Øksenbjerg Bryg | ||
Solvognen | IPL | 6,8% |
Dark Horse | Porter | 6,5% |
Belgium Summer | Blonde | 6,2% |
Korsagers Garage Bryg | ||
Pilsner | Pilsner | 4,6% |
Elmevejs Ale no. 16 | Ale No.16 klon | 5,3% |
Humleexpres | Double IPA | 6,8% |
Black Russian Roulette | Russian Imperial Stout | 9,1% |
Ager Bryg | ||
Gose | Sur hvedeøl | 5,0% |
Kaffestout | Lav alkohol, tør stout | 1,5% |
Rødtjørnevejs Bryghus | ||
Chokolade Stout | Stout | 5,4% |
Hazy IPA | Hazy IPA | 5,9% |
Bent Lyager | ||
Dovne Palle | English Pale Ale | 4,6% |
Champagne øl | Champagne øl | 4,3% |
Fadlagret Imperial Stout 2019 | Imperial Stout | 10% |
Bryghus Nr. 9 | ||
Yorkshire Old Ale | English Ale | 5,5% |
Belgisk Tripel | Belgisk Tripel | 7,0% |
Oluf Brix | ||
Hindbær/Mango Sour | Sour | 3,5% |
Triple Style | Belgisk Tripel | 7,5% |
Triple Smoked | Belgisk Tripel variant | 7,5% |
Triple Oaked | Belgisk Tripel infused | 8,2% |
Maj - Bustur til 3 bryggerier
Lørdag den 4. maj bød på en bustur med besøg på 3 (mikro)bryggerier med
rundvisning og smagninger. 26 medlemmer havde benyttet sig af denne unikke mulighed.
Faktisk er det 5 år siden, vi sidst var på tur i Trekantområdet, hvor flere medlemmer
igennem årene har spurgt ind til dette.
Præcis kl. 10:30 afgik bussen fra Fredericia Banegård.
I form af eget fadølsanlæg, var en lind strøm af køreøl sikret i bussen, så ingen led for megen tørst – tak til Fredericia Brewpub for donation af en fustage Braupakt Blonde Ale på 6,5% ( et collab mellem Weihenstephan og St. Bernardus )
Første stop var Bøgedal (Brew), hvor brygmester Casper Vorting egenhændig tog imod os,
og fortalte og viste rundt - lidt godt øl fra fad blev det også til. Bøgedal kommer egentlig af
en selvforsynings tanke, hvor de selv dyrkede korn og malt i bedste ”Bonderøven” stil
– dvs. med hestetrukne landbrugsmaskiner. Hustruen Gitte kunne dog senere supplere
med, at nu om stunder køber de altså kvalitets malt ude i byen. Selve bryggeriet er
indrettet i den ene længe af den 4-længede gård i en smukt restaureret kostald anno en
gang i 1800-tallet. En pudsig detalje er, at bryggeriet er et såkaldt frit falds-bryggeri – dvs. at
tyngdekraft får urten/øllet til at flytte rundt i bryggeriet. En anden pudsig detalje
er, at det brændefyrede kogekar er udformet som en tyr. Nu er det jo en kostald, så
mæskekar, gærspande mv. er placeret i kreatur-båsene. Ifølge bryggeren selv, er der en
vis symbolik i det! Et highlight fra smagningen var ”Rum’N’Stout”, en (imperial) stout lagret
på 27 års Jamaicanske romfade.
Som afslutning på besøget på Bøgedal, blev et langbord sat frem, hvor medbragt
forplejning i form af sandwich blev nydt sammen med en ekstra øl leveret af Bøgedal
udover det, vi faktisk havde betalt for – en stor tak til Bøgedal for det.
Næste stop var BLAS Bryggeri i Randbøldal, der er indrettet i et smukt istandsat tidligere
mejeri. Brygmesteren Graham tog i mod og stod klar med en pallette af gode øl i det dertil
indrettede smage-lokale. Graham, som har irske rødder, kunne bl.a. fortælle at, ”BLAS” er
irsk / gælisk med to betydninger: ”Smag / aroma” og ”accent / dialekt” – vist nok noget med
at øl skaber forståelse på tværs. Graham fortalte derudover om det store projekt det er,
at istandsætte et helt mejeri og indrette det til bryggeri – i praksis er BLAS bryggeri en
enmandshær bestående af blot Graham selv, hvor han så også lige har familie ved siden
af. Noget af det nyeste der er sket, er at Graham er gået over til et 300-liters anlæg, så
han kan brygge i større batches, hvilket er meget tidsbesparende. Et highlight fra
smagningen er D:7 – en særdeles velsmagende og potent imperial stout med kakao
bønner og vanilje. Flere medlemmer benyttede sig af muligheden for at proviantere /
ølindkøb.
Sidste stop var Kolding Gårdbryggeri, der har til huse på den gamle ryttergård Sandholm,
som oprindeligt hørte til Kolding Hus. At Sandholm var en ryttergård vil sige, at gården i
krigstid skulle stille med en fuldt udrustet soldat til hest, typisk gårdejeren selv. Rundvisning,
fortælling og smagning tog svigersønnen Joachim sig kyndigt af, som også er den daglige
brygmester. Kolding Gårdbryggeri er grundlagt på ideen om at bruge Sandholms økologiske kvalitetskorn til ølbrygning. Hvad der startede som et forsøg i en 20-fods container er i dag flyttet ind i den ene længe af gården. At Kolding Gårdbryggeri hedder som det gør og ikke Sandholm – til gårdejeren og svigerfars store irritation, skyldes at historier om Sandholm Lejren huserede i pressen ved bryggeriets spæde start, så snarrådige Joachim kom op med et alternativt navn.
Efter dette sidste bryggeribesøg gik turen tilbage til Fredericia Banegård. De standhaftige
(dem var der en del af) valgte at fortsætte endnu et stop til Fredericia Brewpub med
mulighed for at slukke efter-tørsten.
April - Fadlagret eller ej ?
Torsdag den 11. april bød på endnu en spændende ølsmagning på Fredericia Brewpub
under titlen ”Fadlagret eller ej”.
Hele 53 ølentusiaster, heriblandt gæster fra Kolding og Vejle, havde benyttet lejligheden til denne unikke mulighed for at udsætte deres smagsløg for, hvad fadlagring kan gøre af (godt) ved øl.
På slaget kl. 19 bød formand Robert velkommen og gjorde kort opmærksom på de 2
kommende og spændende arrangementer:
● Øl-bustur i Trekantsområdet 4. maj.
● Beer, Bed & Breakfast 17. august.
Straks efter tog en veloplagt Heinrich fra ”Smagen af Øl” i Rødekro over, som kyndigt førte
de fremmødte ølentusiaster igennem aftenens smagning.
Hver en gæst var udstyret med 2 smageglas, da vi skulle smage på i alt 6 forskellige
øl i to versioner på en og samme tid - så dermed 12 smagninger i alt.
Den ene version var en øl uden fadlagring og den anden version var samme øl, som har lagret på træfad i et antal måneder. Efter hver “dobbelt”-smagning var der afstemning ved håndsoprækning
om, hvilken af de 2 varianter, de fremmødte synes bedst om: "Fadlagret eller ej”.
Aftenens første 2 x 3 øl i rækkefølge:
1a Traditionel Limfjordsporter, en (lækker, lækker) double brown ale på 7,9% - Vinder!
1b Limfjordsporter lagret med egetræsstave på 8,2%
2a Öö, en Imperial Baltic Porter, sort som en vinternat i Estland på 10,5%
2b Öö XO Cognac Barrel-Aged Baltic Porter på 11,5% - Vinder!
3a Fanø Gorm the Old, en hyggelig imperial chokolade-stout på 10,1%
3b Fanø Gorm the Old Barrel Aged, lagret 8 måneder på rom-fade, særdeles
velsmagende henad en Imperial Pastry Stout på 12,5% - Vinder!
Efter første del af smagningen, var der en kort (øl)pause med lækre smurte flutes og chips, samt mulighed for at proviantere i Brewpub’ens bar, hvis man var “gammel-tørstig”.
“Finalen”, de næste 2 x 3 øl i rækkefølge:
4a Black Albert, en herlig (Rus…) Imperial Stout fra De Struise Brouwers med noter af
kaffe og chokolade på 13%
4b Black Damnation 16 “Ivan The Terrible”, der har hygget sig på Speyside whisky tønder,
på 15% - Vinder!
5a Straffe Hendrik, en quadrupel fra De Halve Maan på 11% - Vinder!
5b Straffe Hendrik Heritage 2020, der har hygget sig 1 år på egetræsfade, også på 11%
6a Narwhal (2023) en dejlig (Imperial) Stout fra Sierra Nevada på 10,2%
6b Narwhal Barrel Aged, lagret på bourbonfade i næsten 1 år, på 11,9% - Vinder!
Efter endt smagning var der yderligere tid til hyggeøl og -snak samt indkøb blandt
Heinrichs medbragte øl, hvad mangt et medlem benyttede sig af.
Hen ad 23-tiden drog de sidste velfornøjede Ølentusiaster hjemad efter en ganske hyggelig og velsmagende aften!
April - DM i Blindsmagning
Der blev kæmpet til det sidste lørdag d. 6 april, hvor der måtte en ekstra smagning til, men blot for at afgøre anden og tredjepladsen, idet Fredericia indtog en suveræn førsteplads og vandt med imponerende 10 rigtige ud af 13 smagninger.
Lokalafdelingen i Fredericia stillede med to hold, og her måtte Fredericias andet hold ud i en ekstra smagning mod holdet fra Sønderborg.
Her vandt Fredericia også, og dermed kunne lokalafdelingen nappe både første- og andenpladsen ud af de i alt 13 opstillede hold.
Vinderholdet bestod af Dorthe Brejndahl, Kuno Rasmussen og Anders Ousen.
På en flot anden plads kom holdet bestående af Carsten Iver Henriksen, Danny Brockhoff og Søren Pedersen.
Lokalbestyrelsen i Fredericia ønsker jer alle seks et stort tillykke med den flotte placering, og ikke mindst titlen som Danmarksmestre i blindsmagning for hold.
DM i Blindsmagning blev afholdt på Fredericia Brewpub, hvor lokalafdelinger fra hele landet konkurrerede om at vinde titlen som Danmarksmester i blindsmagning for hold 2024.
I løbet af dagen skulle der smages på i alt 13 øl i 13 kategorier, hvor holdene skulle gætte den korrekte øl ud af 3 mulige.
Øllene kom anonyme ind i kander, hvorefter holdene havde 10 minutter til at vurdere, og sætte deres kryds ud, for den de mente var den rigtige, før næste øl i konkurrencen blev leveret ved bordene.
Lokalbestyrelsen i Fredericia kan nu også afsløre, at holdet fra Landsbestyrelsen tyvstartede, idet holdet før konkurrencen, startede på Havfruen med et par Tuborg Påskebryg :-)
I 2023 var det Rødovre der løb med DMiBS titlen, hvor de også havde 10 rigtige ud af 13, og året før gik titlen til Randers som havde 9 ud af 13 rigtige.
Følgende lokalafdelinger stillede med et hold til DMiBS24:
Horsens, Kolding, Varde, Middelfart, Roskilde, Rødovre, Odense, København Nord, Ringsted, Sønderborg, og Landsbestyrelsen, samt de to hold fra Fredericia.
Marts - Alkoholfri Ølsmagning
Alkoholfri smagning – d. 18/3-2024 på Fredericia Brewpub
Efter megen overvejelse har bestyrelsen besluttet at lave en smagning med kun alkoholfrie øl.. En del
medlemmer har efterspurgt et sådant arrangement, og der sker bestemt også meget inden for denne
”genre”.
Arrangementet var velbesøgt med 54 deltagere.
Selv havde jeg, som en del at deltagerne håbet at kunne finde en eller to gode alkoholfrie øl. Det sker jo, at man skal arbejde eller køre biler efter en frokost, samtidig med man gerne vil drikke øl og ikke bare cola.
Opgaven med at vælge øl var givet til Henrik fra Beershoppen i Kolding. De eneste krav, var at han skulle finde øl, der ikke er repræsenteret i Brewpubbens sortiment.
Det blev Rene fra Beershoppen, der kom og fortalte om øllene, bryggerierne og alkoholfrie / lette øl i
almindelighed.
Ved 2 af øllene blev der serveret både den, alkoholfrie øl og den tilsvarende øl med alkohol for at kunne vurdere forskellen.
Menuen var:
Mashgang, Engl., Stoop Americ, Pils 0,5%
Schneider weisse , Tyskland, TAP 03, Weissbier 0,5%
Brasserie d´Achouffe, Belgien, sans Alcohol, Belg Blonde 0,4%
Track Brew, Engl., Sonoma, Pale Ale 3,8 %
Track Brew, Engl., Sonoma, Alcohol free 0,5 %
Funky Fluid, Polen, Free Crazy Hazy IPA 0,5%
Northern Monk, England, Holy Faith, pale ale, 0,5%
Samuel Smith, England, Sam´s brown ale, 0,4%
Amundsen, Norge, Dessert in a Can, Caramel choc chip cookie 0,5%
Alesmith, USA, Speedway Stout, alcoholfree 0,5%
Alesmith, USA, Speedway Stout, Original 12%
Hertil blev der serveret lidt chips m.v.
Jeg vil her afholde mig fra at vurdere de enkelte øl, og kun konstatere, at jeg ikke har fået nye alkoholfrie favoritter på min liste. Det til trods for at mange fine bryggerier er repræsenteret. Jeg tænker dog, at flere havde et fint udbytte af arrangementet.
Generelt må man konstatere at de alkoholfrie øl stadig mangler meget fylde. Enkelte at de smagte øl kunne da drikkes i mangel af rent vand.
Det til trods, var det en god og hyggelig aften. Snakken var dog lidt mere afdæmpet end den plejer.
Mange benyttede sig dog af muligheden for at købe en rigtig øl i baren.
Det er nok heller ikke et arrangement, der skal gentages i den nærmeste fremtid, men fint at det nu er prøvet.
Februar - Klassisk Øltype Smagning
Torsdag d. 29. februar bød en veloplagt Carsten Holløse til klassisk øltype-smagning på Fredericia Brewpub. 65 (tørstige) ølentusiaster havde benyttet denne mulighed for at få (bedre) styr på duft, smag og nuancer på klassiske øltyper.
Som uddannet øldommer og med et CV, der inkluderer håndbrygger-redaktionen på ØlentusiasteN og formand i foreningen Danske Øldommere, var vi med Carsten kommet i særdelig kyndige hænder. Naja, så er Carsten ved siden af også præmieret håndbrygger og har sin egen podcast :-)
Fokus var på 8 historisk, klassiske øl(typer), som Carsten krydrede med anekdoter og røverhistorier.
De 8 klassiske øl(typer) / smagelisten:
“Extra”, en Blonde på 4,8% fra det belgiske bryggeri Westmalle
Belgiens svar på en pilsner - lys pilsner møder belgisk ølgær!
“Original Weissbier - Tap 7”, en Weissbier / hvedeøl fra 5,4% fra det tyske bryggeri Schneider Wisse.
40-50% hvede, resten byg. Lidt uklar, som en Weissbier skal være, pga. gærrester – giver smag alt sammen.
“Bishops Finger”, en English Strong Bitter (ESB) på 5,2% det det engelske bryggeri Shepheard Neame.
Navngivet efter et finger-formet skilt, der leder pilgrimme til Sankt Tomas Beckets grav i Canterbury Cathedral.
“Torpedo Extra IPA”, en amerikansk IPA på 7,2% fra det amerikanske bryggeri Sierra Nevada
En af de første tørhumlede øl, hvor humle bliver tilsat i gærtanken. Den lave temperatur gør, der bliver trukket andre smagen end bitterhed ud af humlem.
Præsident Jimmy Carter kan vi for øvrigt takke for det gode, amerikanske øl. Det var nemlig Jimmy Carter, der afskaffede loven mod hjemmebrygning af øl (introduceret i forbudstiden.)
Efter første halvleg var der en pause med brød og (tyske) pølsespecialiteter, herunder bierwurst (!)
“König Ludwig Dunkel”, en Dunkel på 5,1% fra det tyske bryggeri König Ludwig
Fætter / kusine med Schwarzbier.
Brygget efter Reinheitsgebot (vand, malt, humle, gær kom til senere ;-) ), der dog ikke længere er tysk lov, da EU har underkendt det som konkurrenceforvridende.
“London Porter”, en Porter på 5,4% fra det engelske bryggeri Fullers.
Engelske havnearbejdere / Porters hælder den fejlfarvede, sorte øl (for hård ristning) ned, som det var vand.
Stout (stærk, kraftig) – varianten for den britiske overklasse, med mere malt og alkohol.
“Rockefort 6”, en Dubbel på 7,5% fra det belgiske bryggeri Rockefort.
En belgisk øl, der lige så vel kunne fra fransk. Hvis ikke det var for den franske revolution, der (også) gik hårdt ud over munkeordner, der flygtede fra Frankrig.
"Canute the Great" ( Knud den Store ), en Russian Imperial Stout på 11,5% fra det (pære)danske bryggeri Fanø Bryghus.
Oprindeligt på 13,5 procent, dog droslet ned til 11,5%. Skulle efter sigende være god til chokoladekage
Efter smagningen var der god tid til at gøre en indsats for at reducere øl spild og hyggesnakke (læs: slat-fest ;-) )
Henad klokken 23 joinede Alex til en godnat-øl, som afslutning på en ganske fornøjelig smagning.
Januar - Small Batch Bornholm
Der skulle en del planlægning til således at det kunne kombineres med lokalafdelingerne i Kolding og Vejle, men nu lykkes det at få gennemført en smagning med øl fra bryggeriet Small Batch på Bornholm, og sikke en aften.
Fredericia Brewpub var godt fyldt i den store afdeling med 73 deltagere, som hørte en meget veloplagt Johnny Fagerlund lede os igennem en aften med 12 smagninger, 10 planlagte og to meget velsmagende og spændende overraskelser.
Vi fik mange rigtig gode historier og anekdoter, om tiden fra bryggeriets start til hvor det er i dag. Smal Batch har med deres vision om at brygge øl af høj kvalitet, og i god balance, efterhånden fået godt fodfæste ikke kun hos bornholmerne, og turister på øen men også i resten af landet.
Deres faste udvalg svinger lidt, men der er ca. 20 forskellige øl plus en private label serie.
Vi blev præsenteret for 10 gode øl fra deres udvalg:
- Rønne Bækker pilsner - Klassisk sydtysk god pilsner 5,0%
- Classic Vienna lager - Kobber farvet lagerøl 5,2%
- Havtorn Pale Ale - Med havtorn dyrket på Bornholm 5,5%
- Single Citra Hops - Indian Pale Ale 5,9%
- Every day IPA - Frugtig med lidt kant 5,5%
- Back in Black - Prisbelønnet Dark Indian Pale Ale 6,3%
Så blev det pause tid og vi kunne nyde en varm frisk leveret Brezel, og så var vi klar til de gode mørke øl.
- Imperial Stout - Kraftfuld Stout 8,7%
- Imperial Stout Lakrids - Kraftig og tør Stout 8,7%
- Expresso Cream Stout - Fyldig, velsmagende Stout 11%
- Barley Wine - Klassisk engelsk type 8,9%
- Broder Carl - Belgisk Quadrupel 11,8%
Og slutteligt fik vi tilbudt en øl der endnu ikke var ”færdig” til salg, men tappet på flasker, så vi kunne smage den. En meget velsmagende Pastry Stout ( konditor/kage Stout ) på hele 14%, der skal lagres på Stauning Whiskey fade i 9 måneder, og derefter tilsættes kulsyre. Det bliver meget spændende at smage det færdige resultat.
Aftenen sluttede med en et velbesøgt ølsalg fra deres bil og almindelig hygge på Brewpubben, for de der havde muligheden for at blive lidt, og summer .
2023
December - Julefrokost
Hohoho ...
Så var der igen indkaldt til julefrokost i vores lokale afdeling af Ølentusiasterne, Lørdag d. 2. december på BrewPubben i Fredericia.
Og hvilket fremmøde – 94 tilmeldte, 86 medlemmer samt personalet fra Brewpubben, som havde valgt at holde deres julefrokost samme med os. Der var fyldt godt op i de hyggelige, julepyntede lokaler. Der var fornemt fremmøde fra 3 medlemmer fra Odense lokalafdelingen, hvor den ene var Susanne Eriksen fra Bed&Beer-Fyn, som også har Humledrik.
I bestyrelsen var vi helt overvældede over den fantastiske opbakning, og så frem til denne aften, i super godt selskab.
Køleskabet fyldt med øl til fri afbenyttelse, god og lækker julemad fra Menu, i rigelige mængder, og naturligvis krydret med juleølssmagninger undervejs. Vi skal jo ikke glemme fokus på de gode og mange forskelligartede juleølstyper, der findes.
Alle var godt bænket, da vi gik i gang kl. 17 med velkomst ved formanden og lille præsentation af aftenens program og maden, vi kunne nyde i løbet af aftenen.
Her fik vi stor hjælp af personalet på pubben, så vi også denne gang kunne deltage i middagen og hygge med alle de fremmødte.
Aftens ølsmagninger bød på mange forskellige, spændende øltyper, der løbende blev præsenteret af et bestyrelsesmedlem under og efter spisningen.
Præsentationen af hver øl blev afsluttet med festlig juleøls-fælles-sang, hvor alle på skift skrålede med!
I alt bød juleølssmagningens på følgende 8 velsignede gode øl:
- Fribryg i Børkop, Juleøl 6,4 % - fadøl serveret i kander
- Midtfyn Bryghus, Funky Santa 8,5 %
- Dry&Bitter, Noche Buene / Mexican Christmas Stout 8,9 % - fadøl serveret i kander
- Straffe Hendrix, Xmas Blend 11 % Introduceret af Susanne fra Bed&Beer Fyn i Langeskov
- Gamborg, Octo X Ris á la Mande, meget spændende og en flot rødlig farve 6,7 %
- De Dolle, Stille Nacht 12 %
- Thisted, Limfjords Juleporter 9,2 %
- Vestfyn, Willemoes Jul 2023 10%
Som det ses på listen, er der ikke tale om alkoholsvage øl, så det var en god stemning ved bordene, og snakken gik lyst alle steder. Da der var ryddet af efter julemaden, blev jule-snoller delt rundt.
Undervejs i forløbet blev deltageren også igen i år udsat for bestyrelsen i Luciaoptog gennem pubben, absolut mere sjældent end kønt, men det lokker altid smilende frem, når ”øl lucia sangen” fremføres.
Aftenen sluttede med dans og musik, indtil alle var godt trætte, mætte, og fyldt med gode øl møder.
November - Black Thursday
November måned bød på en tema-smagning, som lokalbestyrelsen havde puslet med i nogen tid i form af en sort-ølsmagningen ”Black Thursday”. Meget passende fandt arrangementet sted netop en torsdag, nemlig torsdag den 16. november på Fredericia BrewPub. Og ja, med slet skjult inspiration fra ”Black Month /- Week /- Friday” 😉
”Black” dækkede primært over farven/sortmalt, men også over, at øllet kan være intenst, kraftigt, alkoholstærkt og/eller vinøs i smagen.
Pga. nogle af øllenes eksklusivitet var det desværre nødvendig med begrænsning på antal deltagere – det var simpelthen ikke muligt at skaffe flere øl! Hele 57 (tørstige) ølentusiaster havde takket ja til den unikke mulighed, for at smage en række spændende og eksklusive (kul)sorte øl til denne udsolgte smagning.
Øllene blev præsenteret af lokalbestyrelsens medlemmer på skift. Nok er der kun 7 i bestyrelsen, det var dog takket være en ihærdig indsats af vores formand Robert, lykkedes at skaffe hele 11 eksklusive sorte øl, som deltagerne bare måtte smage!
Tre af smagningens højdepunkter:
- ”Angel of Darkness”, en (ekstrem) velsmagende øl fra Amagers Bryghus’ Tiny Batch serie på solide 14,8%, som kun kunne erhverves på bryggeriet!
- ”GSIS”, en Double Imperial Pastry Stout på 13,2% fra det Hollandske bryggeri The Sisters Brewery, lagret i 18 måneder på Bourbon fade.
- "Black Albert" Cuvée Delphine De Struise Brouwers, en Russian Imperial BA Stout på 13%
De mørke dråber blev akkompagneret af forplejning i form af chips og pølse-/oste-spyd med flutes.
Efter en dejlig smagning var der heldigvis god tid at nyde de få dråber, der stadig var tilbage i enkelte flasker.
De (enkelte) standhaftige fortsatte lidt endnu på Kahytten.
Her er de 11 øl i rækkefølge, og du kan downloade hele øl-listen inkl. de karaktere de hver fik, i bunden.
Læg her lige mærke til, at lokalformanden løb med både første og anden pladsen :-D
- Lakrids Stout fra Møn Bryghus, en Stout på 5,1% præsenteret af Linda ( Untappd 3,38 )
- Angel of Darkness fra Tiny Batch / Amager Bryghus, en quadruple på 14,8% præsenteret af Robert ( Untappd 4,34)
- Black Albert Batch "0" fra De Struise Brouwers, en Russian Imperial BA Stout 13% præsenteret af Niels ( Untappd 4,1 - 4,2 )
- Black Albert Cuvée Delphine fra De Struise Brouwers
- Oui, Oui, Mon Chéri fra Kees, en - Imperial Red Stout 13% præsenteret af Merian ( Untappd 3,51 )
- GSIS fra The Sisters Brewery, en Imperial Pastry Stout 13,2% præsenteret af Robert ( Untappd 4,26 )
- Anastasia, en Imperial Coffee Stout fra Benny & Leif's bryg 9,3% præsenteret af Bent ( Untappd N/A)
- Troubadour Westkust fra Brouwerij The Musketeers, en black IPA på 9,2% præsenteret af Hans ( Untappd 3,56 )
- Imperial Great Rift fra Wander Beyond Brewing, en imperial Milk Stout på 13,5% præsenteret af Susan ( Untappd 4,07 )
- Origin Story fra Siren Craft Brew, en Imperial Stout 10% presenteret af Merian ( Untappd 4,08 )
- Revenant fra Pivovar Raven, en Imperial på Stout 10% præsenteret af Niels (Untappd 3,79 )
Oktober - Årsmøde
September - Øllets Dag
August - UD&SE
Lørdag den 12. august var turen kommet til det traditionsrige UD&SE (med DSB) – denne gang til Aarhus. Anders Ole havde takket ja til at guide rundt i Aarhus på alle hans favoritsteder (læs: (øl)vandhuller 😉)
18 tørstige ølentusiaster havde benyttet sig af til dette tilbud og var mødt frem på Fredericia Banegård for på slaget 10:43 at tage (lyn)toget til Aarhus.
I toget havde Robert sørget for, at alle sad samlet, takket være pladsbillet. Bestyrelsen havde sørget for fornem forplejning i form af dejlig bælle-øl fra Vestfyn & alskens snacks.
På Aarhus Banegård bød en oplagt Anders Ole velkommen og stod allerede klar med en en(dejlig) øl i form af ”Black Monster, Kilimanjaro” fra Aarhus Bryghus.
Derefter gik det slag i slag rundt på 5 dejlige øl-steder i Aarhus by. Anders Ole havde planlagt det sådan, at der var (god) til øl og snak hvert et sted 😊
Første stop var Ris Ras (Filliongongong), hvor bunden blev lagt i form af smørrebrød i rigelige mængder. Flere medlemmer benyttede sig af muligheden for at få en øl-mjød-drink. Ris Ras havde fundet på denne drink, da der ikke var så meget salg i øl-mjøden – muligvis grundet dens alkoholstyrke på 16 procent.
Næste stop var Fairbar, der udmærker sig ved at servere kvalitetsøl til fornuftige priser i og med, at det er nonprofit drevet af KFUM / KFUK. Anders Ole oplyste, at faktisk er al bar-personalet frivillige i den forstand, at de lejer en af KFUM / KFUKs lejligheder, hvor betalingen falder i form af frivilligt arbejde i baren.
Efter en frisk gåtur ned til havnen var tredje stop Hantwerk, en kombineret restaurant og næsten-brewpub. Næsten, da nok står brygudstyret synligt i restauranten, men formelt set er det bryggeriet Humleland, der står for øllet 😊 Et bredt udvalg af øl med mulighed for smage-bræt blev benyttet af mangt et medlem.
Med den værste tørt slukket kom turen til aftensmad med lidt (øl) at drikke til på street food. Med en ihærdig indsats fra Anders Ole lykkedes det faktisk at finde et bord, hvor vi kunne sidde samlet.
Femte og sidste stop var Æblet og Gåsen, der meget bekvemt ligger tæt på Aarhus Banegård. Æblet og Gåsen udmærker sig ved at have særdeles studentervenlige priser: Alt øl – også den lidt specielle – fås til den nette sum af 1 kr. centiliteren – dvs. en øl på 33 centiliter koster i omegnen af 33 kr. osv.
Tyve i ti gik det så retur med DSB til Fredericia. De standhaftige fortsatte lidt endnu på bl.a. Casino Bodega 😊
Tilbage er blot at sige en stor tak og højt skum til Anders Ole for at arrangere og guidet Aarhus. – en stor tak til Anders Ole for dette og en dejlig dag 😊
Juli - Pubcrawl
Vi må konstatere at vores årlige pubcrawl er noget af en medlems succes.
Igen i år havde mere en 40 medlemmer mødt op på Den Engelske, for at deltage i vores tjek på diverse udskænkningssteder.
Vi havde en lille delegation fra lokalafdelingen i Kolding med på dette åres Pubcrawl, idet de ikke kunne mønster nok medlemmer til en unik Pubcrawl kun for Kolding i juni måned.
Bestyrelsen tog imod Kolding afdelingen lidt før middag, og bød dem velkommen til fæstningsbyen med en øl og flag.
Derpå gik vi mod Den Engelske i strålende solskins vejr, men lavede et lille pitstop ved landsoldaten, for der var jo langt endnu til første udskænkningssted.
På Den Engelske kl. 13:00 var vi alle samlet, og vores lokalformand Robert, bød velkommen til årets pubcrawl, hvor der blev uddelt kort/stemmeseddel.
Der blev også bud et særligt velkommen til Kolding afdelingen som talte 6 personer i alt, inkl. Deres lokalformand Claus.
Også en særligt velkommen til et spritnyt medlem Lene, som havde meldt sig ind, blot få dage før vores Pubcrawl.
Efter lidt praktisk info, og en enkelt øl, gik vi lidt forskudt videre til næste stop som var Klods Hans, hvor lokalbestyrelsen sendte nogle bøtter med sødt rundt.
Turen gik derefter videre til Café Mair’s, og Fredericia Brewpub, og en fast regel er, at vi kun nyder en enkelt øl hvert sted, idét vi skal nå hele 10 udskænkningssteder.
Næste stop krævede en lidt længere gå tur, da vi skulle ned til Østerstrand og besøge Urbania Beach bar.
Her var Urbania Beach bar vært for dejlige kolde øl til hele vores store gruppe, Corona med en lime skive, 1664 Rosé, og Carlsberg.
Det var virkelig værdsat i varmen, og både medlemmerne og lokalbestyrelsen takker mange gange for jeres gæstfrihed … Højt skum.
Efter at havde hygget en lille halv times tid, med kolde øl i hånden, og en fantastisk udsigt, gik turen ind mod byen igen.
Vi landet på Bræddehytten som altid er et hyggeligt besøg, og efter den obligatoriske ene øl, gik vi videre til Casino Bodega, hvor vi sad godt i deres baghave.
Nu var vi ved at være sultne, og det passede perfekt med næste stop, Urbania Street Food. Her sad vi udenfor en god times tid, inden vi skulle aflægge de to sidste udskænkningssteder et besøg.
Anden sidste sted var Kahytten, hvor vi blev meget begejstret over at se, at de havde tre varianter fra Gamborg Bryghus.
Sidste sted på dette års Pubcrawl var Havfruen, hvor der altid er god stemning, og her sluttede den officielle del af vores Pubcrawl.
Nogle gik herefter på Fredericia Brewpub, for at nyde en sidste godnat øl eller to, og en lille gruppe gik tilbage på Havfruen for en allersidste godnat øl.
Juni - Lille Øllets Dag
En af de årligt tilbagevendende gode traditioner i Fredericia afdelingen af Danske ølentusiaster er,
når alle de tørstige øl medlemmerne i Fredericia bydes velkommen til Lille Øllets dag i haven hos
Tex og Mus på Kampmannsvej.
En dag hvor vi hylder de små håndbryggere, og deres brændende interesse for det gode
velsmagende øl. En dag som mange ser frem til.
Da formanden var optaget af et fadølsanlæg (og det er vigtigt) blev vi alle budt velkommen lidt
over 10.
Til at starte med var der til vores overraskelse ikke mødt mange medlemmer op, men det
ændrede sig heldigvis i løbet af dagen, og selvom vi ikke var helt så mange deltagere, som nogle af
de tidligere år, var der alligevel på denne dejlige solskinsdag rigtig godt fyldt op i haven mellem
teltene.
I år have 7 modige håndbryggere / bryggerier sagt ja til at deltage, flere kom langvejs fra, og da de
fleste samtidig havde flere forskellige typer af øl med, var spændvidden for øllene og øltyperne
virkelig stor og meget interessant. Samtidig havde alle medbragt alt det gode humør, så snakken
gik livligt.
Det var meget godt kvalitetsøl at smage på, I alt kunne vi smage på godt 20 forskellige øl, der var
nok af det, og som dagen skred frem, blev stemningen bedre og bedre.
Vi kunne bl.a. nyde en forfriskende Kirsebær øl, flere lækre mørke stouts, pilsner typer, Hazy IPA, fadlagret Belgian Strong Ale, og et par Barley Wine.
Her blev vi også hjulpet godt på vej af den musikalske underholdning ved pianist Thomas Buur, og
dem vi kalder vores husorkester nemlig Harpin' Wolf.
Alle bidrog til en virkelig god dag.
Vanen tro kunne der mod slutningen af det officielle arrangement, kåres årets håndbrygget øl på Lille Øllets Dag.
I år gik flertallet af stemmerne til den lækre kirsebær øl fra Ager Bryg ved Peter Lorentzen.
Men det var tæt løb, hvilket bare vidner om den meget høje kvalitet, og den dedikation for
det gode øl, som vi blev præsenteret for.
På en delt anden plads kom Pinke Stripe Brewing med deres Sommer Øl, og Yxen Bryg fra Øksenbjerg Bryg. Tredjepladsen delte Hype Brewing med sig selv, idet deres Rye Passion Stout og Black Milk Stout fik samme antal stemmer.
Peter fra Ager Bryg vil få overrakt diplomet for årets håndbrygget øl, i forbindelse med vores årsmøde d. 5. oktober 2023.
Vi i bestyrelsen sætter meget stor pris på, at mange vil knokle for at gøre dette arrangement muligt, og at vi for tiende gang igen kunne lægge beslag på haven på Kampmanns vej, det gode selskab og ikke mindst de mange spændende gode øl.
Og så vil vi også gerne sige tak til jer, der valgte at bruge dagen sammen med os. Efter sådan en dag, får vi virkelig ladet op til at fortsætte arbejdet med at give jer mulighed for at smage godt øl, og hele tiden lære mere om både noget vi kender i forvejen, og bestemt også udvide horisonten og vores grænser for hvad vi kan li.
Følgende håndbrygger havde en stand i haven i år.
Pink Stripe Brewing
Ager Bryg
Bent Lyager
Small Pot Brewing
Depotgården
Hype Brewing
Fæstnings Bryggeriet
Øksenbjerg Bryg
Maj - Bustur til Ricklinger Landbrauerei
Maj måned bød på en gentagelse af succesen fra 2018 i form af besøg hos Ricklinger Landbrauerei. 34 medlemmer havde reserveret lørdag den 27. maj til bryggeribesøg i det tyske, som også 4 medlemmer fra lokalafdelingen i Odense og Østfyn, samt en enkelt fra Aarhus havde fundet vej til.
På busturen, der startede kl. 10.00 fra Fredericia Banegård med stop på Erritsø Bytorv, led ingen hverken tørst eller sult. Hele 2 fadølshaner havde formand Robert stillet an i bussen. 30 liter Pilsner Urquell, samt det sidste af en fustage fra Ølfestivalen, en Triple New England IPA fra Overtone Brewing Co. som Bed and Beer Fyn havde leveret.
Der blev taget (rigtig) godt fra inden første stop i Hüttener Berge, hvor der blev budt på en lækker frokost-sandwich og strække-ben-pause.
Vi ankom til Ricklinger Landbrauerei omkring kl. 13 i herligt solskinsvejr. Dér stod bryggerens hustru Kerstin Lämmer klar og bød os, på dansk, velkommen. Snart efter begyndte rundvisningen. Første stop var bryganlægget/kapacitet 1.000 liter og fortællingen om, at bryggeriet er grundlagt af Kerstins mand Udo. Han har efterhånden rundet de 80 år, er lidt dårligt gående, men holder stadig hånd-i-hanke med, at alt går rigtig for sig.
Næste stop aftapnings-anlægget, der holder hele 5 mand beskæftiget. Ingen tysk Brewpub uden Biergarten, så selvfølgelig har Ricklinger også det.
Ølsmagningen bestod af samtlige 6 øl, som i øjeblikket er i sortimentet. Samtidig med blev der serveret grillbuffet med den altid gode ret, ad libitum/spis hvad du kan.
Næste generation, datter & junior-brygger Sascha Lämmer sørgede for fornem opvartning og stod også i den lille øl-shop, der blev stillet an i dagens anledning.
De 6 øl:
1. Ricklinger Pils, en vel-humlet pilsner på 4,8%
2. Ricklinger Maibock, påskebryg på 6,5%
3. Ricklinger Märzen, sommerøl på 5,5%
4. Kakabellen Bier, en fyldig og velsmagende “Kellerbier” med noter af karamel på 5,2%
5. Rickelbier, en cloudy “Landbier” med en flot skumkrone på 5%
6. Ricklinger Dunkel, "Classic-a-like"på 5%
På hjemturen blev en fustage Ricklinger Dunkel sat på fadølsanlægget, samt Roberts egen Imperial Marshmallow stout, for at væskebalancen blev holdt ved lige, dertil chips samt lækre brezel - friskbagte fra Ricklinger Landbrauerei.
Omkring kl. 20.00 landede vi muntre og oplyste, men også lidt trætte i Fredericia igen, hvor flere mente de godt kunne nyde en sidste øl eller to på Fredericia Brewpub. Få enkelte havde ikke helt fået nok, og fortsatte på Havfruen frem til kl. 02.00
April - BLAS
Torsdag den 27. april bød på en spændende ølsmagning med brygmesteren på det nystartede BLAS Brewery på Fredericia Brewpub Graham Henderson. Et unikt tilbud, som 34 medlemmer havde taget imod.
Formand Robert bød velkommen og gjorde opmærksom på, at smagningen faktisk var et forslag fra et af medlemmerne / Søren, som bestyrelsen så havde taget til sig - tak til Søren :-)
Straks efter tog brygmester Graham over - og så gik det ellers over stok og sten! 8 øl blev akkompagneret af snacks, brezel og mange fortællinger! Hans passion for det gode øl / det at eksperimentere skinnede i den grad igennem! Faktisk havde han så meget på hjerte, at der gik det meste af en halv time før, at den første skål / “Højt skum” lød!
Det hele tager sin begyndelse tilbage i 2014, hvor Graham - efter at have taget uddannelsen som diplombrygger - så småt starter ud med køb af mikro-bryg-udstyr. En kuriositet er, at for at komme ud, hvor kunderne er, så køber han en lad-cykel, som han monterer 2 fadølshaner på!
Rammerne bliver efterhånden for små, så i 2018 vælger Graham og hans danske kone Rikke at overtage det gamle mejeri i Randbøldal mellem Vejle og Billund.
Graham, der oprindeligt stammer fra Irland, vælger at navngive bryggeriet BLAS, da det er irsk / gælisk for “smag”.
Renoveringen af mejeriet viste sig at tage lidt længere end oprindeligt planlagt. Bryggeriets første bryg er faktisk fra november 2022, så det var hans første ølsmagning for en større forsamling. Han sagde ligeud, at han faktisk var både beæret og havde lidt ærefrygt for at holde en ølsmagning for ølentusiaster!.
Graham brygger 100% økologiske øl i et fuldt manuelt 350 liters bryggeri, hvor han satser på salg af øl direkte fra bryggeriet. Han nyder en stor opbakning blandt lokalbefolkningen, der i den grad har taget det gode øl til sig :-)
Seneste skud på stammen er åbning af bed&breakfast i mejeriet i juni-måned (Gør, at bryggeriet/mejeriet det skal være registreret som hotel!).
En ganske særlig ting ved BLAS er, at Graham har opfundet sit eget system til at beskrive de øl, han brygger. Først et bogstav, der beskriver øltypen – fx N(oble) / klassiske øltyper, W(es)Coast,og D(ark). Dernæst et løbenummer, der fortæller, hvor han er kommet til i rækken. 1 for første bryg osv.
Til smagningen havde Graham udarbejdet følgende beskrivelse af hver af de 8 øl:
N:1 Kölsch-agtig Ale med Hallertauer Hersbrucker humle (5,5% vol.)
Denne friske ale er inspireret af Kölsch, Kölns officielle øl. Øllen er gylden i farve, delikat humlet med den traditionelle tyske humle Hallertauer Hersbrucker og har en dejlig tør afslutning. Den perfekte øl til de varme forårs- og sommerdage!
N:2 Forårs San Fransisco Lager med Cashmere humle (5,5% vol.)
San Fransisco lager blev populær under guldfeberen i Californien, hvor tyske immigranter bryggede deres øl i et lidt varmere klima. Øllen er brygget med karamelmalt, der giver en kobberfarve og en let ristet smag, balanceret med en forfriskende humlet afslutning.
F:1 5-korns vinter Saison brygger med Citra humle (6,2% vol.)
Saison stammer fra den fransktalende del af Belgien og blev brygget på de større gårde for ”les saisonniers” - sæsonarbejdere, der kom for at hjælpe med høsten. Vores Saison er brygget af 5 forskellige slags korn og har en blød bitterhed og aromaer af frugt og nelliker.
S:2 Single-hop American Pale Ale med Cashmere humle (6,5% vol.)
Øl nummer to I vores SINGLE serie præsenterer den amerikanske humle Cashmere. Den er bygget med pale ale bygmalt, over 20% maltet havre og en lille smule speltmalt for at skabe krop og fyldighed. Cashmere humle giver en særlig aroma af melon og citron.
H:4 Hazy IPA med Cashmere, Mosaic og El Dorado humle (4,8% vol.)
Denne hazy IPA er en let og frisk øl med masser af citrus og tropisk frugtaroma. Øllen er halmgul og blev brygget med Ølands hvede, som gør den silkeblød. Den har en dejlig afslutning med en balanceret bitterhed.
W:5 Rug IPA brygget [med] Simcoe humle (5,5% vol.)
Denne IPA er brygget med 15% rugmalt, der giver krydrede og jordnære noter til maltprofilen. Øllen har en lys ravfarve og en del restsødme, der balanceres med bitterhed, citrus-aroma og nuancer af harpiks, der kommer fra Simcoe humle.
D:3 Amerikansk Brown Ale med Chinook og Mosaic humle (6,2% vol.)
En amerikansk fortolkning af Brown Ale stilarten med en tør afslutning og blød bitterhed. Der blev brugt ti forskellige slags malt under brygning, der giver øllen kompleksitet med nuancer af karamel, kiks og chokolade.
D:4 Imperial stout med ristede kakao-nibs og appelsinskal (9,5% vol.)
En kraftig imperial stout, næsten sort i farve og med en kompleks smagsprofil, der er balanceret trods øllens styrke. Før aftapning har øllen fået en infusion med frisk-ristede økologiske kakao-nibs, der giver en behagelig chokoladeagtig afslutning.
Marts - Champagne-Øl smagning
Lørdag den 18. marts bød på et eksklusivt og spændende arrangement i Odd-fellow Logens fornemme omgivelser, som Lokalafdelingen faktisk igennem flere år har haft stående som et arrangement ”bobler”: En ren Champagne-ølsmagning.
I den brede betydning øl brygget på Champagne-gær, i den snævre betydning er øllet også fremstillet efter Champagne-metoden.
Som noget ganske særligt var der i aftenens anledning hyret en pianist der på elegant vis, lagde en
baggrunds-stemning med jazz-inspireret musik.
Hele 43 medlemmer havde benyttet sig af dette unikke tilbud og havde, i dagens anledning, klædt sig i det pæne festtøj.
Formanden Robert bød velkommen og snart lød første fælles-skål i velkomst øl, en fløjs-blød Velvet Galaxy fra Jacobsen, akkompagneret af grissini med to slags lækre dip.
En veloplagt Karsten Ejby – tidligere lokalformand og Champagne-connaisseur – tog derefter over og
startede med at sørge for, at der blev skænket en rigtig Champagne Le Mesnil Blanc de Blancs Grand Cru, han havde fundet til lejligheden. Dette var tænkt som en reference til de efterfølgende Champagne-øl.
Karsten berettede dernæst kyndigt og detaljeret om champagnens historie og produktionsmetode.
Dernæst gik det slag i slag, med at smage på i alt 7 Champagne-øl som Karsten præsenterede på fornem vis. Midtvejs var der en lækker, let anretning i form af 4 forskellige slags kanapéer.
Det Lille Bryggeri - Big Bang 6,8 %
Gæret 100% med Champagnegær, og tilsat hyldeblomst og hvide ferskner.
Gouden Carolus - Indulgence 2022 Festiva 9,3 %
Belgisk golden strong ale Lys let tør, frisk og brusende. Virkelig sparkling.
Brasserie Dupont - Avec les Bon Vaeux 9,5 %
En lækker saison/tripel, som er tør og perlende.
Birra Amacord - Rimini Riserva Speciale 10 %
En let frugtet øl, brygget med Champagne-gær. Garret Oliver fra Brooklyn Brewery har været medbrygger på denne. Sparkling og med noter af abrikos og honning.
Mikkeller - Nelson Sauvin Brut Mango Passion - Bière de Champagne 9%
En Belgisk wild ale tilsat mango og passionsfrugt og lagret på chardonnayfade i flere måneder. Øllet har et hazy, kobberfarvet udseende, med et mellemstort beige agtigt skumhoved.
Mikkeller - 19 Swedish Wash - Bière de Champagne 11,5%
En Brut Ale med Weingut Meierer Riesling-juice med noter af æble og druer der skjuler de 11,5%.
Brouwerij Bosteels - DEUS brut des Flanders 11,5 %
”Øllets Champagne” Lys og tør, sparkling, og brygget med Champagne-gær.
Efter endt smagning var der en afsluttende debat, som Karsten elegant opsummerede med ordene: “Øl er øl og Champagne er Champagne!”.
Hyggen og snakken fortsatte lystig til omkring kl. 01:00, hvor der efterhånden hverken var flere slatter tilbage, ej heller bælle-øl fra lageret.
Februar - Øl & Ost
Formanden bød velkommen til 36 forventningsfulde medlemmer, samt Henrik og René fra Beershoppen i Kolding, som skulle præsentere aftenens øl og oste.
Robert gjorde også lidt reklame for vores kommende arrangementer (Se mere på hjemmesiden):
18.03.23 Champagne øl, 27.04.23 BLAS Bryggeri og 27.05.23 Ricklinger Landbrauerei.
Vi skulle egentlig kun smage 8 øl og 5 oste, men Henrik havde udvidet smagningerne til 9 øl og 7 oste. Henrik har selv udvalgt og indkøbt alle oste og efterfølgende valgt passende øl dertil.
Ostene var smukt anrettet på store fade med navnetags, så vi vidste hvilke en os vi skulle smage. Derudover var der spansk pølse, oliven, peanuts, brød og kiks til. Der var beregnet ca. 250 g ost pr. mand.
Første øl - en Ayinger Bayern Urweisse på 5,8%, som er en mørk ufiltreret hvedeøl (Alex havde den på hane nr. 10). Dertil en fransk brie lavet på komælk - Le Maubert.
Ayinger er brygget efter Reinheitsgebot, som blev indført i Bayern i 1516 og siden hen i resten af Tyskland. Loven er en af verdens første fødevareregulerende love og siger bl.a., at intet andet end vand, gær, bygmalt og humle må indgå i øl. Efter en klage til Europa Kommissionen i 1984, besluttede EF-domstolen i 1987 at Reinheitgebotets forbud mod, at sælge øl med andre ingredienser (som f.eks. råfrugt) var i strid med loven om varernes frie bevægelighed i EU. I dag gælder loven ikke, men de fleste tyske bryggerier mærker stadig deres øl som værende brygget i henhold til "das Deutsche Reinheitsgebot". Tidligere betød loven at udenlandske bryggerier, der eksporterede deres mærker til Tyskland, som bl.a. danske Tuborg, var nødt til at ændre i opskriften på det øl, de ville sælge i tyske butikker.
Anden øl – Solstrejf, en Pale Ale fra Kolding Gårdbryggeri på 6 % og IBU 50. Den er lavet på Citra humle og denne øl er helt frisk brygget og tappet 09.02.23. (Alex havde den på hane nr. 2)
Kolding Gårdbryggeri bryggede deres første øl i 2022. Gården er en gammel 3. generations slægtsgård. De har 3 gærtanke. Laden er under renovering og forventes at stå klar 9. marts med 1.000 liter Tank med færdig brygget øl til maj.
Tredje øl - Stepping Stone The Great Reset på 8,2 % er en frisk Double Neipa tappet 13.02.23. Øllet har en lav bitterhed med noter af søde tropiske frugter. Tørhumlet med Idaho7, Mosaic og Azacca. Dertil Engelsk rød Cheddar ost.
Stepping Stone The Great Reset er et Sjællandsk socialfagligt projekt med 4 bryggere – 1 fra Kolding, 2 udenlandske samt 1 sjællandsk. Etiketten er lavet af en Iransk flygtning. Øllet er brygget på Alefarm. Der udkommer en ny øl hver måned. Denne øl er brygget 13.02.23, tappet 20.02.23 og serveres i dag 21.02.23
Fjerde øl - Kaiser Bräu Veldensteiner Saphir Bock på 7,8%. En mørk øl med karamel aroma og fyldig smag af mørk chokolade, hårdt ristet malt og med sødme af brun farin, blommer, svesker og ristede hasselnødder. Let humlet smag forlænges af krydderier som sort peber og andre udefinerbare krydderurter. Dertil en Hollandsk blød, cremet og sødmefyldt Gouda med karamel noter.
Femte øl – Nøgne Ø Imperial Brown Ale på 7,5%, som er en genoptaget gammel øl stil brygget i samarbejde med Nørrebro Bryghus. Dertil Le Gruyere fra Schweiz, en fast ost med en saltet, cremet og nøddeagtig smag, lagret i 6 måneder ved stuetemperatur.
Sjette øl – Het Anker Gouden Carolus Easter på 10,5%. En mægtig mørk belgisk ale med et fint rødligt skær. Med så stor en krop og fylde vil de fleste nok kategorisere Easter som en form for quadruple. Er en blandingsopskrift af Classic og julebryg, unikt brygget til det danske ølmarked af hensyn til vores vedholdende tradition med at brygge såvel som at drikke påskebryg. Dertil en Petit Basque, en fast fåreost fra Pyrenæerne, lagret i 70 dage.
Syvende øl - Brasserie Verhaeghe Duchessse de Bourgogne, Flamsk red ale fra Vlaanderen på 6,2%. Øllet er brygget med dybristet malt og let aromatisk humle med lavt bitterhedsindhold. Efter hovedgæringen og lagerlagringen fortsætter "Duchesse de Bourgogne" med at modne i flere måneder på egetræsfade. Tanninerne i egetræet giver "Duchesse de Bourgogne" dens frugtagtige karakter. Hertil Fyrmester ost fra Thise Mejeri. En saltet vesterhavsost lagret i Bovbjerg.
Ottende øl – Beershoppens 10 års jubilæums øl, en Barley Wine på 10%, lagret i 10 md. på et fransk egetræsfad. Brygget af Åben og holdbar i 10 år. Smagen er en let sød, let bitter kobberfarvet dessert øl med amerikansk Sabro humle.
Niende øl – Hr. Frederiksen er en Imperial Stout på 10%. Amager Bryghus’ gennembrudsøl Hr. Frederiksen udkom i 2007 og gik straks i top 50 i verden på Ratebeer og gjorde, at Amager Bryghus hurtigt blev meget populære i verden. 80% eksporteres til USA. Hr. Frederiksen, en nær ven af huset hjalp med at nedbryde et gammelt bibellager og omdanne det til bryggeri. Som en hyldest til vennen blev Hr. Frederiksen brygget, en potent og stor personlighed med hele 8 forskellige sorte og brændte malttyper og med bitterhed fra Centennial humle. Der til Blå Kornblomst fra Thise. Blå Kornblomst er en blød, cremet og mild blåskimmelost. Ikke en efterligning af den italienske Gorgonzola – der er snarere tale om en forbedring af den! Produceret med følelse – og med håndkraft. Derfor fremstilles Blå Kornblomst i 400 l ostekar, hvor mælken omrøres med håndkraft.
Efter smagningen, var der mulighed for at handle øl fra Beershoppen.
Vi siger tak til medlemmerne for opbakningen til arrangementet, til Henrik og René fra Beershoppen i Kolding samt til Fredericia Brewpub for husly.
Januar - Øl-Banko
Torsdag den 26. januar 2023 bød på en solid omgang Øl-Banko på BrewPubben.
Faktisk har vi prøvet det før - det var tilbage i 2020 og en kæmpe succes. Også denne
gang var det med knap 70 deltagere noget af et tilløbsstykke. Givetvis pga. den meget
favorable pris på 101 kr. for 2 bankoplader (flere kunne tilkøbes for en pris af 10 kr.) og 1
fadøl i baren. Derudover kom attraktive og flotte (øl-)præmier.
Banko-programmet bød på 9 omgange traditionel Banko-spil med første række, anden
række og pladen fuld. Hvis 2 havde banko på samme tid var vinderen den, der råbte
højst og hurtigst! Derudover var der 1 omgang "hurtig Banko" hvor alle startede med at
rejse sig, 1. nummer blev råbt op, og have man det satte man sig osv. Den sidste, der
stod, var vinderen. Fine sidegevinster sikrede, at også tal-mongoler havde en chance for
at gå hjem med en gevinst.
Rollen som bankovært blev kyndigt varetaget af vores egen Erling, da Karsten Ejby havde meldt afbud. Med lethed kunne han gale salen op uden brug af mikrofon, og vanen tro
var han god for en (fælles)sang eller to.
Præmiepigerne bestod af hhv. Bent og Merian, der undervejs sørgede for kyndig kontrol
af bankoplader og sikker uddeling af præmier. Og nå ja, så holdt de også Erling lidt til
ilden undervejs!
To indlagte øl-pauser sikrede, at ingen undervejs nåede at lide for stor tørst. Derudover
var der bælle-øl fra lageret, som primært bestod af overskud fra Øllets Dag, der var stillet
frem i et køleskab til fri afbenyttelse. Endelig var der stillet slik frem på bordene
(overskud fra Julefrokosten) og lidt senere kom også snacks i form af forskellige former
for chips.
Som aftenen skred frem blev stemningen endog ganske gemytlig. Opråber Erling (, som
jo ikke var udstyret med mikrofon), kæmpede en brav, men succesfuld kamp for at
overdøve salen! Huskede Erling det ikke selv, sørgede salen for, at det særlige/særegne
bankoslang kom til sin ret, fx "Røvballer" = 3, "To tykke damer" = 88, "Den frække" = 69
og "Gamle Ole/Ove".
Ca. kl. 21:00 var sidste plade fuld og de sidste gevinster uddelt.
Alex holdt fortsat åbent til ca. kl. 24:00, så selv den mest tørstige sjæl nåede at få tilpas
meget til ganen - også selvom det egentlig bare var en ganske almindelig torsdag.
Lokalbestyrelsen vil gerne rette en stor tak til Erling for at påtage sig hvervet som
opråber, til Urbania Street Food for lån af Banko-spil, og Marie og Alex fra Fredericia Brewpub for at lægge lokale til, samt sponsorat af fadøls billetter.
Vi spillede om hele 29 flotte gevinster, plus en masse sidegevinster.
- Eisbock på 38% fra Frederishavn Bryghus
- Nøgne Ø - Dark Horizon 7 Imperial Coffee Stout 16%
- Den nye Mikkeller bog
- 3 L. flaske Gouden Carolus Christmas
- Gavekasse - Gouden Carolus Imperial Dark med 3 årgange
- Gavekurve fra Beershoppen i Kolding
- Det Lille Bryggeri - Vintage Julebryg 2018
- Amager Bryhus - American Outlaws serien
- Bøgedal øl sæt
- Amundsen Pastry Stout sæt
- En gratis fadøl hver måned i hele 2023
- Håndbryg sæt fra Købmagergades senior brygger
- Vinspecialisten kurv
- Carlsberg Brut - 175 Jubilæums øl
- Gratis fadøl fra Fredericia Brewpub
- En flaske Fredericia rom
Lokalbestyrelsen og også gerne rette en stor tak til følgende sponsorer for at støtte
arrangementet:
Billunds Boghandel
Vinspecialisten
Beershoppen i Kolding
Carlsberg Danmark
Brewpubbens koncert gruppe - Jan, Kurt, og Jens
Benny og Leif fra Købmagergades senior brygger
Kvickly Middelfart
2022
December - Julefrokost
Der var i alt 80 medlemmer der deltog, og vi mødtes kl 17.00 til festligt pyntede borde (bestyrelsen havde været i gang siden kl. 16.00 med at dække borde og pynte op).
Flere havde valgt at møde lidt tidligere, så der var god tid til en velkomstøl i baren.
Efter formand Roberts velkomst gik vi straks i gang med maden, der igen i år var bestilt ved Meny. God traditionel julefrokost med sild, æg og rejer, fiskefileter, varm leverpostej og flæskesteg med rødkål. Og til sidst ost og risalamande. Under spisningen var der mulighed for at forsyne sig med ”bælleøl” fra køleskabet. Og silden fik (selvfølgelig) følgeskab af forskellige flasker snaps, der gik lystigt rundt.
Mens der blev taget godt for sig af julemaden, havde Jørgen “Pølsemager” fra Kvickly Middelfart sørget for en dejlig juleølsmagning med i alt 6 juleøl.
- Snowflakes, en New England IPA på 6% fra bryggeriet Åben.
- Jingle Juice Cervisiam Xmas, nok en New England IPA på 6,8% fra Amundsen Bryggeri.
- Baltazar, en (Belgisk) Strong Ale på 6,9% fra Ebeltoft Gårdbryggeri.
- Christmas Imperial Stout - Vintage 2022, en egetræs-fadlagret, Cointreau infused Imperial stout på 10,5% fra Gamborg Bryghus i samarbejde med Syndikatet, Hjort Beer, Beard Brew.
- Show Less. My Honningkage Is Bigger Than Yours, Barley Wine / Pastry Stout på 12,3% fra To Øl.
- Sorte Juletanker, en Double Pastry Stout 10,5% fra Bryggeriet Too Old to Die Young.
November - Besøg på Carlsberg
For november måned havde vi arrangeret et besøg hos Carlsberg, med rundvisning og efterfølgende ølsmagning.
Vi har to gange tidligere besøgt Carlsberg, første gang var i 2010, og igen i januar 2015.
Idet det nu snart er 8 år siden vores sidste besøg, mente vi i bestyrelsen at vi godt kunne tilbyde medlemmer et nyt besøg hos Carlsberg.
Jette Jensen som vi havde lavet aftalen med, tog imod os onsdag d. 9 nov. kl. 17.00 ved hovedindgangen.
Da sikkerheden hos Carlsberg er helt i top, er der en begrænsning på størrelsen af en gruppe til rundvisninger.
Vi kunne derfor kun tilbyde 30 pladser til dette arrangement, men Jette har lovet, at hvis der er interesse for endnu et arrangement, kan vi komme på besøg igen i det nye år.
Arrangementet startede i Elefanten, som er Carlsbergs besøgslokale, naturligvis med bar og flere fadølshaner.
Brygmester Mikkel Laust Broe bød de 28 tilmeldte velkommen i Elefanten, og startede med lidt sikkerhed, og gik derefter videre med en beskrivelse af hele Carlsbergs område, bygninger og deres funktioner, samt de to bryggerier.
Carlsberg har ca. 1500 ansatte på landsplan, hvor de 800 arbejder på bryggeriet i Fredericia, og de producere ikke mindre en 6,5 millioner HL om året ( 1 HL = 100 L altså 650 millioner liter pr. år ).
Carlsberg Fredericia startede i 1978-79, og er løbende udbygget, bl.a. i perioden mellem 2007 - 2009 hvor de store gærtanke fra Valby blev flyttet til Fredericia.
I 2020 blev der investeret i et "lille" ekstra bryggeri som ligger i Annex bygningen, og har derfor fået navnet Annex Bryggeriet.
Det "lille" Annex Bryggeri har en bryg kapacitet på 22.000 liter pr. bryg, og bruger 5 tons malt pr. bryg, samt giver mulighed for Dry-hopping, som deres hoved bryggeri ikke gør.
Annex Bryggeriets primære funktion, er at overtage brygningen af Jacobsen fra Valby ( 6.000 liter pr. bryg ), men brygger også andre af Carlsbergs øl brands.
Hoved bryggeriet er på hele 90.000 liter og bruger 20 tons malt pr. bryg, og man tror det næppe, men de skal brygge 5 bryg på hoved bryggeriet, for at fylde deres største gærtanke.
Hos Carlsberg i Fredericia har de mange gærtanke, og med flere forskellige kapaciteter, hvor de største er på 4500 HL, altså 450.000 liter øl i en gærtank!!, og dem har Carlsberg så lige 18 stk. af.
Dette er årsagen til at de omtaler Annex Bryggeriet på 22.000 liter som deres "lille" bryggeri.
Efter en meget fin forelæsning fra Brygmester Mikkel omkring Carlsberg Fredericia, lidt historie, og spørgsmål fra medlemmerne, var det nu tid til smørrebrød og fadøl.
Kl. 18:45 skulle vi iklædes sikkerhedsudstyr, og headsets så vi alle kunne høre Mikkel når vi nu skulle på rundvisning gennem de fleste af brygprocessens lokationer.
Rundvisningen tog godt en times tid, som bl.a. bød på et besøg i Annex Bryggeriet, smagslokalet, gæringtankene, og kontrolrummet.
På et af de sidste billeder, kan man se vores gruppe samlet under en af gærtankene på 450.000 liter, hvor man blot kan se den koniske bund.
Vi nåede også lige at se en lastbil som hentede mask fra det seneste bryg.
Tilbage til Elefanten omkring kl. 20 var der nu ølsmagning, hvor Jette og Mikkel fortalte om de forskellige øl vi skulle smage på, og besvarede flere spørgsmål.
Vi sluttede lidt over kl. 21 og vi takkede Jette og Mikkel for et fornemt arrangement, og kvitterede med et gavekort til en ølkurv.
Oktober - Årsmøde
September - Beer, Butts & Burlesque
Fredag den 9. september bød på et ganske særligt arrangement i form af Teater Malstrøms Burlesque-forestilling "Showdown", naturligvis krydret med godt øl.
Burlesque var faktisk også på programmet tilbage i 2020. Årets forestilling var dog på ingen måde en gentagelse, da Teater Malstrøm havde gentænkt hele forestillingen, herunder indlagt en interaktiv del i form af afstemning på bedste indslag.
Til en næsten udsolgt forestilling, i det Bruunske Pakhus, underholdt de dygtige skuespillere med et flot potpourri af underholdende og lettere crazy mini-forestillinger delt i to akter.
Undervejs var der to sæt a hver 4 smage-øl. Herunder en Buffalo Burlesque øl fra Amager Bryghus som det, takket være en ihærdig indsats fra vores kære formand Robert, var lykkedes at skaffe.
Inden forestillingen løb af stablen, var der mulighed for at besøge Teater Malstrøms bar, der bl.a. bød på en dejlig "Malstrøm" stout, brygget hos Alex på Fredericia BrewPub.
Tilskuerne blev undervejs præsenteret for en lind strøm af overdådige kostumer og nok så mange fjer-boaer, af en veloplagt og flamboyant konferencier i bedste Las Vegas stil. Tag f.eks. den verdenskendte popstjerne Sia, som går ind i alt, fordi hun ikke kan se for sit lange pandehår! Eller den lettere tvivlsomme Doktor Fahrenheit og hans to veldrejede sygeplejesker, man bestemt ikke ønsker kirurgisk hjælp fra, når han først går løs med saven til Queens "Don't stop me now".
Undervejs i showet / efter første akt, var der i pausen mulighed for at stemme på det bedste indslag. En lettere kikset og ikke helt scene-vant kvartet med 4 venner løb med sejren og gav en ekstra-forestilling.
Efter endt forestilling og velfortjent applaus, var der for dem, der stadig var tørstige, mulighed for en "godnat-bajer" eller to i Malstrøms bar.
September - Øllets Dag
August - UD&SE Odense
Lørdag den 13. august var det igen tid til det traditionsrige arrangement: "UD&SE" (med DSB).
I år gik turen til Odense, som jo er ølentusiasternes vugge. Odense havde vi godt nok besøgt en gang tidligere, men det var (helt) tilbage i 2016.
Som noget nyt i år med tilmelding aht. pladsbilletter, mest for hyggens skyld, så vi var sikre på at sidde samlet. Og nå ja, så også for at skåne øvrige passagerer!
14 tørstige Ølentusiaster fra Fredericia deltog på denne varme sommerdag. Derudover stødte formanden for Østfyns lokalafdeling Jannik Nielsen til på Odense Banegård - han lagde ikke skjul på at være ganske nysgerrig på, at opleve et sådant arrangement.
Bestyrelsen havde medbragt "kørebajere" til den (lange) tur til Odense. Både humøret, stemningen og skummet i glassene var højt! En pudsig episode indtraf, da vi stod af toget i Odense, hvor togføreren interesseret spurgte ind til, om vi mon var på vej til festival, når nu humøret var så højt? Vi kunne så oplyse, at det blot var Fredericia Ølentusiaster på tur J
På Odense Banegård bød formanden for Odense Ølentusiaster Thomas Madsen os hjertelig velkommen. Han havde takket ja til at sammensætte dagens program og være vores guide. Thomas havde derudover taget en dejlig velkomstøl med i form af en vellagret Imperial Stout fra Midtfyns Bryghus anno 2018.
Første stop var på dinøl.dk Bottle Shop på Skibhusvej, der bød på 2 smagninger og et overflødighedshorn af dejlige, velsmagende specialøl på dåse.
Anden stop bød på frokost med tilhørende frokostbajer på Street Food i Odense, Storms Pakhus, hvor også Burger Anarchy har en stand.
Udflugtens tredje stop var Christian 4 Tal, hvor de heldige kunne nå at få en herlig “Cake Stout” inden fustagen var tom!
Fjerde stop var hos Det fynske ølhus BarMalt, der har specialiseret sig i fynske øl. Øllet skal være brygget på et bryggeri på “Fyns-land” - Indslev / Vestfyn var (selvfølgelig) repræsenteret. Tilfældigvis var landsformanden Klaus Rehkopff også til stede i andet ærinde. Han havde ikke mere travlt, end at han tog sig god tid til at nyde en øl sammen med os.
Femte stop var hos Carlsens Kvarter, hvor det hele jo begyndte tilbage i 2008. Lokalformanden Thomas fortalte, at den dag i dag benytter Odense Lokalafdelingen stadig jævnligt Carlsens Kvarter til arrangementer.
Sjette stop bød på et besøg hos Anarkist Beer and Food Lab, hvor aftensmaden blev indtaget. Stedet udemærker sig ved at have 20 øl på fad og have fokus på mad, der gør sig godt i spænd med øl. For tiden er det specielt udvalgte pizzaer.
Syvende og sidste stop på turen var pub/sportsbar/bodegaen Sir Club, der var leveringsdygtig i et fint udvalg af øl på de 27 haner og et hæderligt udvalgt af flaskeøl.
Præcis kl. 22:10 gik toget retur til Fredericia efter en dejlig øldag i Odense.
Til slut en stor tak til lokalformanden i Odense Thomas Madsen, for et vellykket arrangement, hvor ingen led tørst på en varm sommerdag.
Juli - Pubcrawl
Vanen tro mødtes vi på den Engelske Pub i Fredericia kl. 13.
Til den første øl og velkomst ved formanden, samt uddeling af kort / stemmesedler, og introduktion til måden at stemme på, og generelt om turen rundt.
Og et fantastisk fremmøde, tusind tak til dem som mødte op.
Vi startede 39 personer og senere blev vi i alt 41. Og besøg fra andre afdelinger var der også, både Haderslev og Varde var repræsenteret.
Vejret var heldigvis med os, så vi kunne uden problemer samles udenfor.
Planen denne lørdag var i alt 11 steder. En god plan så vi også havde tid til at komme rundt, og alle hyggede sig og snakken gik blandt alle både mange kendte ansigter og nye friske deltagere, som ikke havde været med tidligere.
Generelt blev vi bare rigtig godt modtaget alle steder, selvom det naturligvis kunne give lidt sved på
panden, når en så stor og næsten samlet flok kommer anstigende. Ved en pubcrawl køber alle selv deres øl, og valget af øl kan derfor heldigvis variere meget, hvor der er mulighed for det.
Andet stop på turen var Brewpubben, hvor man samles enten inde eller ude, da det blæste lidt.
Pubben behøver vist i denne sammenhæng ikke nærmere præsentation.
Tredje stop på turen var Mair's, så kun en kort gåtur denne gang. Af plads hensyn blev vi udenfor denne gang og nød deres lille udvalg af gode øl.
Fjerde stop på turen var igen kun en kort gåtur herfra, vi skulle nemlig i år på Café Mums, som ikke har været med i nogle år, så nu skulle de besøges igen.
Nu var det tid til, at vi fik rørt benene lidt, femte sted var Urbania Beach bar ved Østerstrand. De blev lidt udfordret af, at vi kom så mange, der skulle købe øl, da flere af medarbejderne ikke måtte udskænke øl pga. deres alder. Men de tog det med godt humør, og vi hyggede med snak rundt omkring, og nød udsigten over vandet.
Næste vandhul, dagens sjette, på vej tilbage i byen var Bræddehytten. Et traditionelt værtshus, dog med et lidt større øludvalg, og heldigvis plads til os alle rundt omkring.
Syvende stop på ruten lå ikke så langt væk, Casino Bodega. Også et meget traditionelt værtshus med begrænset udvalg af øl, men gode priser og en fin gårdhave, med plads til os alle, så vi ikke forstyrrede de øvrige gæster denne lørdag, hvor der var ret godt fyldt.
Ottende stop var Urbania Street Food, hvor vi havde valgt, at deltagere kunne spise næsten fælles
aftensmad. Alle købte det de helst ville have både af mad og øl fra det store udvalg i baren. Vi havde på forhånd reserveret bord udenfor, lidt for koldt, så det blev en fordeling hvor der nu var plads, og det var der heldigvis.
Niende stop og så snuppede vi det næstsidste af de traditionelle værtshuse nemlig Kahytten, god plads indenfor, og det var dejligt for mange holdt stadig ved.
Tiende vandingshul var Havfruen, igen et næsten traditionelt udvalg af øl, og godt besøgt denne lørdag. Vi mener selv, at vi sad rimeligt stille og små snakkede i bagerste lokale, gad vide om de øvrige gæster synes det samme.
Vi havde valgt at slutte dette års tur af på Old Irish Pub, ellevte stop, lige da de åbnede. Nu var vores selskab skrumpet lidt, og flere valgte drinks eller cocktails her, da øludvalget var meget traditionelt, og måske var man også ved at være godt fyldt op.
Efter den officielle tur rundt, valgte vi at runde Brewpubben igen, hvor vi genså mange af de øvrige deltagere.
Enkelte deltagere var nu faldet fra, men de fleste holdt stadig ud, nød det store øl udvalg, selvom vi nu havde været i gang i mange timer.
En rigtig god dag og vi siger tak for opbakningen og for at I mødte frem med godt humør og indstillet på en dag i godt selskab.
Juni - Lille Øllets Dag
Maj - Beer Battle
Onsdag den 18. maj bød på et anderledes og spændende arrangement i form af “Beer Battle”. Stedet var BrewPub, hvor formand Robert på slaget kl. 19 bød velkommen til såvel deltagere som de 2 “kamphaner”: Jørgen Pølsemager fra Kvickly Middelfart og Henrik Feldhausen fra BeerShoppen i Kolding. Knapt var de introducerede, så begyndte smådrillerierne mellem Jørgen og Henrik, der åbenlyst kender hinanden (lidt for) godt!
Jørgen Pølsemager brugte også lejligheden til at gøre reklame for Middelfart Øldage, 28. maj.
“Beer Battle” var faktisk den 3. i rækken, hvor den 1. foregik i Middelfart og den 2. i Kolding. Aftenen bød på smagning af 8 øl i 4 kategorier i form af 4 udvalgt af Jørgen og 4 udvalgt af Henrik. I hver kategori skulle der hhv. være en dansk eller udenlandsk øl - ved lodtrækning havde Jørgen og Henrik fordelt disse. Jørgen og Henrik oplyste desuden, at til oktober kommer et 3. “heat” / slags finale.
Ølsmagningen foregik helt konkret ved, at hver deltager fik skænket 2 øl på samme tid - jeps, hver en (tørstig) sjæl var udstyret med 2 smagsglas [1 til hver hånd ;-)]. Henrik og Jørgen præsenterede så på skift deres bud i den aktuelle kategori. Efter, at hver kategori var færdigsmagt så at sige, blev der holdt en kort afstemning ved håndsoprækning om, hvilken af kategoriens øl, der efter medlemmernes smag var bedst. Dette styrede Merian og Bent på kompetent og kyndig vis.
Runde 1 bød på øl i kategorien “Pilsner / lager”.
Jørgen havde fået til opgave at finde en dansk øl. Valget faldt på “Tandem Thrills” fra “2 øl”. En behagelig pilsner på 4,8% med en snert sødme. Pris: 40 kr.
Henrik skulle finde en udenlandsk i samme kategori og havde da valgt “Pils” fra bryggeriet “Frau Gruber” - et forholdsvist nyt bryggeri fra 2018 beliggende i Oberbayern (mellem Ulm og Augsburg iflg. Henrik) En gedigen pilsner på 4,8% brygget efter Reinheitsgebot (kun & kun vand, malt humle og gær). Spækket med 3 typiske tyske humle-sorter og derfor rimelig bitter, hvad en tysk pilsner jo også gerne må være. Pris: 35 kr.
Afstemningen faldt ud til Jørgens fordel med stemmerne 19 - 15.
Runde 2 bød på øl i kategorien IPA.
Henrik tog sig af det danske bidrag og have fundet frem til “Strains”, en double IPA på 8% fra Alefarm til den nette pris af 55 kr. Bryggeriet ligger i Greve og blev i sin tid startet af Kasper Tiedemann. Konceptet er, at der kommer 1 ny øl hver uge, dvs godt og vel 50 nye øl om året! Henrik pointerer, at det er vigtigt at IPA serveres frisk for at sikre flest mulige humle-nuancer. Oprindeligt lagde Alefarm ud med, at en IPA har en holdbarhed på maks. 6 måneder. Over tid har det dog ændret sig først 8 og senest 12 måneders holdbarhed.
Som den udenlandske øl i kategorien IPA havde Jørgen fundet frem til “Chaos Wraith”, en New England style double IPA fra 8% fra det norske bryggeri Krecher. En juicy sag med noter af (sød) mango, Jørgen oplyste, at han kan skaffe til 45 kr.
Afstemningen faldt ud til Henriks fordel med stemmerne 20 - 13.
Midtvejs i smagningen var der dømt (øl)pause med brezel & chips og lystig snak.
Efter pausen var turen kommet til 3 runde / kategori i form af “Porter / stout”.
Jørgen stod for det danske bidrag, hvor vi kom til en tur til Nordjylland. Det var lykkedes Jørgen at skaffe en velsmagende og fyldig - uden at være for tung - imperial milk stout på (hele) 9,2% i form af Loki fra bryggeriet Hjort. Jørgen måtte dog medgive, at øllet ikke var 100% dansk, da det var blevet til i samarbejde med et firma i Spanien. Pris: 55 kr.
Som det udenlandske indslag, da havde Henrik fundet frem til særdeles velbrygget og velsmagende russian imperial stout i form af “Idiota” fra det polske bryggeri Trzech Kumpli på nette 10,5 %. Pris også 55 kr.
Afstemningen faldt igen ud til Henriks fordel med stemmerne 24 - 10.
- Runde og som rosinen i pølse-enden bød på kategorien: “Den hemmelig øl”. Henrik og Jørgen havde da helt frit slag mht. hvilken øl, de ville bringe med. Derudover, så var etiketten dækket til, så folk skulle gætte på, hvilken øl, de smagte.
Henrik stod for det danske bidrag, hvor han kunne fortælle, at den var brygget i 2015 tappet i 2016 og havde forinden ligget på Barolo rødvinsfad. En IBU på hele 82, der blev fint balanceret af en alkoholprocent på 12,7%. Ingen af deltagerne formåede at gætte hvilken øl, de smagte. Henrik kunne oplyse, at det drejede sig om “Det Lille Bryggeri” batch-nummer 600.
Som den udenlandske “hemmelige øl” havde Jørgen fundet frem til en whisky-fadlagret polsk øl på 10,5%, der godt nok formelt set var gået på datoen i 2020 / brygget i 2018. Selvom det var en dato-øl, så fastslog Jørgen, at den var blevet bedre over tid. Nu med en (afsindig) meget god og lang eftersmag i den, hvor den tidligere havde været noget sprittet.
Afstemningen faldt igen ud til Jørgens fordel med stemmerne 22 - 10.
Det endte altså umiddelbart uafgjort 2-2. Der var så tid til fintælling, hvem af de 2 der have fået flest stemmer hen over aftenen.
Det havde Henrik, hvorfor hovedpræmien i form af en fribillet til Beer, Butts & Burlesque -ShowDown d. 9 september tilfaldt ham.
Hvor der så også var en trøstepræmie til nummer 2: Lille erkendtlighed, også en fribillet til Beer, Butts & Burlesque -ShowDown ;-)
Smagningen var færdig lidt i ni, hvorefter der var fri leg i baren, hvilket mange benyttede sig af!
April - West Brew
Robert startede aftenen med at fremhæve Danske Ølentusiaster Fredericias kommende arrangementer. I den
kommende tid kan du se frem til ”Lille øllets dag ”(juni), ”Pubcrawl” (juli) og ”Ud&Se med DSB” (Odense, august).
Dernæst gav han ordet til stifter og medejere af WestBrew Tommy.
Alle øjne var åbne og ørene spændt ud, da Tommy gik i gang med at fortælle WestBrews livshistorie, og sikke en
historie. Tommy er kemiingeniør og var lidt træt i gårde af hans 8-16 job. Det og hans søns bryllup blev startskuddet af
WestBrew. Tommys bekendtskaber i nærområdet og hans store passion for ølbryggeri, og navnlig gæring blev hans vej
ud af den almindelig 8-16 tilværelse. Tommy tog beslutningen en dag i april. For det ikke skal være løgn var det d. 1.
april 2019. Det var ikke en aprilspar, da Tommy ansøgte om tilladelse til at starte et bryggeri på Fødevarestyrelsens
hjemmeside. Heldigvis tog Fødevarestyrelsens hans ansøgning alvorlig og 15 min senere havde han godkendelsen.
Tommy var nu et bryggeri. Tommy blev til Westbrew, et mikrobryggeri og enkeltmandsvirksomhed (Altså lige indtil
hans kone gik på pension).
Generelt havde Tommy meget at berette om hans rejse til hvor Westbrew er i dag. Deltagerne fik indblik i de
udfordringer man kan stå med når man er selvstændig fx i forhold til danske myndigheder. Tommy har for nyligt gjort
sig mange tanker om hvor Westbrew skal henad. Det er ingen hemmelighed, at der er kommet konkurrence på
specialølmarkedet, og specialøl er i fremgang. Det er jo en humlet og god nyhed for os Danske Ølentusiaster, men det
giver øget konkurrence for WestBrew og derfor er Tommy i tvivl om hvad hans ønske er fremadrettet. Kan man leve af
at være en øl nørd med små partier af øl? Eller ønsker forbrugerne ensartet mainstream produkter som Albani eller
Tuborg?
Westbrew sælger kun øl som de selv ville drikke og som de kan stå indenfor. Westbrew går op i genbrug,
genanvendelse, cirkulær økonomi og upcycling. Westbrew forsøger at benytte lokale ingredienser og benytter deres
materialer, så mange gange som muligt. Tommy er begrebet af en omkostningseffektiv nordjyde, uden at gå på
kompromis med kvalitet. WestBrew leverer otte kvalitetsøl, i forskellige kalibrere, afhængig af ens smagsløg.
Den første øl vi fik var en ”Golden Farmer Ale”. En smuk dyb gylden øl med tykt hvidt skum. En mild og dejlig øl. Aftens
anden øl var en IPA som beskrives som en let drikkelig øl. En meget let bitter øl med en frisk og let citrussmag.
Dernæst kom ”Winther Warmer”, som man kunne varme sig ved. Denne aprildag var en dag præget af regn, rusk og til
tider sne, så varmen var tiltrængt. ”Winter Warmer” er en mørk mahogni farvet øl. Øllet er modnet mere end 3
måneder på brugte egetræs tønder fra et whiskydestilleri på Vestkysten. Den har en aroma med noter af mørk malt,
karamel, vanilje og et strejf af appelsin. Her får du en øl med en lækker farve og et flot skum. Du kan simpelthen føle
varmen sprede sig i kroppen…… Da vi havde mærket varmen tilstrækkeligt, bød Danske Ølentusiaster, Fredericia på en
kringle og en toiletpause.
Er det et fly? Er det supermand? Nej det er blot en sortterne. Sortterne flyver der ikke mange af i Danmark, så de er
næsten mere sjældne end Supermand. Westbrew har derfor lavet en ”Sortterneøl” for at støtte op om Vadehavets
sortterneprojekt. Du kan læse mere på https://nationalparkvadehavet.dk/muligheder/sortterneprojektet. Den næste
øl vi skulle smage, er såå frisk som en øl kan blive. Øllen blev leveret uden label, da Westbrew endnu ikke har et navn
for dette vidunder. Tommy omtalte den pågældende øl, som ”Kiksen”. Dette skyldes at øllen vi fik præsenteret, først
var sat til at være et ”fejlprodukt”, men Westbrew smider meget nødigt øl ud. Så øllet kom derfor under kærlig
behandling og endte med at imponere 5 ud af 6 entusiaster til denne smagning. Det er ikke helt ringe for et
”fejlprodukt”. Fremadrettet vil øllen blive nævn med navnet ” Expectation with hope”.
Aftenens sjette øl bød på en traditionel brown ale. Westbrew´s økologiske ”Brown Bourbon Ale” har modnet i 12
måneder på Bourbon egetræsfade. Modningen på fad har givet en øl med en fantastisk fylde og en let skøn syrlighed.
Tommy har en forkærlighed til solbær og det bar aftenens syvende øl præg af. ”Cassis Ale” er en lækker rund og
frisk frugtig øl med solbærrens syrlighed. Aftenens sidste fornøjelse var ”Barrel strong Ale”, som har en dyb
brun farve med et flot cremet skum. Når du tager den første tår, vil du møde dens søde og vinøse smag, der
er domineret af lækker mørkristet karamel og har en let tørhed med vanillenoter fra fadet. Du får her en øl,
der til trods for alkoholprocenten er meget mild og rund i smagen og giver en fantastisk fornemmelse i
munden, der gør, at du næsten ikke har lyst til at synke.
Således sluttede aftenen. Westbrew er et mikrobryggeri, som så mange andre. Et bryggeri som lever af at
Carlsberg er blevet store og dermed givet plads til de små. Et bryggeri i konstant forandring hvor
bryggerens fantasi, glæde og livsværk stråler. Det betyder at hver øl bliver brygget i meget få dosis og efter
bryggerens lyst, og ikke efter mainstream faktorer.
Vi smagte følgede 8 øl.
Øl nummer 1
Navn: Golden Farmer Ale
Alkoholprocent: 5,0 %
Øl nummer 2
Navn: Wadde Sea IPA
Alkoholprocent: 6,2%
Øl nummer 3
Navn: Winther Varmer
Alkoholprocent: 8,0 %
Øl nummer 4
Navn: Black tern
Alkoholprocent: 5,2 %
Øl nummer 5
Navn: Expectation with hope
Alkoholprocent: 6,0 %
Øl nummer 6
Navn: Brown Bourbon ale
Alkoholprocent: 5,3 %
Øl nummer 7
Navn: Cassie Ale
Alkoholprocent: 5,3%
Øl nummer 8
Navn: Barrel Ages Strong Ale
Alkoholprocent: 10,0%
Bestyrelsen anbefaler at du som minimum prøver:
1. Wadde Sea IPA
2. Winther Warmer
3. Expectation with hope
4. Barrel strong Ale
Marts - Amager Bryghus
Robert startede med at byde velkommen til alle ølentusiaster fra nær og fjern, hvor 46 havde tilmeldt sig, dog var to blevet corona ramt.
Til dette arrangement har Fredericia allieret sig med Middelfart og derfor kunne jeg tælle omkring 8 fra vores naboby, hvor fedt. 😊Højt skum! Arrangementet er også sket i samarbejde med Kolding og fredag d. 11. marts var Amager Bryghus en tur forbi Kolding.
Efter velkomsten gav Robert hurtigt ordet videre til kommunikationschef Henrik Papsø fra Amager Bryghus. Velkommen til Amager Bryghus. På denne strålende torsdag blev alle deltagerne budt op til dans på Brewpubben, Fredericia.
Her til aften var der 10 øl på programmet, og vi fik derfor hurtigt øl i glassene. Aftens første øl bærer navnet ”Sorcerer's Lab Spitzenklasse” og er en Pilsner i tysk Heidelberg stil med en blomstrende smag af humle. ”Pink farts and unicorns” er en meget original titel og dækker over aftens anden øl. Denne øl kombinerede det bedste af to øltyper: sprødheden og friskheden fra en pilsner og den indbydende, citrusagtige aroma i en India Pale Ale. Tredje øl er en pleaser og når man smager indholdet forstå man budskabet med navnet ”Easy rider”. Flere deltager nævner at det er en øl, som de kunne finde på at præsentere for deres øl forbeholdende venner. Vi alle ved, når man er næsten halvvejs, så er det sådan lidt ”Lardy Darcy”, og dette er navnet på aftens fjerde øl. Lardy-Dardy er en let og superforfriskende øl, hvor man finder alle de gode og aromatiske egenskaber i en IPA, blot knapt så meget alkohol. Aftens femte øl var kongen af første heat: ”The Rye King”. Rigtig mange deltagere pegede på denne øl, som absolut favorit efter de første fem smagninger. ”The Rye King” var også en ener stout blandt mange IPA. Mange af deltager mente også at ”Easy rider” lever op sin titel som ”most drinkable”.
Efter en kringle, lidt chips og en toiletpause var alle deltagere klar til andet heat. Snakken gik lystig imellem gæsterne. Alle blev dog stille efter at få serveret ”Todd the ax man”. Denne øl er humlet hele to gange på gæringstank for ekstra meget aromatisk humleduft. Derefter blev entusiasterne sendt i rummet med ”Space hops”. I denne øl er der fuld smæk på humlen og masser af bitterhed i bedste West Coast og Amager-stil. En øl som delte vandene betydeligt. Den næste øls navn er jo nærmest et bandeord i disse dage, kunne være russisk, NosfeRyety. Denne øls navn er dog baseret på en tysk gyserfilm, og man kan vel godt sige at det passer meget godt på Ukraines og Ruslands situation. Vi er ikke politisk, så det er blot en tanke. Men krigen er sgu lidt af en gyser, ølpriserne forventes at jo at stige. Øllen er en multigrain stout med toner af rug og øllet var tilpas mørkt til deltagernes smag også var vi videre til øl nummer ni. Øl nummer ni er en fra American Outlaws serie. Denne særlige fredløse øl hedder ”Laura Bullion” og er en fadlagret Barley wine og den fangede mange deltagernes smagsløje.
Aftens sidste dans, og dermed den man lukker festen med, plejer enten at være en stille sjæler eller en dans med gang i den. Denne aften uden undtagelse. Øl nummer 10 er endnu en af Amager Bryghus American Outlaws Serie, en Bourbon Barrel Aged Double Mash Out Imperial Stout på 12,8% med navnet ”Billy Brooks”.
Deltagernes absolutte favorit øl denne aften var:
- Billy Brooks
- Rye King
- Easy Rider
Papsø delte nogle bestillingssedler ud, så alle kunne bestille fra hele deres sortiment, til en fordelagtig pris.
Og vi kan da i øvrigt lige oplyse, at Fredericia købte øl for hele 11.471 kr, mens fattigrøvene fra Kolding kun købte for 2.918 kr, og de var tilmed 9 medlemmer mere end os til smagningen om fredagen.
Hvis du har bestilt øl, så skal de afhentes i Brewpubben. Du får besked når din bestilling er klar til afhentning. Ved den lejlighed kan man da lige smage på lidt af Brewpubbens øl. Kombinere det behagelige med det praktiske om man vil. Alex har masser af gode øl på hanerne. Ølentusiasterne siger tak for denne humlet og fornøjelige aften.
Øl vi smagte:
1. Sorcerer's Lab - Spitzenklasse
2. Pink Farts & Unicorns
3. Easy Rider
4. Lardy-dardy
5. The Rye King
6. Todd The Axe Man
7. Space Hops
8. NosfeRyetu
9. Laura Bullion
10. Billy Brooks
Februar - Nyt fra Fredericia & landsformanden
Lokalformanden bød velkommen til ca. 35 møde ølentusiaster samt landsformand Claus Rehkopff fra Odense.
Der var fri adgang til et fyldt køleskab med diverse øl – uden beregning.
Nyt fra formanden: DØE har fået nye hjemmeside, da den gamle var forældet. Vi sender 276 nyhedsbreve ud til vores medlemmer i Fredericia og vi kan se, at 70% bliver læst, og det er vi rigtig glade for. Hvis du ønsker at se gamle arrangementer/referater mv. kan disse findes under ”tilbageblik” på hjemmesiden.
Kommende arrangementer:
10.03.22: Vi har i samarbejde med Kolding og Middelfart afdelingerne, lavet en fantastisk aftale med Papsø fra Amager Bryghus på en øl smagning. Lokalafdelingen i Middelfart kobler sig på vores arrangement. Kolding afholder deres smagning dagen efter d. 11. marts. Så er man forhindret i at kunne deltage torsdag 10. marts i Fredericia, er man velkommen til at tilmelde sig fredag d. 11 marts i Kolding. Dette gøres ved at kontakte Koldings lokalformand Claus Mortensen.
07.04.22: West Brew Guldmedalje vinder fra Berlin International Beer Competition 2020 besøger Fredericia. Et ikke så kendt bryggeri, så vi har store forventninger til en spændende smagning hvor vi som minimum skal smage 4 fadlagret øl.
Maj arrangementet er ikke helt i hus men vi kan oplyse, at vi håber på et genbesøg på Carlsberg, Kbh.
11.06.22: Lille øllets dag i Tex’s have, hvor der pt. er tilmeldt 7 håndbryggere. (uden tilmelding)
09.07.22: Pubcrawl er en fast tradition for lokalafdelingen i Fredericia, som har været i arrangement kalenderen siden 2011 så i år er ingen undtagelse. Vi har mange udskænkningssteder inden for volden, og igen i går vil vi aflægge de fleste et besøg. (uden tilmelding)
13.08.22: UD&SE konceptet går i alt sin enkelthed ud på, at vi tager toget til en by, hvor der findes spændende steder, der servere det gode øl. I år går turen til Odense. (uden tilmelding)
03.09.22: Øllets dag i Gothersgade Syd - Lokalafdelingen i Fredericia vil igen i år, afvikle et af de største Øllets Dag arrangementer i landet, hvor 38 bryggerier allerede har givet tilsagn til at sende deres øl foruden 10 bryggerier som selv vil stå for udskænkning. Vi forventer yderligere tilsagn fra flere bryggerier.
13.10.22: Årsmøde (uden tilmelding). Efterfølgende øl smagning (med tilmelding)
Evt. ekstra i september/oktober vil Skyggekabinettet arrangere en Østrisk øl smagning på Mair’s og en forestilling med Teater Malstrøm. Desuden er der planer om en sur øl smagning på Sct. Knuds Kirkeloft.
I støbeskeen: Amerikansk øl smagning.
Se meget mere om vore arrangementer, tilmelding mv. på vores hjemmeside:
https://www.ale.dk/regioner/region-sydostjylland/lokalafdeling-fredericia/
Ideer og ønsker på arrangementer fra medlemmerne:
Ølbanko, bustur, UD&SE til Flensburg, Sur øl smagning, og europæiske ølsmagning.
Fredericia lokalafdeling uddeler hvert år en pris til specielt udvalgte udskænkningssteder. I 2022 har vi valgt at tildele prisen til Fredericia Brewpub, som giver os en særlig oplevelse med et godt og stort udvalg af øl og god betjening.
Vores Landsformand, for 3 år i træk, Klaus Rehkopff oplyste, at vi nu er 8000 medlemmer i de 50 lokalforeninger i Danmark siden den første afdeling startede i 1998. Posten som landsformand er frivillig men der er 7 ansatte i landsforeningen.
Motto: Skab 10 nye medlemmer pr. lokalafdeling pr. år, så DØE kan bestå.
Varsling: Kontingent vil stige til kr. 500,00 pr. person og 750 pr. husstand. Tanken med stigningen er, at nogle af pengene skal retur til lokalafdelingerne som de automatisk vil blive overført til. For kontingentet får vi 6 medlemsblade pr. år samt diverse rabataftaler. F. eks. på flere udskænknings steder i Odense får man dobbelt op ved fremvisning af medlemskab. Medlemskortet er blevet digitalt og kan hentes på hjemmesiden. Hvis man ønsker et plastikkort koster det pt. kr. 50,00. I 2019 brugte man kr. 100.000 på medlemskort, som jo i dag er sparet væk. Det er frivilligt, om man vil have medlemsbladet tilsendt eller læse det digitalt på hjemmesiden – men der gives ikke rabat.
Husk der er Generalforsamling 2022 i Odense – se mere på hjemmesiden.
Lokalformanden informerede om, at Urbania Street Food ikke kun giver 10% på deres drikkevarer, men også på madboderne ved fremvisning af medlemskort.
Januar - Corona
2021
December - Julefrokost
Lørdag d. 4. december afholdt lokalafdeling Fredericia den traditionsrige julefrokost i Fredericia Brewpub.
Der var i alt 60 medlemmer der deltog, og vi mødtes kl 17.00 til festligt pyntet borde (bestyrelsen havde været i gang siden kl. 16.00 med at dække borde og pynte op).
Efter formandens velkomst blev der hilst på 2 nye medlemmer, der havde valgt at tage hele vejen fra Vejle for at deltage. Dernæst gik vi straks i gang med maden, der var bestilt ved Meny. God traditionel julefrokost med sild, æg og rejer, fiskefileter, varm leverpostej og flæskesteg med rødkål. Og til sidst ost og risalamande.
Under spisningen, var der mulighed for at forsyne sig med ”bælleøl” fra køleskabet. Og silden fik (selvfølgelig) følgeskab af forskellige flasker snaps, der gik lystigt rundt.
Mens der blev taget godt for sig af julemaden, havde bestyrelsen planlagt en juleølsmagning:
1. Bad Elf, præsenteret af Niels
2. Santas Dream, præsenteret af Robert
3. St. Fuellien Noel, præsenteret af Linda
4. Reindeer Fule 2020, præsenteret af Tex
5. Schlenkerla Dobbeltbock, præsenteret af Hans
6. Willemoes Jul 2019 (med rom), præsenteret af Robert
7. Samichlaus, præsenteret af Tex
8. Willemoes Jul 2021, præsenteret af Merian
Således i løftet stemning, var det tid til nogle sange fra de omdelte ark. Et festlig og (ømt) indslag var, da bestyrelsen gik Lucia-optog og sang, det bedste de havde lært!
Efter spisning var det tid til hygge, dans og snakken og efter nogle hyggelige timer var det tid til at bryde op.
Mange tak til Fredericia Brewpub for lån af lokalerne m.m.
GOD JUL
November - Det Lille Bryggeri
Torsdag den 11. november bød på en spændende ølsmaging ved bryggeriejer og brygmester Rene Hansen fra Det Lille Bryggeri på Fredericia BrewPub, som 51 medlemmer havde tilmeldt sig.
Det Lille Bryggeri blev i 2020 kåret til årets bryggeri efter i en årrække at have ligget i top 5.
Rene havde valgt at tage 8 spændende øl med, som havde en gennemsnitlig alkohol-procent på små 8,6%. De gav på dejligste vis lidt varme og højt humør på en ellers lidt mørk november-aften.
En interessant og nyttig detalje ved alle øl fra "Det Lille Bryggeri" er "Facts for nørder"; Bag på flaskerne står oplysninger såsom IBU samt brygge- og tappedatoen – oplysninger som Rene mener er langt vigtige end "Bedst før".
Øllene blev præsenteret i 2 sæt af hver 4 øl, hvor der var sørget for rigeligt med snacks ind i mellem.
Første sæt:
1. "Big Bang", en spændende øl med champagne-gær og frugt-sirup på 9,3%
2. "Imperial Bærliner Weise", en Berliner Weise på 7,9% med solbær, der er syrnet ved at tilsætte malt ved lav temperatur, derefter fjernet & kogt.
3. "Something More Hoppines" – en velsmagende New England Style IPA på 5,3%.
4. "Humlemord" på 8,8%, der har fået sit navn fordi, der er brugt enorme mængder humle – og har da også en IBU på 100! Undervejs fortalte Rene om hans og "Det Lille Bryggeri"s spændende historie. Hvordan han som uddannet pædagog sammen med faderen og broderen tilbage i 2002 åbnede en specialølsbutik. For senere, som nogen af de første i Danmark, at starte import af special-øl i større stil. I 2015 sprang han så ud som brygmester og bryggeriejer - et håndværk Rene på imponerende vis har tilegnet sig, som kendetegnes ved eksperimentering og fokus på kvalitet.
Andet sæt:
5. "Julebryg", en belgisk inspireret julebryg med koriander på 7,4%, der er kåret til årets julebryg hele 3 gange.
6. "Julebryg Vintage 2021" er egentlig blot Julebryggen på 10,7%, med umiskendelige Barley Wine noter. Rene oplyser om, at det er sin sag at skalere en bryg op i alkoholstyrke – det er ikke gjort med blot at gange mængden af alle ingredienser op!
7. "Magic Christmas Gift in a Bottle" på 10,2%. En sødlig og mørk øl med laktose og muscovado-sukker.
8. Nisse Elixir på 9,9%, der er lagret på egetræs-spåner og har portvins-noter.
Henad kl. 21:15 var selve ølsmagningen forbi, hvor Rene derefter beredvilligt stillede op til spørgsmål og gav mulighed for at købe øllene fra smagningen – en flittigt brugt mulighed.
Mangt en deltager benyttede sig af muligheden for at nyde en øl eller 2 i baren inden enhver gik til sit efter en dejlig smagning.
September - Øllets Dag
August - Beer, Bed & Breakfast
Lørdag den 19 august mødtes 19 gæve gutter og gut-inder fra vores lokalforening på Refsvindinge. Ankomst til Bryggeriet var kl 14.00 - 15.00, hvorefter vi blev indkvarteret i de 7 hytter, samt en enkelt medbragt campingvogn.
Efter indkvarteringen blev nogen hængende ved hytterne og startede med at smage på medbragt Harboe pils !!
De fleste andre satte sig på terrassen foran krostuen og blev generøst trakteret med signaturøllen Ale nr. 16 ad libitum.
Ca kl 15 mødtes alle i udsalget, hvor vi blev udstyret med valgfri øl, - Der var over 20 forskellige at vælge imellem.
Her begyndte selve rundvisningen. Brygmester Lars viste os rundt i både bryggeri, tapperi, kølerum og lager. Det var ikke muligt at se malteriet. De fleste mente nok, at Lars snakkede for længe i kølerummet
Undervejs fortalte han en del om bryggeriets historier, byg og tappeanlæg, der er købt brugt, men fungerer godt i en relativ lille produktion. Deres største salgssucceser bliver delvist brygget på Vestfyn i Assens, som de har et godt samarbejde med. Sammen med rundvisning blev der stillet flere spørgsmål, som Lars i svarede på, når det ikke kom for tæt på opskrifter og gærtyper.
Efter Rundvisningen fortsatte vi i Krostuen, hvor vi smagte et godt udvalg af bryggeriets øl, tilsat gode historier om bryggeriet og dårlige vittigheder serveret af Lars.
Vittighederne er for dårlige til at fylde i referatet, selv man godt kunne grine.
For de mere fakta interesserede kan nævnes:
Bryggeriet er 100% familie ejet og har en sund økonomi.
Efter at brygmester John døde sidste efterår - alt for tidligt, drives det i dag af Ellen - John enke. Begge døtre har været/ er tilknyttet bryggeriet, og det ser ud til at den yngste datter Anne vil føre det videre som 5. generation.
Ellen er oprindeligt fra Mors. Det er derfor usikkert om ”Mors Stout” henviser til mor eller øen Mors.
Datteren Anne er spansk gift. Hun boede i en periode i Spanien. Derfor har bryggeriet stor eksport til Spanien og b.la. deres Kaskade og CAT-porter er lavet specielt til det spanske marked. Begge øl kan anbefales.
Refsvindinge er det eneste bryggeri i Danmark, der stadig brygger Skibsøl, hvilketi fælge brygger Lars er uforståeligt, da den nærmest er udrikkelig.
Da den spanske svigersøn skulle lære at brygge øl, blev den opkaldt efter det første danske ord han lærte (Du er en) Torsk.
Grundlæggeren Hans Poul har lagt navn til en ”HP bock”. På etiketten står der Højt Prioriteret, da man ikke kan sælge den øl, der hedder Hans Poul på Sjælland.
Der sælges meget i deres lagersalg, med over 100 kunder pr. dag.
Det er nok det bryggeri i Danmark, der har det største udvalg, med over 20 øl i det faste sortiment plus specialøl.
Efter smagningen og fortælling forlod Lars vores gode selskab. Ølsmagning del 2 startede, hvor der var sat udvalg af bryggeriets øvrige øl frem.
Denne del af ølsmagningen gled stille og roligt over i aftensmaden.
En lokal slagter havde arrangeret et fint udvalg af salater og tilbehør, der blev sat frem. Ud over dette et fint udvalg ”GrillSelv” kød og pølser. Rochler påtog sig ansvaret som grillmester. Og til maden blev der serveret øl ad libitum.
Efter maden blev der spillet op til dans, af vores husorkester Howling Wolf, and the Black Sheeps.
Det var som sædvanlig en god aften. Sort øl og Blues musik passer bare godt sammen.
Aftenen fortsatte med at nyde de mange forskellige øl, der var sat frem, og forsøget på at tørlægge beholdningen mislykkedes. Der var ca 3 kasser tilbage, da de sidste fandt køjerne omkring kl 0100
Søndag morgen var der så genopstandelse. Der var klart nogle der havde mere brug for en genfødsel end andre.
Fra klokken ca 8.00 var der serveret en fin morgenbuffet, der blev indtaget i relativt stilhed. En del mente, at det var bedst at sidde ude. Det fulde sortiment og åbningstider, kan findes på nettet.
Efter morgenmaden blev biler pakket, og de fleste skulle lige forbi lagersalget inden turen tilbage til fastlandet.
Alt i alt et godt arrangement, som tåler gentagelse om nogle år. Kombinationen med Beer and Bed fungerede godt
Det kan i øvrigt oplyses at lagerslaget har åben alle dage. Det meste af deres store sortiment kan købes til meget rimelige priser, fra under 4 kr flasken til lidt under 9 kr for de stærkeste.
Juli - Pubcrawl
Et fast og tilbagevende punkt i Fredericias arrangementskalender. 23 forventningsfulde medlemmer var mødt op på mødestedet på Ryes plads kl. 13.00
Udover medlemmer fra lokalområdet deltog flere medlemmer fra Middelfart, Lars fra København, og lokalformanden fra Esbjerg Jakob på årest Pucrawl.
Det er mægtig fint med godt besøg udefra, og vi håber, at I kom godt hjem, efter denne lidt fugtige rundtur hos os.
Vi besøgte 12 steder og måtte undervejs ændre en lille smule i programmet, da vi fandt ud af et enkelt værtshus, lukkede tidligere end forventet. Tak til Hans, der gjorde os opmærksom på dette.
Normalt frekventere vi kun udskænkningssteder inden for volden, men i år havde vi gjort en lille undtagelse, ved at lave en lille afstikker ned på Urbania beach bar, vejret var i den grad et besøg vær.
Så rækkefølgen så i år således ud:
Den engelske Pub
Mair´s
Allte´r
Urbania Beach Bar
Rådhuskroen
Bræddehytten
Casino Bodega
Urbania Street Food, hvor der også var mulighed for at indtage lidt mad.
Kahytten
Havfruen
Klodshans
Fredericia Brewpub
Vi kom langt omkring i byen denne dag, og fik gået nogle (nogen vil synes mange) skridt, men vejret var superfint, og så kunne vi også være tørstige til næste sted, der skulle besøges.
Øl udvalget enkelte steder var meget sparsomt, andre steder var der er et lidt større udvalg, ligesom vi godt kender de steder, der skiller sig positivt ud med et meget stort og varieteter udvalg af øl.
Flere - også lokale deltagere - var på steder og værtshuse, de ikke tidligere havde besøgt, så måske er der inspiration til at komme igen.
Det var en rigtig hyggelig og god dag i fint vejr. Glade deltagere og vi blev taget godt imod alle steder vi kom, selvom det selvfølgelig kneb lidt med pladsen på nogle af de små steder, vi besøgte.
Juni - Øst for jerntæppet
Torsdag d. 24. juni bød på endnu en spændende ølsmagning. Under kyndig ledelse af Henrik og Rene fra Bershoppen i Kolding blev de 27 deltagere udsat for en række ganske forskellige og spændende øl fra tidligere østblok-lande - deraf det passende navn på smagningen: "Øst for Jerntæppet".
Stedet var BrewPub, hvor der blev lagt ud med en velkomstøl. Ud over de oprindeligt 8 øl havde Henrik og Rene valgt at tilføje yderligere 1 øl og 1 mjød til palletten, så det blev en ganske gemytlig smagning!
Forplejning i form af brezel [salt-kringle] gjorde, at ingen ej heller sultede.
De 9 øl og ene mjød i kronologisk rækkefølge:
1) Sibeeria Tjek. Every day life czech pils på 5,1&
2) Budjovicky Budvar Tjek. En lækker amber lager på 7,5%
3) Beervane Sovakiet Red Army rye IPA på 6,2%
4) Bereta Bew Rum. Lock Down New England DIPA 7,8%
5) Stamm Bre Moskva Monoplay citra IPA 8,5%
6) Vocation/Garden berw. Zagreb Tripa 10%
7) Mad Scientis Ung. db. Rasp. Madmess 5,5
8) Berryland Ukr. Rhubard dry mead 7,5%
9) Varvar Brew ukr. db. Dragon (lækker) milk stout 8,3%
10) Maltgarden Polen Where are my googles imp. Stour collab m./Bierl. Spicy stout 10,1%
Oprindelig planlagt til at vare fra kl. 19 til kl. 21, så var det først henad 22, at det trods stør øl-tørst lykkedes at komme igennem det velsmagende, men omfattende program!
En ganske fornøjelig og vellykket smagning, der viser, at østeuropa sandelig også kan nøget på specialøls-fronten!
Maj - Øl & Vold
Lørdag d. 22. maj 2021, lykkedes det DØE i Fredericia at mødes til et arrangement, det første i laaaang tid.
Bestyrelsen var godt nok spændt på, om det overhovedet kunne lade sig gøre i disse Coronatider, men det kunne det.
Der var 42 medlemmer der mødte op på parkeringspladsen ved det gamle Helsecenter, i øsende regnvejr, men med den rette påklædning, så betyder det ingen ting, det var bare dejligt at vi kunne samles.
Før turen startede, (efter at formanden havde budt velkommen) kom Alex fra Fredericia Brewpub for at fortælle om vores velkomst øl i form af pubbens 6. Juli ale.
Nu kunne turen rundt i byen og på volden starte, og hvor formandens cykel var godt læsset til med smagsøl vi skulle have på turen. Ved fælles hjælp fra nogle af de andre øltosser, fik vi den skubbet rundt i byen.
Vi havde allieret os med en guide fra lokalhistorisk arkiv/Fredericia Museum, Per Skousen, som var god til at fortælle om byen og voldens historie, og han gjorde det på en måde, så vi alle synes det var spændende ogunderholdende.
På turen nød vi følgende øl. Helles fra Bad Seed, Åben Indian Summer, La Chouffe Blond, Narrenvat Brasserie De La Senne, og Ghost Imperial Stout.
Efter godt 2 timers vandring, nåede vi til en overraskelse, som Robert Havde arrangeret til os.
Vi skulle besøge Seniorbryggerne fra Købmagergadeskole, hvor Benny Uldall bød os velkommen, og hjalp os først med at få adgang til nogle toiletter ;-)
Seniorbryggerne som er inddelt i tre grupper, Maltdrengene, Mæskeherrerne og Humleholdet har indrettet et fint lille bryggeri i et af deres kælderrum på den gamle skole, samt en hyggelig ølstue.
Flere fra de tre grupper deltog i rundvisningen, og servering af et af deres seneste bryg, som de var bestemt ikke nærige med.
Dagen sluttede på Fredericia Brewpub, hvor arrangementets sidste øl blev serveret.
April - Corona
Marts - Corona
Februar - Corona
Januar - Corona
2020
December - Corona
November - Corona
September - Beer, Buts and Burlesque
Fredag d. 25. september 2020 havde lokalafdelingen købt den forrygende forestilling The Time Machine.
Vi var godt 53 medlemmer der havde fundet vej til Det Bruhnske Pakhus, hvor Teater Malmstrømpræsenterede et hæsblæsende flot erotisk Burlesque show i international stil.
Der var dans, sang, musik, benspjæt, erotisk dans, afklædte mennesker (mest og flest piger/damer) ogunderholdende sceneshow.
Der er ikke så meget mere at fortælle om det, for det skal opleves, det kan ikke beskrives. Håber fotos giver jer et indtryk af, hvad vi oplevede.
Til showet var der sammensat en øl-menu der kunne nydes under forestillingen.
Velkomst øl:
Nr. 1 Saison Dupont – Alc. 6,5%
Tør lys Belgisk ale med frugt noter
Nr. 2 Snake Driver – Alc. 8%
Double New England IPA fra Ugly Duck
Nr. 3 Jacobsen Brown Ale – Alc. 6%
Ja det meste giver vist sig selv
Burlesque 1. del
Nr. 4 Kriek – Alc. 4,5%
Belgisk kirsebær øl fra Mort Subite
Nr. 6 Middelfart Dubbel – Alc. 7,5%
Stærk Belgisk Ale brygget hos Indslev
Nr. 7 Porter Bałtycki Płatki Dębowe – Alc. 9%
Lagret med træ stave fra Polske Browar Fortuna
Burlesque 2. del
Nr. 9 Gueze Mariage Parfait – Alc. 8%
Spontangæret/Syrlig Belgisk øl fra Boon
Nr. 10 Oerbier – Alc. 9%
Stærk mørk Belgisk ale fra De Dolle Brouwers
Nr. 11 The Three Merchens – Alc. 11%
Imperial Stout fra Kvickly Middelfart / Ugly Duck
August - Corona
Juli - Pubcrawl
Vanen tro mødtes vi på den Engelske Pub i Fredericia kl. 13. Til den første øl og velkomst ved formanden, samt uddeling af kort / stemmesedler, og introduktion til måden at stemme på, og generelt om turen rundt.
Og vi blev positivt overraskede over det store fremmøde, super hyggeligt med 28 fremmødte fra starten.
Vejret var heldigvis med os, så vi kunne uden problemet samles udenfor, og valget af den første øl, som vi købte hver især var meget blandet og spændte vidt.
Vi oplevede undervejs alle steder, at de var meget OBS på COVID19 restriktionerne, dejligt at der blev passet på. Det betød dog en udfordring på nogle af de mindre steder, idet vi ramte et loft for, hvor mange der måtte være på nogle af stederne (40 personer), men heldigvis kunne vi dele os lidt og være udenfor nogle af os, og så gik det fint. Og generelt blev vi godt modtaget alle steder. Vi havde samtidig lidt bedre tid hvert sted i forhold til hvad vi plejer, da enkelte helt små værtshuse ikke var med, ligesom flere steder endnu ikke var åbnet pga. COPVID19.
Så planen var i alt 9 steder. En god plan, og alle hyggede sig og snakken gik blandt alle både mange kendte ansigter og nye friske deltagere, som ikke havde været med tidligere.
Andet stop på turen efter den engelske var Mairs, hvor vi nød det gode vejr og deres lille udvalg af gode øl. Der var musik i gaden denne dag, hvilket kun hjalp stemningen på vej.
Efter Mairs fik vi rørt benene lidt og gik en tur på Casino i den anden ende af byen. Et meget traditionelt værtshus’ udvalg af øl, men en fin gårdhave, med plads til os alle, så vi ikke forstyrre deres lørdags banko.
Tredje stop på turen var vin med kant, her var der lagt øl godt med øl på køl, men flere blev også fristet af deres udvalg af gode gin m.m., et lidt længere ophold her, gav dog god mulighed for at slappe af og nyde forfriskningerne.
Fjerde stop på turen var Klods Hans, igen et traditionelt udvalg af øl, dog med et lille godt tvist, så vi kunne gense et par øltyper, man ikke ser så tit, f. eks en gylden dame, og også her nyde deres gårdhave, hvor vores kendingsmelodi kragesangen passende blev afsunget.
Nu hjalp det efterhånden godt på humøret, da den længere tid hvert sted, gav mulighed for måske at nå lidt flere øl, så sangen lød rimelig godt.
Næste vandingshul var Havfruen, igen et næsten traditionelt udvalg af øl, dog blev flere her fristet til at nyde en Fine Festival eller andre gode knap så almindelig øl. Vi mener selv, at vi sad rimeligt stile og små snakkede i bagerste lokale, gad vide om de øvrige gæster synes det samme.
Så snuppede vi det sidste af de traditionelle værtshuse nemlig Kahytten, god plads indenfor, men reglerne gjorde at flere trak udenfor, da vi naturligvis ikke ville være skyld i at værtshuset kommer i klemme. Vi hang ellers alle ved, og var blevet suppleret af et par ekstra deltagere nu, så et godt selskab.
Næste sted var Urbania Street Food, hvor vi havde valgt at deltagere kunne spise fælles aftensmad, alle købte det de helst ville have både af mad og fra det store øludvalg i baren, og tog plads ved de på forhånd reserverede borde. Godt at det var en mulighed for stedet var rigtig godt besøg denne lørdag aften.
Vi havde valgt at slutte dette års tur af på Brewpubben. Nogle deltagere var nu faldet fra men de fleste holdt stadig ud, nød det store øl udvalg, også det tilrejsende medlem Leif fra Varde. Alle var glade og tilfredse, dog efterhånden lidt brugte og nu begyndte flere at finde hjem, men nu havde vi også været afsted i ca. 9 timer.
En rigtig god dag og vi siger tak for opbakningen og for at I mødte frem med godt humør og indstillet på en dag i godt selskab.
Juni - Corona
Maj - Corona
April - Corona
Marts - Corona
Februar - Øl-Banko
Tirsdag den 18. februar kl. 19 blev der som noget nyt holdt Øl-banko, som blev afholdt på Fredericia BrewPub, og med hele 75 deltagere var der faktisk mere end udsolgt!.
Frivillige fra Øllets Dag kunne deltage gratis i arrangement, og det havde mange benyttet sig af.Øvrige medlemmer havde betalt sølle 100,- kr. inkl. 2 spilleplader, og hvor flere kunne tilkøbes for 10,- pr. plade.
Øl-delen af arrangementet kom hurtigt til sin ret.
Første øl var en fadøl efter eget valg fra baren, og var inkluderet i prisen. Derudover var der bælle-øl fra lageret, som primært bestod af overskud fra Øllets Dag, og var stillet frem i et køleskab til fri afbenyttelse. Endelig var der lidt snacks i form af baguettes, pølse og saltstænger.
Karsten Ejby, den tidligere lokalformand, havde takket ja til det betroede hverv som opråber. Karsten havde nær læs Banko regelsættet, og ikke mindst Banko-ordbogen.
Med vanlig lune lagde Karsten ud, og medlemmerne blev hurtigt fortrolig med det ganske særlige bankoslang, som bl.a. indholder "Røvballer" = 3, "To tykke da(aaa)mer" = 88, "lange tasker" = 66, "En dreng med knækket hals" = 7, "Den frække" = 69, og "Gamle Ove".
Karsten har faktisk også selv lagt navn til et par af de så populære Banko slangord, nemlig nummer 21 som er Karstens intelligenskvotient, og nummer 89, som er de antal gange Karsten har været i behandling for klamydia.
Aftenen program bestod af i alt 10 spillerunder, hvor de fleste var helt almindelige spil som man kender med én række, to rækker og til sidst pladen fuld med sidegevister.
Der var blandt de 10 spil, en særlig Belgisk runde, en Vestfyen runde, og en eksklusiv Carlsberg runde.
Derudover blev der spillet en hurtig runde, hvor alle starter med at stå op, havde man det nummer der blev råbt op, satte man sig ned. Vinder var den sidste der stod op som den sidste.
Vi spillede også "Den Fæle Lykkepose", hvor vinderen vandt en hemmelig øl fra en pose, med udvalgte fæle øl, som skulle drikkes og tømmes, før spillet kunne fortsætte.
Her trak bl.a. Lars Herlufsen en herlig Tuborg Nordic som han bundede på en gang.
Birthe Krümmel måtte modsat kæmpede lidt med en RAN fra Refsvindinge, der i den grad var gået på dato.
Præmiepigerne i form af formand Kirsten og Merian sørgede for kyndig kontrol af bankoplader og sikker uddeling af præmier. Og nå ja, så holdt de også Karsten lidt til ilden undervejs!
To indlagte øl-pauser sikrede, at ingen undervejs nåede at lide for megen tørst. Såvel baren som køleskabet med øl fra lageret blev hyppigt besøgt.
Som aftenen skred frem blev stemningen ganske gemytlig. Opråber Karsten ( der ikke var udstyret med mikrofon ), kæmpede en brav men tiltagende ulige kamp, for at overdøve pubben.
Ca. 22:00 var sidste plade fuld og de sidste gevinster uddelt.
Dorthe og Alex holdt fortsat åben til ca. 23:00, så selv den mest tørstige sjæl nåede at få tilpas meget til ganen, også selvom det egentlig bare var en ganske almindelig tirsdag!.
Her på siden er der også en komplet gevinstliste, hvor mange forskellige bryggerier og øl-butikker venligst havde donerede flotte øl-præmier til lokalafdelingens første ØL-Banko.
(tak til Robert for en jætte-indsats med at skaffe præmier.
Lokalbestyrelsen vil gerne takke følgende for støtte til arrangementet.
DØE's landsforening, Nørrebro Bryghus, Det Bette Ølhus, Hornbeer, Bøgedal, Bryggeriet Åben, Billunds Boghandel, Beershoppen i Kolding, Bryggeriet Vestfyen, Kvickly Middelfart, og Carlsberg
Også en tak til følgende håndbrygger for jeres bidrag.
Depotgården, Taoluv Bryggers, By Fuel, Bach Bryg, Pink Stripe Brewing, Fæstnings Bryggeriet, og Lillebælt Bryghus
En særlig tak til Urbania Street Food for lån af Banko-spil. Fredericia Brewpub for at lægge lokal til, og ikke mindst en flot fri-billet til Het Anker aften som præmie.
En sidste tak skal lyde til vores tidligere lokalformand Karsten Ejby for at lægge stemme til, og som tak modtog han et Beertasting in the Dark øl-sæt.
· 1. Række: Åben Six-Pack med udvalgte øl
· 2. Række: Højt skum - Bog af Storm P.
· Pladen fuld: Et komplet Øl-sæt fra Beertasting in the Dark ( 10 øl i alt )
· Sidegevinster: Grimbergen T-shirt
2. Spille runde: Den Belgiske Runde
· 1. Række: Belgisk barrel aged øl – De Vier Monnike & De Dochter van de Korenaar· 2. Række: Belgisk Trappist Øl-sæt fra hvert bryggeri
· Pladen fuld: Fri-billet til Brewpubben’s Het Anker aften med Tap Takeover
· Sidegevinster: Straffe Hendrik og Grimbergen Optimo Bruno
3. Spille runde:
· 1. Række: Grimbergen glas – Kasse med 6 stk.
· 2. Række: Den Fæle Pose, plus Nørrebro Bryghus øl-gave
· Pladen fuld: Nørrebro Bryghus gave sæt
· Sidegevinster: Dirty Danish Oil fra Hornbeer / Russian Imperial Stout på 12%
ØL-Pause
4. Spille runde:
· 1. Række: Mikkeller Barley Wine – Big Worst på 14,4%
· 2. Række: 2 stk. Åben Occultation – Imperial Stout på 10,5%
· Pladen fuld: Ølbrødre – Bog bag Mikkeller og Evil Twin
· Sidegevinster: DØE Power-bank
5. Spille runde: Hurtigrunden ( alle står op, man sætter sig ned når man har et tal på sin plade )
· 1. Række: Stygian Descent - Eksklusiv Black IPA fra Stone Brewing
· Sidegevinst: Bryggeriet Braunstein gavesæt
6. Spille runde: Carlsberg Runden
· 1. Række: 3 stk. Whiskey Lager fra Carlsberg Lab & Carlsberg glas.· 2. Række: Jacobsen eksklusive gave kasse
· Pladen fuld: Jacobsen eksklusive gave kasse
· Sidegevinster: Én Carlsberg Whiskey Lager
ØL-Pause
7. Spille runde:
· 1. Række: Øl-gave kurv fra Beershoppen
· 2. Række: Den Fæle Pose, plus Nørrebro Bryghus øl-gave
· Pladen fuld: Dark Horizont fra Nøgen Ø Imperial Coffee Stout 15%
· Sidegevinster: DØE Power-bank
8. Spille runde: Vestfyen Runden
· 1. Række: The Tree Merchants 2 stk. Imperial Stout
· 2. Række: Frejdal gave sæt
· Pladen fuld: Frejdal gave sæt
· Sidegevinster: Rio Grande Blood Ugly Duck ( Sea Salt & Caramel )
9. Spille runde:
· Nørrebro Bryghus gave sæt
· 2. Række: 2 stk. Bøgedal – Rum’N’Dark og Flowerhop
· Pladen fuld: Håndbryg sortiment fra udvalgte håndbryggere
· Sidegevinster: Black Wolf Brewery Øl-sæt
10. Spille runde:
· 1. Række: Nørrebro Bryghus gave sæt
· 2. Række: 2 stk. Bøgedal – Rum’N’Dark og Flowerhop
· Pladen fuld: 2 stk. Bøgedal – Rum’N’Dark og Flowerhop
· Pladen fuld: Øl-gave fra Beershoppen
· Pladen fuld: 6 stk. Jacobsen glas
· Sidegevinster: Gueze – Mikkeller/Boon, Øl-Shampoo, Kissmeyer – Devil in Disgui
· Sidegevinster: Carlsberg glas, DØE Power-bank, Bryggeriet Braunstein gave-sæt
Januar - Beertasting in the Dark
Torsdag den 9. januar bød på en eksklusiv ølsmagning i form af ”Beertasting in the Dark”, der kun har været arrangeret en gang tidligere.I samarbejde med Fuglsangcentret i Fredericia, der er ejet af Dansk Blindesamfund, havde Fredericia lokalafdeling under Danske Ølentusiaster arrangeret en aften, hvor der skulle smages på godt øl i totalt mørke.
For hvad sker der når man helt fjerner den visuelle dimension når man smager øl ?.
Kan man overhovedet genkende en klassisk øl, når man ikke kan se etiketten, kan man finde nye smagsnoter i en ellers så velkendt øl, eller kan den humle forskrækket person i mørke pludselig lide en IPA ?.
I alt havde 34 forventningsfulde ølentusiaster takket ja til denne unikke mulighed for at træde ind i det totalt mørklagte lokale, hvor sanserne bliver stimuleret i en grad man sjældent oplever.
Inden vi trådte ind i mørket, kom velkomst-øllen en Callista Moon fra Ugly Duck hurtigt i smagsglasset, kombineret med en lille opgave. For hvordan skænker man øl i sit smagsglas i total mørk? Få svaret senere.
Formanden for Fredericia Lokalafdeling Kirsten bød velkommen, med særlig velkomst til et nyt medlem af lokalafdelingen.
Efter Souschef på Fuglsangscentret Christian Kring havde fortalt hvad der nu kom til at ske, linede gæsterne op i en kø enkeltvis eller parvis, hvis man gerne ville sidde sammen.
Tjeneren stod så ved indgangen af det mørklagte lokale, og førte så medlemmerne ind lidt efter lidt.
Man blev først placeret et par minutter i en ”sluse”, der dels sikrede, at man vænnede sig til mørket. Dels sikrede, at lokalet forblev totalt mørk selvom folk kom ind.
Og der var sandt at sige sort som i helt sort, man kunne overhovedet intet se i lokalet.
Vi havde fået formaninger om at tage lysende armbåndsure af og slukke mobiltelefoner, så vi ikke blev ”forstyrret” undervejs.
Ved vores plads var der en tallerken med en lille tapas anretning på, og i første omgang havde vi hver især travlt med at finde ud af, hvad der stod foran os. Vi fik styr på tallerken, bestik, glas osv. omkring os. Og vi fik også holdt lidt i hånd med sidemanden, når vi kom over på hans/hendes ”felt”.
Det var en helt speciel oplevelse at spise tapas-anretningen i mørket. De fleste klarede sig ved at spise med fingrene, men ganske få var så gode, at de kunne spiste med kniv og gaffel.
Kokken havde sørget for, at der var lidt forskelligt på tallerkenen, og det var spændende hvad det var man puttede i munden.
Bl.a. fandt vi røget laks med mari rejer, Bresaula med artiskok, landskinke med soltørret tomat og øl pølse med salt mandler.
Rundt på bordene stod der også kurve med boller, og små tallerkner med smør, så man kunne bare smøre sig en bolle, hvis man ellers kunne finde dem.
Ølsmagningen bød på i alt 10 forskellige øl, som tjeneren kom ind med én ad gang, som satte flaskerne ved de første personer for bordenderne, og så måtte vi selv sørge for at få øllet rundt, og få det hældt op i glassene!
En finger ned i smagsglasset – og når den blev våd, så var der tanket 10 cl. op.
Flasken gik videre til sidemanden og den blev ikke sluppet, før der var en klar kvittering fra sidemanden om, at den var vel modtaget!
Efter en øllet var kommet i glasset og der var skålet, blev der gætter lystigt på, hvad var det mon vi smagte(?), inden det afslutningsvis blev fortalt hvilken øl vi lige havde smagt på.
Øludvalget var meget varieret, for at pirre vores sanser mest muligt. Flere af øllene var ret så eksklusive, mens andre var helt almindelige industri øl, som findes på hylderne i mange dagligvare butikker.
Der var også et par danske øl-klassikere så som Limfjordsporteren, som med de ekstra skærpet sanser blev vurderet af nogle medlemmer som en Rauch bier.
Vi smagte en helt ny og yderst velsmagende alkoholfri øl fra Brooklyn, som Carlsberg havde leveret. En Hoppy lager som ikke var kommet på det danske markeder da vi smagte den, men først kom på hylderne i ugen efter vores arrangement.
Vi havde også fået fingrene i en meget eksklusiv øl fra Carlsberg-laboratoriet.
En Whiskey Larger som er et fadlagret eksperiment, hvor en ikke nedbrygget Masterbrew på 12% er lagret i 11 måneder på Stauning Whiskey fade. Denne øl kommer efter Carlsbergs udsagn nok aldrig i almindelig handel!.
Aftenens første ”rigtig” mørke øl var en vel humlet Russian Imperial Stout på 12% fra Hornbeer - Dirty Danish Oil, som var den femte øl i rækken, og venligt var sponsoreret af Hornbeer.
Der var også en frugt øl blandt de 10 smags-øl, som Hornbeer også havde sponsoreret til arrangementet.
Mange havde svært at ramme hvilken type frugt der var tale om, men efter lidt votering, kom vi frem til kirsebær, i form af en Kriek som Hornbeer eksklusivt havde tappet til lejligheden, da denne øl ikke er i deres sortiment pt. men står og lagre på tanke.
Omkring kl. 21.30 var smagningen slut, hvor lysende stille og roligt blev tændt, og vi kunne nu se hvem der ikke helt havde kunne ramme deres smagsglas.
Snakken gik dog lystigt videre ca. halv time endnu, hvor slatterne fra aftenens ølsmagning hurtigt fik ben at gå på.
Der var bred enighed om, at det havde været en fantastisk oplevelse, som både havde været sjov, grænseoverskridende og lærerig på samme tid, og som helt sikkert vil efterlade de fleste et stort indtryk.
Lokalbestyrelsen vil gerne sige et stort tak til Hornbeer og Carlsberg for støtten til Beertasting in the Dark med skønne øl.
Deltager du på den kommende Øl-Banko d. 18 feb. er en af gevinsterne et komplet øl-sæt med disse 10 øl.
Velkomst øl Callista Moon fra Ugly Duck.
- Brooklyn Speciel Effects ( Hoppy Larger 0,4% alc. )
- Høker Bajer - Hancock ( Pilsner 5% alc. )
- Samuel Schmidt Nut Brown Ale ( 5% alc. )
- Whiskey Lager - Carlsberg lab. ( 12% alc. )
- Dirty Danish Oil - Hornbeer ( Russian Imperial Stout 12% alc. )
- Hornbeer Kriek ( eksklusiv aftapning )
- Hvede IPA - Indslev Bryggeri ( 5,5% alc. )
- Old Gambrinus Dark - Hancock ( Dobbel Bock 9,5% alc. )
- Limfjords Porter - Thisted Bryghus ( 7,9% alc. )
- Rio Grande Blood - Ugly Duck ( Sea Salt & Caramel 12% alc. )
2019
December - Julefrokost
Lørdag d. 7. december afholdt lokalafdeling Fredericia julefrokost i Fredericia Brewpub.
Der var i alt 57 medlemmer der deltog, og vi mødtes kl 18.00 til festligt pyntet borde (bestyrelsen havde været i gang siden kl. 16.30 med at dække borde og pynte op).
Efter formandens velkomst, havde Merian lige nogle praktiske informationer til medlemmerne, kunne vi gå igang med maden, der var bestilt ved Thinggaard. God traditionel julefrokost med sild, laks, fiskefileter, varm leverpostej, flæskesteg med rødkål, and med brune kartofler og sovs og til sidst risalamande med mandel i. Der var dog ingen der fandt mandlen!
Under spisningen, var der mulighed for at forsyne sig med ”bælleøl” fra køleskabet samt fra fad, hane nr. 4 Limfjords Porter, og fra de forskellige flasker snaps der gik rundt.
Mens der blev taget godt for sig af julemaden, havde bestyrelsen planlagt en juleølsmagning:
1. Jule IPA fra Ebeltoft, præsenteret af Niels
2. Shameless Santa 17 fra 2 øl, præsenteret af Bent
3. Jule Avec, præsenteret af Tex
4. ZYGoat, præsenteret af Robert
5. Fimbul, præsenteret af Merian
6. Gouden Carolus fra Het Anker, præsenteret af Kirsten
Således i løftet stemning, var det tid til nogle sange fra de omdelte ark, og derefter var der en lille musikquiz med mulighed for at vinde øl i baren.
Efter spisning var det tid til hygge, dans og snakken og efter nogle hyggelige timer var det tid til at bryde op.
Mange tak til Fredericia Brewpub for lån af lokalerne m.m.
GOD JUL
September - Øllets Dag
Øl er en kulturel tradition i Danmark, og danskerne fortjener øl i alle afskygninger, ikke mindst her i fæstningsbyen.
Netop derfor var Ryes Plads, som hvert år på den første lørdag i september, omdøbt til Humletorvet for at danne rammerne for Øllets Dag i Fredericia.
Lørdag d. 7 september kunne øl i talrige variationer kunne opleves og smages på Humletorvet for ellevte gang, hvor den traditionsrige fejring af det alsidige øl foregik.
Vejrguderne var i den grad med os, og formanden kunne kl. 10.00 erklære Øllets Dag for åben i strålende solskinds vejr.
I de mange stande rundt på Humletorvet, kunne de næsten tusinde besøgende smages på mere end 220 forskellige øl, fra den meget brede mangfoldighed øl universet kunne tilbyde.
I løbet af dagen havde udvalgte bryggerier på deres stand annonceret, nogle helt specielle time-smagninger med eksklusivt øl i begrænset mængder.
Følgende danske bryggerier og øl-virksomheder var repræsenteret på Humletorvet i de mere end 40 forskellige stande.
Bryggeriet Vestfyen, Indslev Bryggeri, Ugly Duck Brewing, Frejdahl, Willemoes, Carlsberg, Husbryggeriet Jacobsen, Munkebo Brewery, Hyldals Bryghus, Bryggeriet Refsvindinge, Frederikshavn Bryghus, Trolden Bryghus, Hornbeer, Dansk Mjød, Vestslesvigsk Bryghus, Hancock Bryggeri, Skanderborg Bryghus, Randers Bryghus, To Øl, Wintercoat Beer, Eliska Tjekkisk Øl, Bryghuset Kragelund, Bryggeriet Åben, Rise Bryggeri, Skagen Bryghus, Fur Bryghus, EUC Lillebælt undervisningsbryggeri, Syndikatet, Beershoppen Kolding, Thisted Bryghus, Den Belgiske Ølmand, Ebeltoft Gårdbryggeri, SuperBrugsen Erritsø, Bøgedal Bryghus, Grauballe Bryghus, Depotgårdens håndbryggere, Ørbæk Bryggeri, The Man Behind Beer, Holbæk Bryghus, Bryghuset No.5, Herslev Bryghus, Bryggeriet Skands, Hoppe Beer, Fredericia Brewpub og Slagter Gregersen.
De besøgende kunne også møde håndbrygger fra Depot Gården, som på dagen bryggede øl, og fortælle om selve bryg-processen.
Samtidig kunne man også få en god øl-snak med bryggerierne, samt medlemmer af Danske Ølentusiaster i Fredericias lokalafdeling.
Vores ”hus orkester” Harpin’ Wolf and the Black Sheep, spillede formiddags Blues til de besøgendes store fornøjelse.
Men i år havde vi booket endnu mere live musik, som altid er med til at give en hyggelig og festlig stemning på Humletorvet.
Så først på eftermiddagen kunne lokalafdelingen præsentere Mikkel Ørligur, som spillede en bred pallette bestående af nogle af de største danske og udenlandske pop- og rockhits.
Som altid kunne de besøgende stemme om de bedste øloplevelser, på Øllets Dag i Fredericia. Både årets bedste øl og årets bedste bryggeri på Øllets Dag kunne der stemmes på, og hvor resultatet af afstemningen bliver offentliggjort på årsmødet, der afholdes den 10. oktober ( læs mere om årsmødet under arrangementer ).
Tak til alle der besøgte Humletorvet i de syv timer lokalafdelingen afviklede Øllets Dag i Fredericia, og ikke mindst velkommen til nye medlemmer af Danske Ølentusiaster.
Der skal også lyde en stor tak til alle bryggerier og øvrige øl-virksomheder for Jeres velvilje til at støtte op om Øllets Dag i Fredericia.
En stor tak til alle vores frivillige-hjælper og medlemmer i Øllets Dag udvalget, for uden Jeres indsats havde vi ikke kunne afvikle et så fantastisk arrangement.
Der skal lyde en særlig tak til Erling Juhl for hans store og utrættelige arbejde med at aftale og afstemme med alle bryggerierne.
August - UD&SE
Lørdag den 17. august stod den på den traditionsrige UD & SE (med DSB) udflugt - denne gang pub crawl i Sønderborg.
Præcis kl. 9:49 tørnede 22 forventningsfulde ølbersærkere aka Fredericias Ølentusiaster af sted med toget fra Fredericia banegård. På den 1,5 timers lange togtur blev såvel gane som stemmebånd smurt. Bestyrelsen havde sponsoreret to kasser køre-bajere til at slukkede den værste tørst med. Let-tilgængelige Albani IPA Mosaic og behagelige Rickys IPA, samt en flaske Pure Lakrids. Der var også en 6-pack Tuborg Rå til de få humleforskrækket :-)
Derudover havde Søren taget lidt godt øl med i form af to varianter af "Cola" - rettere velsmagende Stouts med en snært af hhv. Rom & Whiskey i 2-liters Cola-flasker(!).
To sange i form af varianter af hhv. nationalsangen: "Det er et øldigt land" og John Mogensens klassiker: "Så længe jeg har lever" blev lystigt sunget.
På Sønderborg Station stod Sønderborg Ølentusiaster klar til at møde os i form af Lars Christian Olesen / lokalnæstformand og Lennart Grau / bestyrelsesmedlem. De havde forberedt en lille overraskelse i form af en første, ekstraordinær smagning/velkomstøl. Lokal bryg fra Mjels bryghus. En frisk øl af stilen Weissbier med frugt-noter.
Mange tak for smagsprøverne Lars og Lennart !!
Således velankommet til Sønderborg gik det i raske skridt ført an af Lars og Lennart til første stop Restaurant Sundhalle, som er Sønderborgs ældste værtshus som ligger tæt ved stationen på Dybbøl siden.
Sundhalle har eksisteret siden 1870, og startede som værthus, men blev senere omdannet til spisested, derfor havde vi planlagt frokosten her.
Øludvalget på Sundhalle var noget begrænset, og de fleste valgte en Rød Tuborg, men den sande hyggelige og autentiske (havne) stemning var bevaret, inkl. bar og øl til favorable priser.
Til stor glæde viste det sig muligt at få den sønderjyske specialitet sol-æg med dertilhørende lille skarp / snaps, hvilket selvsagt alle ølentusiaster benyttede sig af.
Snart efter bugnede bordende med mægtige pariserbøfs, stjerneskud og højtbelagt smørrebrød i rundhåndede portioner.
Stemningen fik et ekstra løft, da Tex og Robert brød ud i fælles Kragesang, som alle snart sluttede op om. Efter på alle måder at få fyldt depoterne blev det tid til et afsluttende billede, hvorefter værtsparret ønskede god tur og vi drog turen straks videre.
Pub crawlens næste stop, lige efter man er kommet over broen til Als, ligger restaurant Tove-Hallen, der er smukt beliggende nedenfor Sct. Marie Kirken, og ud til Als Sund.
Overvældet af det store antal gæster herskede der for en stund tvivl om der overhovedet var plads! Det var der så heldigvis i det tilstødende udendørsareal. Har var der et okay øludvalg, All Day IPA og Weihenstephaner på fad, samt Rochefort 8 på flaske, som blev nydt i festligt lag.
Tredje stop var Café Kislings på Sønderborgs gågade, som startede Sønderborgs første gode ølsted - Kaffariet, og her stødte medlemmet Paul til vores gruppe.
Udover et rundhåndet udvalg af kaffe gør Café Kislings sig bemærket med med tre fadølshaner med spændende øl - fx en kaffe-IPA. En gemt perle er gårdhaven, der straks blev taget i anvendelse og hvor såvel øl som enkelte kaffe blev nydt.
Længere nede ad gågaden blev hhv. Café Ib Rehne Cario og Brøggeriet besøgt, som ligger side om side, og hvor begge bød på hyggeligt udendørs-miljøer på Rådhustorvet.
Udover traditionelt udvalg af Carlsberg & Tuborg, udmærkede Café Ib Regne Cario sig med et spændende udvalg af gin og tonic. Live-musik på torvet blev udnyttet til en svingom (eller to) med de altid danselystne ølbersærker fra Fredericia :-)
En gang bryggede Brøggeriet deres eget øl, og fik som byens eneste Brewpub et ølmærket fra DØE. Det fine bryganlæg benyttes ikke længer, og gærtankene har været tomme i længere perioder.
Brøggeriet får i dag leveret øl fra Royal Unibrew (Kissmeyer, Schiørtz og Shultz) - trist !
Turens næste stop var Fox and Hounds, som udmærker sig ved at være en pub i skotsk stil med en del specialøls-haner, og et lækkert stort udvalg af specieløl på flaske og dåser fra store dele af verden
( du kan se udvalget her ).
Fox and Hounds er Sønderborgs ubestridte bedste udskænkningsted, og her har lokalafdelingen i Sønderborg lavet en rabataftale for DØE medlemmere.
Vi prøvede bl.a. en Barrel Aged Innis and Gunn, Cambrian Root Salted Liquorice Stout fra Vibrant Forest Brewery, Harpoon IPA og en Belhaven Scottish Stout.
Den tidligere landsformand Hans Peter stødte til på Fox and Hounds, så nu var Sønderborgs Ølentusiaster rigtig flot repræsenteret med hele 4 medlemmere på vores UDogSE pub crawl.
På pub crawl'ens sidste stop Café Stjernen, som ligger lige over for Fox and Hounds, var det nu tid til velfortjent aftensmad ovenpå dagens strabadser. Bøf-bearnaise, Tinas Luksus Burger og Rådhussteak gled lystigt let ned akkompagneret af kolde øl, bl.a. en række tjekkiske på fad.
Desserten var der bred enighed om at skulle være flydende, og vi gik derfor over på modsatte side af gågaden, og retur på Fox and Hounds.
Da klokken nu hastigt nærmende sig afgangstiden 21:35, gik det nu tilbage i retningen mod banegården.
Vi tog afsked med vores nyerhvervede venner fra Sønderborg Ølentusiaster, Lars, Lennart, Paul og Hans Peter, og hvor bestyrelsen havde bestilt lidt til toget hos næstformanden Lars, som nu kunne overrække to kasser Fuglsang "Early Bird" som kører-øl, Chips, og en kasse cola til hjemturen, så ingen kom til at lide nød.
Hjemkommet til Fredericia var allersidste stop for de standhaftige "(Hos) Peter", der bor overfor banegården på Jernbanegade.
Vi vil gerne sige tak til Lars, Lennart, Paul og Hans Peter for at tage så godt imod os, og for at i ville bruge dagen på at vise os Jeres bedste og hyggeligste udskænkningssteder i Sønderborg.
Juli - Pubcrawl
Et rekord stort antal på hele 37 medlemmer, havde valgt at bruge denne lørdag på vores faste juli aktivitet, nemlig den årlige Pub Crawl rundt på diverse udskænkningssteder inden for volden.
Der var naturligvis en stor overvægt af medlemmer fra lokalafdelingen i Fredericia, men også Peter fra Aabenraa, Leif fra Varde, og John fra landsbestyrelsen som er medlem i Aarhus C. have fundet vej til Den Engelske Pub på Ryes Plads, som var start stedet.
I strålende solskinsvejr bød vores formand kort velkommen, og gav ordet videre til næstformanden, som fortalte om dagens forløb, og afstemte med de fremmødte, så der kunne reserveres borde til fællesspisning senere på dagen.
Til dem som var med for første gang, fortalte næstformanden også om afstemningen om årets udskænkningssted, hvor der gives karakter i fire kategorier, Øl-udvalg, Pris, Hygge, og Betjening.
Besøgsstedet som ender med den højeste karakter i løbet af dagen, vil på årsmødet modtage et diplom, som årets udskænkningssted i Fredericia 2019.
De besøgssteder der samlet får de laveste karakter, må sidde over næste år, og vige pladsen for dem der pga. lave karakterer, ikke var en del af ruten sidste år.
På den måde sker der en årlig rotation mellem de 4-5 laveste rangeret udskænkningssteder som får et nyt besøg af os, et par år efter de blev fravalgt.
Efter velkomst og informationer, samt en enkelt øl på første sted, hvor øl sortimentet på de godt 20 haner primært er Carlsbergs portefølje, dog med undtagelse af 2 fra Stone, begav den stor gruppe sig fra Den Engelske Pub mod besøgssted nr. 2 som var hos Mair’s.
Har blev rigtig mange glædeligt overrasket over flere nye spændende øl fra bryggeriet Bevog, bl.a en Berliner Weisse med rabarber og hindbær eller en Sour IPA med mango, mens andre tog et sikkert valg, en Schamichlaus naturligvis.
Næste stop var Café Mums, som ikke var med på ruten sidste år, pga. en lav score i 2017, og øl udvalget og prisen var sandsynlig årsagen. Men hyggen på terrassen-prammen, fejlede bestemt ikke noget i det fantastiske vejr.
Så gik vi nord på, og via de gamle jernbane spor ved Tøjhuset fandt vi frem til et af Fredericias autentiske brune værtshuse – Bodegaen Havfruen, vor Helle havde plukket en lille fin buket blomster til ejeren undervejs.
Her var øl udvalget endnu mere begrænset, men prisen var til gengæld på et helt andet niveau, og stemningen er her altid hyggelig.
Her hilste vi på en gruppe læder klædte herre, som lige skulle hvile deres øre for en stund, da de var gæster på Metal Magic Festival.
Efter en kold håndbajer, forsatte vi nord på mod til Klodshans, som er et af de få brune værtshuse som har øl på fad.
Vi måtte sande at den store gruppe DØE’ere satte et pænt stort pres på betjeningen når vi ankom, og servitricen på Klodshans fik virkelig sit at se til.
Specielt da det viste sig at deres fad med Murphys Stout var for gammelt og inficeret. Servitricen tog det pænt og der var ingen problemer at få den byttet til en anden øl, f.eks. en Blå Thor.
Vi gik her i gårdhaven, og fremførte Krage sangen, som blev efterfulgt af 1-2-3 HØJT SKUM.
Nu gik vi mod det femte udskænkningssted som var Hos Josef, og nu var gruppen lidt mere langstrakt, så presset i baren var knap så massivt.
Her stod Ole fra Middelfart og tog i mod os. Han havde taget cyklen fra Middelfart, og ville følge os resten af dagen – det var så fornøjeligt.
Det var kun de første der fik mulighed for at bestille en Leffe Brune, da salget normalt var temmelig sløj for denne Belgiske øl, så ejeren havde derfor valgt at tage den fleste med hjem i privaten.
Mange valgte her en sand klassiker - Gammel Carlsberg Porter, som blev indtaget både i baren, rundt blandt bordene, og i den lille gårdhave.
Hos Josef har været med på samtlige Pub Crawls i Fæstningsbyen siden den første i 2011, men om den er med næste år er usikkert, da stedet er sat til salg.
Vi hilste her også på Jan som er ejere af Rådhuskroen, og som var vores besøgssted nr. 8. Men Jan skulle i gang med et kortspil om kolde øl Hos Josef, så han valgte at holde lukket resten af dagen desværre.
Det gjorde så at vi måtte droppe vores stop hos Rådhuskroen, men havde så en lille halv time i overskud, som vi kunne bruge ved næste sted, som var VinMedKant.
VinMedKant havde flyttet lokaler i forhold til sidste år, så der var ikke langt til besøgssted nr. 7 i Løve strøget.
Her var der tjekkisk øl på fad, og to køleskabe fyldt med kolde øl. Øl udvalget var meget varieret og en af nyhederne var Red Wedding fra Fanø bryghus, som Niels valgte at drikke af glaskrus med hank.
Steen prøvede en lækker Hazelnut Brown Nectar fra Rogue, og Anders valgte bl.a. en Session IPA fra Ebeltoft Gårdbryggeri, mens en lille håndfuld blev disset af de øvrige, da de så deres snit til at tage et glas rose – fy fy.
Efter en lille times tid, og et par øl hos VinMedKant, var det tid til fællesspisning og besøgssted nr. 9 Urbania Street Food. Men inden måtte vi lige havde taget et fællesbillede.
Sidste år blev Urbania Street Food kåret som årets udskænkningssted, og øl udvalget var igen meget opløftende. Stort udvalg i flaske øl lige fra Duchesse De Bourgogne til KBS, og bl.a. bryggeriet Åben fra Kolding på fad.
Medlemmer af DØE kunne ved fremvisning af medlemskort få 10% rabat både i baren og diverse mad-boder, som følge af den rabataftale DØE Fredericia indgik med dem sidste år.
Vi havde afsat en god times tid til fællesspisning, og flere nåede også en ekstra øl til dessert. Stemningen var i top, og vi fik råbt 1-2-3 HØJT SKUM flere gange under fællesspisningen.
Nu var vi i den grad klar til besøgssted nr. 10 Old Irish Pub, og her havde vi også lavet en rabataftale med stedet, som gav hele 15% på drikkevare.
Vi var faktisk de eneste på pubben, og der var tre tjenere i baren, så alle fik hurtigt en kold øl. Udvalget var som tidligere og forventet primært Carlsbergs sortiment, hvor de fleste valgte en Grimbergen eller Guinness.
Aftensolen stod perfekt til at sidde ude foran Old Irish Pub, og nyde en kold øl fra fad, mens nogle få valgte at sidde indendøres, og dermed ikke for langt væk fra fadøls hanerne.
Fra Old Irish Pub var der ikke langt til Generalen, faktisk kun 50 m. med desværre var Generalen ikke på kortet i år, da den lukkede d. 31 dec. sidste år, hvor lokalerne blev sat til salg.
Men vi gjorde nu alligevel et lille hold foran Generalen, for at mindes mange gode stunder, både ifm. tidligere Pub Crawls, og ikke mindst vores mange måneds arrangementer igennem årerne.
Næstformanden kunne dog berette, at hvis der ikke snart blev fundet en køber, ville Generalen med stor sandsynlighed genåbne i den kendte, eller i et helt nyt koncept.
Næstsidste sted var Casino Bodega som har været med på kortet i alle årerne, og et af de kendte brune værtshuse i byen, med billige øl, live musik, billiard og lidt røg.
Her kunne man få en kold Black Bird fra Fuglsang for 15,- kr. men de fleste valgte nu en Rød Tuborg, som ved de fleste foregående år.
På vores Pub Crawl i 2017 var der ikke et eneste medlem, som valgte en anden øl end Rød Tuborg, da vi sad i gårdhaven.
Kent og Allan var nu i veldigt godt humør, og valgte her at give en ekstra omgang Rød Tuborg.
Det kvitterede vi alle naturligvis med et 1-2-3 HØJT SKUM, og flere indtog derpå dansegulvet, til tonerne fra bl.a. ”Venner kom og se ….”.
Ruten rundt til byens udskænkningssteder havde snart nået sit mål, som i år var Bræddehytten og dermed besøgssted nr. 12 og det sidste.
Igen et af de autentiske brune værtshuse i byen, hvor facaden blev renoveret sidste år, men indvendig havde intet forandret sig, og forsat kun flaske øl.
Vi var nu igennem det års Pub Crawl rute, men ikke alle havde fået nok af øl og det gode selskab.
Så Lasse tog initiativet og førte os på Qtip - Pool House, hvor han havde sørget for 3 billardborde til fri afbenyttelse. Her blev nydt en øl eller to, inden nogle valgte at sige tak for i aften, mens andre drog videre ud i nattelivet.
Bestyrelsen vil gerne sige tak for et helt fantastisk fremmøde til alle i glade medlemmer, og ikke mindst alle jer der var med for første gang.
Også en stor tak til jer medlemmer som kom fra andre lokalafdelinger, nær som fjern, og valgte at bruge lørdagen samme med os, på vores udvalgte udskænkningssteder.
Juni - Lille Øllets Dag
Traditionen tro blev alle de tørstige medlemmerne i Fredericia budt velkommen i haven hos Mus og Tex lørdag d. 8 juni, til en dag der bød på smagning af mange gode håndbryggede øl.
Niveauet i år var virkelig højt, og hvor der var kælet for det gode håndbryg, med mange spændende øl-stiler og nuancer.
Da formanden var ferieramt, bød næstformanden Robert os alle velkommen kl. 10.
Indledningsvis var der ikke mødt mange medlemmer op, men det ændrede sig heldigvis i løbet af dagen, og på nogle tidspunkter var der rigtig godt fyldt op i havne mellem pavillonerne.
Vejret drillede lidt i løbet af dagen, men det afholdt heldigvis ikke medlemmer fra at deltage, og hygge med hinanden og de gode håndbryg.
Lokalafdelingens hus/have orkester Harpin Wolf and the Black Sheep, kompencerede for de byger der ramte os, og forsangeren Claus trodsede regnen, og gave en solo på mundparpen midt i haven, mens alle medlemmerne søgte læ under pavillonerne.
Til dette arrangement var det positivt, at vi også kunne byde velkommen til gæster fra andre lokalafdelinger. Både fra Middelfart, Kolding, Vejle og så langt fra som Esbjerg havde medlemmere fundet vej til vores håndbrygfestival. Lokalformanden fra Vejle Astrid, ville i år se og smage på Lille Øllets Dag, og fem fra lokalbestyrelsen i Kolding havde også fundet frem til haven i år.
Vores nyvalgte landsformand Klaus Rehkopff og hans kone var også at finde bland de godt 100 fremmødte medlemmere, samt den tidligere brygmester på Indslev Bryggeri og gode ven af vores lokalafdeling Stefan Peter Stadler kiggede også forbi.
Tak fordi I alle kom og deltog i vores hyggelige håndbrygfestival, hvor spændvidden for det håndbryggede øl igen i år var stor. Lige fra de lyse alkohol svage og meget velsmagende øl, til de lækre, mørke, cremede, og lidt stærkere typer (kan vi vist godt sige).
I alt deltog 14 håndbryggere, og i år havde vi givet nogle wildcards til håndbryggere fra vores nabo afdelinger, således deltog Torben, Benny og Peter fra Vejle afdelingen.
Vi kunne i år også møde to håndbryggere fra Fredericia afdelingen, Dorthe fra Smallpot Brewery og Bjarne fra Nanobryggeriet Nordstjernen, som for første gang deltog på vores håndbrygfestival.
Lille Øllets Dag kunne i år byde på intet mindre end 35 håndbryg som medlemmerne kunne smag og stemme på, i konkurrencen om den bedste håndbrygget øl 2019.
Derud over var der nogle få ekstra håndbryg uden for konkurrencen, som bare var med fordi "vi gerne vil lade jer smage lidt mere godt øl", som der blev sagt.
Medlemmerne kunne bl.a. smage på en spændende frisk hindbær øl, to særdeles gode NEIPA, IPA'ere, stærke Russian Imperial Stouts, og ikke mindst flere Belgiske øltyper.
Efter at afstemningen var slut og stemmerne talt op, blev dette års vinder kåret, nemlig Brygværkstedet Depotgården med deres Belgiske Triple som fik hele 12 stemmer.
De vil få overrakt et diplom på årsmødet.
En delt anden plads gik til Peter Lorenzen fra Vejle med hans Black IPA, og en NEIPA fra Fæstningsbryggeriet.
Humøret for deltagere og de fremmødte håndbryggere steg i løbet af dagen, godt hjulpet på vej af lokalafdelingens Søren "Kok" og hans gode medhjælpere Pernille og Henrik, som igen i år havde knoklet i køkkenet.
Ved middagstid kunne medlemmerne tilkøbe en byg-selv-burger, som bestod af grillet pull-pork, og gode hjemmebagte burgerboller, samt lækkert tilbehør- uhm.
Som tak for indsatsen modtog Søren, Pernille og Henrik gavekort til Gin og Snack, og det samme gjorde Mus og Tex for igen at lægge have til.
Bestyrelsen er så glade og taknemlige for, at så mange vil knokle for at dette arrangement, og at vi igen igen igen må lægge beslag på haven på Kampmannsvej.
Også stort tak til Søren for tilberedning af byg-selv-burger, og ikke mindst alle håndbryggere for jeres velvilje til at udskænke jeres elskede håndbryg.
Bestyrelsen og LØD-udvalget vil også gerne sige tak til jer medlemmere der mødte så talstærkt op, det giver os virkelig mod på at fortsætte med at arrangere Lille Øllets Dag. Dermed kan Lille Øllets Dag forblive en fast tradition, så i medlemmere har mulighed for at smage på alle de herlige håndbrygget øl, og derved løbende kan lære mere om både øl i forvejen kender, men også udvide jeres øl-horisont.
Maj - Ølturen til Prag II
Kr. Himmelfartsferien kalder hvert år på øl-entusiasterne fra Fredericia. I år var det 10. gang vores traditionelle udlandstur skulle afholdes, og det kunne næsten ikke være andre steder end Prag, vi skulle til – nøjagtig som på vores allerførste tur.
Første delegation (Tyroler-vognen) bestående af Kim, Robert og Michael, ankom allerede onsdag morgen, hvor de fik prøvesmagt for os andre. De gik selv lidt på opdagelse og fandt en sand Tjekkisk craft beer oase, Beer Club U Kunstatu. Der var godt nok kun tre haner, men rigtig mange forskellige flasker øl fra mikrobryggerier, udelukkende fra Tjekkiet, hvor de bl.a. genfandt den fantastiske K31 (K32) Barley Wine fra vores Hamburg tur.
Ølkortet var yderst interessant øl, og man kunne godt sidde i deres gårdhave i flere timer og nyde de spændende Tjekkiske øl.
Kælderen under denne lille øl oase, findes Prags anden ældste bygning, som er beskyttet af Unesco, og derfor må de ikke indrettet et udskænkningssted i denne gamle kælder, som ellers ville være utroligt stemningsfuldt som øl-kælder.
De besøgte også Prague Beer Museum som viste sig at være noget af en ren turist fælde. Stedet havde over 30 haner med Tjekkisk øl, men de forlod hurtigt stedet, da de fik skænket en mørk Barnard som både duftede og smagte meget syrligt ... Yak.
Næste ankomst var torsdag morgen kl. 8.00, hvor Mus, Tex, Lise og Dan arriverede efter at have kørt hele natten. Lidt senere ankom Birte, Peter, Line og Henrik, der havde taget en overnatning i Burg syd for Berlin og senere kom de sidste ”dryssende” – Merian og Thomas og til sidst Pia, Leon, Ejvind og Jan.
Mus havde igen i år fundet det perfekte overnatningssted til os: U Medvidku – meget centralt beliggende i Prag – og yderst passende byens eneste hotel med eget bryghus, hvilket vi benyttede os flittigt af. Restauranten kan dateres tilbage til 1466. På stedet brygger man bl.a. den berømte X33 beer, der med sine 12,6% er tjekkiets stærkeste øl. Den ligger på egetræsfade i 200 dage. Man brygger også en udmærket Oldgott på 5,2%.
Første møde, hvor næsten hele truppen var samlet var på det nærliggende U Vejvudu, hvor der blev skålet og indtaget turens første måltid. Stedet får – ligesom sidste gang – ikke point for deres optrækkeri på diverse tillæg og kraftigt anmodede drikkepenge. Efterfølgende gik nogen på geocaching, andre på den fantastiske gin-bar Gin og Tonic club, som man finder på gaden Navátilova.
En større gruppe på 9 besøgte U Zlatého Tygra ("Den Gyldne Tiger") som igennem 170 år kun har serveret EN øl, nemlig Pilsner Urquell, som man betaler 30,- CZK for en 0,5 L (10,- Dkr.). Vi var utrolig heldige med at finde et fælles bord, hvor vi alle kunne sidde og nyde et par øl. Det er yderst svært for turister at få en siddeplads, da mange af pladserne er reserveret til de faste stamgæster.
Det er et af Prags ældste værtshuse, og da Bill Clinton besøgte Den Tjekkiske Republik, tog Vaclav Havel ham med ned på dette autentiske værtshus for at drikke øl.
Senere fandt til den belgiske ølbar Gouden Draak Bierhuis, der ligger på Sukenická.
Fredag morgen blev der spist tidligt morgenmad. Skuffelsen lyste ud af folkene, da årets farve på polo- shirtsne blev afsløret. Den var army grøn. Nu havde alle ellers sat sig op til, at vi skulle ud at flashe en ”pang-farve”, som de seneste år. På ryggen var der trykt navnene på de 10 byen vi har besøgt gennem årene – og havde man deltaget, var der et tydeligt V ud for byen. Så er herakiet også manifesteret. Venstre bryst var prydet med DØE Fredericia logoet og på venstre ærme var vort navn trykt, så alle andre og ikke mindst en selv kunne huske hvem man var.
Foran os lå en frisk travetur over Karlsbroen mod Hradcany slottet, hvor kult værtshuset U Cerného vola (Den sorte okse) ligger. Til vores store overraskelse kunne vi alle få siddepladser, hvilket er noget af en sjældenhed, og alle bestilte en 0,5 L mørk Kozel til 12,- Dkr.
Ganske kort derfra – klods op ad Loreta klostret -ligger Klásterni pivovar (Sv. Norbert), som vi naturligvis også skulle frekventere i det dejlige sommervejr. Her brygger man bl.a. en ganske udmærket IPA.
Mere end 100 meter skulle vi ikke gå før Robert fandt den næste øl oase, hvor de solgte craftbeer. Nogle af os fik ved en fejl bestilt en fuldstændig ligegyldig blåbær pilsner, så vi hastede videre.
Vejene skiltes igen, hvor nogen gik på Gouden Draak, mens andre gik på U Cisaru for at få lidt frokost. En virkelig flot og stemningsfuldt restaurant, men som også tog sig betalt for drikkevarene. Dette var den absolut dyreste pilsner urquell vi købte i Prag som kostede 120,- CZK (40,- Dkr.) for 0,5 L, og hele 150,- CZK (50,- Dkr.)Becherovka. Næste stop var U Hrocha ("Flodhesten") som er et lille ikonisk værtshus i Prag, hvor Michael ud over øl, bestilte en lille platte med diverse oste, pølser og en rådden sild, til blot 16,- Dkr.
Der var samling inden fællesspisningen på Absintherie (Jilska), hvor vi fik smagt eller gensmagt Absinth der er ganske vanedannende.
Vi havde – gudskelov – i god tid bestilt bord på Restaurant Brasileiro (Ambiente). Stor var vores fortørnelse over, at vi ikke kunne få det, på forhånd, reserverede bord i kælderen. Det måtte vi naturligvis insistere på, så tjenerne undskyldende måtte flytte rundt på nogle andre selskaber, så vi kunne sidde 17 mand samlet.
Det manglede da bare. Tex måtte senere krybe til korset og tilstå at tjeneren ved reservationen i marts vistnok havde sagt at alt var optaget i kælderen. Men det snakkede vi ikke mere om.
Konceptet på restauranten er, at efter en større forretsbuffet, kommer et sand mylder af tjenere rundt mellem bordene med store spyd med forskellige typer kød, som man får skåret en luns af – og kan i øvrigt fortsætte med det indtil man ikke kan vralte.
Der var lige plads til en Gin og Tonic, så vi frekventerede Frame, der med 150 gins og 30 tonics, var et ganske hyggeligt sted. Igen måtte nogen aflægge Gouden Draak et visit, medens andre sluttede aftenen med en øl eller to på U Medvidku.
Sidste dag i Prag skulle udnyttes til fulde, så vi mødtes på byens vel nok mest berømte værtshus/bryghus U Fleku, hvor vi kunne sidde i den store gårdhave og nyde den lokale mørke lagerøl Flekovsky Tmavy. De fleste spiste også på stedet, uden at det dog var noget at bruge yderligere skriveplads på. Herefter gik vi videre på Beer Club U Kunstatu, der ligger på Retezová, som Michael, Kim og Robert havde fundet om onsdagen. Et rigtigt hyggeligt sted, hvor øludvalget var godt og varieret. Bl.a. kunne man købe smagepaneler, og trods flere valgte denne mulighed, var der ikke mange ”dubletter” i glassene. Nogle stykker af os tog på Gin og Tonic club igen. Man kan naturligvis spise på stedet, men af drikkevarer har man kun Gin og Tonic – til gengæld er der 370 forskellige gin og 50 tonics og et fantastisk drinkskort.
Tjenerne var utroligt vidende om de varer de servede og der var til hver servering en kort præsentation af destilleri, gin, tonic og garnisch og en forklaring på, hvorfor disse var mixet som de var. En fantastisk oplevelse.
Næste morgen var der tidligt opbrud efter morgenmaden, da ca. 10 timers kørsel lå foran os. En stor tak til alle for en rigtig dejlig tur. Det er på tale, at vores 11. tur nemt kunne gå til Stettin i Polen, hvortil der blot er ca. 650 km.
Af tåbelige udtalelser var der sædvanen tro mange. Her et lille udpluk:
Mus: Smager den go’?
Tex: Se Robert, han er ved at tage min kone bagfra (han fotograferede)
Mus: Min er også suttet helt tør
Tex: Hold kæft, hvor var den stiv i går.
Kim: Jeg vil også gerne betale for seks.
Mus: Nu tog han mit sutteglas.
Maj - Bus tur til Mikrobryg fra trekantområdet
Lørdag den 11. maj bød på en unik mulighed for at besøge nogle af trekantområdets mikrobryggerier med bus og all-inclusive i form af kører-øl, snacks, og anden forplejning. (Tak til Robert for super idé og planlægning :-))
32 medlemmer have benyttet sig af dette enestående tilbud, og de blev mødt med Miami Vice og Foxy Brown fra Ugly Duck inden de skulle finde en plads i bussen.
Stemningen var allerede lystig da bus samt deltagere drog af sted kl. 11 fra Fredericia Banegård, og første hurtige stop var Snoghøj, hvor Søren kom ilende til med friske øl forsyninger, så ingen kom til at lige tørst under køreturen.
Ad omveje og efter at have set mere end planlagt af den landlige idyl omkring Birkemose, lykkedes det ved fælles hjælp at finde frem til det første bryggeri på turen - Åben der bød på 2-i-1 smagning.
Bryggeriet Åben:
Johannes som er den ene ejer af bryggeriet Åben bød os velkommen, hvor den anden ejer Philip ikke var tilstede da han var på MBCC øl messe.
Men Johannes havde fået assistance af Rick fra fantombryggeriet Hop Bottle Brewery, og som er den kommende nye brygmester på Åben.
Derfor var der 2-i-1 smagning/bryggeribesøg hos Åben, da Rick ikke selv har sit ejet bryggeri, men for brygget hos andre bryggerier der har overskydende kapacitet.
Meningen var at vi skulle besøge Rick på et udskænkningssted i Vejle, men det gav mere mening at han kom til Kolding, da han efter vores planlægning af denne tur, er bleven ansat på bryggeriet Åben.
Bryggeriet Åben holder til i en længe på Phillips' mors landbrugsejendom. Bryganlægget som vi snart var inde at se, passer som fod i hose med den plads, der er til rådighed. Johannes fortalte, at et par ekstra gærtanke kan godt presses ind, men bryganlægget har den størrelse, det nu en gang har. Det betyder så, at der må brygges 3-4 gange før, at de største gærtanke er fyldte, hvilket tager det meste af en dag – en 12-16 timer!.
Johannes arbejder som landmand, og er nabo til gården hvor Åben har til huse.
Åben har deres eget basis malt som Johannes dyrker på markerne omkring bryggeriet, og som bliver maltet hos Fuglsang.
Åben havde 4 forskellige øl på fad, hvoraf vi skulle smag 3, og man kunne vælge mellem en NEIPA med ananas eller havtorn.
NEIPA (New-England IPA) med laktose på 7,2% - interessant kombination af aroma-humle og sødme.
NEIPA med ananas (púre efter primær gæring) på 8,1% - utrolig juicy øl, og selvfølgelig med en dyb ananas smag.
NEIPA med havtorn (púre efter primær gæring) på 8,1% - denne havde mere bitterhed/modspil som var interessant.
Berliner Weisse med en masse frugt, hindbær og solbær delte vandene. Inkarnerede tilhængere af "sur-øl" / spontantgæret øl var dog vældig tilfredse.
Efter Åben smagningen og besigtigelse af deres bryggeri, rykkede vi ud i det fri på gårdspladsen, i det utrolig fine vejr, hvor vi nød de medbragt sandwich, som Marie og Alex havde sørget før.
Der var sandwich med kylling, og andre med skinke og ost, hertil blev der serveret medbragte Indslev øl, til at skylle dem ned med.
Hop Bottle Brewery.
Dernæst overtog Rick og turen var kommet til den 2. smagning, nemlig øl fra Ricks fantombryggeri Hop Bottle Brewery.
Rick som er fra Holland, fortalte om hvordan han var endt som mikrobrygger i Danmark. Oprindeligt var det uddannelse som førte ham til Danmark, men venskabet med Jonas der var med til at starte øl eventyret, og deres fælles interesse for det gode øl, førte Hop Bottle Brewing med sig.
Jonas og Rich havde en filosofi om at være så økonomisk uafhængige som muligt, og derfor valgt de at få andre bryggerier til at brygge deres øl, frem for selv at skulle investere i bryganlæg.
I dag er Jonas gået ud af fantombryggeriet, og det er kun Rick der kører Hop Bottle videre.
Rick’s nylige ansættelse som deltids brygmester på Åben betyder dog på den korte bane, at Hop Bottle Brewery bliver lagt lidt på hylden. Tanken er at få lavet nogle få bryg om året når tiden tillader det, så det bliver altså forsat muligt at smage på øl fra Hop Bottle Brewery i fremtiden.
De 3 øl fra Hop Bottle var følgende.
Beauty and Beer – en old-school lager fra flaske på 5,2%.
Jungle Juice - fra fad en New-england IPA brygget sammen med Flakhaven på 6,6%.
Hoppy Ambear – en spændende kombination af aroma og bitterhed fra montueka humle kombineret med sødme og karamel, igen fra flaske.
Klokken nærmede sig nu 14 og med det første besøg og to smagninger veloverstået, gik vejen nu i retning mod FriBryg i Børkop, og i bussen blev der nu uddelt nogle chips, så vi kunne opretholde en værdig tørst.
Beer Shoppen.
Undervejs var der til de altid entusiastiske og lidt tørstige sjæle indlagt et surprise stop.
Henrik Feldthaus fra Beershoppen i Kolding havde i dagens anledning omdannet hans bil til et mobilt og veritabelt udskænkningssted, og mødte os i nærheden af motorvejen.
Ølvalget havde Henrik ramt spot on, da vi lige havde været igennem en hel del lyse og frugtige øl, her havde Henrik valgt at servere to lækre Stouts fra England for os.
The Kernel Export Stout på 7,5%.
Breafirst Shake – Imperial stout fra Siren Craft Brew med kaffe og kakao på 9,5%.
Efter en lille halv time i selskab med Henrik og Beershoppen, var det atter tid til at stige op i bussen, for at køre mod Børkop.
Men inden da, havde Henrik lige et par kasser kolde dato øl som han ville sponsorere som kører øl på turen til Fribryg.
FriBryg.
Også i Børkop var der rig mulighed for at betragte den landlige idyl, da buschaufføren rettidigt måtte konstatere, at bussen ikke kunne køre under jernbanebroen. I samråd med altid snarrådige Robert, blev der fundet en alternativ rute og ad omveje indfandt bussen sig hos det lille mikrobryggeri - Fri Bryg.
Brygmesteren Jens Rasmussen tog i mod, og viste os straks vej til fadølsanlægget.Udover fri øl fra hanerne blev der budt på enkelte anekdoter, fx. da FriBryg tømte den lokale Rema for al filter-kaffe, da de akut havde brug for kaffe-ekstrakt til det gode øl!. Kaffeekstrakten i sin rene form var det desuden muligt at smage på senere. Hos FriBryg havde vi aftalt øl ad libitum, hvor der var to øl på fad til høflig selvbetjening.Stout på 6,9%.Doppeltbock på 7,2%.Men ud over disse to øl på fad, hentede Jens og hans medhjælper Martin gladelig øl frem fra kølerummet på medlemmernes ønsker og nysgerrighed.Således smagte vi bl.a. også på en US IPA, den lækre Øl-likør på 21%, og en fadlagret Doppelbock med brett, samt 75% spiritus med kaffe ekstrakt.Under vores to timer lange ophold hos FriBryg, serverede bestyrelsen små ølpølser, og mens nogle fik inspiceret selve bryggeriet grundigt, og andre fik interessante snakke med Jens og Martin, nød nogle også et roligt øjeblik ude i gården med eftermiddagssolen i ansigtet, og en kold øl i hånden.
Klokken nærmede sig med raske skridt 18, og turen gik tilbage til Fredericia, hvor flertallet deltog i et ekstra sidste stop på Street Food, med hyggelig fællesspisning og lidt mere godt øl.
April - Påskefrokost
Lørdag den 27. april afholdte vi for første gang i Fredericia påskefrokost, og svimlende 17 medlemmere havde ud over bestyrelsen tilmelde sig dette nye hyggelige og velsmagende arrangement.
Dette foregik i det Det Bruunske Pakhus's hyggelige rammer, hvor Robert havde sørget for at (bælle)øl stod klar på fad, i form af "Hoppy Easter" aka Hoppy Christmas fra Ugly Duck, da de første gæster ankom lidt i 12.
Efter formande havde budt velkommen, var det tid til påskefrokost menu'en som Marie og Alex havde stået for.
En i sandhed overdådig menu krydret med italienske specialiteter fra deres nyelig rejse til Italien.
Menu'en:
• Hvide sild, røde sild og sennepssild med løg karry, salat, fedt (hjemmelavet) tomater og æg.
• Hjemmelavet tunmousse med rejer og agurk.
• Hjemmelavede frikadeller, rødkålssalat, rullepølse, sky og løg
• Hertil en italiensk anretning med skinke, pølse, tørrede tomater og olivenringe.
• Til dessert oste-anretning med brie, skæreost og potkäse.
Prikken over i'et var dog ikke potkäsen ( gammel ost lagret i rom siden januar 2018 ), men derimod Kuno's kone Tina, som havde lavet en udsøgt dessert til kaffen.
Alt i mens der blev spist, hygget og drukket lidt godt øl, blev der også lige tid til et par festlige indslag. Kragesangen naturligvis, og en til lejligheden udarbejdet påske-øl-quiz fra Hans ( du kan selv teste din påskeøl viden HER ). Vinderen af påske quiz'en blev Ejvind med 9 rigtige ud af 11 spørgsmål, og som præmie vandt han et lækkert sæt øl fra Indselv som bl.a. indholdte en flaske Nothing But Trouble, Wheat Wine og Middelfart Double - Tillykke.
Men vigtigt af alt var der løbende en påskeølsmagning med tilhørende afstemning, som Robert med kyndig hånd styrede.
De 5 påskeøl:
• Ebeltoft Påske IPA 6,4%
• Thisted Bryghus Easter Bock 7,4%
• Willemoes Påske Ale 8,0%
• De Dolle Boskeun 9 %
• Hancock Påskebryg 10,5%
Vinderen af påskeølsmagningen blev De Dolle Boskeun med 93 point, tæt forfulgt af Hancock Påskebryg på 2. pladsen med 92 point. Thisted fik 87 point, Ebeltoft 84 point og på sidste pladsen kom Willemoes med 74 point.
Hyggen og snakken gik lystig indtil ca. kl.19, selv om arrangementet var sat til at slutte kl. 17.00 ( men så var der mere øl ), og hvor de tilbageværende medlemmere hjalp med oprydningen, før de drog hver til sit, nogle enkelte valgte at fortsætte på Sidesporet.
En stor tak til de medlemmere som havde tilmeldt sig denne første påskefrokot, det var tæt på hyggeligt :-)
De korrekte svar fra påske-øl quiz'en finder du under vores UD og SE arrangement fra 2017.
Marts - EUC Lillebælt
Torsdag den 21. marts bød på besøg på EUC Lillebælts nye undervisnings-mikrobryggeri på Teknikervej i Erritsø med deltagelse af hele 52 ølentusiaster.
Efter at Kirsten havde budt velkommen fortalte rektor Lars Hansen kort om formålet med mikrobryg-anlægget: Til brug for procesoperatør-uddannelsen havde man igennem nogen tid haft behov for et produktionsanlæg, hvor kommende procesoperatører kunne prøve kræfter med virkelighedstro procestekniske-udfordringer. Specielt udfordrende er produktionsanlæg til fødevarer med deraf følgende høje krav til hygiejne. Da brygmesteren på Indslev Bryggeri Stefan Peter Stadler pludselig viste sig have tid til at kaste sig over nye projekter, besluttede EUC Lillebælt sig for med sammen med Stefan om at bygge et state-of-the-art undervisnings-mikrobyggeri i Erritsø.
Dernæst begyndte selve rundvisningen, hvor Stefan Stadler fortalte om bryganlægget, herunder nye løsninger baseret på hans erfaringer med andre bryganlæg og de enkelte udfordringer, der dukkede op undervejs. For eksempel, så blev det under første brygning opdaget, at den 4. gærtank var utæt - en håndværker var kommet til at bore lidt for dybt, da et skilt skulle fastgøres. Heldigvis var der taget højde for en sådan situation i form af epoxy-gulv og etableret afløb i i bryggeriet. De små udfordringerne til trods, så var det lykkedes at brygge 3 prøve-bryg, der alle (be)viste bryganlæggets kvaliteter - alle tilgængelige til de fremmødte ølentusiaster til prøvesmagning på fustage:
• En pilsner på ca. 3,5%
• En hvedeøl på ca. 4%
• En NEIPA-inspireret pilsner, tørhumlet med Saaz-humle
Efter endt rundvisning og de 3 første smagninger, var turen kommet til arrangementets 2. halvdel: En miniøl-smagning bestående af yderligere 3 øl fra det franske mikrobryggeri Brasserie de Vézelay, som Stefan er medejer af og konsulent hos. Brasserie de Vézelay gør udelukkende i økologiske øl og etiketternerne har en unik "V"-form, der er en reference til Vézelay og dets historie herunder specielt, at det 2. korstog udgik fra Vézelay i 1146 efter en prædiken i den nærvedliggende benediktinske klosterkirke Sainte-Marie-Madeleine. Etiketternes specielle form viste sig dog at være vanskeligt for standard etiketterings-maskiner at påsætte. En løsning blev fundet, da en tysk producent garanterede, at det skal kunne lade sig gøre, og påtog sig og løste opgaven.
De 3 øl:
• White IPA Vezelay, en behagelig let-humlet India Pale Ale på 5,4%
• Barbe Rouge, en red ale på 5,7% med noter af karamel
• Organic Stout, en afdæmpet stout med god smag af ristede malte på 5,5%
Undervejs med kom Stefan med spændende insigths om øllets nuværende status i Frankrig, der er i hastig fremmarch - Brasserie de Vézelay har derfor udvidet kraftigt det seneste år. Med hensyn til udvalget af øltyper, så er Frankig pt. ca. 5 år bagud i forhold til Danmark og har fx først nu fået øjnene op for en øltype som IPA. Og den er tilpasset til franskmændenes smagløg, så den er afbalanceret og rund og ikke gør nogen fortræd.
Omkring kl. 21:45 var arrangementet slut - enkelte ølentusiaster benyttede dog lejligheden til at fortsættet lidt endnu på Erritsø Bodage.
Februar - Finaleølsmagning
Onsdag d. 20 februar var vi 29 medlemmer samlet til årets finaleølsmagning, hvor vi blandt de 8 kandidater skulle finde hvilken øl som lokalafdelingen i Fredericia ville indstille som årets danske Ølnyhed 2018.
For første gang afholdte vi et arrangement i på Bülows Kaserne, da Generalen jo som bekendt er lukket, og samtlige lokaler på Det Bruunske Pakhus var optaget.
Lokalet var ganske udmærket, men borde og stole opstillingen blev lidt primitivt, da vi måtte supplere med andre lokaler, for at havde pladser nok.
Desuden manglede vi et lille køkken, eller blot en håndvask, men ellers fungerede det helt fint.
Vi lagde ud med en herlig kold velkomst øl fra Ugly Duck, en Amarillo & Citra IPA som tilbage i 2013 blev kåret som årets ølnyhed i kategorien under 6%.
Herefter gik en officielle finalesmagning i gang, og første øl blev præsenteret af Anders Ousen, Pink Fart & Unicorns fra Amager, hvor Anders også gjorde rede for den nye udvælgelsesproces for kandidater til årets danske ølnyhed 2018.
Næste øl tog Henrik Feldthaus fra Beer Shoppen i Kolding sig af, en Schwartzbier fra Bang & Harbo som de kalder Dark Vader. Henrik havde reserveret samtlige finaleøl til os, og kørte turen fra Kolding for at deltage til vores finalesmagning - Vi takker Henrik for indsatsen.
Nr. 3 på stemmeseddelen var Mother IPA fra Coolship Brewing Company, og den tog vores formand sig naturligvis af.
En Black IPA var næste øl i rækken, Dirty Dozen 5.1 - Back In Black fra Small Batch Brewery, som er Bornholms mindste bryggeri. Uheldigvis var samtlige flasker yderst levende, da de alle skummede over, og man så måtte nøjes med 5 cl. i først omgang. Ville man havde de sidste 5 cl. måtte det efterfølgende skænkes fra en rød plast skabelkasse.
Halvvejs i smagningen blev der serveret brezel, pølser og ost, og her havde Henrik en lille overraskelse med til os. En super frisk New Englend IPA fra bryggeriet Åben, og denne Lupulini IPA var lige blevet tappet på flaske ugen før.Fra en NEIPA til den næste, som også var den femte øl i rækken, Hazed & Infused fra Flying Couch. Denne blev formidlet af Robert, og her måtte næstformanden desværre beklage, at der kun var 5 cl. til hver, da den tilgængelige mængde på markedet var yderst begrænset.
Så kom skiftet til de tunge mørke øl, som flere havde ventet længselfuldt på, men inden vi skulle smage den sjette øl, havde Henrik endnu en lille overraskelse med til os.Da vi kun fik 5 cl. af den forrige øl, havde Henrik en nyhed med til os som vi skulle smage på. En kaffe Stout fra Trolden Bryghus med det lange navn “Grumpy Brewer’s Early Morning Wake-Up Kick In The Nuts Dark Jamaican Roast Hipster-Approved Southern Style Molasses Tipsy Barrista Macchiato Coffee Stout”.
Øl nr. 7 var Sort Samo som var "håndbryggernes" Bang & Harbo's anden øl i feltet, og igen var det Henrik der præsenterede denne.Anders tog sig også af den anden Amager øl, Black Nordic Skies, og her kom vi for første gang på 10%. Kuno sluttede af med feltets sidste øl, Blod Sved & Tårer fra Det Lille Bryggeri, som mange havde store forventninger til, men de blev desværre ikke helt indfriet.
Samtlige 29 stemte nu på deres personlige favorit, og herefter blev stemmesedlerne indsamlet, hvor formanden og næstformanden gik afsides, for at tælle sammen.
Resultatet af vores finaleølsmaning kan ses i billedet til højre side, men vinderen for lokalafdelingen i Fredericia blev Dark Vader fra Bang & Harbo med 8 stemmer.
Januar - Tjekkisk ølsmagning
Lokalafdelingen har i flere år nydt godt af, at vi kunne holde arrangementer på Generalen, der desværre lukkede med udgangen af 2018. Det betyder, at vi i 2019 vil prøve forskellige lokaler til vores arrangementer.
I januar var der mulighed for at lære mere om tjekkisk øl i caféen i det Bruunske Pakhus. Og skal jeg lige evaluere lokalet – så er det vældig hyggeligt – men akustikken er elendig. Heldigvis var samtlige 37 medlemmere rigtig gode til at være stille, så vi kunne høre Eliska Hansen fortælle om tjekkisk øl.
Eliska bor i Haderslev og er en rigtig Ølkælling – idet hun sidder i bestyrelsen i lokalafdeling Kolding. Du har nok gættet det – Eliska er fra Tjekkiet og hun har en passion for godt øl. Besøg hendes hjemmeside eliska.dk – så bliver du overbevist. Eliska kommer fra en vinproducerende familie og hun kunne fortælle, at tjekkisk vin er på højde med østrisk. De danske ganer passer bedst til hvidvine fra Tjekkiet.
Til gengæld er tjekkerne gode til at producere pilsnere – både lyse og mørke typer. Men Eliska overbeviste os om, at tjekkerne på mange måder er med på den øludvikling, som vi alle har været vidner til de sidste årtier.
Eliska bød først på en velkomstdrik (Holba) med tranebær og mynte. Det mindende om cider.
Dernæst var der 2 eksempler på tjekkiske pilsnere og det viser, at tjekkerne har rigtig godt styr på denne type. Svijany var en ren og perlende frisk pilsner. Kamenice var et bud på en mere moderne pilsner med 2 typer humle og upastereuriseret og ufiltreret.
Vi skulle ikke snydes for tjekkernes evne til at lave mørke pilsnere. Svijany leverer en mørk pilsnertype med klassisk saaz humle og caramel malte. Det er altså øl, som tjekkerne behersker.
Eliska fortalte om brygprocessen for det klassiske tjekkiske øl som ofte lagres i 3 måneder, da der er tale om undergæret øl ( lager øl ). Hun forklarede også om de tal der stod på etiketterne og deres betydning. Flere af øllene stod der 10,12, 15, 20 og 23 på etiketten, men der var altså ikke tale om alkoholstyrken eller årgangen, men derimod procent plato ( °P ). Procent plato angivelsen bruger man ofte i Tjekkiet frem for alkohol procent, og er et udtryk for vægtfylden ( mængden af forgærbar sukker ) af urten før gæringen startes.
En grov tommelfinger regel er, at 1°P giver ca. 0,5 % alkohol, og for de brygteknisk interesserede vil 10°P indholde ca. 10 g. sukker pr. 100 g. urt.
Så var det slut med traditionerne. Først serverede Eliska en Svijany 20, en imperial pilsner på 9,5%. Alkoholen lod sig ikke skjule og stemningen røg straks i vejret.
Eliska havde udover øl, forsynet bordene med forskellige snacks, og der blev undervejs i smagningen serveret frisk brød med forskellige pølser og oste til.
De sidste øl fra Eliska var fra bryggeriet Pivovar Kamenice. Først en IPA 15 med de amerikanske humletyper Citra og Mosaic, en Pale Ale med Nelson Sauvin og Motueka humle fra New Zealand og til sidst en Imperial Stout på 9,5 %, modnet på egetræspåner.
Eliska viste os, at Tjekkiet har dybe rødder i pilsneren, men vi kan bestemt vente os mere fra Tjekkiet i de kommende år.
2018
December - Julefrokost
39 veloplagte og feststemte medlemmer mødtes til julefrokost på Generalen.
Hvert medlem startede ud med 3 Ølpoletter, som de kunne bruge til at forsyne sig med af fadøl i baren, hvor Michael fra Generalen havde gemt et Gouden Carolus fad, som han satte på for vores skyld - Af Ølhjertet tak !.
I aftenens løb prøvemagte vi et fint udvalg af juleøl, udvalgt til lejligheden og hver kort præsenteret af Alex.
1. Leffe Hiver Winter 33 cl. 6,6%
2. Willemoes Jul 2018 66 cl. 9%
3. Hornbeer Gris(k) 2 75 cl. 9%
4. Colonel Custard’s Christmas ale (Imperial scotch) 33 cl. 9,2%
5. Fur Christmas ale 2018 50 cl. 9,4%
De gode og spændende (jule)øl, gik fint i spænd med julebuffeten, som vi fik leveret fra ??.
For at ingen skulle lide nogen tørst, så havde bestyrelsen som supplement også medbragt øl fra lageret til fri afbenyttelse. Som et ekstra lille krydderi havde Ove medbragt hjemmelavet chilivodka og snaps med alskens krybdyr til de små glas og tørstige ganer.
Snakken og hyggen gik lystigt omkring bordene. I aftenens løb blev det også til enkelte muntre Øljulesange, hvor der tit og ofte blev skålet. Kl. 23 blev bordene ryddet væk og Generalen åbnede for øvrige gæster. Snart efter kom et band på, hvor Ølentusiasterne var godt repræsenterede på dansegulvet. Ved en kl. 1 begav de sidste Ølentusiaster hjemad efter en ganske fornøjelig aften.
November - Pub Quiz
Torsdag den 15. november 2018, havde vi inviteret til en uformel komsammen på den Irske Pub i Fredericia.
Man kunne bare møde op uden tilmelding, og det havde 7 medlemmer valgt at gøre, fra bestyrelsen deltog de to kvindelige medlemmer, og vi blev rigtig vel modtaget på pubben.
Alle købte deres egen øl, Grimbergens juleøl faldt i manges smag denne dag.
Kirsten bød velkommen,hvorefter vi havde en times uformel snak omkring bordene. Vi havde på forhånd bestemt, at vi kl. 20 skullevære med til den gratis pubquiz, der afholdes på stedet hver torsdag.
I dagens anledning var der gjort detekstra ud af spørgsmålene, og de tog alle sammen udgangspunkt i øl, da de vidste, at vi kom.
Der deltog 5- 7 andre grupper, og vi blev delt i to, da der max må være 4 på et hold (dispensation blev givet, så holdet et hold med 5 var OK).
Hold 1- De fem Øller: Annie, Carsten, Ove, Merete og Jacob.
Hold 2 – DØE 1: Kirsten, Torben, Niels og Merian.
Det var gode, spændende og drilske spørgsmål, som kom meget langt omkring. 30 spørgsmål i alt, de fleste med muligheder for at vælge mellem flere svar.
Simple spørgsmål som: Hovedingredienserne i øl, og de svære som f.eks.: Hvor er der først fundet spor af øl i Danmark.
Her var alle i vores to grupper enige om ”Egtvedpigens grav” men der var ikke helt den store enighed om hvor gammel den er Quizzen var delt i to afdelinger, så man kunne nå at købe nye øl i pausen, hvis der var lyst till det, selvfølgeligvar der det, og så vi kunne også få et delresultat.
Det stod hurtigt klart, at vores to hold var rimeligt godt med, men andre hold kunne bestemt også væremed.
Slutresultatet blev at ”de 5 øller” kom på en (delt?????) anden plads og DØE 1 vandt quizzen, 1 point bedre.Så vidt vi lige kunne bedømme måske afgjort på spørgsmålet: Hvad øl hedder i Tjekkiet.Så vi glæder os over at hente gevinsten ved en senere lejlighed, da vi var kedelige og blot nøjes med at nydesejren på en almindelig torsdag aften, så deler vi en flaske spiritus på et andet tidspunkt.
Vi hilste pænt af inden vi gik, gav stor ros til quizmasteren og lovede snart at komme igen.
September - 10 års Gallafest
I anledning af, at det i år er 10 år siden, at lokalafdelingen i Fredericia blev stiftet tilbage i oktober 2008, blev der lørdag aften den 6. oktober afholdt 10 års gallafest. Gallafesten foregik kl. 18 i officersmessen på Ryes kaserne med deltagelser af hele 62 festklædte og feststemte ølentusiaister, herunder gæster fra Odense og Kolding. Det blev til en ganske fornøjelig aften, der med formandens velkomstord – selvfølgelig – indebar "Øl,..., mere øl, ..., og endnu mere øl!".
Efter velkomst-øl på fad i lange baner, Wookiee IPA, Sigtebroad, og Ganz Besonders fra Amager Bryghus, samt Hoppy Christmas fra Ugly Duck, og ikke at forglemme Rød Tuborg, sørgede dansk/polsk tjernerservice i form af serveringsteater-kvartetten afkørsel 56 for aftenens underholding.
Med de dansk/polske tjeneres hjælp lykkedes det gæsterne at kom til bords i nogenlunde ro og orden. Lidt gak-og-løjer blev det selvfølgelig til: Målebåndet kom frem for at sikre, at borddame og bordherre sad lige højt. Og en ihærdig polsk tjener sørgede egenhændigt for, at formanden havde aftenens smukkede tandpastasmil, der selvfølgelig blev foreviget i form at at fotografi!
Udover de 5 øl-haner, var der også en del flaske øl som medlemmerne kunne forsyne sig med. Blåtunge fra Aarhus Bryghus, The Sound of Mosaic fra Viborg bryghus, Ond fra Bevog, Hoppy Ambear fra Hop Bottle Brewery, samt Lazy Larger og Farmhous Ale fra Ugly Duck.
Aftenens lækre 3-retters gallamenu havde naturligvis øl som omdrejningspunktet:
• Til forret: Dampet rødtunge og muslinger med smørsauterede urter, serveret med en øl sauce på Lindemanns, Gueuze. Hertil Lindemanns Gueuze.
• Til hovedret: Ølbraisserede svinekæber, der havde hygget sig et døgn i Limfjordsporter. Hertil fadlagret Limfjordsporter på fad naturligvis ... mindre kunne ikke gøre det, og dermed blev der åbnet for gallafestens sjette hane.
• Til dessert: Chokoladebrownie med rørt is med et hint af barley wine i form af Armager Bryghus Electric Rattlesnæke. Hertil (surprise, surprice) Armager Bryghus Electric Rattlesnæke.
For at eliminiere enhver risiko for, at gæsterne gik og var småsultne, var der også kaffe og kage – faktisk hele 3 kager! Kagerne havde Kunos Tina sørget for og de var i sandhed en fryd for både gane og øje: Printet i fondant var Fredericia Ølentusiasters logo og stemningsbilleder fra forgange arrangementer.
Intet arrangement uden ølsmagning, så det var der selvfølgelig også – i aftenens anledning en vintage en af slagsen.
Takket være en ihærdig indsats af Robert,var det lykkedes at finde hele 7 øl anno 2008:
1. Lindemans Pecheresse, en lambic med pæresaft, der til trods for sine blot 2,5% alkohol faktisk var ganske drikkelig. Og dermed (til dels) gjorde op med, at det kun er mørke og alkoholdstærke øl, der kan lagres.
2. og 3. øl var doneret af Indslev Bryggeri: Hhv. en Indslev Påske Hvede på 6% og Indslev Hvede Bock på 8%. 10 års lagring var dog lige i overkanten og bekræftede, at hvedeøl bør drikkes forholdsvis frisktappet.
4. Bøgedal No. 128 på 5,8% – en traditionel ale – oprindeligt med noter af citrus og mandler, var ganske fin drikkeligt og stadig en positiv overraskelse, selvom den havde mistet lidt saft og kraft.
5. Chimay Grand Reserve 2008, en mørk og stærk, autentisk belgisk trapistøl, der - som forventet - havde klaret 10 års lagdring ganske hæderligt. Noget af fylden og den portvinsagtige smag var dog trådt i baggrunden og den forekom lidt tam.
6. Piraat, en belgisk pale ale fra Brouwrij Van Steenberghe, en smagfuld og humlet øl på 10,5% klædte - til forsamlingens glæde -10 års lagring særdeles godt.
7. og sidste øl var en herlig Barley Wine 2008, som var en venlig gave fra Herslev Bryghus - mange tak for dem!. Det kunne nok ikke komme bag på mange, og vi måtte også blot konstatere, at en Barley Wine er en absolut fremragend gemme øl.
Som aftenen skred frem svar der talrige fornøjelige indslag: Quiz, flere omgang af fællessang og Ølbersærkerne saga naturligvis ledsaget af en lind strøm af øl, som gæsterne hentede ad libitum.
Quizen, som Alex stod for, testede gæsternes viden om de forgange 10 år i Fredericia Ølentusiaster og supplerede fint lysbilledshowet med stemningsbilleder fra alle årene i det tilstødende lokale. Spørgsmålenes sværhedsgrad var tilpas, dog var det en enkelt gang nødvendigt at tillade, at de tilbageværende deltagere alle svarede forkert på et spørgsmål for at en vinder kunne kåres! Da (krudt)røgen lettede stod Mus øverst på sejrskamlen, og kunne nyde sejren og hovedpræmien i form af en trækasse, indholdende fire belgiske øl med 10 år på bagen, akkompagneret med 4 helt friske øl af samme slags ( Leffe 9, Floreffe Blond, Maheur 6, og Rodenbach Grand Gru ). Andre og tredje præmien var ligende sæt, blot kun med 3 forskellige varianter. Michael fik tilmed også en fin trækasse da han fyldte år kl. 00.00, denne trækasse inhold var dog af en lidt anden karakter, nemlig hans favorit øl HOF.
I dagens anledning havde Alex dels forfattet et digt som en kombineret hyldest til Kim Larsen og Fredericia Ølentusiaster; Alex reciterede, og gæsterne sang med på "Blib-Blob"omkvædet. Dels have Alex forfattet en Danske Ølentusiaster i Fredericia 10 års jubilæums sang, der gik på melodien "Højt fra træets grønne top". Den blev sunget af gæsternes lungers fulde kraft suppleret med hyppige "Højt skum"ved afslutningen af hvert vers.
Senere på aftenen reciterede Tex med stor indlevelse 10 års jubilæums-sagaen om Ølbersærkernes [dvs. Fredericia Ølentusiasters] store bedrifter gennem tiderne siden den spæde begyndelse i det herrens år 2008. Dette skete på noget nær autentisk middelalder-dansk til til forsamlingens begejstring. En stor tak til Fredericia Ølentusiaster skjald / saga-forfatter Peter Mygind :-)
( Hele sagaen kan læses her under )
Erling stod for aftenens afsluttende fællessange, hvor han sang for og gæsterne skrålede med på adskillge slagere, herunder en hyldest til Kim Larsen.
Henad kl. 02.00 gik de sidste gæster hvert til sit efter en i sandhed ganske vellykket gallafmest.
September - Øllets Dag
Efter 10 år med Øllets Dag i Fredericia, må de lokale ølentusiaster erkende, at rammerne på Ryes Plads - som man har omdøbt til Humletorvet - er ved at blive for trange. I år stod mere end 60 af foreningens medlemmer klar til at betjene de over 1000 besøgende, hvor man kunne smage mere end 200 forskellige øl fra over 40 danske bryggerier. Dertil kommer de mange både danske og specielt belgiske, polske og tjekkiske øl som de lokale ølforhandlere Vin med kant, BeerShoppen og SuperBrugsen i Erritsø samt Fru Iversen og Eliska serverede.
Der kunne på dagen smages lækkerier fra følgende danske bryggerier: Munkebo Mikrobryg, Frejdahl, The Man Behind, Bryggeriet Refsvindinge, Ørbæk Bryggeri, Trolden Bryghus, Dansk Mjød, Hancock Bryghus, Virklund Bryghus, Grauballe Bryghus, Randers Bryghus, Råsted Bryghus, Wintercoat Beer, Bryghuset Kragelund, Hornbeer, Rise Bryggeri, Gundestrup Bryggeri, Bryggeriet Skands, Midtfyns Bryghus, Skagen Bryghus, Fur Bryghus, Herslev Bryghus, Syndikatet, Thisted Bryghus, Bryggeriet Vestfyen/Willemoes, Ebeltoft Gårdbryggeri, Bøgedal Brew, Vestslesvisk Bryghus, Carlsberg, Husbryggeriet Jacobsen, Holbæk Bryghus, Bryghuset no. 5, Bryggeriet Åben, Skanderborg Bryghus, Hop Bottle Brewery, Amager Bryghus, Fanø Bryghus, Væggerløse Håndbryg, Staarup Haandbryg, Aarhus Bryghus, Klosterbryggeriet og det lokale Fribryg.
Stærkt savnet var naturligvis Indslev Bryggeri og Ugly Duck Brewing Co., der måtte melde afbud i sidste øjeblik.
Efterhånden er Øllets Dag i Fredericia også ved at udvikle sig til et tilløbsstykke for blues entusiaster, for igen i år havde man engageret det odenseanske ”hus orkester” Harpin’ Wolf and the Black Sheep, der også trak mange gæster til.
Som altid kan de besøgende stemme om den bedste øloplevelse. Resultatet af afstemningen bliver først offentliggjort på årsmødet, der afholdes den 25. oktober – men det kan dog afsløres, at man i år er nødt til at give to priser – én til Årets Øl og én til Årets Bryggeri.
På dagen kunne regionsformand Kjeld Jensen afsløre, hvem der i år løb af med den regionale ølpris og det gjorde – ganske fortjent – Øluniverset repræsenteret ved Jonas Rørdam Lassen og Rick Musters – de samme herrer der også står bag Hop Bottle Brewery, der i øvrigt vandt Årets Øl pris i Fredericia sidste år med deres Hop Men’s IPA. Øluniverset gentager sidste års succes festival i Vejle den 9. marts 2019.
Det er vores klare opfattelse, at alle havde en fantastisk dag i år, men af hensyn til både udstillere og de besøgende, skal vi have nogle større rammer – om det så bliver i form af en helt ny placering i byen eller om vi ændrer i stand opbygningerne vides endnu ikke.
Så der skal nytænkes i Fredericia til næste år, som man allerede er fuld i gang med at planlægge. Foreløbigt er der lavet aftaler med over 30 bryggerier og igen en del ølforhandlere.
August - UD&SE
Præcis kl. 10:22 stødte 8 fest-stemte Fredericia Ølentusiaster af sted fra Fredericia Banegård med retning Odense – Svendborg. I Odense stødte Susanne fra DØE Odense til flokken. Og yderligere to medlemmer fra Fredericia stødte til i Svendborg, hvor vi også blev suppleret af næstformanden fra DØE Svendborg Ole. Med højt humør akompagneret af "Kragesangen" i hver en beværtning vi aflagde visit, gjorde Fredericia Ølentusiaster og Svendborg et gensidigt stort indtryk på hinanden!
Første stop på "Børsen". Vi mødtes i Martha-stuen på 1. sal. Efter bestilling af mad og servering af øl - Hancock Cambrinus, som vi fik lov at prøvesmage/sige god for inden servering - kom ejeren Launi forbi og fortale mange gode historier og anekdoter. Dels om Martha-filmen, rummet, dets indretning med diverse sjove detaljer, dels om andre Martha-foreninger i bl.a. Sverige.
I Martha filmen skulle maskinmesteren fremvise total renvasket hænder, før han måtte sætte sig til bords med kaptajnen og resten af officererne. At han der ud over var møgbeskidt var uden betydning. Derfor måtte Danske Ølentusiaster også fremvise Launi helt rene hænder før vi kunne sætte os til bords.
Hos Børsen er der også indrettet en John Mogensen stue, og her fik vi en omfattende beskrivelse af det stor vægmaleri, mens vi ventede på maden blev serveret.
Andet stop kunstbryggeriet "Far og Søn", som holdt ekstraordinært åben for os. Et godt udvalgt af spændende øl blev smagt mens de fortalte om stedet og deres nye projekter, der også indbefattede tonic- og sodavand.
Efter en lille times tid hos Far og Søn, takkede næstformanden Ole af, og resten af gruppen forsatte mod næste vandhul.
Tredje stop "Hansted", et hyggeligt sted i kælderen med et rigtig godt øludvalg og god og opmærksom betjening, der ikke tillader gæsterne at tørste.
Igen blev kragesange fremført på fineste vis, som blev belønnet af stedets bartender med gratis chips, eller også var det bare for at lukke munden på gruppen.
Fjerde stop "Klosterstuen", hvor man kan opleve en diger samling af udstillede grise(!), der er sat op som pynt alle vegne. Det startede med ganske få, som gæster henover årene har suppleret til i dag over 400. Øludvalget var lidt bedre end på de fleste værtshuse og humøret steg lige et par grader hos deltagerne.
En lystig svend fra Klosterstuen viste os derefter hen til "Den høje stue", også et værtshus med autentisk atmosfære og mulighed for at købe lidt mere end to øltyper.
Her måtte gruppe lige lave mandtal, og kunne konstatere, at en enkelt havde valgt at afkorte turen, og nu var på vej hjem mod Fredericia.
Femte stop og aftensmad: "Bella Italia", hvor vi fik fyldt depoterne op igen mens snakken gik så lystigt om det runde bord, vi var placeret ved, at det tiltræk andre gæster og ejerens opmærksomhed! Pudsigt nok det sted, hvor "Kragesangen" blev sunget allermest lavmælt!
Sidste stop "Strandlyst" med livemusik, hvor der også lige var mulighed for en svingom. Strandlyst havde et noget begrænset øludvalg, men næstformanden Roberts skarpe øje, spottede i et køleskab ude i baglokalet, en enlig Albani Citra Wit som kunne virke dejlig læskende efter en tur på dansegulvet.
Desværre måtte bartenderen meddele at denne sidste Citra Wit var gået på datoen, men i en hurtig forhandling, endte den alligevel med at blive solgt. Lidt før kl. kl. 23 brød gruppe op, og begav sig hen til Svendborg banegård, for at tage toget retur hjemad.
Da klokken slog 00.00 i toget hjem mod Odense, blev der sunget op til flere fødselsdagssange for Ove som fyldte 76 år, og som blev fuldt op af kragesangen naturligvis.
På Odense banegård måtte en hurtig stafet afsted, for at proviantere mere øl i 7-eleven kiosken til den sidste strækning mod Fredericia.
Hjemme i Fredericia igen var aller-sidste stop for de standhaftige hos Peter, der på behørig vis fik indviet sin nye lejlighed som ligger direkte over for banegården, og her bød Peter på Whiskey og Gasolin.
Juli - Pubcrawl
18 ølentusiaster var mødt op på den engelske, hvor solen ramte vores glade ansigter.
Efter velkomst fra vores formand, blev der delt kort ud. Som noget nyt i år havde vi ville prøve at spise samlet, så der blev talt sammen og bestilt bord på Cafe Magma. Klokken slog 13.30 og vi begav os af sted.
Allerede ved andet sted på ruten, var der lavet om i planerne, idet at Cafe Rustik ikke var at finde mere. Efter et kort pitstop på Rådhuskroen, gik turen videre til Vin med Kant, her blev vi budt velkommen af Henrik som bestyrer butikken. Efter vi havde valgt vores øl, i et temmelig stort udvalg, blev vi ønsket en god sommer.
Der efter kom vi forbi hos Josef, Klods Hans og Mairs, sidstnævnte sted valgte foreningen at stå for beværtningen.
Så tog vi turen over til Urbania Street Food, et nyt koncept i byen, hvor der er 3 forskellige boder med hver deres slags mad. Hertil kommer der et velassorteret ølkort.
Næste stop lå lige rundt om hjørnet, nemlig Tøjhuset, her summede det med mennesker, idet der skulle til at være jazz.
Vi kunne godt mærke at vi nu var over halvvejs igennem, idet stemningen var løftet lidt, dette skyldes måske at folk trængte til noget at spise.
Næste stop var Cafe Magma, 15 sultne sjæle satte sig til bords. Standart øludvalg, men god mad. Da vi havde spist var vi parate til at trille videre, denne gange til en af de faste steder på turen, Casino Bodega, her blev der som selvvane købt Rød Tuborg i stride strømme.
Brædehytten var næste beværtning, det var dog næsten ikke til at se om de havde åbnet, idet de er ved at renovere facaden, men ind vi kom og hyggeligt var det.
Så gik vi imod nr. 12 på listen, Perhaps, her gjorde vores entre, at vi 4 doblet deres kunder, her var næsten ingen øl at vælge imellem, så de fleste prøvede deres drinks.
Derefter kom debatten i gang om hvad vi så skulle, idet at Old Irish Pub ikke havde åbent endnu efter flytning af deres lokaler. Valget faldt på Pool House, ikke særlige mange øl, men et fin sted med billige drinks, her løb tiden lidt af med os, da der også blev spillet pool samt ølbong.
Efter en kort tur ned under på Qcip, gik turen videre til Generalen, som var sidste stop på dagen. De har et okay øludvalg, vi var på dette tidspunkt 14 deltagere tilbage.
Tak for en hyggelig pubcrawl og på gensyn næste år.
Juni - Lille Øllets Dag
Et af de arrangementer, som Fredericia er specielt kendt for i Danske Ølentusiaster, er vores årlige håndbrygfestival - Lille Øllets Dag. En flok håndbryggere glæder sig som små børn til at præsentere deres bryg for lokale medlemmer af Ølentusiaterne. Tex og Pia stiller som sædvanligt beredvilligt deres have til rådighed for en invasion af op imod 100 lokalmedlemmer under DØE, 10 håndbryggere, et mindre madorgel med Søren Kok i spidsen og det hele orkestreret af husorkestret Harpin’ Wolf & The Black Sheep.
Alt er som det plejer. Bestyrelsen møder tidligt om morgenen, for at få sat pavilloner op, bryggerne møder ind til deres (næsten) faste stand pladser og alt er klar, til at modtage de kritiske medlemmer af Ølentusiasterne fra kl. 10 sharp.
Efter en lang periode med fantastisk sommervejr, havde vejrguderne bestemt, at netop denne dag skulle være skiftedag. Lidt gråt og blæsende – men med sol – og ganske få dråber vand i løbet af dagen, burde vejret alligevel være helt perfekt.
Alligevel var der ikke så mange gæster, som der plejer at være. Hvad pokker kan det skyldes? Øllet var klart, musikken – vores husorkester Harpin’ Wolf & The Black Sheep spillede mesterlig have-blues og Søren KOK havde som sædvanligt overgået sig selv med den klassiske pulled pork burger.
Vi kan love for, at de, der mødte frem, fik en rigtig dejlig dag. Fra flere af gæsterne forlød, at kvaliteten af det lokale håndbryggede øl var støt stigende.
Udvalget af håndbrygget øl var rekord stort i år, med hele 35 forskellige øl, som spændte bredt, lige fra en let og frisk sommerøl under 5% til en voldsom Triple IPA på 13,6%.
Man kunne også prøve øl der var brygget med surdej, en Saison med karry, en sort Imperial Stout med skumfiduser, en BSA med Portvin, og en enkelt håndbrygger Bach Bryg kunne sågar tilbyde gæsterne en rigtig håndpumpet cask ale.
Medlemmerne fik ved køb af smagsglas og poletter, samtidig udleveret en komplet liste over de forskellige øl som var repræsenteret rundt om i haven.
Her kunne man så sætte et kryds ved sin personlige favorit, og sidste på dagen blev stemmerne så talt sammen.
Resultatet af årets håndbryg konkurrence blev vundet af Martin og Kuno som håndbrygger under navnet Pinke Stripe Brewing. De måtte selv dele første pladsen med dem selv, da deres BSA porto og Humletågen fik lige mange stemmer.
De øvrige håndbryggere som deltog på dette års håndbrygfestival var Hype Brewing, Bach Bryg, Brygværkstedet, Ousen Håndbryggeri, Happy Note Brewhouse, By Fuel, Fæstnings Bryggeriet, Lillebælt Bryghus, og Taulov Bryggers.
I år havde bryggerne endda sneget en lille gimmick ind. Efter frokost blev der blæst op til Brew Battle med SMaSH øl.
Alle bryggerne havde kreeret en øl med de samme ingredienser: Wienna malt, Mosaic humle og Liberty Bell humle. Så var der ellers frit spil med vægt, tid og temperatur.
Fæstningsbryggeriet aka Robert vandt kampen med en mørk SMaSH. De andre stod i hvert deres hjørne og mumlede noget om, at Robert havde snydt med malten, for hans øl var jo sort. Det er Wienna malt ikke ?.
Årsagen kan også skyldes manglende fantasi eller evner hos de andre håndbryggere ;-) - red.
Efter arrangementet var slut, blev der ryddet behørigt op – nok mest animeret af, at der trak nogle meget sorte skyer ind over – så det var bare om at få pakket pavilloner sammen, før regnen kom.
Tak for alle gæsterne for en rigtig dejlig dag. Som repræsentant for håndbryggerne vil jeg gentage, at vi glæder os rigtig meget til denne dag – og vi gør alt, for at kæle for gæsterne, så de også får en god dag – og vi glæder os meget til, at høre gæsternes uforbeholdne mening om vores øl.
På gensyn næste år!
Maj - Humleløbet
På årets 13 sommerdag lørdag d.26 maj, dannede området rundt om Madsby Parken igen rammen for et meget bemærkelsesværdigt motionsløb, eller ølsmagning om man vil, alt efter præferencer.
Det var anden udgave af en spøjs aktivitet, der var opstået af et lidt usædvanlig samarbejde, mellem Danske Ølentusiaster i Fredericia og Fredericia Løbeklub, to meget forskellige foreninger.
I år havde vi inddelt de 60 deltagere op i 3 grupper, som forskudt blev sendt ud på ruten rundt om Madsby Parken, for på den måde at komme i mål optrænet samtidig.
Vi startede med en Rød Tuborg på fad i startområdet, da det jo er meget vigtigt med omhyggelig opvarmning.
Ruten var 5 km. lang, og for hver 1000 m. var der placeret en ølpost, hvor man kunne smage på forskelligt herligt koldt øl, som var venligt sponseret af 6 bryggerier.
Men 1000 m. mellem hvert “vandhul”, var på sådan en varm solskinsdag, en udfordring. Derfor havde vi indsat Søren, der i år fik tjansen som “vandbægre”, og cyklede rundt på ruten på en long-john med kolde øl. Således kunne man også få vedligeholdt sin væskebalance, mellem de forskellige ølposter på ruten.
De entusiastiske løber der havde tilmeldt sig 10 km. blev først sendt af sted, og 10 min. senere den ny oprettede 5 km. gå-gruppe, hvor flertallet sjovt nok var fra DØE’er.
5 km. løbe gruppen som også var den største gruppe, blev sendt af sted ca. kl. 13.30, og som indhentede gå-gruppen efter den anden ølpost.
Efter selve løbet blev der grillet pølser, som Slagter Jacobsen venligt havde sponsoreret.
De 60 deltagere fra to foreninger, samt alle de frivillige hjælpere havde et par timers fælleshygge rundt om grillen, hvor der også blev uddelt nogle løbs-præmier, og drukket de sidste slatter.
Igen i år kan vi således konkludere, at Humleløbet 2018 blev en stor succes.
Der skal lyde en kæmpe tak til alle vores sponsorer, uden jeres velvilje og støtte, havde vi ikke kunne gennemføre dette spøjse arrangement.
Carlsberg, FUR bryghus, Ugly Duck, Ebeltoft Gårdbryggeri, Syndikatet, Amager Bryghus, og Sport24, Amstrup Skilte og Slagter Jacobsen.
Maj - Ølturen til Leuven
Det lidt tyndere tyske øl fra sidste års Hamburg tur blev i år atter erstattet af noget solidt belgisk.Og Leuven overraskede positivt. Alle spændende beværtninger lå i behagelig gåafstand fra vort hotel Penta Hotel, som vi i øvrigt varmt kan anbefale. Igen stor ros til Pia for at finde det helt rigtige hotel til os. Kvaliteten af værelserne var i orden og det var priserne og ikke mindst den centrale placering også.
De 830 km. burde kunne tilbagelægges på ca. 8 ½ time. Allerede onsdag tog Kim, Robert og Michael turen til Antwerpen bl.a. til den legendariske øl oase Kulminator. Ingen ved, hvor længe stedet er der, så det kan være at det var sidste chance.
Marie og Alex ville lige forbi Het Anker i Mechelen, inden de sluttede sig til gruppen (og de kørte såmen også forbi Het Anker igen på hjemvejen).
De øvrige deltagere var Pia, Tex, Line og Henrik. Søren, Ejvind, Lise og Dan. Merian og Thomas. Jan og Peter.
Som altid er devisen for turen, at der stort set ingen aftaler er, så man kan ankomme hvornår man vil. Nogle gange går vi alle samlet og andre gange går vi vores egne veje i smågrupper, hvilket er dejligt uforpligtende for alle. Dette af sted kom også, at om lørdagen tog en mindre delegation toget til Bruxelles og oplevede eller genoplevede bl.a. Delerium og Poechenellekelder. Det var også her at Michael kunne konstatere, at Manneken Pis faktisk ikke var i live.
Ved første morgensamling blev dette års polo-shirts udleveret. Rejseudvalget havde i år valgt den meget diskrete farve turkis og sædvanen tro prydede forsiden vort lokale ølentusiast logo. På venstre ærme var trykt trøjeejerens navn og på ryggen var de 9 byer med årstal listet og havde man deltaget i det pågældende års tur, var der sat flueben ud for byen. (Der er stadig 4 der har flueben ved samtlige ture). Robert havde hjemmefra undersøgt alle de gode ølsteder, som han havde lavet et kort over, så det var lige til at gå til.
Nu var vi rigtigt mange steder og fik rigtigt meget godt øl. Derfor bliver blot de mest interessante steder nævnt:
Huisbrouwerij Domus – som dog ikke helt levede op til sit gode rygte, om at være Leuvens bedste ølsted. Michael var så heldig, at der til hans Westmalle Tripel fulgte en happy meal med, burger og pomfritter serveret i en lille fin lyserød plastikkurv.
De Fiere Margriet – voldsomt hyggeligt sted i to etager, hvor ejeren, Alexander, gav os lov til at komme en tur i ølkælderen. Det var nok det sted vi brugt mest tid, og ikke mindst penge. Ved vores første besøg, spottede Michael straks at de havde den ene af hans to favorit øl, Kasteel Cuvée du Chateau, og nåede at lave vakum i hele 4 flasker, inden vi skulle videre ud at spise (NB: Den anden af hans to favorit øl er Carlsberg pilsner).
Sidste aften på De Fiere Margriet blev en lille gruppe på stedet, hvor der var live musik, og vi fik en herlig GT, hvor ginen naturligvis kom fra et af de lokale bryggerier.
M-Cafe (ved Museum) kan også anbefales. Stilen er meget minimalistisk og noget køligt udtryk. Men ejeren af caféen er selv håndbrygger, og brygger i større skala ( 500 L pr. batch ) under navnet Malterfakker, hans Spacelord Cosmic Coffee Russian Imperial Coffee Stout på 9% var virkelig god, og han havde også en lækker Porter med solbær med navnet I want more på 8%, der skulle være noget i retning af en Mon Cheri klon.
De Weerelt – hyggeligt sted på Oude Markt, hvor de dog kom til at servere kamille the til Tex, da han ellers med imponerende flamsk accent prøvede at bestille Tripel Karmeliet.
L-Cafe på Oude Markt 37 skal man absolut besøge. Lille sted som ejes af to unge søstre, som har meget lokalt øl fra Leuven og Bruxelles, bl.a. Brussels Beer Projekct, som laver noget spændende øl, ikke mindst deres Belgiske IPA, som faktisk kom meget tæt på en konventionel IPA.
Café Belge der også ligger på Oude Markt– der selv syntes at deres øl var så imponerende at de valgte at åbne sidst på dagen.
The Beer Capital – med imponerende 20 fadølshaner, men betjeningen var møg elendig. De fik endda to chancer da vi besøgte dem to dage, men med samme lave standart. Første gang bestille f.eks. Merian og Thomas to forskellige øl, da de kom ned til bordet med den ene af de to øl, måtte de beklage at den anden var udsolgt, og derefter gik tjeneren bare. Så sad Merian og Thomas tilbage med en enkelt øl til deling.
På Resturanten Pepe Nero sad vi alle samlet i en større gård terrasse med fuld blus på solen, og uden et eneste lille friskt vindpust. Det var voldsomt varmt, og så gjorde det godt med en Liefmans On the Rocks.
Café Metafoor som vel kan betegnes som et almindeligt dansk brunt værtshus, blev vi modsat hjemme i Danmark, meget begejstret over mødet med en Rodenbach Alexander på fad.
De Blauwe Schuit havde en rigtig hyggelig gårdhave, hvor vi sad og nød en dejlig kold øl, desværre fra en lidt begrænset øl kort. Men vi kunne nyde dem til lyden fra deres påfugl, og under store træer.
Der blev ud over en masse godt øl, naturligvis også konsumeret moulet et frites (muslinger og belgiske pomfritter) samt belgiske vafler og naturligvis belgisk chokolade.
Hjemturen søndag, der blev noget længere end forventet p.g.a. uheld ved Bremen samt vejarbejde, blev naturligvis krydret med et besøg hos Bier Paradijs i Meer (tæt på den hollandske grænse). I dette fantastiske øl supermarked, blev der handlet ind så støddæmperne i bilerne kom på overarbejde.
Næste år forventer vi, at turen går til Amsterdam. Andre kandidater for kommende ture er p.t. : Dublin, Mechelen (Belgien), Krakow (Polen), Stettin (Polen), Düsseldorf og London.
NB: tåbelige kommentarer er der sædvanen tro mange af på en sådan tur – alle er noteret i den røde bog, så vi kan more os over dem på næste års tur. Her er nogle af de bedre: Robert, ville dele sin øl og bad derfor tjenere om et ekstra glas: ”Can I have a clean glass?”. Marie: ”I’m not enig med dig”. Lise: ”Øllen smager nu af karse”. Tex: ”Har du fået en fersken fisk?”.
Tak for en fantastisk god tur.
April - Ølturen til Ricklinger Landbrauerei
34 medlemmer havde reserveret lørdagen til bryggeribesøg i Rickling, som også gæster fra bl.a. Esbjerg havde fundet vej til.
På busturen som startede kl. 10.00 led ingen hverken tørst eller sult. 25 liter Jacobsen brown ale blev tømt inden første stop i Hüttener Berge for at få en lækker sandwich (tak til Marie og Alex) og strække ben-pause.
Ankommet til Ricklinger Landbrauerei kl. 13.20 i herligt solskinsvejr bød junior-brygger Sascha Lämmer os på dansk(!) velkommen og viste os rundt.
Første stop var bryganlægget/kapacitet 1.000 liter og fortællingen om, at bryggeriets er grundlagt af Saschas far Udo. Næste stop den 90 år(!) gamle flaskerenser, der trods en del overfladerust still var going strong, men nu trods alt var på vej på museum. Endelig lager-kælderen og den "nye" – kun 40 år gamle – flaskerenser samt flasketappe-anlægget, hvor meget foregik med håndkraft.
Ingen tysk brew pub uden Biergarten, så selvfølgelig har Ricklinger også det. Ølsmagning af 8 øl blev kombineret med en grill buffet med den altid gode ret, ad libitum/spis hvad du kan.
De 8 øl:
1. Ricklinger Dunkel, "Classic-a-like"på 5%
2. Ricklinger Pils, på 4,8%
3. Rickling Special IPL, India Style Lager, noter fruity humle på 5,5%
4. Ricklinger Märzen, sommerøl på på 5,5%
5. Ricklinger Maibock, påskebryg på 6,5%
6. Ricklinger Pils 2.0, velhumlet pilsner på 4,8%
7. Ricklinger Stout, humle-bitter mørk stout på 5%
8. Ricklinger Rauchbier, røgøl på 5%
På hjemturen sørgede medbragt øl fra lageret for, at væskebalancen blev holdt ved lige, dertil chips og pistacienødder. Efter et lille smut i en grænsebutik, når vi alligevel var af sted, landede vi muntre og oplyste, men også lidt trætte igen i Fredericia lidt over 21.
Marts - Flakhaven/Coisbo smagning
Ca. 25 veloplagte medlemmer var mødt op til en hyggelig aften i selskab med brygmesteren fra Flakhaven i Odense – Peter Schrøder.
Peter fortalte muntert og underholdende om sig selv, og naturligvis om de øl vi smagte i løbet af aftenen. Peters interesse for øl startede som leder af de filosofistuderendes fredagsbar i Århus, og her kom han i kontakt med Den Gamle Bys Bryggerlaug, hvor han fik mulighed for at følge arbejdet med at brygge øl. Senere blev han selv direkte involveret i brygning af øl i lauget, som blev meget vellykket, og hvor han fik stor ros og anerkendelse fra de langt mere erfarne ølbryggere i lauget.
Senere blev Peter uddannet diplombrygger fra Scandinavian School of Brewing, og har bl.a. været ansat på Viborg Bryghus i godt 7 år, samt Bryggeriet Vestfyn, Stauning Whisky, og nu senest på Flakhaven. Ud over at være brygmester på Flakhavens eget bryganlæg, som står mit i Restauranten, er han også brygmester for Coisbo brandet.
Imellem smagningerne fik vi lækkert italiensk pølsebord fra slagter Gregersen. Det var på forhånd aftalt, at Peter skulle præsentere os for 8 øl, og vi smagte:
1) Coisbo Manhattan Dawn 6.5% (flaske)
2) Coisbo Harlem Break 5,5 % (fad)
3) Flakhaven Fynsk Singel malt 6,8 % (fad)
4) Coisbo Smoked beer/Brooklyn Fall 6,2 % (flaske)
5) Indslev Octo Double Neipa 8,2 % (flaske) – en overraskelse, meget svær at få fat i, og vi var heldige at smage de sidste flasker fra lageret.
6) Coisbo no. 15 – Milk Stout ca. 5 %, brygget I Irland (fad)
7) Coisbo no. 7 Barley wine fadlagret øl 12,5 %
8) Coisbo no. 14 Russian imperial stout, Cherry matured 10 % (flaske)
Derudover var vi heldige, at få andre gode smagsprøver i begrænset antal flasker, og vi kunne slutte i god stemning efter en fin aften i selskab med en god fortæller og nogle rigtig gode øl.
Februar - Finaleølsmagning
Torsdag d. 22. februar blev der afholdt finaleølsmagning i Fredericia lokalafdeling på Generalen.
Der var tilmeldt hele 51 medlemmer til vores finalesølsmagning, men ikke alle medlemmer kom fra Fredericia. Nogle af de tilmeldte kom fra både lokalafdelingerne i Kolding, Vejle og Middelfart.
Formanden bød velkommen. Bestyrelsen havde allieret sig med Anders Ousen som kom, og fortalte om udvælgelsen af de ni finalistøl, og om paneludvalgene der havde smagt og stemt øllene i finalen.
Øllene havde vi fået Beershoppen i Kolding til at skaffe til os, og både Henrik og René kom og var, sammen med Anders og bestyrelsen, med til at præsentere finaleøllene.
Henrik fra Beershoppen havde også en overraskelse med til os, en øl fra bryggeriet Åben i Kolding, en frokost Brown Ale på 3,7%, som vi kunne nyde sammen med en Brezel.
Øllene var som bekend opdelt i 3 kategorier, og da sidst øl i hver kategori var smagt, afgav hver medlem deres stemme. Efterfølgende blev stemmesedlerne samlet inde, og formanden talt stemmerne op i hver af de tre kategorier.
Under 4%
Don’t worry Pale Ale, fra Svaneke Bryghus - 10 stemmer
Fur Påskefrokost, fra Fur Bryghus - 26 stemmer VINDER
Økologisk Julefrokost, Hornbeer - 12 stemmer
Mellem 4,1 -7%
Pommiére La Calme Houblonée, fra Svaneke Bryghus - 3 stemmer
Mandarina Man,fra Amager Bryghus 9 stemmer
Kinky Cowboy Texan IPA, fra Ugly Duck - 34 stemmer VINDER
Over 7%
Raw Power, fra Ebeltoft Gårdbryggeri - 16 stemmer
Wilder Flower Batch 500, fra Ebeltoft Gårdbryggeri - 11 stemmer
Trumputkim, fra Hornbeer - 20 stemmer VINDER
Mellem 1. og 2. smagning overrakte David Oxlund, på vegne af Tour de Biere, en gul cykeltrøje, som Søren ”Kok” Pedersen havde gjort sig fortjent til, tilbage i ovennævnte cykelløb i 2016, men som først var kommet hjem nu!. Årets deltager fra Fredericia afdelingen blev præsenteret, og som ny deltager i år er Robert Markussen.
Aftenen afsluttede med, at formanden takkede for en hyggelig aften, og huskede medlemmerne på de næste arrangementer, nemlig d. 15. marts hvor vi får besøg af brygmesteren fra Flakhaven/Coisbo samt vores heldagstur til Ricklinger i april.
Januar - Beertasting in the Dark
På Fuglsangcentret i Fredericia mødte 29 forventningsfulde ølentusiaster op til en speciel aften med titlen ”Beertasting in the dark”. I samarbejde med Fuglsangcentret, der er ejet af Dansk Blindesamfund, havde Fredericia Lokalafdeling arrangeret en aften, hvor der skulle smages på øl i total mørke.
Efter en kort præsentation af centret, blev vi taget i hånden – en for en – af en blind tjener, der fulgte gæsterne ind i det sorte lokale. Og der var sort. Der var intet at se nogen steder. Vi havde fået formaninger om at tage lysende armbåndsure af og slukke mobiltelefoner, så vi ikke blev ”forstyrret” undervejs.
Ved vores plads var der en tallerken med tapas på og i første omgang havde vi hver især travlt med at finde ud af, hvad der stod foran os. Vi fik styr på tallerken, bestik, glas osv. omkring os. Og vi fik også holdt lidt i hånd med sidemanden, når vi kom over på hans/hendes ”felt”.
Det var en helt speciel oplevelse, at spise tapas-anretningen i mørket. De fleste klarede sig ved at spise med fingrene. De få var så gode, at de spiste med kniv og gaffel. Kokken havde sørget for, at der var lidt forskelligt på tallerkenen og det var spændende, hvad det var man puttede i munden.
Undervejs smagte vi 11 forskellige øl. Den blinde tjener kom ind og satte dåserne/flaskerne ved de første personer og så måtte vi selv sørge for at få øllet rundt og få det hældt op i glassene. En finger i glasset – og når den blev våd, så var der tanket op. Dåsen eller flasken gik videre til sidemanden og den blev ikke sluppet, før der var en klar kvittering fra sidemanden om, at den var vel modtaget.
Øludvalget var meget varieret, for at pirre vores sanser mest muligt. Undervejs var der mange vildskud på, hvad vi mon smagte. En IPA blev pludselig til en stout og mørke øl blev skudt til at være lyse. Der var også en frugtøl imellem. Det kunne vi godt smage – men det var svært at ramme, hvilken frugt det var.
Tjeneren kom helt naturligt rundt og spurgte ”skal jeg tage din tallerken”. Imponerende, som han havde styr på det hele. Vi andre anede næsten ikke, hvem vi sad ved siden af.
Efter smagningen kunne vi uden for lokalet se den menu, vi havde spist. Det var en fin anrettet tallerken. Godt at kokken ikke kunne se, hvordan vi havde spist hans fine mad med fingrene.
De 11 øl var også stillet op på rad og række og der var en del, der undrede sig over, at de kunne skyde så meget ved siden af i forhold til øltyperne.
Der var bred enighed om, at det havde været en fantastisk aften og mon ikke Fredericia Lokalafdeling gentager succes’en på et tidspunkt. Ellers er ideen givet videre til andre lokalafdelinger.
Det var tilladt at tage billeder under arrangementet, blot det var uden blitz !
Øludvalget:
1. St. Bernardus - Wit 5,5%
2. Syndikatet - Havfruen 6%
3. Carlsberg 47 7%
4. Fullers - Imperial IPA 10,5%
5. Finch Beer Co - Pig in the Wood 8%
6. Coisbo - Under Cover Sweet Stout 6,3%
7. Fanôme - Saison Pissenlit 8%
8. Lindemands - Faro 4,5%
9. FæstningsBryggeriet - Pumpkin IPA 6,9%
10. Fullers - Brewer's Reserve No. 5 Oake Aged 8,5%
11. Lervig / Hoppin' Frog - Sippin' Into Darkness 12%
2017
December - Julefrokost
34 veloplagte og festklædte medlemmer mødtes i officersmessen på Ryes Kaserne.
Indledningsvis, og i løbet af aftenen, nød vi et fint lille udvalg af juleøl, dels fra vores lager og dels indkøbt til lejligheden. Under middagen fik vi lejlighed til at smage på 6 juleøl, udvalgt særligt til lejligheden:
De er her oplistet i tilfældig rækkefølge
St. Bernardus Christmas Ale
Kapittel Watou Winter
Keerst Pater Special Christmas Bieer
Bush de Noel
Peters Jul fra Grauballe Bryg
Meri Kurisumasu (glædelig jul) fra Randers Bryghus
Gode og spændende øl, som gik fint i spænd med julebuffeten, som vi fik leveret fra kantinen.
Bestyrelsesmedlemmerne præsenterede hver en øl, og som et ekstra lille krydderi bød et medlem på hjemmelavet chilivodka til de små glas.
I år var der et muntert udvalg af øljulesange under spisningen, og en underholdende jule øl quiz blev vi heller ikke snydt for.
Efter middagen var der mulighed for en lille svingom, eller blot en rigtig god snak omkring bordet.
En rigtig fin aften, som vi sluttede ved 1-tiden
November - Indslev crowdfundings
Som I måske allerede har hørt, er Indslev Bryggeri i gang med et større crowdfundingsprojekt, for at renovere et gemt og glemt gæringsloft med åbne gærkar, og dermed at kunne videreudvikle fadlagring af deres øl. I den forbindelse blev vi inviteret til et særligt arrangement for medlemmer af DØE Middelfart og Fredericia.
Anders fortalte om crowdfunding projektet, og afholdte samtidig en eksklusiv ølsmagning for os, med flere lækre fadlagret øl fra Ugly Duck serien. Bl.a. smagte vi Imperial Pumpkin Ale 9,7%, Wheat Wine 10,4% og Nothing but Trouble 12% som er bygget sammen med De Molen.
Vi fik en rundvisning på bryggeriet, hvor vi bl.a. hørte om deres fadlagringsprojekt, samt fik en unikke mulighed for at se hullet i muren på 1 sal. ind til selve crowfundingsprojektets hjerte, og hvad der gemte sig bag.
Du kan læse meget mere om crowdfundingprojekt HER, hvor der også er en video hvor Brygmestrene Stefan og Torben fortæller om tankerne bag hele projektet.
Crowdfunding investeringstrappe:
250,- kr. ”Bryggerelev” 1 stk. 75 cl. fadlagret øl + medlemskab af ’First Taste Club’
750,- kr. ”Brygger” 3 stk. 75 cl. fadlagret øl + medlemskab af ’First Taste Club’ + t-shirt
1.500,- kr. ”Brygmester” 5 stk. 75 cl. fadlagret øl + medlemskab af ’First Taste Club’ + t-shirt
3.000,- kr. ”Direktør” 5 stk. 75 cl. fadlagret øl + medlemskab af ’First Taste Club’ + 1 stk. privat rundvisning (op til 15 personer) + opsætning af messingplade på bryggeriet
November - Juleøl & Mad
Menu'en så således ud, samt de tilhørende smagsøl.
Sild m/ æble, rødbede & Peberrod
10 Hops fra Browar Birbant 5,6% – Polen
Røget Laks m/rygeost
Hans Trapp fra Cervisiam 7,5% – Norge
Kartoffelsuppe m/flødeost
Jule Saison fra Ebeltoft Gårdbryggeri 7%
Ribbenssteg m/rødkålssalat
Hops & Myrrh fra Jopen 7,5% - Holland
Medisterpølse m/grønlangkål & brunede kartofler
Bedstefars Juløl fra Garuballe 7%
Blodpølse med kanel & blåbærsirup
Willemoes Jul 2017 8%
Dadler fyldt m/chorizo & bacon
Ho Ho Ho fra Edga Brewing 9,2% – Spanien
Følgende øl var sat frem som kunne nydes under madlavningen, før vi gik til bords.
Tuborg Julebryg 2016, Lager fra Århus Bryghus, Juleøl 2015 fra Gildet, Ond fra Bevog, og en kasse blandet datoøl Carlsberg/Tuborg.n
September - Humleløbet
Lørdag d. 23 september dannede Madsby området rammen for et meget bemærkelsesværdigt motionsløb. Det var første udgave af en spøjs aktivitet, der var opstået af et lidt usædvanlig samarbejde, mellem to meget forskellige foreninger, nemlig Danske Ølentusiaster i Fredericia og Fredericia Løbeklub.
Solen skinnede fra en skyfri himmel, da starten gik til HUMLELØBET 2017, og der var dermed de bedst tænkelige rammer for, at debuten med HUMLELØBET skulle blive en succes. Alle 51 deltagere kom godt igennem ruten på 5 km, som kunne gennemføres 2 gange for dem, som ønskede at få 10 km i benene. Der var 1000 m. mellem de 5 øl-depoter rundt på ruten, hvor Hornbeer, Munkebo Mikrobryg, Carlsberg, Ugly Duck, Trolden Bryghus og FUR Bryghus velvilligt havde sponsoreret øllet. Dog kunne 1000 m. være ret langt at skulle løbe frem mod næste "vandhul", så det havde vi naturligvis tænkt over, og arrangeret at Carsten "Ivrig" på hans budcykel, cyklede rundt på ruten med kolde øl, til de mest tørstige sjæle.
Efter selve motionsløbet blev der grillet pølser, som Slagter Gregersen havde sponsoreret, og de to foreninger havde et par timers fælleshygge, hvor der også blev uddelt nogle løbs-præmier.
HUMLELØBET blev afviklet i et perfekt vejr, og alt fungerede super godt. Vi vil efterfølgende evaluere på dette første HUMLELØB, og vurdere hvordan det kan udvikles og gøres endnu bedre næste år, hvor vi håber at endnu flere vil løbe eller gå med på spøgen.
Der skal lyde en stor tak til alle vores sponsorer, uden jeres velvilje og støtte, havde vi ikke kunne gennemføre dette spøjse arrangement.
August - UD&SE
Der var hele 15 medlemmere som mødte op på Fredericia Banegård kl. 12.00 lørdag d. 12 aug. og havde valgt at tage med på dette års UD&SE arrangement til Esbjerg. Dermed var det den højeste tilslutning der endnu har været til udflugten med DSB til en ny i denne ganske danske land.
Vi havde været i dialog med Esbjerg afdelingen, og 3 medlemmere derfra bl.a. formanden Jakob mødte os på Banegården i Esbjerg, og de fulgte med hele dagen igennem.
Samtidig havde 2 fra Varde afdelingen også valgt at bruge lørdagen i Esbjerg City sammen med os, da deres eget arrangement måtte aflyses.
Så vi talte hele 20 tørstige sjæle som i samlet flok, vandrede op på Spisestuen som var rutens nr. 1, for at ligge en god bund fra deres lækre buffet. Efter en god times tid, var tiden inden til rutens udskænkningssted nr. 2, 3, 4 .... osv osv.
Vi nåde samtlige 9 steder som vi havde udvalgt ( et enkelt sted to gange ), og havde en super hyggelig eftermiddag/aften, med skønt øl, nyt som velkendt, bl.a. Rød Tubrog fra fad.
Juli - Pubcrawl
Pubcrawl er en fast tradition i lokalafdelingen i Fredericia, som har været i arrangement kalenderen siden 2011, og i år var ingen undtagelse.
Vi har mange udskænkningssteder inden for volden, og igen i år frekventeret vi flere af dem.
På Den Engelske var første sted på vores rute igennem byen. og her blev årets Pubcrawl-kort og de udvalgte udskænkningssteder, hvor den nederste del af kortet samtidig fungere som stemmeseddel udleveret.
Hvert år giver vi hvert udskænkningssted en karakter fra 0-10, hvor 10 er bedst, i følgende kategorier. Øl-udvalg, hygge, betjening og pris, og i år var det Café Mair's som blev årets udskænkningssted.
Juni - Lille Øllets Dag
Traditionen tro den 2. lørdag i juni, afvikles DØE Fredericia's anden store mærkedag, vores egen lille håndbrygfestival, hvor formanden Kirsten igen i år havde sørget for rigtig godt vejr.
Der var 10 håndbryggere med et rigt udvalg af rigtig mange gode og spændende øl. F.eks. en øl med suspekt humle fra netop Pia og Tex's have, og sørme også en mørk øl med et tvist af kokos.
Hele 28 forskellige håndbrygget øl var på programmet i år, og vinderen af årets håndbrygget øl gik til Hype Brewing med deres Black Passion på 11.1%.
Søren vores faste hygge/have kok havde sørgede for at vi igen kunne få noget godt at spise, godt hjulpet på vej af sine super gode hjælpere - Pernille og Henrik.
Billederne her til højre, skulle gerne give et lille indtryk af, at dette var en rigtig hyggelig dag med tid til den gode snak om håndbrygget øl, og gode stunder sammen med glade mennesker.
Vores husorkester Harpin Wolf and the Black sheep spillede og var med til at skabe den gode stemning i løbet af dagen.
I løbet af dagen var der omkring 100 af vores medlemmere forbi haven, og ud på de sene aftentimer sågar 2 politifolk. Men den hurtigt tænkende næstformand, fik sendt dem længere ned af vejen.
Selv om Pia og Tex's have var godt fyldt, var der ingen dyr eller medlemmere som led overlast denne dag, men Bent mistede et par havestole, de måtte give efter for et kraftigt overtryk ( se billede )
Vi ser alle frem til næste års Lille Ølletsdag.
Maj - Besøg på Bryggeriet Fuglsang
Torsdag den 4. maj kørte en bus fra Egeskov Turistfart fra Fredericia med kurs mod i Haderslev. De første 11 glade ølentusiaster steg på bussen kl. 18.00 på banegårdspladsen. De sidste 11 på Erritsø Butikstorv kl. 18.15.
Undervejs blev der til alle serveret ½ liter mørk hvedeøl – sponsoreret af Fæstnings Bryggeriet. Tak for det.
Vi blev budt velkommen af en af bryggeriets faste rundvisere og så derefter en film om bryggeriets historie. Bryggeriet Fuglsang er Danmarks ældste, familieejede bryggeri. Det blev grundlagt af Søren Christian Fuglsang i 1865, og i dag er det hans tipoldebørn, der med respekt for håndværket og råvarerne fremstiller godt, sønderjysk øl. Størstedelen af den malt, som anvendes, kommer fra bryggeriets egne maltfabrikker.
Fordi det er et mindre bryggeri, kan Bryggeriet fremstille specialøl også i små oplag og korte sæsoner for at skabe variation i udvalget. Samtidig er bryggeriet så stort, at man kan være sikker på at få samme høje kvalitet året rundt, år efter år.
Men det er maltproduktionen, som er bryggeriets største forretningsområde. Den samlede årlige produktion på ca. 155.000 tons malt, hvoraf ca. 25 % sælges i Danmark og Nordtyskland, mens ca. 75 % sælges på andre markeder.
Efter filmen om bryggeriet fik vi en rundvisning, og det er tydeligt, at bryggeriet er vokset ved knopskydning, for der er mange forskellige årstal på de forskellige bygninger.
Da rundvisningen var overstået samledes vi igen i gæstelokalet for at smage på bryggeriets mange forskellige øl. I flæng skal nævnes Black Bird på 4,8 %, Hvid Bock på 7,6 %, Pilsner på 4,8 %, Ding Dong på 7,6 % og Early Bird på 5,5 %. Dertil masser af chips og saltnødder.
Da vi sagde farvel ved 22-tiden, fik vi alle udleveret en gaveæske med 8 forskellige øl og 2 flotte glas. Ikke mærkeligt, at stemningen var helt i top på turen hjem til Fredericia
April - Øl & Trivsel
Tirsdag den 25. april troppede 35 glade ølentusiaster, inkl. bestyrelsen, op på Generalen til den noget utraditionelle smagning ”Øl og Trivsel”.
To fra Odense afdelingen Susanne Henneberg, og næstformanden Thomas Kent Madsen var blandt de fremmødte.
For de fleste ølentusiaster er der jo som sådan ikke noget nyt i, at øl = trivsel, men vi skulle alle blive meget klogere, for trivsel er mange ting, og vores hjerne er en noget mærkelig størrelse.
Formand Kirsten bød velkommen til arrangementet og overlod hurtigt ordet til foreningens næstformand, Robert, som informerede nærmere om aftenen og præsenterede vores foredragsholder, Louise Opprud Jacobsen, som indtil for nylig var ansat i Innovation Lab.
Louise fortalte at vi selv kan påvirke vores hjerner til at føle mere glæde. Hjerneforskningen fortæller, at vi kan ændre vores hjerner permanent, så vi bliver gladere og dermed trives bedre, og har samtidig vist hvorfor trivsel er så vigtig for os.
Louise forklarede endvidere, at vores glæde består af 3 elementer. 50% af vores glæde er medfødt og dermed genetisk bestemt, 10% består af vores livsomstændigheder (øl-lager), og 40% vores lykkefriværdi, som vi kan træne og have indflydelse på.
Træner du din glæde systematisk, kan du hæve dit glædesniveau permanent lovede Louise, og dermed udnytte du din lykkefriværdi, som igen øger din personlige trivsel.
Under Louises meget spændende foredrag om den menneskelige hjerne, nød vi 10 forskellige øl. Det lykkedes på glimrende vis Robert og Louise at få foredraget koblet til øllet, som alle kunne relateres til et specifikt emne, geografisk sted på jorden eller et universitets forskningsresultat.
Obama American Pale Ale på 4,8 % fra Ugly Duck.
Steelhead Extra Staut på 6,5 % fra Mad River Brewing.
Mongo IPA på 8,5 % fra Port Brewing.
Farmhouse Gose på 4,3 % fra Brew by Numbers.
Punk IPA på 5,6 % fra Brewdog.
No Cow on the Ice på 4,9 % fra Mikkeller.
Censored Copper Ale på 6,7 % fra Lagunitas.
Den sorte pensel på 8,0 % fra Humleland.
Ryan and the Beaster Bunny Farmhouse Ale på 7,0 % fra Evil Twin.
Hoppy Feet IPA på 7,0 % fra Clown Shoes.
Efterspurgte links:
Marts - Mikkeller-smagning
Tirsdag den 7. marts kunne formand Kirsten byde 29 forventningsfulde ølentusiaster velkommen til foreningens eksklusive Mikkeller-smagning. En særlig velkomst til Lukas Marmer Hohwü, som er manager på Mikkeller Bar Aarhus og som på overbevisende måde forestod smagningen. En meget vidende ung mand ud i øllets verden.
Midtvejs i smagningen fortalte Lukas på opfordring lidt om Mikkeller. Det blev startet i 2006 af MIKkel Borg Bjergsø og Kristian Klarup KELLER. Allerede året efter trak Kristian sig ud af bryggeriet, som så blev videreført af Mikkel alene.
Det, som i sin tid startede som et lille mikrobryggeri, er i dag en stor koncern med bl.a. eget bryggeri i San Diego i USA og barer, restauranter og salgssteder i mange byer over hele verden. Og navnet Mikkeller (med tryk på første stavelse) er blevet kult og kendt af alle ølnørder. Der er masser af yderligere oplysninger på http://mikkeller.dk/.
Vi smagte på følgende herligheder:
- Mikkeller San Diego – Descendents på 7,3 %. En herlig IPA med kaffe.
- Mikkeller No Thanks Given på 5,9 %. En afbalanceret sur øl.
- Mikkeller San Diego Sister Uklar på 6,8 %. En helt friskbrygget (februar 2017) IPA og just fløjet ind fra San Diego.
- Mikkeller Big Worse BA Red Wine på 12,0 %. En voldsom ting lavet på rødvinsfade.
- Mikkeller Warpigs Black Ivory på 8,3 %.
- Mikkeller Spontantripleblueberry på 10,0 %. Igen en fin sur øl.
- Mikkeller Stella 5 på 16,4 %. Igen en voldsom og alligevel velsmagende øl.
- Phantom Vanilla Shake på 43,0 %. En herlig, 4 år gammel rom som en værdig afslutning på en super smagning.
Under smagningen blev serveret saltstænger, flutes og ølpølser. Efter smagningen blev der handlet øl til den helt store guldmedalje.
Mht. til yderlige køb henviste Lukas til Mikkellers webshop på https://shop.mikkeller.dk/ og Mikkeller Bottle Shop Aarhus, Skt. Knuds Torv 7 – 9, 8000 Aarhus C.
Mikkeller Bar Aarhus’ adresse er Jægersgårdsgade 61 st, 8000 Aarhus C.
Februar - Finaleølsmagning
Tirsdag d. 28 feb. blev der afholdt den lokale finaleølsmagning i de tre kategorier med ialt 9 kandidater.
Der var 32 tilmeldte til finaleølsmagningen som foregik på Generalen, og det var igen i år Feldthytten ala' Henrik Feldthaus fra Beershoppen, der leverede finaleøllene.
Desværre kunne vi ikke smage på Røgøl fra Det Lille Bryggeri, da en yderst beskeden batch mængde på 135 L total, var årsag til, at den ikke kunne skaffes.
Henrik havde dog som erstatning en Røgøl fra Krenkerup med, så vi ikke blev snydt for en røgøl, og samtidig kunne tælle 9 forskellige smagninger.
Under smagningen blev der serveret friske Brezel, samt ølpølser og chips.
Kategori 0 – 4,0 %:
• Fur Julefrokost / Fur Bryghus / 2,7%
• Politikeren / Syndikatet / 2,7% (VINDER)
• Røgøl / Det lille Bryggeri / 3,9%
Kategori 4,1 – 7 %:
• Jacobsen Porter / Jacobsen / 6,5% (VINDER)
• Kong Henrik / Hornbeer / 5,0%
• Madagascar / Thisted Bryghus / 6,5%
Kategori 7,1 og derover:
• Jack & Beer / Thisted Bryghus / 8,0%
• Julegris(k) 2 / Hornbeer / 9,0%
• Willemoes Jul 2016 / Vestfyen / 8,2% (VINDER)
Januar - Vestslesvigsk Bryghus
Danske Ølentusiaster Fredericia afholdt tirsdag den 17. januar årets første ølsmagning, ”Der er noget i luften”, hvor vi skulle smage på danskfremstillet, spontangæret øl fra Vestslesvigsk Bryghus. Arrangementet foregik på Generalen.
Et lidt snævert arrangement, men alligevel var der tilmeldt godt 31 glade ølelskere. Formanden, som havde pådraget sig et halsonde, bød meget kort velkommen og ønskede godt nytår, hvorefter hun overlod ordet til næstformanden for en nærmere præsentation af aftenen.
De 10 øl, vil skulle smage, blev med humor præsenteret af brygmester Hans Lautrup Nørgaard fra Vestslesvigsk Bryghus. Vi smagte på følgende, spontangærede øl:
Ø Knastør Æblecider på 4,5 %.
Ø Håndspålagt Grønbær på 5,0 %.
Ø Håndspålagt Rosmarin på 5,5 %.
Ø Ubesmittet Rug på 5,3 %.
Ø Håndspålagt Sullerup Kræge på 4,5 %.
Ø Vestslesvigsk Jul på 5,0 %.
Ø Locus Dei på 5,5 %.
Ø Håndspålagt Te på 4,6 %.
Ø Ubesmittet Havre på 6,0 %.
Ø Ubesmittet Tønde på 6,0 %.
Midtvejs i smagningen blev der serveret en lun saltkringle, en såkaldt Brezel. Mange fik på en god måde provokeret deres gængse opfattelse af øl.
2016
December - Julefrokost
Der er jo tradition for, at DØE Fredericia hvert år i december inviterer til julefrokost. Således også i år. Lørdag den 3. december mødtes derfor godt 40 ølelskere i officersmessen på Ryes Kaserne kl. 18.
Efter en velkomstøl satte man sig ½ time senere til de pænt julepyntede borde, og formanden kunne byde velkommen og informere lidt om slagets gang, hvorefter man gik i gang med kasernens dejlige og traditionelle julemenu.
Under hele samlingen var der til fri afbenyttelse rigeligt med de såkaldte ”bælleøl”, hvoraf skal nævnes Tuborgs julebryg, Ugly Christmas og Hoppy Christmas fra Ugly Duck, Julehvede og Frederiks Jul fra Indslev Bryggeri og Julebryg fra Gildet.
Og så skal det da nævnes, at Carlsberg v/Carsten Olesen havde sponsoreret 2 fustager á 25 liter – nemlig en Jacobsens Baobab og en Jacobsens Fourcount. Eriksens Vinhandel sponserede 2 kasser Gildet Julebryg, og Billunds Boghandel samt The Old Irish Pub gav sponsorgaver til vores øl-quiz.Tak for det.
Under indtagelsen af julemenuen præsenterede hvert bestyrelsesmedlem en dansk smage-juleøl – nemlig Jule IPA på 7,0 % fra Beer Here, Zomta Claws Stout på 6,3 % fra Ølværket, Triple X-mas på 8,3 % fra Ølæværket, JuleSæsonen på 11,0 % fra Humleland, Santas Little Helper på 9,1 % fra Mikkeller samt La Santa Muerte Imp. Stout på 10 % fra Amager Bryghus.
Det skal da også nævnes, at en af foreningens trofaste medlemmer havde 3 hjemmelavede snapse med – den ene flaske indeholdt slanger og skorpioner, men hvis man abstraherede fra det, smagte den egentlig ganske godt, om end stærk.
Der blev selvfølgelig også sunget julesange, ligesom der sædvanen tro blev gennemført en quiz.
Det blev igen igen en særdeles munter aften, hvor der ikke manglede noget. Det skulle da lige være taxier, da man skulle hjemad.
Bestyrelsen ønsker alle medlemmer og deres familier en glædelig jul og et godt nytår.
November - Jule-vintersmagning.
Vel besøgt arrangement med 43 deltagere, hvor der blev serveret meget spændende og godt øl, i høj kvalitet.
SPØ drengene Danny og Martin tog os gennem samtlige smagninger, og havde en bred og dyb kendskab til samtlige øl, samt øl generelt.
Der blev i pausen serveret en let anretning med brød, ost og pålæg.
September - Øllets Dag
At blive større og større er ikke nødvendigvis lig med større succes, men det er nu svært at få armene ned efter Øllets Dag i Fredericia. Aldrig før har man kunne smage så mange forskellige øl: 175 af slagsen var der at smage, så der var ingen, der måtte gå tørstige hjem fra Humletorvet.
Man kunne bl.a. smage øl fra Bøgedal Bryghus, Carlsberg/Brooklyn, Coisbo Beer, Dansk Mjød, Ebeltoft Gaardbryggeri, Bryggeriet Frejdahl, Fur Bryghus, Gildet Bryglaug, Grauballe Bryghus, Gundestrup Mejeri & Bryghus, Herslev Bryghus, Hornbeer, Indslev Bryggeri, Husbryggeriet Jacobsen, Munkebo Mikrobryg, Randers Bryghus, Bryggeriet Refsvindinge, Raasted Bryghus, Skagen Bryghus, Bryggeriet Skands, Thisted Bryghus, Trolden Bryghus, Ugly Duck Brewing Co., Bryggeriet Vestfyen, Virklund Bryghus, Wintercoat og Ørbæk Bryggeri.
Ud over de mange danske bryggerier, deltog Eriksens Vinhandel med det amerikanske bryggeri Lagunitas. BeerShoppen i Kolding havde i år to stande. Den ene med de syrlige øltyper Gueuze og Lambic, som har sit helt eget trofaste publikum og den anden stand med en række andre lidt sjældnere øl fra både danske og udenlandske bryggerier. SuperBrugsen i Erritsø havde premiere på deres egen Erritsø Brown Ale og øl fra Grauballe Bryghus.
Vi plejer gerne have lave mindst én anderledes bod, hvor vi sidste år havde den skotske bar samt ”ekstrem øl-baren”, havde vi i år lavet en ”Jul på Torvet” bar, hvor man kunne komme i julestemning og samtidig smage godt både dansk og belgisk juleøl.
De lækre smagsprøver fra Ostergaard i Middelfart, var meget populære – ligesom der også var trængsel hos Slagter Gregersens bod, hvor der bl.a. blev langet mange ribben sandwich over disken.
Blues orkestret Harpin' Wolf & The Black Sheep sørgede, igen i år, for den rette musikalske stemning.
På dagen havde vi ikke mindre end 43 hjælpere (iklædt DØE Fredericia forklæder samt tossede hatte), men vi må se i øjnene, at næste år må vi op på minimum 50 hjælpere, så de folk der står på standende, også kan få mulighed og tid fri til at smage på det gode øl. Så det skulle glæde os at høre fra dig, hvis du har lyst til at være med som hjælper næste år.
Samtlige af de tilstedeværende bryggerier i år, har givet tilsagn om også at deltage i Fredericia til næste år som bliver lørdag den 2. september 2017.
Der blev udleveret 1300 glas, så vi vurderer at vi har haft ca. 1500 gæster på dagen. Da vi registrerer og belønner (med ekstra poletter) de medlemmer af Danske Ølentusiaster, som viser deres medlemskort ved info-standen, ved vi at knap halvdelen af vores lokale medlemmer enten deltog som hjælpere eller gæster. Vi kunne også konstatere, at vi havde besøg af ølentusiaster fra Vejle, Kolding, Middelfart, Varde, Odense og Esbjerg. Der blevet tegnet 15 nye medlemskaber på dagen.
På gensyn til Øllets Dag 2017 – lørdag den 2. september.
August - UD&SE
Lørdag d. 6 august 2016 tog 10 (11 lidt senere på dagen) glade og tørstige medlemmer med toget mod Odense, for at udforske det odenseanske værtshusliv. Robert havde lavet et kort med stemmeseddel, men der var ikke fastlagt en rute, så vi tog det bare som vi havde lyst til.
Efter en hyggelig togtur med medbragt ”proviant”, vandrede vi først med Chr. 4-tal, hvor vi nød et par kolde øl, som vi hver især valgte ud fra det pæne udvalg af både fadøl og flaske øl, de havde. Derefter var det tid til frokost, som vi indtog på Burger Anarchy, hvor de havde de bedste burgere, og hvor vi kunne få Lagunitas øl, og det var noget der faldt i god jord.
Vi havde en aftale med Odense ølentusiaster om at mødes med dem på Carlsens kvarter, og der var dækket op til os med glas og en kande øl, og formanden for lokalafdelingen var der, og tog i mod os.
Efter at have hygget os der en times tid, gik vi videre ud i Odense, hvor vi bl.a. besøgte Ryan´s og Tipsy Toad Pub. Aftensmaden delte os, da nogen ville have sushi, og andre ville have grill-mad, så vi mødtes kl. ca. 22 igen på Chr. 4 tal, for at slutte dagen af med en øl, før vi tog toget hjem efter en dejlig dag.
Juli - Pubcrawl
Juni - Lille Øllets Dag
Lørdag d. 11/6-16 afholdt foreningen den årligt tilbagevendende begivenhed – lille øllets dag- i Pia og Tex’s have, hvor lokale håndbryggere kommer og har medbragt noget af det gode øl, de har brygget til lejligheden.
Således også i år, og denne gang var der 9 håndbryggere, der deltog. Ca. 100 medlemmer havde valgt at besøge arrangementet hen over dagen, og traditionen tro kom vores ”husband” Harpin’ Wolf og spillede for os i løbet af eftermiddagen.
Søren ”kok” havde, endnu engang, lavet dejligt mad, nemlig ”skubbet gris” (læs. pulled pork) med tilbehør, og det faldt endnu engang i god jord hos det øldrikkende folk.
Denne dag havde solen valgt at skinne, og temperaturen var lun, og det var helt perfekt vejr til sådan et havearrangement, så der blev drukket øl, hygget, snakket, hørt musik og pjattet…… til den store guldmedalje.
Der blev også fundet en vinder ud fra de stemmesedler der kom retur fra medlemmerne:
på 3. pladsen: I røg og dam fra Lillebælts Bryghus
på 2. pladsen: Snuff Quadrople fra Bach Bryg og
på 1. pladsen: Sct. Bernadus fra Depotbryggerne.
Stort tillykke til jer alle, og tak til jer og de andre håndbryggere, der deltog.
Husk næste arrangement er Pub-crawl. Vi mødes lørdag d. 2/7-16 kl. 14. på pubben. Ingen tilmelding bare mød op. De kommende arrangementer kan ses på hjemmesiden.
Maj - Bestyrelsens favorit øl.
Torsdag d. 26. maj var der mødt ca. 31 medlemmer op, incl. 5 fra bestyrelsen, til dette arrangement som blev afholdt i Det Brunske Pakhus.
Formanden bød velkommen, og kunne fortælle at Claus Markussen har ”afmønstret” bestyrelsen, pga. nyt arbejde, der tager meget af hans fritid. Vi ønsker ham god vind, og takker for hans tid i bestyrelsen, og håber, at han kan få tid til at komme til nogen af foreningens kommende arrangementer. Som nyt medlem i bestyrelsen har vi fået Merian Thomsen, som har indvilliget i at prøve kræfter med bestyrelsesarbejdet. Velkommen til Merian, vi glæder os til at arbejde sammen med dig i bestyrelsen.
Hvert medlem i bestyrelsen skulle præsentere 2 favorit øl, det vil sige, at Clauses 2 øl udgik, og da Merian lige var indtrådt i bestyrelsen, lod vi hende præsentere de 2 øl Kuno havde valgt (han var fraværende). Med så mange øl havde bestyrelsen besluttet, at der skulle lidt fast føde til. Valget faldt på en pølseanretning fra slagteren i Kvickly i Middelfart, og hold da helt op, det var godt, og faldt i god jord hos de deltagende. (Husk lige det store øludvalg der er i Kvickly i Middelfart, det er et besøg værd).
Efter lidt panik i bestyrelsen, da det gik op for os, at et medlem, der ikke kunne deltage, havde ”glemt” at levere sin 2 øl, måtte vi improvisere. Da der var kommet lidt ro på, fik vi den første øl på banen, som bestyrelsen havde valgt fra pakhusets bar, i stedet for de 2 manglende.
1. øl: Erdinger, hvede øl. (valgt af bestyrelsen)
2. øl: Jacobsens Brown Ale, 6,0% (Kunos øl) (præsenteret af Merian)
3. øl: La Trappe Dubbel, 7,0% (Kunos øl) (præsenteret af Merian)
4. øl: Tripel Karmeliet, 8,4% naturligvis serveret sammen med en lun croissant (Kirstens øl)
5. øl: Brasserie Le Fort, 8,5% (Robert)
6. øl: Røgøl, 5,7% (Bent)
7. øl: Duchesse De Bourgogne, 6,2% (Peter)
8. øl: Leffe Royal, 7,5% (Kirsten)
9. øl: Trobadour Westkust, 9,2% (Robert)
10. øl: Hanssens Oude, 6% (Peter)
11. øl: Black Magic Women, 10,0% (Bent)
Efter at have spist anretningen og drukket det gode øl, var det tid til at afslutte arrangementet.
Formanden bad medlemmerne holde øje med hjemmesiden mht. kommende arrangementer, og huskede på, at det næste arrangement er lille øllets dag, lørdag d. 11. juni fra kl. 10-17 i Pia og Tex’s have, som vi plejer.
God sommer.
Maj - Ølturen til Gent
Danske Ølentusiaster on tour Belgien - Gent 2016
Overskriften kunne også have heddet: Jagten på det forsvundne bryggeri – (herom senere).
Kærligheden til det gode belgiske øl gjorde, at vi atter og for 4. gang valgte en belgisk destination. Gent turen var så populær, at nogle simpelthen ikke kunne vente og måtte af sted allerede weekenden før. Og da nogle også ville køre om natten, blev intromødet for turen henlagt til om mandagen, hvor de fleste mødte op hos Damm’erne med gode belgiske dråber som vi nød i fællesskab. Vi blev enige om, at konceptet var som det plejer: Der er intet koncept – folk gør og går som de vil, ønsker man fællesskabet søger man det, ønsker man at besøge nogle kulturelle steder eller andet, gør man det. Således fuldstændigt afslappende og uforpligtende for alle. Der blev naturligvis også læst op fra ”The Book”, der følger os på turene, hvor øl oaserne bliver noteret og tåbelige kommentarer bliver foreviget. På dagen fik vi også udleveret vores polo-shirts. I år havde vi valgt en diskret hi-viz gul farve, med vort logo på fronten, på ryggen var listet samtlige 7 byer vi har hærget og var man med på turen, var der et √ ud for byen. Vi har 4 medlemmer som har ”pladen fuld” og har været med på samtlige ture, således er herakiet på turene også fastlagt. Der var naturligvis også trykt navn på det ene ærme, så vi kunne huske hvad vi hed, og var man med for første gang, var der trykt ROOKIE på det andet ærme. Altså dem der skulle servicere de øvrige deltagere. (Denne regel plejer nu at ryge af fløjten under turen).
Som nævnt kørte første bil (Marie, Alex og Torben) allerede søndag, hvor de bl.a. var en tur rundt i Holland og nåede også et misundelsesværdigt besøg på Het Anker.
Onsdag aften kørte bil nr. 2 (Pia, Tex, Søren, Robert og David) med ankomst kl. 05.00 i Gent. Torsdag morgen mødte deltagerne fra bil nr. 3 (Pia, Leon, Jan og Kim) samt bil nr. 4 (Birte, Peter, Linda og Henrik) hos Damm’erne til morgenmad, hvor vi naturligvis også fik vores traditionsrige morgenmads øl Tripel Karmeliet, som blev ledsaget af spontan morgensang.
Som nævnt havde deltagerne i de to første biler været i gang det meste af dagen, da vi andre arriverede kl. 17.00. Efter en velfortjent velkomst øl eller to begav vi os ud for at lede efter resten af flokken. På vejen stødte vi ind i Trappistenhuis, et rigtigt godt øl sted, hvor jeg selv for første gang smagte den amerikanske Trappist Spencer. Gensynsglæden var stor, da alle var samlet på Nestor, hvor vi fik spareribs ad libitum, og vi fik efterfølgende frekventeret nogle af den smukke by Gents gode ølbarer, men vendte retur til hotellet relativt tidligt, thi en hård dag ventede næste morgen. Årrrh jo, så var vi lige forbi Trappistenhuis inden det var putte sove tid.
I fornuftig gåafstand af vort hotel skulle bryggeriet Gentse Gruut ligge. Vi ventede til klokken skulle blive 11, hvor de åbnede og begav os i rask trav, forventningsfulde i sind og med tørre ganer mod Gente Gruut. Skuffelsen stod malet i vore ansigter da vi nåede frem, blot for at konstatere at bryggeriet var lukket. Den oplysning måtte skylles ned på Marimaim. Her kunne man fortælle, at bryggeriet var flyttet, men man vidste ikke hvortil. Kursen blev derfor sat mod det indre Gent, hvor vi startede med en smuk sejltur på byens kanaler. Ombord fik vi serveret et glas koldt Gulden Draak. Se det kunne kanalrundfarten i København lære en del af. Oplevelsen af den smukke by med de mange flotte kirker og katedralen, blev ikke mindre af at temperaturen lå på 25 grader.
Vores meget meget gule polo-shirts vagte nogen opsigt blandt byens indbyggere, og det var behageligt nemt, at spotte de øvrige deltagere endog på lang afstand.
Det mest berømte ølsted i Gent er Waterhuis aan de Bierkant hvor der er 14 fadølshaner og 130 flaskeøl at vælge imellem – og dertil osteklodser med stærk sennep.
Den næste øl oplevelse vil gå over i historien, ikke nødvendigvis p.g.a. det gode øl (vi fik Le Fort og Guinness Belgium) men p.g.a. stedet. t’ Velootje har ikke meget lys, til gengæld var der en udpræget ”duft” af tjære. Rengøring har aldrig været med i ejerens overvejelser og ned fra loftet hang alverdens skrammel meget tæt d.v.s. rustne cykler, potter og pander. Ejeren sad udenfor - langskægget med sivhat, t-shirt og nogle alt for korte men farverige og storblomstrede shorts. Sådanne ”skæve” steder er fantastiske at opleve.
Frokosten blev indtaget på Aba-jour med udsigt til kanalen. Også her var masser af godt øl at få, bl.a. drak nogle af os god Geuze og pigerne fik bl.a. Chouffe Coffee.
Et andet godt ølsted er Dulle Griet som vi besøgte flere gange og efterhånden fik vi et langt ”stamtisch” i den fjerneste afkrog. Masser af dejligt øl. Man så bl.a. Rookier sidde og lappe Westvleteren 12 i sig.
Lørdag fortsatte jagten på det forsvundne bryggeri. Torben havde fået opsporet adressen, og sørme om det ikke var samme dag kl. 11, at bryggeriet genåbnede i de nye lokationer. Vi hastede mod destinationen, hvor ingen lokale overhovedet kunne være behjælpelige. Ved ankomsten kunne vi blot konstatere, at det i hvert fald ikke var kl. 11 men ”måske” kl. 15 at de åbnede. Der var lidt for meget ”manjana” over de belgiere, så vi blev enige om en øl – eller to - på t’Einde, der også er rated rimeligt højt på Ratebier.
Frokosten blev indtaget på torvet i form af ”nypressede” pommes og Leffe fra en flot ”Leffe-camper”. Herefter begav vi os til St. Jorishof – et ualmindeligt flot sted – i flere etager. Det var som at træde minimum 100 år tilbage i tiden. Fra en stor hall hang masser af anskudte halve dyr og holdt øje med, hvad vi drak. Spisesalene på de øvre etager, var nærmest som at træde ind i et museum.
Men vi skulle jo også være kulturelle. Det var der så en lille flok der meldte sig til, hvor de besøgte den imponerende Sct. Bavon’s katedral, som det tog 300 år at opføre. Andre måtte så tage den sure tjans med at besøge The Glengarry. Ejeren Bob Minnekeer har selv smagt 11.000 whiskys og har skrevet adskillige bøger om whisky. Hans koncept bestod i, at man valgte en øl fra sortimentet, og så havde han udvalgt en whisky som matchede øllen. Et sjovt koncept, som vi naturligvis prøvede et par stykker af. Jeg selv med Mort Subite og Kasteel Donkel. Den dyreste whisky han havde i baren kostede 12.000 Euro.
Vi måtte lige en tur forbi Dulle Griet igen. Tex og jeg fik bl.a. en Dulle Griet Max. En fornuftig kolbe med 1,2 liter øl, hvor jeg skulle aflevere den ene sko, for at få lov til at drikke af kolben. Kom jeg tilbage med en tom, men hel kolbe, kunne jeg få min sko tilbage.
På Trollekelder nød vi det dejlige vejr udenfor – for eget vedkommende i selskab med den italienske Trappist Tre Fontaine, hvilket jeg synes er en større oplevelse end Spencer.
Nå ja, og så lige forbi Trappistenhuis for at sige god nat.
Søndag formiddag var der afsked med denne dejlige by og nogle dejlige mennesker. Alle var vist lige et smut forbi Bier Paradijs – et stort øl supermarked i Meer, lige før den hollandske grænse, hvor de sidste Euro skulle fyres af, og der blev provianteret belgisk øl i stor stil. Chaufførernes evne til at pakke en bil, stod virkelig sin prøve.
Tak til alle for en helt igennem fantastisk tur.
Snakken på turen er naturligvis gået om, hvilken by der næste år skal pryde vores trøjer. Det lyder til at Amsterdam er et rigtigt godt bud.
Slutteligt plejer vi jo at offentliggøre de mest sjove udtalelser fra turen og Pia løb i den grad fra alle andre med førstepladsen:
Pia: Er det ikke ham John Heick (det skulle have været Kjeld Heick)
Peter: Pia, kan du ikke tage et billede? – Pia: Ta’ hvem?
Pia: Jeg har kun en lille Bush og den er ikke krakkeleret endnu.
Jan: Tex, du snakker for dine løg.
Mus: Jeg mistede min overbalance.
Linda: Dypper du hele klodsen i sennep?
Birte: Du skal være aktiv, ellers får du ikke noget.
Pia: Du er ikke min rookie.
Pia: Du kan sidde i et halvt hul.
Peter: Hov, hov, det er jo ikke sodavand.
David: Hvad der sker i Gent, må ikke blive kendt. (Hvortil Søren kvitterer): Hvad der sker i David, bliver i David.
Tex: Cheese moustache.
Højt skum
Rejseklubben
April - Øl-Cocktails
Torsdag den 28. april mødtes små 30 forventningsfulde ølentusiaster kl. 19.00 på Fredericia Maskinmesterskole til en for øltosser noget speciel smagning. Desværre mødte de 2 bartendere også først kl. 19.00, idet de var blevet forsinket, men så kunne vi jo ved selvsyn følge deres mange forberedelser – der er i sandhed mere arbejde med at mikse cocktails end at servere øl.
Efter en grundig information om øl cocktails gik vi i gang med smagningen.
Den første var en ”Lager Margarita” bestående af
* 4 cl. Tequila,
* 2 cl. Cointreau,
* 1,5 cl. Limejuise,
* 1 cl. sukkersirup (50 % sukker + 50 % vand),
* halv saltkant på glasset og
* pilsner.
Den anden var en ”Stormy Viking” bestående af
* 3 cl. Mørk rom,
* 3 cl. ginger beer,
* 1,5 cl. Limejuise,
* 1 cl. Sukkersirup og
* Brown Ale.
Den tredje var en ”Dark Wood Flip” bestående af
* Brown Alle,
* 4,5 cl. bourbon whisky,
* 1 cl. fortyndet ahornsirup (3 dele vand + 1 del sirup),
* 1 æggeblomme og
* 2 skvat Fee Brothers Whisky Barrel Aged Bitters.
Det var helt mærkeligt at være til smagning og så drikke af cocktailglas. Det blev en udmærket aften, hvor alle vist kunne fornemme, at der er flere volt i cocktails end i vores ”normale” øl.
Efter smagningen var vi flere, som lige måtte på Perhaps for at få en ”rigtig” menneskeøl.
Opskrifter kan ses HER
Marts - Øl fra Flandern
I formandens fravær var det vores idéudvikler, Robert Markussen, som kunne byde de 39 glade ølentusiaster velkommen til vores smagning af øl fra Flandern. En særlig velkomst til de nye medlemmer. Han gav derefter ordet til Robert de Raeymaekers fra Den Belgiske Ølmand.
Ølmanden takkede for velkomsten og oplyste straks, at han ikke selv bryggede øl og derfor var blank indenfor det felt, men – som han sagde – så ved jeg en masse om de enkelte øls og bryggeriers tilblivelse og historie.
Han sagde endvidere, at de øl, han helt bevidst havde valgt, ikke lige var de øl, som man normalt forbinder med belgiske øl.
Vi smagte på følgende, herlige øl:
· Seef Bier på 6,5 %.
· Oerbier på 9,0 %.
· Geuze Boon på 7,0 %.
· Hopus på 8,3 %.
· Martins Pale Ale på 5,8 %.
· Guinness Special Export på 8,0 %.
· Duvel Tripel Hop på 9,5 %.
· Kasteel Rouge på 8,0 %.
Ølmanden fik fra start skabt en god stemning, og hans fortællinger om øl og bryggerier – som netop ikke var øltekniske – var morsomme og meget informative. Og han var god til at cirkulere rundt imellem bordene og tale med alle.
Da den sidste øl var nydt, var der virkelig gang i salget af øl, idet han solgte de smagte øl for kun 20 kr. pr. flaske (referenten købte for 280 kr.).
Den Belgiske Ølmand har altid ca. 100 belgiske øl i butikken, og hans data er: Østergade 14, 5874 Hesselager, 2873 0400, denbelgiskeolmand@gmail.com, www.den-belgiske-olmand.dk.
Et virkelig godt arrangement, som mange gav udtryk for.
Februar - Finaleølsmagning
Onsdag den 24. februar mødtes ca. 40 forventningsfulde ølentusiaster fra Fredericia på maskinmesterskolen for at dufte til og smage på de 10 finalister i kampen om at blive ørets danske øl nyhed 2015.
Der var 5 finalister i hver sin kategori – nemlig op til 6 % og over 6 %. De herlige dråber blev præsenteret af bestyrelsen samt Henrik Feldthaus.
Da smagningen var overstået og afstemningen talt op, blev resultatet som følger:
Op til 6 %: Nr. 1 og suveræn vinder Charlies Cool Porter fra Hornbeer, nr. 2 Golden Eye fra Ugly Duck Brewing Co., nr. 3 Hjemstavn – Dansk Ale fra Munkebo Mikrobryg, nr. 4 Boston fra Thisted Bryghus og nr. 5 Thagaard fra Thisted Bryghus.
Over 6 %: Nr. 1 Russian Imperial Stout fra Midtfyns Bryghus, nr. 2 Batch 1000 fra Amager Bryghus, nr. 3 Limfjords Porter Lakrids fra Thisted Bryghus, nr. 4 Frejdahl Roulv fra Bryggeriet Vestfyn og nr. 5 Elskerinden – Dessert Stout fra Syndikatet.
Husk at gå ind på http://www.ale.dk/ og deltag i afstemningen. Der kan stemmes indtil mandag den 29. februar.
Januar - Besøg på Indslev Bryggeri
Danske Ølentusiaster Fredericia havde fredag den 22. januar inviteret til et besøg på Indslev Bryggeri fra kl. 19 – 22.
Første bølge af tørstige ølvenner steg kl. 18.30 på bussen ved banegården, og anden bølge indtog bussen kl. godt 18.35 på Erritsø Butikstorv. Den store bus var så også fyldt helt op med over 50 forventningsfulde ølentusiaster.
Der er jo lang vej fra Fredericia til Indslev Bryggeri, så bestyrelsen havde sørget for, at alle kunne nyde en god flaskeøl på turen. Chaufføren var så venlig at køre en lille omvej, således vi kunne få tømt flaskerne.
Vel fremme blev vi budt hjertelig velkommen og delt i 3 hold, hvoraf det ene hold startede med smagning af bryggeriets formåen. De 2 andre hold kunne i stedet følge en rundgang i hele ølfremstillingen – suppleret med fri porter fra et lille fadølsanlæg. Holdene roterede, således alle kom det hele igennem.
Smagningen af bryggeriets velsmagende ølprodukter var voldsom, idet de dejlige flasker kom som haglbyger, så det varede ikke længe, før stemningen var i top.
Det var derfor også en særdeles munter bus, som ved 22-tiden kørte fra bryggeriet mod Fredericia. Alt i alt et meget vellykket og velbesøgt arrangement.
2015
December - Julefrokost
Foreningens traditionsrige julefrokost fandt sted lørdag den 5. december fra kl. 18.30 på Fredericia Maskinmesterskole i Købmagergade.
Formanden bød de glade og forventningsfulde ”øltosser” velkommen og udtrykte håbet om, at vi ville få nogle fornøjelige timer sammen.
Det kulinariske var igen blevet overladt til soldaterhjemmet, og det var godt, og der var rigeligt: Hvide sild med karrysalat, fiskefileter med remolade, blodpølse, grønlangkål, julekål, frikadeller, rødkål, medister, risalamande m.m.
Under spisningen smagte vi på 5 belgiske juleøl, som på skift blev præsenteret af bestyrelsens medlemmer. Vi smagte en Christmas på 7,4 % fra Slaapmutske, en Tsjeeses på 10,0 % fra De Struise Brewery, en Verhaeghe Christmas på 7,2 % fra Verharghe, en Vicaris Winter på 10,0 % fra Dilewyns, og en Winterkoninske på 8,3 % fra Kerkom.
Imellem disse herlige drikke var der Sneøl fra Tuborg, Blålys fra Albani samt Rød Aalborg ad libitum. Ikke underligt, at stemningen hurtigt steg eksponentielt.
Efter spisningen havde vi 2 konkurrencer, hvor der var mulighed for at vinde masser af præmier. Den første konkurrence var en blanding af musik og generel viden, hvor de 3 borde konkurrerede mod hinanden. I den anden skulle hver enkelt afprøve sin viden om øl – der var for hvert spørgsmål 4 svarmuligheder.
De mange præmier var velvilligt sponsoreret af Super Brugsen i Erritsø, Eriksens Vinhandel, Vinoble, Salon Heidi, The Old Irish Pub, Billunds Boghandel og Fredericia Vinhandel. Tak for det.
Et fint arrangement sluttede ud på de små timer.
November - Juleølsmagning
Ved 19-tiden, onsdag den 18. november invaderede ca. 55 glade og for-ventningsfulde øltosser Generalen for at tage del i årets juleølsmagning.
Den nyvalgte formand, Kirsten Samsøe, bød velkommen med en særlig velkomst til de fremmødte, nye medlemmer, som hun håbede, vil føle sig velkomne i vores midte.
Hun gav derefter ordet til Danny Brockhoff, Taulov Bryggers – en af vores egne medlemmer – som havde påtaget sig at stå for smagningen.
Danny gik uden de store dikkedarer og med høj og tydelig stemmeføring direkte til sagen, da vi jo skulle igennem hele 9 herlige juleøl. De kom i en lind strøm i denne rækkefølge:
• Amerikansk IPA på 7,7 % fra Taulov Bryggers
• Christmas Ale på 9,4 % fra Fur Bryghus.
• Christmas Ale på 10,0 % fra St. Bernadus.
• Insanely Bad Elf på 11,2 % fra Ridgeway Brewery.
Tisse- og rygepause
• Rodenbach Grand Cru på 6,0 % fra Rodenbach.
• Julebryg på 8,0 % fra Gildet Bryglaug.
• Bush de Noel på 12,0 % fra Dubuisson.’
• Stille Nacht på 12,0 % fra De Dolle Brouwers.
• Juledessertøl på 14,0 % fra Holbæk Bryghus.
En virkelig flot sammensat menu af Danny, som på glimrende vis fik de forskellige ”retter” serveret.
Da vi var kommet til vejs ende, kunne det konstateres, at lydniveauet i lokalet var steget betragteligt.
Som en af de kvindelige deltagerne sagde: ”Hvor er det dog dejligt at være sammen med så mange, glade og positive mennesker”. Og hvor har hun dog ret.
Vi ølelskere forstår virkelig at more os på den rigtige måde.
Tak til Generalen for igen at give os husly, og tak til Danny for en fin smagning.
September - Øllets Dag
August - UD&SE
Lørdag d. 15/8 var vi en lille flok på 6 medlemmer (Henrik, Robert, Peter, Hans, Robert og Kirsten) der mødtes på Fredericia Banegård og tog toget til Aarhus for at afprøve de århusianske beværtninger. Der var lavet en ”løs” rute/liste over de steder, der kunne være interessante at besøge; men der var åbent for andre forslag, så der kom også et par andre, ind som vi besøgte. Vi blev enige om, at vi vil give point fra 1-10 hvert sted, vi besøgte lidt lig det, vi bruger på vores pub-crawl.
Efter en hyggelig togtur, ankom vi til Aarhus, og det første sted vi besøgte var Peter Gift. Et hyggeligt sted, men der var lige før, vi kom til ulejlighed, da de fleste borde var reserveret; men vi fandt dog et bord. De havde et fint udvalg af ø,l og på et tidspunkt kom ejeren af stedet til vores bord og stod og snakkede med os, han synes det var dejligt, at vi kom helt fra Fredericia for at besøge dem, og så bød han på en bitter, måske Arnbitter. Der blev taget billede af os, som de ville have på deres Facebook side. Point 5.
Det næste sted, vi besøgte var Die Kleine Bierstube. Det var tæt på at være hyggeligt, sikke et sted. Da vi kom, var der en der sad ved baren og drak en øl og læste avis. Så da vi kom 6 mand høj (læs: 5 hankøn og 1 dame og ja - det var næstformanden!) var det lige før trunten bag baren var ved at løbe af pladsen. Det var hendes første dag på job, så hun fik lige sin ilddåb. De havde et godt udvalg af øl, men hun havde ikke helt styr på hvor de forskellige øl var og hvilke glas, der skulle bruges til hvilken øl, men hun fik al den hjælp, hun havde brug for af os, så det blev en fantastisk oplevelse. Det var lige før, at vi ville blive der, for der var meget øl og et godt spisekort. Point 7,5.
Så gik turen skråt over gaden til Golden Lion, et ok sted, men ikke så meget at fortælle om det. Point 5.
Efter besøget på Golden Lion var vi ved at trænge til noget mad, og vi tog en hurtig afstemning om, hvor vi skulle spise, og det blev på………….Die Kleine Bierstube. Her fik vi en tiltrængt frokost og lidt mere øl.
Næste stop var Cockney Pub, hvor der var en fint ølkort, men bartenderen var ikke særlig dedikeret - nærmest lidt ligeglad; men der var hyggeligt, og ølkortet var godt. Her måtte Hans give op, og valgte at tage hjem, så nu var vi en mindre pæn flok, der fortsatte. Point 6.
I samlet trop gik vi mod Fermentoren, som er hyggelig og har et fornuftigt øludvalg. Point 8,5.
Nu prøvede vi at finde Fairbar. Det var ikke så nemt, og dem vi spurgte på gaden, var heller ikke helt med på, hvor den lå, og GPS’en var heller ikke helt opdateret, så efter at have ledt lidt (i øsende regnvejr) fandt vi Fairbar. Meget hyggeligt sted. Point 7.
Da vi gik videre for at finde det næste sted på listen, kom vi forbi et sted hvor døren stod åben og musikken strømmede ud, og her på AnnaLises Pub annoncerede de med, at man kun få et kongesæt for kr. 25,00. Det var en rigtig knejpe/stamværtshus med træ på væggene og godt tilrøget, og en nordatlantisk befolkningsgruppe var pæn repræsenteret her. Vi fik et kongesæt hver ( en Ceres og en Arnbitter) og bang…. så stod der en omgang øl til os på bordet fra nabobordet. Det var ikke så tit, de havde besøg af så mange ”ikke stamgæster”. Vi delte dog lidt ud af øllene, for vi skulle jo også videre; men vi fik da også tid og mulighed for at danse lidt her, bl.a. til Bamses Venner’s: Venner kom og se…….. på utallige opfordringer fra Robert. Point 4,5.
Nu var vi nået til det sidste sted, vi besøgte. Det var Ris Ras Filliongongong…Det var et hyggeligt sted, hvor der blev røget vandpibe bl.a.. Der var et godt udvalg af øl og en hyggelig stemning. Point. 6,5.
På vej til banegården var det tid til at finde et sted at spise, og det blev på Mackie’s, hvor vi fik pizza, og nu var der et par stykker som var tjenelig til at komme hjem, så vi fulgtes alle 5 til toget og var hjemme i Fa. kl. 00.12 efter en dejlig og hyggelig dag i Aarhus.
Juli - Pubcrawl
Lørdag d. 11/7-15 var der et sted mellem 24 og 25 mødt op på pubben til det årlige pub-crawl. Der blev udleveret kort/oversigt over de steder vi havde planlagt at besøge samt stemmeseddel til at bedømme øludvalg, betjening, hygge og value for money hvert enkelt sted, for det er jo ikke bare for sjov vi drager rundt!
Vejret var lidt fugtigt da vi startede, men det varede ikke længe før det enten blev tørvejr eller også bemærkede vi bare ikke hvis det regnede.
Alle var i godt humør, og snakken gik lystigt. For at holde styr på tiden og for ikke at miste nogen undervejs havde bestyrelsen allieret sig med mister feeeeeem minutter, nemlig Råbert(læs Robert) som når der var ca. 2 minutter til vi skulle videre til det næste sted, råbte: feeeeeem minutter, så INGEN det pågældende sted var i tvivl om hvornår vi skulle videre, heller ikke dem som ikke skulle med os.
Det var som altid en hyggelig eftermiddag/aften. Nogen forsvandt undervejs andre holdt ud til den bitre ende.
Vi gik følgende rute:
Den engelske.
Eriksens Vinhandel.
Rådhuskroen.
Hos Josef.
Klods Hans.
Havfruen.
Kahytten.
Café Mums.
Café Meirs.
Generalen.
Alte´r (havde lukket da vi nåede der til)
Café Rustik.
Bræddehytten.
Casino Bodega
Skæve Thorvald (havde ikke åbnet endnu da vi kom, så vi sluttede af på Pubben).
HS Kirsten
Juni - Lille Øllets Dag
Maj - Øltur til Brügge
Endnu en belgisk by stod for ”erobring” af DØE Fredericia, som var af sted på vores 6. øl-tour.
Torsdag, før Store Bededag, var der samling hos Pia og Tex, hvor der, vanen tro, blev indtaget morgenmad og drukket et glas ”morgenmadsøl” Tripel Karmeliet og ønsket hinanden en god tur. Traditionen byder sig også, at tåbelige udtalelser fra sidste års tour bliver genopfrisket fra ”The Book”, der altid følger os på vores udenlandsture. 4 godt stoppede biler med tørstige og forventningsfulde fredericianere var således klar til de ca. 900 km mod Brügge. Det blev tidsmæssigt, en længere tur for nogle - end for andre. Vejarbejde og trafikuheld på turen gjorde deres til, at sidste bil ankom ved hotellet omkring kl. 23. På det tidspunkt havde deltagerne i de først ankomne biler, allerede været ude at smage på de fantastiske belgiske dråber. Pia havde igen booket et rigtigt godt og centralt beliggende hotel: Floris Hotel Karos Bruges.
Vel vidende, at deltagerne fra de øvrige biler var begyndt at indtage Brügge, skulle vi, som ankom med de sidste biler, også smage lidt på Brügge. Vi endte derfor på et lille ualmindelig hyggeligt sted, der vel nærmest kan betegnes som en belgiske pendant til en after-ski bar, høj stemning og med fuldstændig vanvittig og uforståelig musik, som vi til sidst også sang med på i vores egenartede, til lejligheden anlagte, jysk-flamske dialekt.
Konceptet på vores øl-toure er, at der ikke er noget koncept. Man kan gå hvorhen man vil, man kan gå selv, gå i mindre - eller større grupper, og man kan støde til og fra, som man har lyst til. Er man til kulturelle oplevelser, er der altid mulighed for det i de byer, vi besøger.
Hele flokken var kun samlet på de første to steder på hele vores tour. Beretningen her afspejler derfor udelukkende de steder, hvor referenten har bevæget sig.
Tiden var knap i Brügge, og der var meget, der skulle nås, så der var næste formiddag samling på De Zandloper, hvilket vi døbte ”tangloppen”. Det viste sig dog at det betød ”timeglasset”. Hvilke øl vi fik smagt på turen, vil være fuldstændig uoverskuelig at opremse – og sandsynligvis også umådelig kedelig læsning for de, der ikke har været med. Men vi kan dog sige, at det var ikke meget, der ikke smagte rigtigt godt – og det med procenter, det kan de altså i Belgien, så deres øl har en helt anden dybde, end når man f.eks. er på tour i Tjekkiet.
Brügges stolthed, Bryggeriet Den halve maan (halvmånen) skulle vi naturligvis også besøge. Medens Robert, som den eneste, beså selve bryggeriet, beså vi andre bryggeriets bar og smagte naturligvis Straffe Hendrik (Stærke Henrik).
Allerede herefter gik feltet i opløsning, og vi skiltes i små grupper. Næste stop var Brugschbieratelier. Et rigtigt hyggeligt sted med kobberhaner, og fra loftet hang pengesedler og undertøj.
Når vi bevæger og rundt på vores toure, er vi iført ens polo-shirts – hver gang i en forskellig farve – på ærmet står vort navn, på brystet Ølentusiasterne i Fredericias logo og på ryggen en oversigt over de byer, vi har besøgt. Det giver altid anledning til en god snak med andre gæster.
Café Rose Red var afgjort også et besøg værd. Igen gjorde man en del i, at noget skulle hænge ned fra loftet, og her var det, nå ja, roser. Baren har over 200 flaskeøl og scorer 95 på Ratebeer.
Apropos Ratebeer, så var den højst scorende bar, Brugs Beertje (Den lille bjørn) – med en score på 99. Baren, der i øvrigt ikke er voldsom stor, er opdelt i 3 afsnit i forlængelse af hinanden. Der kunne smages over 300 forskellige øl på stedet. Det forlyder, at en af deltagerne (Rune) sammenlagt tilbragte 5 timer på denne bar den ene dag. Nemt var det at falde i snak med folk af andre nationaliteter – specielt var her mange englændere.
Belgien er jo også kendt for deres vafler, chokolade og Moules-frites (muslinger og belgiske pommes frittes). Det blev naturligvis også indtaget successivt på turen. I det hele taget spiser man også godt i Belgien. Og når man f.eks. bestiller skinke-tapas Peter Kümmel, så får man – skinke!!
Lørdagen startede med et besøg på turens mest skuffende bar, Bierbrasserie Cambrinus. Trods en score på 90 på Ratebeer og over 120 forskellige øl på menukortet, kunne to arrogante kvindelige tjenere ødelægge hele stemningen. Vi var de første gæster i baren og det til trods måtte vi ikke sidde ved bordene, da der skulle være en større ølsmagning senere på dagen. Øllet blev derfor – langt om længe – serveret i baren og kunne man ikke udtale øllets navn korrekt, gloede tjenerne blot overbærende på dig. Strigler – og slet ikke som belgiske øltjenere ellers er.
Hurtigt videre til bedre øl oplevelser – og vi skulle ikke gå langt. Vidste man ikke specifikt hvad man søgte, var man hurtigt gået forbi Straminee de Garre. I en meget lille smøge uden nogen form for reklame for, at her ligger et umådeligt godt værtshus, fandt vi alligevel stedet. Smalt og trangt i flere etager, men vi fik os placeret ved et par borde på 1. sal og kunne vælge mellem 120 forskellige øl (Ratebeer rating 90).
Lidt svært havde vi også ved at finde Duvelorium Grand Beer Café midt på Grote Markt. Vi måtte alliere os med både kort og gps, for at konstatere, at vi stod lige foran det, vi troede var en kirke; men viste sig så at være Duvels ”højborg”. Fantastisk sted, hvor vi stod på den store balkon og nød en Duvel eller to, med udsigt til det store torv.
Den største oplevelse på vores tour var De Bierboom i Langestraat (Ratebeer 90 – med over 100 forskellige flaske øl). Fantastisk hyggeligt sted, hvor der både var et lille bryggeri, værtshus og øludsalg – alt sammen inden for ganske få kvadratmeter. Derfor var toiletfaciliteterne i ordets bogstaveligste forstand også udendørs. Hvor mange timer, af forskellige omgange, vi var på Bierboom, står hen i det uvisse, men bryggerens kone Kirstine, forstod at hygge om os. Selvom det var lørdag – meget sidst på eftermiddagen - og baren officielt var lukket, forsikrede hun os om, at hun havde åbent så længe, vi gad være der – og det gad vi.
Aftenen sluttede for de fleste af os i de hvælvede kældre på Le Trappiste (Ratebeer 90 med 15 haner og over 100 flaskeøl).
Søndag morgen var det tid til at tage afsked med dejlige Brugge. Om end der havde været planer om, at tage et smut forbi Trappistklosteret La Trappe i Holland på vej hjem, sprang vi dette over og satte kursen direkte mod Bierparadijs i Meer tæt på den hollandske grænse, hvor der blev købt godt ind, og sidste tomme i bilernes bagagerum blev fyldt med belgisk øl – til næsten ingen penge.
Deltagerne på dette års tour var: Leon, Simon, Birgitte, Claus, Pia, Tex, Birte, Peter, Rune, Jan, Michael, Robert, Kirsten, Kim, Linda og Henrik.
Vi har nu været i: Prag √, Berlin √, Bruxelles √, Antwerpen √, Bamberg √ og Brugge √. Spændende bliver det, hvor næste års øl-tour går hen.
Tak for endnu en fantastisk tur – i rigtigt godt selskab.
Afslutningsvis plejer vi at hænge deltagerne ud for deres tåbelige udsagn på turen, således også denne:
Birte: Skal vi på kanalrundfart? Tex: nej vi skal på anal rundfart. Birte: så kan man komme på vandet.
Linda: Vi har lige delt en hel flaske halv øl.
Robert til Birte: Skal du lige have noget bagi?
Kirsten: Den kan ikke multere.
Birgitte: Det var ærgerligt Claus, han ville ikke have den op.
Tex: Nu skal du ikke blive sur over at du ikke kan få noget sovs ud af posen.
Birte: Ja, nødderne Peter. Du nøjes jo ikke kun med at sutte på dem.
Rune: Nu er min pung godt nok ikke ret stor.
Michael: Man skal finde sin helt egen højde.
Birte: Ja, det smager af øl.
Birte: Det bliver ikke så godt, for jeg fotograferer i modvind.
Kirsten: Jeg plejer at gå på omgang.
Birte: Der hænger en trillebør og en taxa udenfor.
April - Humlepraxis
Onsdag d. 8. april blev der afholdt intimkoncert, for de 22 medlemmer der var mødt op til dette arrangement med Humlepraxis.
Humlepraxis startede i 2013 med det formål at producere unikt håndbrygget øl til det danske marked. Og fra 2014 brygges øllet i eget bryggeri. Kenneth , som er manden bag Humlepraxix, er ansat som klarinettist i Odense Symfoniorkester sideløbende med, at han brygger øl og har en meditations praksis.
Som professionel klarinettist har Kenneth udviklet en ny og mere oplevelses-orienteret ølsmagning, hvor han, udover at fortælle om bryggeriet og øllet, spiller et særligt udvalgt stykke musik til hver af de 8 øl i Hærvejs-serien, som har en moderat alkoholprocent mellem 5,6% og 6%, som vi smager på gennem aftenen. Derudover spiller og fortæller han også en underholdende musikalsk historie om en distræt og nærsynet brilleslange, som var meget sulten….
1. øl er en Hærvejs Sol, som er en delikat pale ale med en god del aromahumle. Øllet er en perfekt sommerøl, men kan drikkes hele året. Her spillede Kenneth, Girl from Ipanema.
2. øl er en Hærvejs Ale, som er en velhumlet amber ale med en fyldig og nuanceret smag. Øllet egner sig både til mad og til at drikke alene. Den blev ledsaget at Carl Nielsens: Fynsk forår.
3. øl er en Hærvejs Fyr, som er en ale brygget med friske granskud fra hærvejen. Øllet har en markant nålesmag som egner sig godt til frokostbordet. (kommer i handlen til august). Hertil, I skovens dybe stille ro…
4. øl er en Hærvejs IPA, i den amerikanske stil med masser af aromatisk humle. Øllet er båret af en herlig bitterhed samt god smagsfylde og duft. Her fortalte Kenneth den musikalske historie om en distræt og nærsynet brilleslange, som var meget sulten…..
5. øl er en Hærvejs Ild, som er en blonde brygget med kashmiri Chilli. Øllet har en fin balance mellem noterne fra den belgiske gær og chillien sidst i smagen. Vi hørte: Humlebiens flugt.
6. øl er en Hærvejs Røg, som er en behagelig røget øl med stemning af lejrbål og whisky. Øllet er for dem der kan lide smagen af røg, og er ikke skadelig for lungerne. Kenneth spillede: Take five…..
7. øl er en Hærvejs Nat, som er en lakridsstout, der er sort som natten. Øllet er brygget med ren lakrids, som afslutter smagen og bliver tilbage som ren nydelse. Nu var det tid til en vuggevise og selvfølgelig blev det, elefantens vuggevise.
8. og aftenens sidste ølsmagningsøl er en Hærvejs Jul, som er en kraftig humlet øl i IPA stil. Øllet er mørkt med et rødt skær, og bitterheden giver fint modspil til julemaden. (kommer i handlen i november). Kenneth sluttede aftens koncert med at spille, Når du ser et stjerneskud……….
Det var en super hyggelig, anderledes og musikalsk ølsmagning, som der burde have været større tilslutning til.
Marts - Øl & Mad
Endnu engang stod Søren ”Kok” for dette tilbagevendende arrangement.
Vi var 25 deltagere til at lave mad med øl og drikke øl til, på den tidligere Egumvejens Skole, som havde lagt køkkenlokaler til.
Vi blev delt op i hold, som under Sørens kyndige vejledning, skulle lave følgende menu:
Kalveculotte (det blev til kalvefilet) & svamperisotto m/stærk belgisk øl
Pandekager med vaniljeis rørt m/porter & lakridspulver.
Mens maden blev lavet, blev der snakket, pjattet, drillet, grint og drukket øl, så meget, at der måtte sendes bud efter mere øl!
Da maden var færdig, var der dækket op ved ”langbord”, hvor vi indtog det færdige resultat af anstrengelserne.
Efter endt oprydning drog vi mætte og glade ud i forårsaftenen.
Tak til Søren for en god menu!
Opskrifter kan findes her.
Februar - Finaleølsmagning
Så var tiden kommet, hvor lokalafdeling Fredericia skulle stemme om bedste ølnyhed i 2014 i de 2 kategorier - under 6% og over 6%. Antallet var smagt ned fra over 1.000 øl til 10 øl, med 5 i hver kategori.
Der var mødt ca. 65 medlemmer op på Generalen, som endnu engang lagde lokaler til. Formanden bød velkommen og kom med praktiske oplysninger med hensyn til færdsel ind og ud af lokalet, da der på den anden side af døren var en dart-turnering i gang.
Bestyrelsen var ramt af forfald, da Peter og Kuno havde meldt afbud og Bent måtte melde fra i sidste øjeblik, og næstformanden havde tabt mælet, eller i hvert fald ikke havde meget stemme at bidrage med (nogle vil nok sige, at der var forholdsvis stille ;-))
Således var det Anders, Claus og David der stod for præsentationen af aftenens øl som jo var opdelt i 2 kategorier, nemlig:
Op til og med 5,9%:
Herslev Mark Høøl
Midtfyns Bryghus single Hop Amarillo
Hornbeer Tophop
Amager Bryghus Orange Crush
Ugly Duck Foxy Brown
Fra 6%:
Willemoes Jubilæums Bryg
Munkebo Mikrobryg Alstærk Bourbon
Willemoes Jul 2014
Hornbeer Vladimir P.
Midtfyns Bryghus Chili Klaus Ghost.
Efter at have smagt finalisterne i de 2 kategorier, var det nu tid for at afgive sin stemme på den vedlagte stemmeseddel.
Da stemmesedlerne var indsamlet og optalt, blev resultatet for Fredericia lokalafdelingen som følger:
Op til 5,9%:
1. pladsen: Ugly Duck Foxy Brown
2. pladsen: Midtfyns Beyghus Single Hop Amarillo
3. pladsen: Amager Bryghus Orange Crush
4. pladsen: Hornbeer Tophop
5. pladsen: Herslev Mark Høøl
Fra 6%:
1. pladsen: Hornbeer Vladimir P.
2. pladsen: Munkebo Mikrobryg Alstærk Bourbon
3. pladsen: Willemoes Jubilæums Bryg
4. pladsen: Midtfyns Bryghus Chili Klaus Ghost
5. pladsen: Willemoes Jul 2014
Nu var aftenen ved at være ved vejs ende, og med opfordring fra formanden om at gå ind på DØE’s hjemmeside og stemme på øllene, tog vi afsked med hinanden.
Januar - Besøg på Carlsberg.
Vi var 35 medlemmer, der mødtes uden for hovedindgangen til Carlsberg mandag d. 26/1-15. Carsten, som er ansat i call-centeret, havde arrangereret en rundvisning og smagning for os. Vi fik alle udleveret en sikker-hedsvest, og således forsvarlig påklædt, blev vi lukket ind på området.
Vi gik i samlet trop til et møde/undervisningslokale, hvor vi fik en kort introduktion til aftenens program.
Herefter blev vi delt i 2 hold og fik udleveret overtrækskittel, sikkerhedssko, sikkerhedsbriller og hårnet og sammen med den tidligere udleveret sikkerhedsvest, var vi virkelig (mode)rigtigt påklædt.
Vi var rundt og se bl.a. stedet, hvor et smagspanel dagligt smager på øl (sikke et job at have), og rundt og se hvor øllet bliver brygget. Vi fik lov til at smage råøl, og samtidig følge lidt med i håndboldkampen Danmark-Island, på tv som kørte i rummet. Vi var rundt flere steder, men så nærmest ikke et levende menneske, da alt bliver styret fra kontrolrummet, og det er egentlig kun ved kontrol og reparationer, at der er folk involveret.
Efter rundvisning gik vi tilbage til mødelokalet, og mens vi ventede på at hold 2 blev færdig med rundturen, nød vi et krus Carlsberg fra fad, og herefter fik vi lidt at vide om bryggeriet og hvilke produkter, de brygger.
Vi fik lov til at smage følgende øl samt chips og agurk og gulerødder.
1664
Carlsberg 47
Master Brew
Carlsberg Porter
Efter endt smagning og hyggeligt samvær, blev vi eskorteret til hovedindgangen, hvor vi pænt afleverede vores veste og takkede for en spændende aften.
2014
December - Julefrokost
Så blev lokalforeningens julefrokost afholdt lørdag d. 6/12-14, og denne gang var det Fredericia Maskinmester Skole, der lagde lokaliteter til. Bestyrelsen mødtes kl. 16.30 for at dække borde og pynte lidt op, og smage på lidt juleøl.
Kl. 18.00 bød næstformanden velkommen til de 40 fremmødte, 48 var tilmeldt. Vi fik en traditionel julefrokost med sild, laks, lune fiskefileter m.m. Hertil var der ”snebajer” og snaps, det sidste var med til at dæmpe/forbygge angst.
Under frokosten blev der, af bestyrelsen, præsenteret flg. øl til ølsmagning:
Go’ jul, Midtfyn Bryghus, 6,1%
Christmas Ale, Shepherd Neame, 7%
Rosey Nosey, Batemans, 4,9%
Winter Welcome, Samuel Smith, 6%
Twelve Days, Hook Norton, 5,5%
Christmas Ale, Merry Christmas, Coisbo, 7%
Jule Stout, Midtfyns Bryghus, 7,6%
Da nu selskabet var i rigtigt godt humør, blev der sunget nogle omdelte sange. Den ene skulle man selv få versene sat sammen, ud fra beskrivelse på sangbladet. 1. vers: A-I –B-II-C-III-D-IV, 2. 3. og 4 vers var noget af en ”sammel-selv” opgave, som var meget underholdende.
I år havde vi Amerikansk lotteri med sponserede gevinster, og det tog ikke lang tid, før alle lodder var solgte.
Derefter var der almindelig hygge med øl, snak, musik (måske mest fra festen på 1. sal), før deltagerne lidt over midnat, brød op, og ønskede hinanden en glædelig jul.
November - Juleølsmagning
Juleølsmagning d. 27/11-14 på Generalen..
Hold nu op, en hyggelig og fornøjelig aften øltosserne i lokalafdelingen i Fredericia havde d. 27/11-14, da vi havde været så heldige, at få Carsten Berthelsen til at komme og fortælle om ” Jule- og vinterøl som du skal smage……”
Der var 72 juleølhungende medlemmer, der havde tilmeldt sig dette arrangement, og vi blev underholdt på bedste vis. En del af medlemmerne har før haft fornøjelsen af Carstens Berthelsens besøg, da det var 3. gang foreningen fik besøg af ham; men ikke desto mindre, er det en oplevelse at høre ham igen.
Carsten Berthelsen fortalte om sine ølrejser samt om de bøger, han har skrevet om sine ølrejser, som fint kan bruges som guide til egne ølture rundt i f.eks. Belgien.
Vi nød nedenstående øl, som blev ledsaget af fakta om øllet, bryggeriet, bryggeteknik samt anekdoter.
La Rulles Cuvée Meilleurs Vourx – 7,3%
(Belgien, Brasserie De Rullés, overgæret stærk brun, 35 IBU, 17% Plato)
Barbar Winter Bok – 8%
(Belgien, Brasserie Lefebvre, overgøret stærk brun (tilsat honnning), 35 IBU, 18% Plato)
Hornbeer Juleøl – 9%
(Danmark, Hornbeer, overgæret krydderøl, 35 IBU, 20 % Plato)
Golden Pride – 8,5%
(Storbritannien, Griffin Brewery, overgæret strong ale (pale ale), 45 IBU, 18,5 % Plato)
Corsendonk Christmas Ale – 8,5%
(Belgien, Brouwerij Corsendonk, overgæret stærk brun, 25 IBU, 18,5 % Plato)
Gouden Carolus Christmas – 10,5 %
(Belgien, Brouwerij Het Anker, overgæret massieve ale, 22 IBU, 24-26 % Plato)
Bush de Noël – 12%
(Belgien, Brasserie Dubuisson, overgæret barley wine, 45 IBU, 33-35 % Plato)
Således fyldt med dejligt øl, træt i kæberne af at grine og ondt i hænderne af at klappe, drog en flok øltosser ud i natten, en lille smule mere lykkelig.
September - Øllets Dag
Juli - Pubcrawl
Juni - Lille Øllets Dag
Maj - Øltur til Bamberg
For 5. år i træk drog øl-entusiaster fra Fredericia udi det europæiske for at slukke tørsten. Tidligere år har turen gået til Prag, Bruxelles, Berlin, Antwerpen for i år at blive henlagt til røgøllets mekka: Bamberg.
Alle var enige om, at røgøl normalt ikke hører til favoritterne indenfor øluniverset; men vi blev klogere.
De 12 tilmeldte (Birte, Peter, Birgitte, Claus, Pia, Leon, Kirsten, Jan, Pia, Tex, Linda og Henrik) mødtes hos Pia og Tex torsdag morgen kl. 9.00, hvor der blev indtaget morgenmad ledsaget af det efterhånden obligatoriske glas ”morgen-øl” Karmeliet. Her blev der også udleveret vores tour-shirt, der i år var diskret orange – samt en hat med matchende bånd. På forsiden af polo-shirten var trykt vort logo, på ærmet vores navn og på ryggen en oversigt over de byer vi har besøgt gennem årene. Ud for hver by havde man et ?, hvis man havde været med på den pågældende tur. De mest garvede monterede tidligere besøgs souvenir-pins i hatten, og efter turens sekretær fremdrog den røde almanak til ordene: ”I´ve got The Book”, kunne vi drage de lidt over 800 km. sydover.
Bamberg er en fantastisk flot by – bygget på 7 høje – med ca. 70.000 indbyggere, hvortil der er 9 bryggerier i selve byen og ca. 100 bryggerier i en radius á 50-60 km. Bamberg har stort set ingen væsentlig industri, hvorfor den heller ikke blev bombet under 2. verdenskrig, og byen fremstår derfor stadig smuk og idyllisk, som den gjorde for flere hundrede år siden.
Endnu en gang havde Pia fundet et fantastisk hotel til os: Hotel Goldener Adler i Hallstadt blot 5 km. fra centrum. Tørstige var vi jo også blevet efter den lange rejse. Så første aften nåede vi aldrig længere end hotellet, hvor man serverede fantastisk god mad – og jo en enkelt øl eller to fik vi da også.
Som nævnt er der 9 bryggerier i byen. Vi nåede de 8. Det er næppe læseværdigt at nævne de forskellige øl, vi fik smagt på turen; men vil blot nævne de bryggerier som vi fik besøgt, og som vi også vil anbefale, at man besøger, hvis man skal til Bamberg. Hver med deres egne specialiteter:
I nævnte rækkefølge: Keesmann Bräu, Mahrs Bräu, Schlenkerla, Ambräusianum, Greifen Klau, Klosterbräu, Fässla og Spezial. Kaiserdom der ligger i yderkanten af byen nåede vi ikke. Om end Bamberg som nævnt er kendt for deres røgøl, var det faktisk kun på Schlenkerla og Spezial, at de brygger røgøl. Schlenkerla er naturligvis den mest berømte. Her smagte vi også deres røgsnaps.
Til nok alles store overraskelse blev specielt alle vores kvindelige deltagere rigtig glade for røgøllet.
Desværre var Bock øl ikke så nemt at få fat på, og Doppelt Bock’en bliver først frigivet i August måned.
Ud over de mange bryggerier, er der naturligvis også et væld af hyggelige værtshuse (f.eks. Pizzini) og spisesteder. For enkelte af os, er det også blevet en tradition, at vi lige skal besøge en absint bar – det fandt vi også i Bamberg.
Som nævnt er byen fantastisk flot, og der er mange smukke historiske bygninger, kirker og klostre, som også blev beset.
På hjemvejen fik vi provianteret – primært rauchbier, og trods en del ”stau” på de tyske motorveje nåede vi hjem i nogenlunde tid søndag aften.
Mange sjove episoder finder sted, når en sådan flok glade orange danskere er sammen, f.eks. (undskyld Kirsten) da vi kommer ud fra Keesmann (det er vores første øl): Kirsten går og snakker og bemærker ikke et lille barn som hun kommer til at ramme, medens vi går, forfærdet vender hun sig om og undskylder på sit bedste tysk, men da hun vender sig, rammer hun barnets søster. Jo, der kom voldsom respekt omkring fr. Samsøe.
Traditionen byder sig også at referere de mest tåbelige citater fra turen, der blev noteret i ”The book”:
Jan: Næh, skal vi have polo-shirts i år i stedet for t-shirts (vi plejer at få polo-shirts hvert år).
Pia: Det munkested hvor de brygger øl (hun mente et kloster).
Kirsten: Hvem er den heldige i aften (og kigger rundt på alle).
Tex: Cappuccino-weissbier, bitte.
Henrik: Vi må rette på hinandens flapper.
Peter: Det lyder godt, der er en af dem med mest volt i.
Kirsten: Kolde ben?
Peter: Kunne du godt få den op og få den tørret?
Peter: Til orientering har jeg stoppet mine ører op i hatten.
Kirsten: Jeg skal også have kosten til service.
Kirsten: Lad tåren gå videre.
Kirsten: Lad os fordele os i en klump.
Pia: Her er en pind, man kan kravle op på.
Pia: Hvis vi alligevel skal deles, kan vi ligeså godt være fulgtes ad.
Der er nok ingen tvivl om, at det er Kirsten, der løber af med vandrepokalen (en flaske Normaler Weisse fra hedengangne Vejle Bryghus) for flest udtalte tåbeligheder på turen og for sine håndkantslag til byens yngste.
Tak til alle for en fantastisk god og sjov tur. En speciel tak til Pia for endnu en gang at have fundet det helt rigtige hotel til os. Næste års tur går med stor sandsynlighed til Brügge i Belgien og bliver lige så sandsynligt flyttet til Bededagsferien i stedet. Så sæt allerede kryds i kalenderen nu. Nærmere følger, når vi kommer tættere på.
Maj - Historisk by/voldvandring
På denne skønne, varme, solbeskinnet og næsten regnfri forårs/sommer aften var 40 forventningsfulde øltosser mødt op i den gamle hovedvagt for at blive guidet rund i vores historiske fæstningsby og ikke mindst for at smage noget af det ”historiske” øl fra Frederiksodde Haandbryggerlaug. Den historiske del af turen skulle have været under pensioneret generalmajor Ib Bager’s ledelse, men da han var forhindret (det er den korte version af historien) blev det arkivar Karsten Merrald Sørensen fra Lokalhistorisk arkiv under Fredericia Museum og Per samt hans ” polske” medarbejdet Steen fra Frederiksodde Haandbryggerlaug, der stod for præsentation af det historiske øl (læs: Øllet har fået historiske navne fra begivenheder og personer, der har relation til vores historiske fæstningsby).
I hovedvagten havde Bent Rochler nogle informationer omkring aftenens arrangement, og herefter fik vi den første øl skænket, som var en ”Krudttårn – på fad, på 11,2%, som Per fra Frederiksodde fortalte lidt om, og herefter fik Karsten fra Fredericia Museum ordet, og fortalte lidt om ruten vi skulle gå, samt lidt om byens historie.
Nu var vi så klar til at vandre gennem byen, hvor Karsten fortalte om de forskellige huse/steder vi passerede. Næste stop for smagning af øl, var Krudttårnet på volden ved Sygehuset. Her fik vi en Huguenotten, røg porter på 7,5%, og Per fortalte om øllet og Karsten om stedet og historien omkring det.
Nu gik turen via volden, med en fantastisk udsigt over Lillebælt, til fæstningsmonumentet. Her fik vi en 6.Juli ale, på 5,8%. Per fortalte igen om øllet og også om billedet på etiketten på flasken, som faktisk slet ikke beskriver slaget ved Fredericia, som man skulle tro ud fra navnet, men det er der ikke så mange, der har lagt mærke til. Karsten fortalte om slaget ved Fredericia og om fordelene ved at byen var/er omkranset af volde.
Næste stop på turen var på volden ved Kongensgade, og her fortalte Karsten om det hedengangne bryggeri, Fæstningsbryggeriet, som lå øverst i Kongensgade. Her fik vi lov til at smage en øl ved navn Benny, en Brown ale, på 5,7%, og hvad har den nu at gør med Fredericia. Jo, som Per fortalte, så er den opkaldt efter hans far, Benny, en rigtig fæstningsdreng, som har hjulpet Per og Bjarke med, i sær i starten af deres karriere som håndbrygger, at sætte etiketter på flasker, og det er blevet til mange, og da de stod og manglede et navn til en øl, ja så valget de at opkalde den efter Pers’far, en hyldest til en fæstningsdreng.
Vi vandrede nu i samlet trop til det Hvide vandtårn på volden, hvor Karsten fortalte om byens sidste præsident, Hans de Hofman, og her fik vi, ja, en Hans de Hofman, en hvede IPA på 5,2%.
Nu var rundturen ved at være slut, men Per havde en øl verdens nyhed, vi skulle smage, når vi kom tilbage til hovedvagten. Med sådan en stillet i udsigt, drog vi lystige og i godt humør mod hovedvagten. Her var dækket op til en bid brød med pålæg samt den nye øl, som hedder Vandtårnet, en lys stærk Belgisk ale på 8,2%, som faldt i god smag hos de lokale øltosser. Herefter var der almindelig hygge med øl fra fad, både Krudttårnet og Vandtårnet blev nydt.
Så var tiden inde til at takke Karsten for en rigtig god rundvisning, som var godt bundet sammen med de dejlige øl som Per og hans ”polske” medarbejder havde taget med.
En rigtig fantastisk aften med meget godt øl og historisk information omkring Fredericia og dens historie, og som bestemt er en gentagelse værdig.
April - Munkebo Mikrobryg
Torsdag d. 24/4-14, havde vi besøg af Claus fra Munkebo Mikrobryg, som fortalte om Munkebo Mikrobryg’s historie og om noget af øllet, de brygger, og han havde heldigvis også medbragt noget af øllet, som vi skulle smage.
Bag Munkebo Mikrobryg står familien Christensen. En familie hvor traditionerne til at brygge øl kommer fra gryderne på de sydfynske gårde. Nuværende generation er Claus Christensen, der har arbejdet som bryg-mester både i Danmark og i det traditionsrige Bayern.
Claus, som har en kandidatgrad i biologi fra Københavns Universitet og en Ph.D i Sundhedsvidenskab, fik lyst til at fortsætte familiens traditioner om at brygge øl og deltog derfor under universitetsstudiet i diverse konkurrencer. Han har vundet flere Danmarksmesterskaber, det Skandinaviske Mesterskab i ølbrygning samt et fynsk mesterskab. Alt i alt er der vundet 21 medaljer i løbet af 4 år.
Munkebo Mikrobryg er et 13,5 hl bryghus i ægte bayersk design, som brygger lækre nye innovative øl samt traditionsrige stilarter som Belgiske, Amerikanske, Danske, Franske og Bayerske øl og udvikler masser af spændende nye øl med basis i nordiske råvarer og traditioner.
Vi smagte følgende øl.
Jólner, 5,1%. Belgisk julehvede. En mild belgisk inspireret julehvede. Brygget rundhåndet med belgiske malte og frisk opdyrket belgisk gær.
Hermod, 5,6%. English Pale Ale. Klassisk engelsk pale ale som er en gylden, kobberfarvet øl med smag og aroma fra traditionelle engelske humlesorter som Fuggles og East Kent Goldings.
Gyldenkam, 5,2%. Pale Ale Weissbier. Det bedste fra to verdener: Brygget både som en amerikansk pale ale hvor humlebitterheden og aromaen er dominerende med amerikanske humlesorter, som giver noter som: mango og tropiske frugter og som en bayersk wei?bier, hvor gæringen giver smag og duft af fugtige toner af nellike eller banan.
Sif, 9,4%. Belgisk Tripel. Den er gæret med frisk belgisk trappist gær kombineret med en god håndfuld bitterhumle, masser af belgisk malt og rørsukker.
Alstærk, 9,4%. Strong Scotch Ale. Denne strong skotsk ale har 7 forskellige nøje udvalgte mørke malte samt et lavt indhold af bitterhumle som fremhæver maltsødmen, kompleksiteten og giver en sand øloplevelse fra det skotske højland.
Udgår, 9,4%. Vintersolhverv. En imperial porter er en ekstra stærk porter og minder i stil om en overgæret baltisk porter. Ristet byg og chokolademalt giver en dyb, fed karakter og en skøn eftersmag af kaffe. En imperial porter med masser af mørke malte, noter af chokolade, blomme, rosin som afrundes med en skøn aromatisk kaffebønnesmag fra vilcabamba.
Ragnarock, 6,5%.Brettanomyces. Kraftigt engelsk porter brygget med masser af mørke malte som giver porteren sin mørkebrune farve og dybe intense smag. De mørkeristede malte giver en skøn eftersmag af chokolade og kaffe. En autentisk porter som drikkes på de engelske havnepubs i 1800 tallet, fra før gæren blev rendyrket. Gæret med en unik blanding af ale gær tilsat forskellige brettanomyces vildgær og gæret lidt varmere for at efterligne en gammeldags gæring i åbne kar. De giver tilsammen en skøn smag med en aroma af stald, hest og læder.
Sleipner, 9,4%. Imperial India Pale Ale. En Imperial india pale ale er udviklet i USA og er brygget med endnu kraftigere nye amerikansk humlesorter og mere alkohol. Sleipner er brygget med 5 nøje udvalgte kraftige amerikanske humlesorter og er til dem, som ikke kan få humle nok. En humlebombe af bitterhed og aroma.
Efter at have smagt disse øl med navne inspireret fra den nordiske mytologi, dog med temmelig ens etiketter, som ikke gør den enkelte øl nem genkendelig i mængden, følte vi os alle vist lidt mere gudelige, og drog glade hjem.
Marts - påskeølsmagning
Forårs – og påskeølsmagning med solæg.
Det var 32 ”forårskåde” medlemmer, der deltog i foreningens arrangement med forårs- og påskeølsmagning med solæg, i kantinen på Fredericia Maskinmesterskole.
Bestyrelsen havde, med hjælp af Henrik Felthaus fra Kolding, fundet 10 øl i kategorien forårs og påskeøl, som vi skulle smage.
Kuno, fra bestyrelsen, havde lavet solæg, som vi skulle prøve til disse øl, der var også en snaps til at skylle efter med, som man snupper lige efter, at man har spist et halv æg med ”fyld” og derefter en tår øl.
Solæg:
Helt for sig selv står solæg. Det hører ikke til den daglige kost i hjemmet, men er en kraftigt smagende godbid, som man indtager på beværtningeme uden for det egentlige måltid for at forhøje nydelsen af et glas øl.
Ordet er kun delvis oversættelse af det tyske »Solei«, der betyder »salt (lage) æg«.
Æggene koges 16-18 min. sammen med det udvendige brune lag fra løg (for at gøre æggene brunlige). De bankes let mod en bordplade, så skallen knækker hist og her, og lægges derpå i en ret stærk lage af vand og salt, oftest i et syltetøjsglas.
Her skal de ligge mindst et par dage, - de kan også ligge meget længere, men i så fald må lagen udskiftes af og til.
Når æggene skal spises, piller man skallen af og skærer dem over på langs eller på tværs. De halve blommer tages med varsomhed ud. Man kan bruge en spiseske til at anbringe den halvdel af ægget i, som man i øjeblikket helliger sin opmærksomhed.
Hulrummet fyldes delvis med forskellige ingredienser.
Obligatorisk er olie, eddike, sennep, salt og peber, og så kan man i øvrigt, - alt efter hvilke krav ens smagsløg stiller, tilføje tomatketchup, Worchestersauce, H. P. Sauce, karry, paprika, sellerisalt o. s. v.
Når man har fyldt det i, som man ønsker, tager man forsigtigt blommen lægger omvendt på fyldet. Denne herlighed tages i en mundfuld, og lige inden man snupper den, siger man ”skål”……herefter skylles efter med en snaps.
Snaps smager ikke ilde hertil, og øl kan ikke undgås.
Af forårs og påskeøl smagte vi følgende:
Frederiks Påske, 5,5% fra Indslev
Påske Stenøl, 6,8% fra Thisted
Rød Påske, 5,6% fra Trolden Kolding
Påske, 6,5% fra Stronzo
Påske, 5,5% fra Svaneke
Forår Bock, 6,5%, fra Fanø
Valhal Pale Ale Forår, 6,0% fra Munkebo
Forår, 6,5%, fra Klosterbryggeriet
Easter, 10,0% Gouden Carolus
St. Feuillien påske 6,5%
Efter at have smagt disse 10 øl, fået solæg og nogle endda en snaps, gik alle hjem, i et dejligt forårshumør!.
Februar - Finaleølsmagning
Til dette arrangement var der ca. 60 deltagere, der mødte op for at være med til at kåre årets ølnyhed 2013.
Fra start har der på landsplan været ca. 1.000 ølnyheder, som så er ”smagt ned” til 10 finaleøl, 5 øl i kategorien op til 5,9% og 5 øl i kategorien over 6%.Fra det lokale Frederiksodde Haandbryggerlaug var der 1 øl med i kategorien over 6%, nemlig Frederik III Imperial Stout, og Bjarke kom i egen person og præsenterede denne øl for os. Ligeledes kom eventmager Claus fra Indslev/Ugly Duck og præsenterede de øl, de havde med i begge kategorier. Resten af øllet blev præsenteret af bestyrelsen.
Følgende øl var i finalen:
Øl i kategorien op til 5,9%:
1 Ras (Grisk Light) Hornbeer
2 Miami Vice Ugly Duck Brewing Co.
3 Det gule akvarium Humleland
4 Spionen Undercover IPA Syndikatet
5 Amarillo & Citra IPA Ugly Duck Brewing Co,
Øl i kategorien over 6%:
1 Frederiks Jul Indslev Bryggeri
2 Willemoes Jul 2013 Bryggeriet Vestfyn
3 Putin Ugly Duck Brewing Co.
4 Viking Chili Stout Hornbeer
5 Frederik III Imperial Stout Frederiksodde Haandbryggerlaug.
Efter at have smagt på øllene var tiden inde til at afgive sin stemme på 1 øl i hver kategori på den omdelte stemmeseddel. Stemmerne blev talt, og resultatet for lokalafdelingen Fredericia ser sådan ud.
Øl i kategorien op til 5,9%.
1 Ras ( grisk Light) 0 stemmer
2 Miami Vice 2 stemmer
3 Det gule akvarium 10 stemmer
4 Spionen Undercover IPA 6 stemmer
5 Amarillo & Citra IPA 38 stemmer
Øl i kategorien over 6%
1 Frederiks Jul 1 stemme
2 Willemoes Jul 2013 9 stemmer
3 Putin 3 stemmer
4 Viking Chili Stout 4 stemmer
5 Frederik III Imperial Stout 38 stemmer
Ud fra ovennævnte afstemning, så blev det øl nr. 5 i begge kategorier med samme stemmetal - nemlig 38, som ølfolket i lokalafdeling Fredericia kårede, som vinder i afstemningen, så stort tillykke til Ugly Duck og til det lokale haandbryggerlaug Frederiksodde.
MEN! dette var jo kun afstemning i lokalafdelingen Fredericia, så husk at gå på DØE’s hjemmeside og afgiv din stemme. Lad os være lokalpatriotiske, og håbe, at Frederiksodde Haandbryggerlaug vinder i kategorien over 6% på landsplan. Ølfolket i Fredericia kan i hvert fald godt lide deres øl.
Januar - Øl & Ost
Dette arrangement blev afholdt torsdag d. 23. januar i kantinen på Maskinmester skolen, og 35 medlemmer havde trodset vintervejret og indfundet sig. Vi skulle prøve om øl og ost kunne indtages sammen, så det blev en god smagsoplevelse. Til dette havde vi allieret os med Henrik fra Beershoppen i Kolding, som havde medbragt det gode øl og i samråd med Ole og Kasper fra Producenten i Middelfart, som medbragte de gode oste, der passede til øllet, blev det en rigtig god oplevelse.
Henrik fortalte om det øl, vi skulle smage, fra hvilket bryggeri/kloster det kom fra og små anekdoter om øllet, og Ole og Kasper fortalte om de oste, de havde medbragt, hvor de kom fra, og hvordan de var fremstillet.
Vi smagte følgende øl og oste.
1 St. Bernadus Witt, 5,5%
2 Westvleteren Blond Gederulle Soignon m. honning
3 Chimay Hvid Tripel. 8 % Chimay Brie Ost
4 Fantomè Pisselit, 8 %
5 Westmalle Dubbel, 7 % Schweizisk Emmentaler
6 Lindemanns Kriek, 6,5 % Gorgonzola
7 A’chouffe Houblon Ipa Triple, 10 % Rødkit, L’exquis Herve
8 Dupont Avec Les Væux, 9,5 % Havgus
9 St. Bernadus Abt. 12, 10 % Roquefort Papillon
10 Halve Man Straffe Hendrik, 11 %
Det var en rigtig god aften med godt øl og gode og spændende oste. Et arrangement som er en gentagelse værd.
2013
December - Julefrokost
Lørdag d. 7. december afholdte lokalafdeling i Fredericia den årlige julefrokost i Officersmessen på Ryes kaserne. Endnu engang havde vi mulighed for, at benytte disse dejlige lokaler til afholdelse af vores arrangement, og 52 medlemmer - både med og uden nissehue, havde benyttet lejligheden til at nyde en dejlig traditionel julefrokost med øl og snaps.
Efterhånden, som folk ankom, fik de en Tuborg julebryg, og under frokosten var der mulighed for at smage 5 julebryg, der var udvalgt af bestyrelsen. Ud over de planlagte øl til smagningen, havde formanden en øl af egen fabrikation med, og Danny fra Taulov bryghus havde også medbragt en øl, vi smagte.
De 5 øl bestyrelsen havde valgt var:
Ugly Duck, Adnam’s, Ayinger Winterbock, Jule Fabel fra Baggaardsbryggeriet, Stjernebryg fra Herslev.
Peter Mygind Leth havde skrevet endnu et kapitel til den saga om årets gang i foreningen, som han startede for nogle år siden, som endnu engang var meget underholdende.
Efter spisningen blev der snakket og hygget med restøl fra vores nylige afholdte gallafest, og der var mulighed for en svingom.
Efter nogle hyggelige timer, gik folk hver til sit, efter at have ønsket hinanden en GLÆDELIG JUL OG ET GODT NYTÅR.
November - Julebryg smagning
Så blev det næsten jul i lokalafdelingen i Fredericia, i hvert fald blev det tid til at smage på det gode julebryg fra forskellige bryghuse. Det blev afholdt tirsdag d. 12. november på Generalen, og ca. 60 medlemmer i ”før julehumør” mødte op. Til at guide os gennem denne seance, der viste sig at byde på 11 juleøl, havde vi fået Ole Madsen, redaktør på ØlentuiasteN,og han kunne fortælle om julebryggens historie, som egentlig ikke strækker sig så langt tilbage, i hvert fald ikke kommercielt. De første stærke juleøl kom frem i Danmark i 1958, og den kendte julebryg fra Tuborg kom i 1981. Julebryggen er egentlig en bock øl, og er i bund og grund en guld øl der, er karmufleret med en julet etiket.
1. øl ,er måske aftenens joker, nemlig en traditionel Tuborg julebryg på 5.6%, som Ole Madsen mener smager anderledes i år i forhold til de andre år. Måske var der også andre, der kunne smage det?
2. øl er en Jòlner jule hvede bryg på 5,1%, fra Munkebo Microbryghus.
3. øl er en Jule Bock på 6,5% fra Jacobsen.
4. øl er en Klitnisse, på 6,8%, fra Slagelse Bryghus.
5. øl er Frelseren, velsignet juleøl, på 6,0% fra Syndikatet.
6. øl er en Ayinger, Winther Bock på 6,7%, fra Ayinger.
7. øl er en, Dark Christmas, duppel bock på 7,6%fra Nordicbrewing.
8. øl er Fanø julebryg på 7,5% fra Fanø Bryghus.
9. øl er Secret Santa, på 10, 5% fra Amager Bryghus.
10. øl er Criminally Bad Elf, Barleywine Style, på 10,5% fra Ridgeway Brewing, UK.
11. og sidste øl er en NightMare before Christmas på 10%, fra Stronzo.
Nu var aftens program slut og efter at vi havde drukket slatterne, gik alle hjem, en lille smule mere i julehumør .
Oktober - 5 års jubilæumsfest
Gallafest 25.10.2013
Så oprandt dagen, vi har snakket så meget om, nemlig lokalafdelingens 5 års jubilæumsfest.
Den blev afholdt i officersmessen på Ryes kaserne, hvor der var ca. 62 tilmeldte.
Gæsterne blev modtaget af 2 soldater i gamle uniformer, rød løber rullet ud og ild i fakler, det var noget af en velkomst. Stille og roligt kom gæsterne, og sikke et skue. Folk havde virkeligt gjort noget ud af påklædningen. Der var kvinder i lange kjoler, korte kjoler og andet selskabstøj. Mænd i jakkesæt og med skærf og butterfly og slips. Efterhånden, som gæsterne kom, fik de en velkomstdrink - Black Velvet, som bestod af Guinness og mousserende vin. Den nye formand Anders, bød kort velkommen, hvorefter Bent Rochler havde nogle praktiske informationer til gæsterne.
Herefter gik vi ind i de tilstødende lokaler, hvor der var dækket op til spisning ved 2 langborde. Da alle havde sat sig, bød den afgående formand Karsten velkommen til 5 års jubilæumsfesten, og herefter forestod den nye formand Anders, Dronningens skål, som det sig hør og bør, når nu festen blev holdt i en officersmesse.
Nu var det tid til at indtage en 3 retters festmenu med tilhørende øl, menuen bestod af;
Forret: Flødelegeret kartoffelsuppe med bacon og krydderurter.
Øl:Stenøl fra Thisted og Renæssance fra Fur
Hovedret: Ølmarineret kalvefilet med rosmarin, stegte kartofler, glaseret forårsløg, bagte blomkål med tomat, flødesky.
Øl: Fur Ale, Bock fra Inslev
Dessert: Chokoladetærte med rørt vaniljeis.
Øl: Imperial vanilla coffee porter fra Ugly duck.
Mellem retterne holdt formanden en tale, og Bent Rochler fortalte noget om fremtiden for kasernen og forsvaret, og da dette var information/orientering om samme, kunne Bent Rochler fortælle, at han så havde mulighed for at sponsorere natmad til os, lidt senere på aftenen, som bestod af boller med pålæg.
Efter spisningen fik vi kaffe m/kransekage og cognac eller Bailey, og så var der fri øl, hygge og dans til Harpin’ Wolf der spillede nogle timer.
Det var en rigtig hyggelig aften og et flot jubilæum.
September - Øllets Dag
August - Pubcrawl
Der var samling en solbeskinnet lørdag eftermiddag foran ”Den Engelske”, der ligger på Ryes Plads eller det som de lokale ølentusiaster har omdøbt til Humletorvet. Knap 25 deltagere var mødt op og lad det være afsløret med det samme, det var ikke alle der gennemførte samtlige 13 pubber, der ligger indenfor voldene i Fredericia.
Der blev udleveret et ”tour-kort”, med rækkefølgen på de pubber vi skulle igennem, samt en kort beskrivelse af stederne. Ved hvert besøg skulle deltagerne give stedet points fra 0-10 ud fra kriterierne: Hygge, Øludvalg, Betjening og Value for money.
”Den Engelske” har ubestridt det største Øludvalg i byen og er den eneste beværtning i byen, der har Danske Ølentusiasters officielle anerkendelse: Dansk Øl Mærke og dette både i 2010 og 2012. Der er over 20 fadølshaner og knap 50 forskellige flaskeøl man kan muntre sig i. Flere af os nød denne dag nogle af nyhederne fra det lokale Frederiksodde Haandbryggerlaug: Hans de Hofmans Hvede (der er en velhumlet belgisk Wit), Brøchners Bajer (der er en undergæret Münchner Dunkel) eller den traditionsrige 6. juli Ale.
Næste stop på turen var Rådhuskroen, en knap 40 år gammel hyggelig pub. Med ét tredoblede vi antallet af gæster i det tilrøgede lokale, der også bar advarslen: Take it or leave it: Her ryges. Sortimentet bøde på en række af de traditionelle danske øl, så valget faldt på Albanis Giraf.
Hos Josef, er et byens ældste værtshuse. Vi sad i den hyggelige lille gårdhave og nød bl.a. Leffe Bruine i de originale glas, hvilket gav gode points – flere af medlemmerne valgte Blå Thor. Stedets ejer beklagede, at hun ikke havde flere typer specialøl, men der kom primært stamkunder, der ikke køber specialøl, så når hun undtagelsesvist havde købt en kasse, måtte hun drikke dem selv.
Havfruen er et gammelt traditionelt værtshus fra 1969. Udvalget var begrænset, men man fik i hvert fald langet nogle røde Tuborg over disken da vi ankom. Prisen på 18,- kr. må siges at være i orden. Vi blev hurtigt inviteret på et spil som et af vores medlemmer, løb med førstepræmien fra – 500 dask rigere.
Kahytten, ligger i det tidligere lidt ”skumle” kvarter ved havnefronten i Fredericia, et område der i dag er ved at udvikle sig til et mere ”mondænt” område. Kahytten blev i 2011 valgt til ”årets øl-værtshus i Fredericia”. Conny beklagede, at glasset til diplomet var gået i stykker, så det var midlertidigt taget ned, men hun sagde også at hun havde fået mange positive kommentarer fra hendes gæster om diplomet. Kahytten emmer af hygge. Betjeningen er god. Og så har de fortræffelige Hancock og Hancock Dark på fad – en stor til blot 35 kr.
Vi havde ellers vedtaget at boykotte Alltér - også kendt under navnet ”Gravens rand” p.g.a. stedets beliggenhed nær Trinitatis kirke og kirkegården. Boykotten udsprang af en uforskammet og mavesur tjener der sidste år nægtede os adgang til stedet 15 min. før lukketid, p.g.a. at vi året før havde valgt ”Kahytten” som årets værtshus. De fleste valgte at give stedet en ”second chance”, medens andre valgte at fastholde boykotten.
På Klods Hans kunne man bl.a. byde på Newcastle Brown Ale og Murphys Irish Stout – i originale glas. Om end gårdhaven var knap så hyggelig som på de øvrige steder, bød det gode vejr dog, at det gode øl blev indtaget udendørs.
Café den 7. himmel – der i folkemunde blot kaldes Syveren, kan smykke sig af den tvivlsomme ære af at have byens højeste priser på øl. 44 kr. for et lille glas Jakobsen, syntes lige i overkanten. Personligt valgte jeg derfor et stort glas Hoegaarden, som gudskelov blev serveret i det originale men voldsomt uhandige glas. Til gengæld spiser man godt og på dette tidspunkt var det også ganske tiltrængt med lidt fast føde i maven.
Videre til Casino Bodega, der lokalt går under navnet Emhætten. Efter sigende skulle det være Carlsbergs største lokale kunde. Åbningstiderne er imponerende 08.00-04.00. Prisen for en Tuborg var blot en flad 10’er, hvilket må gøre stedet til byens billigste øl-sted. Flere af os valgte dog en Ale no. 16 til 15 kr. Rigtig god stemning.
På Bræddehytten er der altid mange glade mennesker. Vi blev mødt med et glad ”nå, der kommer I” fra både bartender og gæster, så vi var ventede. Igen i år indtog vi hele førstesalen i etablissementet bl.a. i selskab med Tuborgs Gyldne Dame og et par Bloody Mary’er blev det også til. Også her var prisniveauet absolut overkommeligt.
Hver gang man kommer på Axeltorv, ærgrer man sig, idet det var her vort hedengangne Fredericia Bryghus lå. Ideen var god, men desværre ledet og drevet af de forkerte folk og så nåede man aldrig at brygge en eneste velsmagende øl. Mange ølentusiaster mistede penge på projektet, der netop er kåret til tidernes største fiasko i den danske ølverden. En titel som mange lokale øl-elskere desværre er enige i, er fuld fortjent. Siden lukningen af vort bryghus, har flere forsøgt at drive restaurant i lokalerne. I dag hedder stedet Café Rustik. Øludvalget er indskrænket en del. Vi fik bl.a. Franziskaner Hefe i uoriginale glas.
Godt øl får man derimod altid på Generalen. Om end det ikke var Kenneth (årets ølentusiast i Fredericia 2012), der stod bag baren, fik vi en rigtig god betjening. Westmalle Dubbel på fad, er et must på Generalen, der løb af med sejren sidste år og blev årets øl-værtshus i Fredericia. Generalen er en god blanding af bodega, spillested og diskotek.
Sidste mål på ruten var også det nyeste værtshus i Fredericia: Skæve Thorvald, med sloganet ”Her er alle lige”. Et rigtigt godt sted at slutte turen af. Mest af alt havde vi lyst til en ganske almindelig kold pilsner fra fad fra vort lokale bryggeri Carlsberg. Efterfølgende gik der også lidt drinks i den og således sluttede en fantastisk dag, aften og nat, hvor vi fik taget pulsen på Fredericias værtshus liv.
Hvilket sted der løber af med titlen ”Årets øl-værtshus i Fredericia 2013” bliver første offentliggjort på Årsmødet, hvor ”Årets lokale håndbrygger” også bliver afsløret. Fredericia afdelingen afholdt i juni et ”Lille Øllets Dag” hvor lokale håndbryggere dystede, og medlemmerne smagte og stemte. Til Øllets Dag den 7. september, stemmer alle gæsterne om hvilken øl der skal kåres som Årets Øl i Fredericia og slutteligt udnævner man på Årsmødet også ”Årets lokale Ølentusiast”, en ære der tilfalder en person, der har gjort en ekstraordinær indsats for udbredelsen af – og kendskabet til godt kvalitetsøl i Fredericia.
Henrik Damm
Juli - Lille Øllets Dag
Juni - Californisk øl
Vi har ca. 30 der mødte op til denne aften med Californisk øl, guidet gennem denne oplevelse af Torben Mathews.
Formanden måtte melde forfald, og efter at Tex havde budt forsamlingen velkommen, overtog Torben ordet og fortalt meget levende om sin tur ”over there” til Californien, hvor han gennem 17 dage smagte sig igennem et anselig antal øl, kørte knap 6.000 km og besøgte et anselig antal bryggerier/værtshuse. Et land hvor man kan købe håndskydevåben når man er 16 år, men hvor det er forbudt at lave hjemmebrygget øl.
Vi smagte følgende øl fra Californien, som for det meste er stærkere øl, sjældent under 5%..
1. Mendocino Red Tail Ale 6%
Red Tail Ale - The Legend er vores flagskib. Den er brygget på den traditionelle "gamle verden" måde, ved hjælp af premium toradet maltet byg, humle og vores egen specielle proprietære gærstamme. Det er en rav ale med en rig kompleks forfriskende smag og en sprød tør finish. Red Tail Ale er "Bottle condition." Ligesom god vin, er Red Tail Ale et perfekt supplement til fine dining.
2. 21st. Amendment Back in Black. 6,8%
Back in Black er vores nyeste året rundt øl. Brygget som en amerikansk IPA, men med tilføjelsen af rige, mørke malte, denne øl har alle smag og hop tegn, du forventer med en glat, fyldig finish.
3. 21st. Amendment Brew Free or Die. 7%.
Dyb gylden farve. Citrus og Piney hop aroma. Assertive malt rygrad støtter overvældende bitterhed. Tør hoppede i gæringstanken med fire typer af humle giver en eksplosiv humlearoma. Tidligere kendt som 21A-IPA..
4. Anderson Valley ESB. 6,8%.
En fuld krop, ambrosial maltiness og en ophidsende humlet bid. Denne øl er ikke for lys øl drinker eller dem som ønsker ingen eftersmag.
5. 3rd. Street Aleworks Bombay Rouge. 7,6%.
Hælder klart rav med en dejlig, opholder, skummende, off-white hoved. Aroma har mild ristet karamel, Piney, lys mælkeagtig chokolade, fersken. Medium kulsyre, nice cremet og lys tør mundfornemmelse. Flavour er sødlig, karamel, ristet, lys mælket. Wonderful fyr, græs, fersken, grapefrugt. Super bitter finish. Særdeles godt afbalanceret.
6. Telegraph Gypsy Ale. 8%.
Inspireret af overflod af Romani Gypsy kultur. Telegraph Gypsy Ale fejrer den rastløse og eventyrlystne ånd i os alle. Vi brygget det med rug, umaltet hvede og lokalt dyrkede blommer. Så kan vi fermenteret det med Brettanomyces, mens du lytter til traditionelle Gypsy melodier. Det er vildt, det er unikt, det er lækkert, der må danses sigøjnerdanse!.
7. Tap it IPA. 7%
Her på Tap Det Brewing tager vi en unik tilgang mod crafting en India Pale Ale og udfordre status quo. Målet? At udforme en India Pale Ale humlet i smag og aroma, der går ned glat. Vi udnytter den avant-garde metode First Wort Hopping, teknikken for at tilføje humle i gryden før kog. Dette skaber et harmonisk eksplosion af humle aroma og smag mærkbar i hele smagsoplevelsen. Dufte af mandarin og grapefrugt lokke næsen. En tyk diset rige hoved fører drikkende mod en oplevelse rig på citrus og jordagtige smag slutter med en glat, klæbrig finish. De komplekse blomster og citrus toner fra Citra og Simcoe humle byder dig velkommen, mens yderligere to hop vinsmagere parre problemfrit med fire malt sorter for en uovertruffen aroma. Helt, en sprød behagelig fyldig smag. En lille advarsel: Drinking Tap Det IPA omkring venner kan forårsage misundelse. GULDVINDER.
8. Mendocino Seasonal Black IPA. 6%
En forjættende twist på en unik stil! Denne ale har en forførende ibenholt nuance, med en aroma, der er fed, fuld af friske blomster og citrus humle, med blot en knivspids af fyrretræ. De rige aroma blander dejligt i gådefulde krop rige ristede malte med chocolatey, nøddeagtig smag. Derefter ensues tang forfriskende appelsinskal og en citrus hop finish, der let dvæler, og derefter vinker dig til at revidere dette mest underholdende sæsonbetonede ale.
En underholdende aften, med godt øj, mange sjove historier og oplevelser, fortalt af en underholdende mand.
Maj - Øl tur til Antwerpen
Årets udlandstur gik i år til Antwerpen i Belgien. 12 øl-glade medlemmer af DØE Fredericia, havde tilmeldt sig turen, der havde afgang Kr. Himmelfarts Dag.
Konceptet ved disse udlandsture var i år det samme som tidligere år: der er intet koncept, ud over at vi naturligvis får en del godt øl og hygger os sammen. Der er således ingen planlagte ture og man kan vælge at gå sammen i ”flokken” lave mindre ”flokke” – eller udforske byen på egen hånd.
Til turen var der i år trykt polo-shirt til os i en diskret lilla farve, men vort DØE Fredericia logo på brystet, eget navn på ærmet og på ryggen stod anført de udlandsture som vi har arrangeret: 2010 Prag, 2011 Bruxelles, 2012 Berlin og nu 2013 Antwerpen. Der var så sat flueben ud for de turen som den enkelte havde deltaget i. 4 af medlemmerne havde ”pladen fuld” hvorimod 4 var med for første gang. Disse 4 havde under bynavnene og på ærmet fået påtrykt ”rookie”, således at der ikke var noget tvivl om, at her var tale om en nybegynder og at der derfor skulle tages behørigt hensyn og opsyn. Rookierne rangerede naturligvis nederst i herakiet og de mere erfarne mente at det var Rookierne, der skulle servicere dem under turen.
Med ankomst – for de fleste – torsdag sidst på eftermiddagen efter ca. 8 timers kørsel, var vi allerede blevet lækkertørstige, så vi begav os hastigt ud for at udforske byens øludbud. Allerede i første forsøg var der gevinst: En ny Leffe vi ikke havde smagt: Leffe Royale Triple (7,5%) og så af et helt nyt flot glas, der adskiller sig fra de øvrige Leffeglas. Det tjener ingen mening at nævne alle de forskellige øl vi smagte, eller nævne alle ølstederne, så jeg vil fremadrettet kun nævne de bedste/sjoveste steder. Ej heller vil der blive nævnt de kulturelle attraktion vi besøgte – vi er jo trods alt en øl-klub.
Første aften blev behørigt afsluttet på den fantastiske Bier Central, der tilbyder 20 belgiske øl fra fad og over 300 forskellige flaskeøl. Blandt de meste interessante vi smagte var Bush de Nuits, lagret på bourgogne fade. En frisk fætter på 13%, der gudskelov kun fandtes på 75 cl. flasker. Veltilpasse trissede vi hjemad mod hotellet, der lå midt i Diamant-kvarteret (Antwerpen er jo verdenscentrum for diamanthandel, der for en stor dels vedkommende kontrolleres af ortodokse jøder, der tydeligt præger gadebilledet).
Det er blevet en fast tradition på vores ture til Belgien, at man drikker Tripel Karmeliet til morgenmad. Vi fandt stedet Duke of Antwerp, der hver formiddag sørgede for at vi kunne holde vores stolte tradition i hævd. Fredag var dagen hvor vi virkelig kunne udfordre de listige steder, bl.a. Den Engel på det imponerende torv Grote Markt. Og så naturligvis turens højdepunkt: Kulminator (foto). Stedet er kåret til Belgiens bedste ølværtshus – foran bl.a. foran Delirium i Bruxelles (med verdens største ølsortiment på ca. 2500 forskellige). Forventningerne til besøget på Kulminator var derfor meget høje, stedet kunne næsten kun skuffe. Udefra syner stedet absolut ikke af nogen særligt – snare tværtimod. Småsnusket, visne potteplanter og et skilt på facaden hvor der reklameres for Kilkenny. Men Kulminator viste sig at indeholde noget meget unikt og spændende, ikke nok var der meget rigtigt godt øl at vælge imellem, men det var i den grad vintage øl, man kunne mæske sig i. Stedet var i øvrigt ikke særligt stort d.v.s. der var 5-6 borde, hvor af det ene var optaget af ugeblade, aviser og andet rod, som Kulminator-fatter (se foto på forsiden) ingenlunde havde i sinde at flytte. Konceptet var i øvrigt at Kulminator-mutter tog imod bestillinger og fatter, der godt kunne minde om en Einstein klon med hans lange hvide hår og nyrebælte, gik i kælderen for at hente øl. Var der en model/årgang som man ikke syntes at vi var værdige til at drikke, lød det bedrøvede svar, at nøjagtig den årgang kunne man ikke ”nå”. Sådan var det. Men vi smagte nu rigtigt meget godt øl bl.a. Saint Feuillien årgang 2007, La Trappe årgang 1998, Carolus Gouden årgang 2008, Rochefort 10 årgang 2008, Mocha Bomb, Westmalle Double årgang 2006, Bush Prestige årgang 2005 - de kunne ikke ”nå” årgang 2002 – (pris 35 Euro), Oerbier Dolle Brouwers Nat en Staf årgang 1967 og så fandt Michael og Robert en Tuborg Dark Special på 7,9% der var 26 år efter sidste salgsdato – den smagte fortræffeligt (pris 2,20 Euro). Når man bestilte en ældre model i 75 cl. flasker, blev den andægtigt præsenteret i en trækurv, som man hældte fra. Stedet emmede af hygge og man faldt hurtigt i snak med folk fra sidebordene, og det blev hurtigt det mest naturlige i verden at man sad og smagte på hinandens øl. Et skilt i baren viste, at der var 30 dage, til at værterne nåede pensionsalderen, men det havde ingen praktisk betydning betroede de os. Ølkortet bød på 800 forskellige øl.
Aftenen sluttede vi atter af på Bier Central hvor nogle af os gik til yderlighederne rent smagsmæssigt, idet vi bl.a. fik Mort Subite Kriek og Cantillon Gueuze. Den kultiverede del af selskabet kaldte det for en anelse syrligt spontangæret øl og andre mente at det mere tangerede afløbsrens.
Næste formiddag startede vi atter på Duke of Antwerp, med ”morgenmenuen”. Stedet ligger i øvrigt lige ved siden af den meget smukke og imponerende hovedbanegård, hvor togene kører i 3 etager. Herefter gik vi atter mod bymidten og nød bl.a. St. Bernadus 10 og Witkap Pater Tripel, på reposet på Paters Vaetje.
Ved siden af katedralen ligger Het Elfde Gebod (Det 11. bud), der er udsmykket med en overflod af religiøse statuer. Men meget speciel men hyggelig atomsfære. En del af os fik muslinger i Westmalle Tripel.
På Pelikaan fik vi Affligem Xmas fra fad – fortræffelig øl. Nogle af os har siden Prag turen haft en tradition om, at vi også lige skal på Absint bar. Det fandt vi naturligvis også i Antwerpen. En lækker lille ting på 55% blev indtaget efter de ritualer der nu en gang er omkring Absint drikning. Skulle man lade vandet, ventede en overraskelse. Når man gik ind ad toiletdøren startede høj messe-musik og på toilet dørene var store altertavler. De er dejligt småtossede de belgiere.
Efter også at have smagt de berømte belgiske vafler, var det atter spisetid…….og ja så et lille smut på Bier Central for en god nat øl. Mere blev det ikke til, for turen gik atter mod Danmark næste formiddag. Dog har de 4 Rookier insisteret på at det blev ført til referat, at det var dem der lørdag aften lukkede og slukkede.
Vores Belgien eventyr var ved at være slut, men vi slog vejen forbi Trappist klosteret Westmalle. Der er, som på de andre Trappist bryggerier, ikke mulighed for at komme ind i hverken kloster eller bryggeri, så vi klappede muren og måtte tage til takke med et par smagsprøver på Café Trappist på den anden side af vejen. Her fik man to små Westmalle glas med henholdsvis Westmalle Dubbel og –Tripel samt lidt ost og meget stærk sennep.
Fra vores tur til Bruxelles lærte vi indkøbsstedet Bier Paradijs at kende. Det ligger i Meer, meget tæt ved den hollandske grænse. De har voldsomt meget øl, hvilket bilerne fik at mærke på vejen hjem.
Tak til alle for en rigtig god og fornøjelig tur – en speciel stor tak til Pia for at have arrangeret hotel til os.
Vi talte på turen om at Bamberg kunne være et godt bud på et rejsemål til næste års tur, der også finder sted i Kr. Himmelfartsferien. Bamberg er først og fremmest kendt for deres karakteristiske Rauchbier, men har også megen andet godt øl bl.a. Bock. I Bamberg by er der alene 11 bryggerier og i en radius af 50-60 km, ca. 100 bryggerier.
Sædvanen byder sig også at offentliggøre tåbelige udtalelser der faldt på turen:
Peter K: Rammstein, det sgu’ da et bryggeri i Køge.
Jan: da vi møder Claus & Birgitte på hotellet: Er I kørt via Antwerpen?
Birte: Kig på skiltet Peter, du er langsynet. Peter: Det kan jeg ikke når jeg har briller på.
Tex: Den var fra 2007, men den er ikke brygget endnu.
Birte: Peter, vil du smage det jeg har i min mund?
Henrik: Nu skal vi have øl, Kirsten. Kirsten: Dø?
Michael: da han fik den første mundfuld Karmeliet: Det smager som en Paulaner.
Peter T: Jeg behøver ikke at køle for Tex. Den kender jeg.
Birte: Jeg forsøger at være så distræt som muligt.
April - Øl & Mord
60 var mødt op I den gamle hovedvagt for at høre gamle kriminalhistorier og smage noget godt øl.
Peter fortalte om de gamle mordsager, og den kære formand og Henrik Feldhaus fortalte om øllet, som naturligvis passed med tid og sted for historierne. Som vanligt havde Henrik medbragt bestillingslister, så man kunne købe de øl man syntes særlig god om.
Vi lagde ud med Harold Shipman-sagen, den grumme historie om den flinke familielæge som myrdede mange hundrede af sine patienter. Hertil fik vi Fullers London Pride præsenteret af Karsten.
Derpå hørte vi om Brides in Bath fra England 1915. Ægteskabssvindleren Lloyd alias Schmidt alias Williams som myrdede sine koner på bryllupsrejsen. En af den kendte engelske retsmediciner the honorary pathologist sir Spielsburys store sager. Hertil fik vi Bishops Finger præsenteret af Karsten.
L'affaire Gouffe var historien om den elskovslystne parisiske foged, som blev myrdet og i en kuffert transporteret til Lyon i 1898. En sag som viste betydningen af identifikation, og som var den sag som gjorde den retsmedicinske pioner professor Aleaxandre Lacassagne verdensberømt. Hertil fik den gode franske øl Page 24 fra Brasserie St. Germain som blev præsenteret af Henrik.
Så hørte vi om Peters undersøgelse af Knud den Helliges knogler. Knud konge blev 1086 dræbt foran højalteret i skt. Albanis kirke i Odense. Hans knogler ligger i en montre i krypten under skt. Knuds kirke i Odense. Hertil fik vi H.C. Andersen årgangsøl fra Albani præsenteret af Karsten.
Så kom turen til den berømte sag om Dr. Crippen fra 1910. Han myrdede sin kone, begravede dele af liget under kældergulvet, og flygtede med sin sekretær der var forklædt som mand. Eller gjorde han? Nyere DNA-undersøgelser har rejst fornyet tvivl. Hertil fik vi Ridgeway Seriously Bad Elf præsenteret af Henrik.
Nu kom turen til sagen om Erich Tetzner, Leipzig 1929. Det var en af den tyske retsmediciner Richard Kockels sager. Erich Tetzner havde myrdet en vagabond, anbragt liget i sin grønne Opel og antændt den, med den hensigt at hans kone skulle hæve livsforsikringen på 150.000 reichmark. Hertil fik vi noget så usædvanligt som en tysk porter: Neuzelle Porter præsenteret af Karsten.
Vi sluttede med drabet på Zar Nikolej den anden i 1918, og den spændende historie om fundet af hans, hans familie og ledsageres knogler. Hertil fik vi (naturligvis) Ridgeway russian imperial stout præsenteret af Henrik.
Øloverraskelsen blev præsenteret af Henrik.
Marts - Øl & Mad
Vi var 26 ølentusiaster som mødtes i skolekøkkenet på Treldevejens Skole, hvor vi dansede rundt om diverse spande, for det dryppede lystigt fra loftet fra et rør som var sprunget, eller hvad der nu var utæt.
Søren ”kok” havde sammensat menuen og fundet øl der passede til. Vi fandt sammen i fire hold der skulle lave en tre retters menu. Opskrifterne ses her.
Forret: Moules à la bière belge forte (muslinger m/stærk Belgisk ale)
Hovedret: Poulet à la bière (kylling i øl)
Dessert: Gâteau avec de la bière et de cerise. (kage med stout og kirsebær)
Hertil nød vi følgende øl:
Forret: Tongorlo Prior trible
Hovedret: 47 fra Carlsberg
Dessert: Guinness
Mens maden blev lavet, var der ”fri bar” af øl herunder julebryg fra Tuborg og X-mas fra Ceres, samt andet øl. Der blev hygget, snittet, skåret, skålet, pisket og smagt til, og alle hold var stort set færdig samtidig, så der kunne spises i samlet flok.
Det var en god og ”våd” aften, med dejlig mad og øl og hyggeligt selskab.
Tak til Søren for en dejlig aften med god mad.
Februar - Finaleølsmagning
Så oprandt tiden for finalesmagningen tirsdag den 19.februar 2013.
53 veloplagt medlemmer var mødt op i den gamle hovedvagt.
Det var lykkedes for Henrik Feldhaus at få fremskaffet næsten alle øl. Mørk Hvede fra Indslev dog på 3-liters flasker, og Christmas Ale fra Fur på fad. Heldigvis kunne Michael fra Generalen hjælpe med at få øllet hældt på flaske lige inden smagningen.
I formandens fravær bød Tex de fremmødte velkommen. De enkelte øl blev præsenteret af bestyrelsesmedlemmerne.
Programmet var meget enkelt: først øl med alkohol procent på 5,9 eller derunder. Så en pause hvor der blev serveret sandwich doneret af Café 47 – tusind tak for det! Dernæst de stærke øl.
En gennemgang af de forskellige øltyper ses nedenfor. Ved afstemningen vandt Julegrisk fra Hornbeer kategorien af øl op til 5,9% med 15 stemmer af 46. Hoppy Christmas fra Ugly Duck var en tæt nummer to med 13 stemmer. I kategorien af øl over 6% vandt Christmas ale fra Fur Bryghus suverænt med 26 stemmer af 49.
HUSK dog at stemme på hjemmesiden. Her er et link. I anden runde trækkes der for begge kategorier lod om: Et hotelophold på 1 overnatning med morgenmad for 2 personer samt 2 dagsbilletter med 10 poletter til Ølfestivalen.
David fortalte om Eskil fra Hornbeer. Her er hans beretning: Øl nr 1 hedder Eskil, det er en 5,6 % Schwartsbier. Den bliver brygget Hornbeer fra Kirke Hyllinge, brygmesteren er Jørn Fogh Rasmussen og hans kone har traditionen tro lavet etiketten. Hornbeer har også noget at leve op til efter som de vandt sidste år.
Etiketten forestiller biskop Eskil, der i 1100-tallets Danmark grundlagde en række klostre i Danmark, mest kendt er Esrom kloster……Nu vi siger kloster, i kloster laver man øl, godt øl.
I gamle dage var øl sort, brunt og skident, skident betyder her ufiltreret. Det er sådan en øl Hornbeer i samarbejde med Carsten Bertelsen har lavet her, en knaldsort behagelig humlet øl, tilsat belgisk overgær……….En øl til alle tider.
Så var det Kirstens tur til at fortælle om Hoppy Christmas fra Ugly Duck Brewing Co. Hoppy Christmas er en 5,9 % tørhumlet IPA med masser af appelsin. Bryggeriet mener selv at denne øl passer bedre til julemaden end de mere søde juleøl.
Julegrist fra Hornbeer blev præsenteret af Peter: Hornbeers Julegrisk har fået sit navn som en protest mod hvad brygmesteren Jørgen Fogh Rasmussen opfatter som banker og pengemænds griskhed. De beskriver den selv som en del af deres bankpakke. Som bekendt har Spar Nord sagsøgt brygger Jørgen Fogh Rasmussen for at misbruge deres navn. De mente, at logo og navn på øllen mindede for meget om deres. Domstolen mente ikke at der var tale om misbrug. ”Det er fantastisk. Jeg er meget tilfreds med dommen”, har Jørgen Fogh Rasmussen udtalt. ”Intet bliver rettet ved øllen efter rettens kendelse. De ting som Spar Nord fik medhold i, var nemlig allerede ændret inden domsafsigelsen. Etikken forestiller en joker med et brystemblem i røde og blå farver som mindede om Spar Nords loge, men det er fjernet. Nu skal der bare laves meget mere frisk Grisk”, fortsatte Fogh Rasmussen og fremhæver at teksten på etiketten var ment som en kritik af bankverdenen generelt. Julegrisk er en undergæret øl af typen ”Doppelbock”. Julegris(k) er med masser af karamelsmag som en rigtig tysk Doppelbock. ”Vi har krydret den meget nænsomt – det er jo jul. Den holder 7 % alkohol – lige mellem indlånsrenten på 0% og udlånsrenten der nærmer sig 14%” - som de skriver.
Der er en dejlig julearoma med duft af nødder, malt, karamel, kardemomme, nelliker, appelsin og lidt humle bitterhed som baggrund. Smagen er sødligt maltet, med lidt lakrids smag og antydningen af lidt røg smag. Sammen med en god sødme, og en fin bagvedliggende bitterhed, skaber smagsindtrykkene en rigtig god mundfylde, og bliver hængende i en dejlig lang eftersmag.
Henrik spurgte hvorfor denne øl var i kategorien med lav alkoholprocent, og det blev opklaret at øllen rent faktisk var på 5,2% på grund af en fejl ved gæringen. Så nu skylder Fogh os en øl på 7+1,8= 8,8%!
Tex tog sig af Kakarlakpuler fra Pladderballe Bryghus. Naturligvis – han er jo ansat i Rentokil. Kakerlakpuler er en dejlig kraftig og fyldig stout. Her er ikke sparet på den hårdt ristede malt der giver den sorte farve og kaffenoter.
Mørk Hvede fra Inslev blev præsenteret af Peter. Mørk Hvede er frugtig og fuld af noter af citrus, banan, modne æbler og kryddernelliker. Mørk Hvede er Inslevs fortolkning af den bayerske dunkelweizen tradition, som kan dateres tilbage til omkring 800 f.kr. Faktisk stammer de ældste spor af ølbrygning man har i Europa fra en mørk hvedeøl nedsat i en grav i Franken.
Christmas Ale blev præsenteret af David: Første øl af de stærke er Fur Chrismas Ale, den er af typen Belgian Strong Dark Ale. Her skal vi have en verden af sanseindtryk, læg mærke til den cremefarvede skum, den ravgyldne farve, den sødmefyldte duft, den fyldige smag af karamel tillige med duft og smagsnuancer af lakrids. Den vandt Ekstra Bladets juleøl smagning, vi vil citere dommernes votering. ”Yderst velsmagende og fortjent samlet vinder af Ekstra Bladets store julebrygstest. Den lækre komplekse julebryg er beriget med amerikanske humletyper Centennial og Cascade. Vinøs attitude med noter af moden frugt, blomster og citrus. I den let sødmefyldte smag er der behagelige indslag af svesker, dadler, chokolade og en snert lakrids. Der er brygget mindre end 8000 flasker, så skynd dig ud og få fat i en guldvinder. 6 ud af 6 stjerner”. Den rammer 9,4 %, passer perfekt til den kraftige danske julemad, da den friske kulsyre virker rensende på julemaden. Opbevares mørkt og kold og nydes ved 12-16 grader. Fur bryggeriet har til huse i en gammel moler fabrik der blev opført i 1927, produktionen fortsatte til 70’erne, lokalerne stod og forfaldt indtil 1997 hvor Mogens Fog købte det, der gik 6 år inden han fandt ud af han ville lave et mikrobryggeri, han fik myndighedernes godkendelse og lokalbefolkningen og de lokale håndværkere gik i gang og den 30 september 2004, var der 900 mennesker til åbningen af bryghuset, det var en fantastisk dag, høj solskin, gratis mad og ØL. Hvert år besøger 30.000 turister Fur bryghus.
Grisk fra Hornbeer blev præsenteret af Tex. Det er en humlet type, IPA på 6,4%. Een krone pr. flaske Grisk bliver doneret til kræftens bekæmpelse.
Hopfest Ugly Duck Brewing Co. blev præsenteret af Kirsten, en kvinde af få ord. En humlet fætter fik vi at vide.
Imperial Vanilla Ugly Duck Brewing Co. blev præsenteret af Bent. Det er en stor og kraftig Porter med en umiskendelig kaffearoma. En blød og lækker øl, som med sine knap 10 % er en kraftig sag. Både Cascade og Simcoe skinner fint igennem de ristede elementer og blander sig dejligt med den ristede aroma og kaffen. Brygget på samme maltkomposition som Ugly Ducks Rye Porter, men gæret, så øllet får en lidt lettere krop. Der er faktisk tilsat kaffe til denne porter.
Willemoes fra Vestfyen blev præsenteret af Peter: Willemoes Jul brygges hvert år efter en ny opskrift, så man kan ikke på forhånd vide hvad de byder på. I år var det en humlet øl, nærmest en Pale Ale. Den har en flot kobberrød farve og holder 9% procent. Den er har et tæt flødefarvet skum. Aromaen er fint balanceret. Den er lidt klistret i munden med en honningagtig sødme og som sagt en markant humle i smagen. Den har en duft af appelsin og lidt grape.
Januar - Degustacja piw polskich
Degustacja piw polskich (smagsprøvning af polsk øl)
Den 24 januar 2013 i Den gamle hovedvagt.
Formanden bød velkommen til den lille sluttede forsamling - vi var 26 deltager - til denne polske ølaften. Torben Mathwes fra Kolding, var den underholdende guide gennem denne ølsmagning. Formanden mente, at grunden til at der ikke var flere tilmeldt var, at det var Torben og ikke hans far der kom.
Formanden havde glædet sig til denne aften, for som han sagde, de fleste der var tilstede, havde nok prøvet at leve på polsk og at ”gøre det” på polsk! Så nu var der mulighed for at smage polsk øl.
Vi smagte følgende øl:
Pinta a’la Grodziskie på 2,6%, lagret på røget bøgetræsfad, hvilket man godt kunne smage, en lidt tynd øl med lav alkoholprocent.
Witnica black Boss, 8,5% porter, lagret i 6 mdr. Dejlig porter med smag af lakrids og med sødme.
Alebrowar sweet cow 5%, stout faktisk en milk stout, som navnet siger, er med mælk eller nu om stunder med lactose. En lidt tam øl med sødme.
Alebrowar rowing Jack 6,2%, en humlet øl, med 5 slags polsk humle. En ok øl, efter at det er bryggeriets første forsøg på at brygge øl.
Kormoran szoko 5,8%, dette er aftens afstikker . Den smager af Baileyes, chokolade/karamel. Anderledes, men sikker god til f.eks. dessert.
Kormoran miodne 5,7%, øllets svar på mjød. Tilsat lokal polsk honning.
Pinta imperium atakuje 7,8%, Imperiets angreb.
Amber grand imperial porter 8%, en porter med dejlig sød smag.
I mellem de forskellige øl, underholdt Torben med historier fra turen i Polen efter øllet, og besøg hos div. bryggerier.
Efter at have smagt alt dette gode polske øl, i hvert fald var det meste godt, kunne formanden godt forstå at nogen levede ”på polsk”.
Det var en god aften, og der er mange der er gået glip af noget.
2012
December - Julefrokost
67 glade medlemmer var mødt op til årets julefrokost, som blev afholdt i officersmessen på Ryes kaserne. For at komme ind måtte man gennem hovedvagten. Hvor mange lokalforeninger kan prale med, at deres julefrokoster bliver afholdt under militær bevogtning? Lokalerne var udsmykket med sabler, portrætter af officerer og sågar en porcelænsfigur af en beefeater – som vores vagt ved årsmødet.
Det går ikke an at tørste for længe, så inden aftenens egentlige øl program løb af stablen, fik vi et glas Tuborg sne-øl udskænket fra 1 liters dåser.
Formanden, Karsten Ejby, og Bent Rochler bød velkommen. Maden, som blev leveret af KFUMs soldaterhjem, var en traditionel julefrokost, som blev rost af alle.
Den første øl på programmet var en Hancock Merry Christmas som blev præsenteret af formanden. Han fortalte hvordan Hancock bryggeriet begyndte som hvidtølsbryggeri i Skive i 1876. Navnet ”Hancock” opstod da bryggeriet skulle ud på eksportmarkedet i begyndelsen af 1950erne, og derfor havde brug for et engelsk klingende navn. Eksportsælgeren var engelsk gift, og hans kones pigenavn var Hancock – og så blev det valgt som navn. Da bryggeriet i 1971 blev købt af de Forenede Bryggerier blev navnet også anvendt på øl solgt i Danmark.
Indslev Julehvede stod som den næste på programmet. Den blev præsenteret af vores næstformand Kirsten Samsøe. Hun fortalte at hun egentlig ikke brød sig om hvedeøl, men Julehvede udgjorde en undtagelse. Det er en ravfarvet øl med en fin, afrundet maltsmag. Den er bygget på seks malttyper, og har en god balance mellem kanel og en let krydret sødme med et strejf af nelliker.
Næste øl var Julemumme fra Kongens Bryghus. Den blev præsenteret af David Oxlund, som fortalte at Kongens Bryghus var blevet grundlagt i 1443. De bryggede øl til kongen og hans mænd. I 1968 overgik bryggeriet til Tuborg. De bryggede den velkendte KB hvidtøl. I 2006 var der nogen af Carlsbergs brygmestre som fandt nogle gamle opskrifter fra Kongens Bryghus. De begyndte at brygge skibsøl, langfartsøl og gåseøl. I 2007 kom så Julemummen. Der har været rygter om at produktionen af Julemummen skulle ophøre, men det gør den ikke. Den bliver brygget her i byen, og kørt til Valby til tapning. Julemummen er en øltype fra 1700-tallet. Den indeholder mange af de krydderier som man dengang kunne hjemhente med sejlskibe, herunder stjerneanis fra Kina (og her tilføjede David at Karsten nok ville have sagt ”stjerneanus”, hvilket Karsten beredvilligt indrømmede), vanilje fra Mauritius, nelliker fra Madagaskar og rosiner fra Californien. Det er en ale type som holder en alkoholprocent på 6,6. Den kan drikkes til kraftige kødretter som and og flæskesteg.
Mens vi nød Julemummen blev årets julesaga læst op af Peter. Julesagaen handlede om ølbersærkerne i Fredericias gøren og laden i årets løb. Du kan læse sagaen her.
Hornbeers Julegrisk, som var næste øl, blev præsenteret af Peter. Den har fået sit navn som en protest mod hvad brygmesteren Jørgen Fogh Rasmussen opfatter som banker og pengemænds griskhed. De beskriver den selv som en del af deres bankpakke. Som bekendt har Spar Nord sagsøgt brygger Jørgen Fogh Rasmussen for at misbruge deres navn. De mente, at logo og navn på øllen mindede for meget om deres. Domstolen mente ikke at der var tale om misbrug. ”Det er fantastisk. Jeg er meget tilfreds med dommen”, har Jørgen Fogh Rasmussen udtalt. ”Intet bliver rettet ved øllen efter rettens kendelse. De ting som Spar Nord fik medhold i, var nemlig allerede ændret inden domsafsigelsen. Etikken forestiller en joker med et brystemblem i røde og blå farver som mindede om Spar Nords loge, men det er fjernet. Nu skal der bare laves meget mere frisk Grisk”, fortsatte Fogh Rasmussen og fremhæver at teksten på etiketten var ment som en kritik af bankverdenen generelt.
Julegrisk er en undergæret øl af typen ”Doppelbock”. Julegris(k) er med masser af karamelsmag som en rigtig tysk Doppelbock. Vi har krydret den meget nænsomt – det er jo jul. Den holder 7 % alkohol – lige mellem indlånsrenten på 0% og udlånsrenten der nærmer sig 14% - som de skriver.
Der er en dejlig julearoma med duft af nødder, malt, karamel, kardemomme, nelliker, appelsin og lidt humle bitterhed som baggrund. Smagen er sødligt maltet, med lidt lakrids smag og antydningen af lidt røg smag. Sammen med en god sødme, og en fin bagvedliggende bitterhed, skaber smagsindtrykkene en rigtig god mundfylde, og bliver hængende i en dejlig lang eftersmag.
Julegrisk gjorde folk helt ellevilde, så alle brød ud i sang: ”Julebryggen med sin pynt”.
Næste øl var Jacobsens Golden Naked Ale som blev præsenteret af formanden. Han fortalte, at vi i Fredericia har et særligt forhold til Jacobsen bryggeriet fordi det tidligere bestyrelsesmedlem Michael Rahbek (kaldet Grimløg) har fået en lederstilling ved dette bryggeri, som er en del af Carlsberg. Jakobsen serien blev lanceret i 2005, og i 2006 kom Golden Naked Ale i handlen. Den var rigtig god til at servere til julemaden, både andestegen og desserten. Ved brygningen blev anvendt ”nøgen” havre, det vil sige havre uden avner. Den var brygget med den tyske Hallertauer aromahumle og den amerikanske Amarillo humle, og der var tilsat appelsinskaller, hel kanel og fennikelfrø. Den var gæret i to omgange, og ved anden gæring blev der tilsat sveskesirup og maltose-sirup.
Anders fortalte om Det Lille Bryggeris juleøl 2012. Det var en gylden belgisk inspireret strong ale på 10% med creme-hvidt skum. Smagen gik i bitter-sødlig retning.
Tex fortalte om Corsedonk christmas ale. Det var en stærk juleøl på 8,5%. Den havde en dyb gyldenbrun farve med et højt flot skum. Den duftede af karamel og gær med et strejf af tørret frugt. God fylde. Kompleks smag af karamel, tørret frugt, urter og krydderier.
Bent Rochler fortalte om julestout fra Midtfyns Bryghus. Det var en mørk, næsten sort stout med et flot og cremefarvet skum. En stout med stor fylde, krydret med stjerneanis og fennikelfrø. En sprød og lækker jule stout.
Det blev en mindeværdig julefrokost, og alle gik hjem i godt julehumør.
November - Julebryg smagning
Julebryg smagning den 15. november 2012
Så blev det tid til den årlige julebrygsmagning som fandt sted i historiske rammer i den gamle hovedvagt.
”Sikken trængsel og alarm” – 64 medlemmer var mødt op i julehumør og flere med nissehuer på.
Det herlige bryg blev præsenteret af Claus Mortensen, som er formand for den lille lokalafdeling i Kolding og desuden medlem af landsbestyrelsen, og af Henrik Feldhaus. Henrik har startet en ølbutik i Kolding i samarbejde med Torben Matthews: YNWA beershop. Forkortelsen står naturligvis for ”you will never walk alone” – Et Rodgers og Hammerstein musical nummer som synges i Liverpool og andre fodboldklubber, og som også er navnet på Torbens pub i Kolding. De øl vi smagte kan bestilles hos Henrik.
Vi begyndte med Familiens Ølgaards Jul på 5,3%. Det var en god let øl at begynde med.
Næste øl kom fra Troldens Bryghus. Det var deres Christmas Ale på 6,0%. Det var en øl som havde lidt mere kant. Den har et tydeligt potentiale og kan med fordel lagres. Claus fortalte at han havde erfaret at en årgang 2011 smagte meget bedre i år.
Så var det tid til blindsmagning. Kander med mørkt skummende øl blev båret ind, og de fleste fik tårer i øjnene, da de genkendt den søde hvidtøl fra barndommens dage. Tre gaver blev uddelt som belønning for rigtigt svar på øltype, bryggeri og navn. Typen var der ikke meget tvivl om, og bryggeriet viste sig at være Fuglsang – naturligvis. Claus fortalte lidt om Fuglsang, som efter i 2006 at have købt Dragsbæks maltfabrik i Thisted er blevet landets største malteproducent og er storeksportør af malt. Hvidtøllen er en af deres ældste øltyper, og ved juletid tilsættes lidt mere sukker – og så kaldes det jule-hvidtøl. Det holder en procent på – hold jer fast! – 1,8%. Hvidtøl kan bruges til risengrød, pandekager og meget andet. Tex spurgte om det kunne ryges, men fik intet svar.
Syndikatet Frelseren fremstiller en vinter ale på 6%. En velsignet juleøl! Det er en mørk vinterale baseret på belgiske malttyper og belgisk overgær. Blid og kompleks smag med karamel og kandissukker, krydret med delikate indslag af lakrids og chokolade. ”Jeg ved ikke om I kan smage disse nuancer?” spurgte Claus, og alle nikkede henført. Gem nissepigerne væk og lad frelseren styre julestemningen mente bryghuset, men Claus mente at det måtte kunne kombineres.
Bryghuset Vendia er et restaurationsbryggeri fra Hjørring. Dejlig juleøl med smag af appelsinskal, kanel og stjerneanis. Den er inspireret af de mørke belgiske ales.
Stensbrogaard er et bryggeri som ligger i et nedlagt mejeri i Pederstrup nord for Ringe (ude på bøh-landet mente Claus). Navnet kommer fra familiens gård, som ligger ganske tæt ved. De har købt deres brygudstyr i Japan, hvor det blev brugt til at producere sushi-øl! Faktisk har det inspireret Stensbroggaard til at brygge en sushi-øl ”Biiru”. Vi smagte deres julestout (7,8%) som var en dejlig kulsort sag med god skumkrone. Der var smag af lakrids, chokolade. Der var faktisk ikke tilsat noget, men de har brugt ”meget af det hele”.
Fra det lille lokale bryggeri (Carlsberg) fik vi Christmas Ale på 8,3% fra ”Semper Arden” serien som begyndte i 1999. Det er den eneste af denne serie som stadig brygges. Claus fortalte henført om hvorledes denne bryg fuldstændig udkonkurrerede rødvinen ved en skæbnetung julemiddag i den Clausiske familie. Den bliver bedre ved lagring. Claus erindrede en fatal Christmas Ale-brygning, hvor halvdelen af den gode bryg måtte hældes i kloakken. Mange fik tårer i øjnene ved at høre om denne tragiske brygulykke.
Fra Ordrup Bryggeri kom ”Glædelig jul” på 9,5%. Den er fra whiskybæltet, og er svær at få fat på her i Jylland. Nørden Matthews har undertiden haft den. Den er brygget på tre forskellige humletyper og syv krydderier og er tilsat honning fra Øresundområdet. Den havde helt klart en bi-smag, og mindede lidt om gajol-shots. Noter af rønnebær, porse, enebær, stjerneanis og pomerans sagde Claus. Undertegnede referent begyndte at bruge udtryk som ”du er nu så sød” og ”jeg gider sgu ikke de fattige, de er så kedelige”. Et klart symptom på Ordrup-forgiftning. Claus: ”De mener selv at det er verdens bedste juleøl”. Forsamlingen ”aaaarrh, ha ha ha”. Claus: ”de er nu nogen gange lidt højrøvede de Københavnere”, forsamlingen: ”Ja, ja, hørt”.
Sidste øl var 25 Dodici på fra Birre Del Borgo, en fantastisk italiensk juleøl på 9,5%. Henrik præsenterede den med ordene ”nu til aftenens sidte juleøl” hvilket blev mødt med højlydte protester! Bryggeriet ligger i Rom. Det er et ualmindeligt innovativt bryggeri. Ved den italienske ølsmagning i september fik vi deres imperial pils. Juleøllen er en ”winter warmer”, en godt maltet kraftig øl med rosiner og nødder og rigeligt alkohol. Varmer godt ned gennem halsen.
September - Italiensk smagning
At italiensk øl kan være meget andet end den svalende kønsløse pilsner, man får serveret ved poolkanten på sommerferien ved Gardasøen, skulle vi hurtig få smag for denne aften.
Forud for smagningen havde en del af ølentusiasterne været ude at spise italiensk mad på Katias ledsaget af noget udmærket italiensk Menabrea øl. Den efterfølgende smagning foregik på Hovedvagten, der indenfor var smykket i rød/hvide/grønne farver samt masser af Grissini på bordene, og tonerne af Eros Ramazzotti bød de knap 60 deltagere velkommen.
I formandens fravær bød næstformand Peter Mygind-Leth velkommen til aftenens foredragsholder Henrik Feldthaus fra Kolding. Henrik modtog sidste år den regionale øl pris for sin store indsats for at udbrede kendskabet til godt øl, idet han bl.a. har gjort Liva kendt som en øl oase i det ganske land. Henrik Feldthaus har nu sideløbende med sit job i Liva åbnet You Never Walk Alone Beer Shop i Kolding og er også med i Kolding Bryglaug.
Øl eventyret i Italien blev faktisk sparket i gang af danske Royal Unibrew med deres Dortmunder Strong Ale.
Mange italienere fik smag for det gode øl og langsomt begyndte mikrobryggerierne at skyde op. I dag er der ca. 350 mikrobryggerier i Italien.
Vi startede med Duschessa fra Del Borgo. Øllet, der vel nærmest kan betegnes som en Saison, blev præsenteret i en flot flaske, der er kendetegnende for bryggeriet. Duschessa, der er opkaldt efter en bjergkæde, holder 5,8% og koster 90 kr. pr. flaske.
Dernæst blev der serveret Caterpillar fra Brewfist, ligeledes på 5,8%. Dette var en Pale Ale med Columbus humle. En fantastisk øl med 50 IBU, der er brygget i samarbejde med danske Christian Skovdahl fra Beer Heer. (40 kr. pr. flaske)
Endnu en øl fra Brewfist, nemlig IPA’en Burocracy på 6% blev serveret. IBU’en her var oppe på 52 og den var lavet på Amarillo og Cascade humle. Pris kr. 35,- pr. flaske.
Så kom Del Borgo på banen igen med tre meget forskellige øl. Re Ale Ekstra 6,4% - 70 IBU, som var en Pale Ale. Re Ale Anniversario 7 på 6,4%, som var bryggeriets fødselsdagsbryg ,og så efter sekretærens egen opfattelse vel den bedste pilsner jeg nogensinde har smagt My Antonia på 7,5%, en såkaldt Imperial Pilsner med 50% Saaz humle, 25% Simcoe og 25% Warrior. Intet mindre end et mesterværk. Alle tre øl koster 94 kr. pr. flaske.
Igen skulle vi op i bitterhed ved næste øl, Space Mann fra Brewfist på 7% (70 IBU) lavet på Columbus og Simcoe humle. (40 kr. pr. flaske).
Næstsidste øl var Fear Milk Chokolate Stout 5,2% 24 IBU, en meget rund stout lavet på chokolade malt. 35 kr. pr. flaske.
Finalen var en italiensk Barley Wine Prima Luna. En voldsom sag på 12% fra Del Ducato.
Efter smagningen var der mulighed for at bestille det øl, vi havde smagt, hvilket mange benyttede sig af.
Endnu en fantastisk smagning, hvor vi nok alle blev positivt overrasket over, hvor godt øl italienerne kan brygge. Så der er ingen grund til at drikke Chianti på næste sommerferie i støvlelandet.
September - Øllets Dag
Vejret var atter med os, da Danske Ølentusiaster i Fredericia, afholdt Øllets Dag på Humletorvet, som vi til lejligheden havde omdøbt Ryes Plads til.
Forud var gået måneders arbejde med kontakt til de mange bryggerier og andre administrative gøremål, for at få Øllets Dag i Fredericia til igen i år at blive et af de største, om ikke det største, arrangement på landsplan.
På DØE standen kunne man som medlem fremvise sit medlemskort og derved få udleveret 2 ekstra poletter. Medlemskortene blev registreret, så vi ved at over 130 medlemmer besøgte Øllets Dag. Der trækkes på Årsmødet lod om en række øl-bøger – sponseret af Billunds Boghandel, blandt de medlemmer der blev registreret på dagen.
Det var også på DØE standen at der blev tegnet nye medlemskaber – 38 nye medlemmer fik vi tegnet og en del af disse, var det andre medlemmer der kom op med på standen. Fra Middelfart Sparekasse havde vi venligst fået udlånt en dankort automat, så vi kunne tage imod betaling med det samme.
Ikke mindre end 32 hjælpere – alle ens klædt i grå polo-shirts med logo’er for vores sponsorer og deltagende bryggerier på ryggen, var med til at få det hele til at klappe. Det være sig alt fra plakatopsætning, opstilling af telte, hente og aflevere borde, oprydning og ikke mindst udskænkning af øl fra de bryggerier der ikke selv havde mulighed for at komme.
På dagen kunne man smage øl fra:
Ørbæk Bryggeri, Brygladen/Kvajj, Midtfyns Bryghus, Hornbeer, Bøgedal Bryghus, Coisbo Beer, Indslev Bryggeri, Croocked Moon Brewing, Håndbryggerlauget Gildet, Grauballe Bryghus, Bryggeriet Vestfyen, Trolden Bryghus, Thisted Bryghus, Carlsberg, Aarup Bryghus, Trekantens Bryghus, Fur Bryghus, Ugly Duck Brewing, Ribe Bryghus og Frederiksodde Haandbryggerlaug – ligesom Generalen og Den Engelske var med i poletordningen.
Vi havde lånt en stor kølertrailer der sørgede for at det serverede øl var nogenlunde køligt.
Hansen El sørgede for at der var strøm til de mange fadølsmaskiner m.m.
Den Engelske sponserede igen i år levende musik på pladsen.
Vi gentog succesen fra sidste år med at der kunne købes flûtes på standen og i år var der også vanddunke med taphaner, så gæsterne kunne få skyllet deres glas.
Som vanligt kunne man også stemme på den bedste øl, man smagte på Øllets Dag, hvilket der var rigtig mange der benyttede sig af. Resultatet af denne afstemning samt udtrækningen af vinderne af de mange øl-bøger sker på Årsmødet torsdag den 25. oktober på Generalen.
Kl. 17.00 var det en flok glade, stolte men også trætte øl-entusiaster der kunne lukke ned for dette års øl-succes. Ved fælles hjælp var pladsen ryddet op og rengjort på under en time. Dueholm Vognmandsforretning sørgede for at containerne blev afhentet med alt vores affald.
Derudover blev arrangementet støttet af Cafe nr. 47 og Generalen.
Vi takker alle bryggerierne, gæster, samarbejdspartnere og medlemmer for en fantastisk Øllet Dag og håber at se jer alle til næste år – lørdag den 7. september.
August - Bier unter den Linden
For første gang prøvede vi at holde et arrangement udendørs og for første gang – ud over julefrokosterne, prøvede vi at holde et arrangement på en lørdag.
Det bliver absolut noget vi kommer til at gentage. Solen strålede nemlig fra en skyfri himmel over plænen foran den katolske Sct. Knuds skole. Danske og tysk flag hang side om side og bød de knap 50 sommerstemte og ølhungrende gæster velkommen til vores tyske ølsmagning ”Bier unter den Linden”.
Den tyske brygmester Christoph Behnke fra Bryggeriet Vestfyen, havde eksklusivt til os brygget nogle af de tyske øltyper som man ikke længere kan købe – og atter andre havde han indkøbt i Tyskland.
Fra grillen serverede vi naturligvis würstchen mit senf og Christoph anstrengte sig for, at tale med tysk accent hele arrangementet igennem, så stemningen var optimal.
Han er fra det gamle Østtyskland, er 35 år og dansk gift. Han har taget den tyske brygmester uddannelse, der tager 3 år – i modsætning til i Danmark, hvor den tager 3 uger. Efter at have arbejdet på flere små bryggerier samt på Becks & Co. i Tyskland kom han til Frankrig, hvor han arbejdede i 2 år. Bryggeriet lå i Normandiet, i det område hvor man også laver Calvados. Her bryggede han pilsner og Weissenbier, hvor han selv hentede gæren i Tyskland.
Christoph havde lært sin nuværende danske hustru at kende og de flyttede til Danmark, hvor han bl.a. har været brygmester på Gourmet Bryggeriet, Jensens Bryghus, Søgaard Bryghus og er senest blevet headhuntet til Vestfyns Bryghus.
En rigtig hvedeøl, vil Christoph gerne i gang med at brygge, men han har ikke det rigtige udstyr. Gæren skal komme fra Schneider Weisse. Det er vigtigt med et højt kulsyre indhold. Hvor der i en pilsner er ca. 5 g. pr. ltr., er der 8 g. i en ltr. Champagne og 6-8 g. i en tysk hvedeøl. Rigtig hvedeøl skal eftergæres på flaske og det gælder naturligvis om at finde den helt rigtige balance i øllen.
Selvom tyske øl er lidt mere bitre i smagen sammenlignet med f.eks. danske øl, så er de meget humlede typer endnu ikke slået an, men Christoph forventer, at der snart kommer en tysk IPA.
Christoph præsenterede:
- Braunbier 2%. Mest solgte øl – før pilsnerne kom til. Dengang blev man jo syg af vandet, så man drak øl, hvorfor det ikke måtte være for alkoholrigt.
- Veltins Pilsner – Breauerei C. & A. Veltins, Grevenstein på 4,8%. En flot og smagfuld pilsner. Efter Christopf’s opfattelse, en af de bedste pilsnere i verden.
- Berliner Weisse 4%. Den skal man drikke frisk – eller lade den stå så den udvikler det syrlige.
- Liehtenheiner 5%. En kombineret smag af røg og det syrlige.
- Gretzer 4% fra Østpreusen (35-40 EBU). Har tidligere været en stor øl i området. Fremstillet på 100% røget hvedemalt som Christoph også selv havde lavet.
- Störtebeker 5%, som er en undergæret Schwarz-bier. Er kåret som Europas bedste Schwarz-bier. Men Christoph mener ovenikøbet at det måske er verdens bedste.
- Hasseröder 5,5% Premium Export.
Det var på alle måder et fantastisk arrangement. Christoph var rigtig underholdende og meget vidende omkring øllet. Men den fornemmelse at sidde sammen med en masse glade mennesker, en varm august aften og smage øl, som man vidste at Christoph havde brygget eksklusivt til os og som vi hverken før eller siden kommer til at smage, var uovertruffen.
Juli - Øl rejsen til Berlin
Efter at have besøg Prag første år og Bruxelles sidste år, gik DØE Fredericias årlige øl rejse i år til Berlin.
Turen var passende slået sammen med den 16. internationale Berliner Bierfestival.
Vi havde i år valgt at tage toget, hvilket var en voldsom god idé, da der således ikke var nogen, der skulle køre, så vi benyttede lejligheden til at varme lidt op med nogle velskænkede Franziskaner Weissbier – naturligvis i originale glas , der blev serveret i togets ”bar”. Det skulle dog vise sig, at de hurtigt løb tør.
Under turen fik undertegnede overrakt en gave i form af en ny ”the book”. The book har forfulgt os på alle vores øl-ture, hvor tåbelige udtalelser omgående er blevet noteret. Den tidligere ”the book” forsvandt under mystiske omstændigheder på en bar i København. Der blev udleveret polo-shirts til alle, med vort logo, eget navn på ærmet og teksten: DØE Fredericia on tour: Prag 2010, Bruxelles 2011, Berlin 2012.
Pia, der vanen tro, var vores tur-planner, havde arrangeret lækre værelser på Hotel Holliday Inn på Alexander Platz, næsten op og ned ad øl festivalen, der med sine 2,2 km, 300 bryggerier og over 2000 forskellige øl, er verdens største Bier Garden.
Efter ankomsten fredag, kastede vi os ud i første del af eventyret. Konceptet var nogenlunde, som vi gør til Øllets Dag i Fredericia. Man køber et lille 0,2 liters krus for 3,50 Euro, og så går man rundt og smager. Disse smagsprøver koster 1,50 Euro. Man kan også vælge at købe et originalglas med det pågældende ølmærke. Man giver så 2 Euro i pant for glasset. Som nævnt var der over 2000 forskellige øl, naturligvis med en overrepræsentation af tyske øl, men også specielt Tjekkiet samt England og Belgien var godt repræsenteret. De fleste af os gik nu primært efter tyske bock, doppelbock, altbier, rauchbier, schwarzbier etc. Specielt Jan var imponeret af det, man kaldte Biernotdienst, der var unge tøser klædt ud i voldsomt korte sygeplejerske uniformer og som naturligvis serverede velskænkede Bier vom Fass. Claus fik den tvivlsomme ære at bestille den mest afskyelige øl – og dette endog i skarp konkurrence med bl.a. jordbærporter – han fik nemlig en fuldstændig limegrøn Radeberger. Den smagte i øvrigt nøjagtig ligeså afskyelig som den så ud.
Det var utroligt hyggeligt om end der var rigtig mange mennesker, så ofte gik man nærmest i gåsegang. Men tørstede gjorde vi nu på intet tidspunkt.
Næste formiddag blev vi enige om at se lidt af Berlin, når vi nu alligevel var der. Vi tog derfor en rundtur med en åben dobbeltdækker bus. For 10 Euro kunne man køre hele dagen, stige af og på 11 steder i Berlin, som man lystede. Genialt koncept. Vi så bl.a. Kurfürstendamm, KaDeWe (som med sine 80.000 daglige besøgende er det største shoppingcenter i Europa), Potsdamer Platz, dele af Berlinmuren, Checkpoint Charlie, Gendarmenmarkt, Brandenburger Tor, det 368 m. høje fjernsynstårn, Philharmionie, Rigsdagen samt et væld af kirker og museer. Berlin er en virkelig flot by, som man kan få megen tid til at studere. Berlin har i øvrigt 3,5 mio. indbyggere og er 45 km på den ene led og 30 km på den anden. Omkredsen er 235 km og er arealmæssigt større end Hannover, Kiel, Düsseldorf og München tilsammen.
I øvrigt så vi på turen, at man kunne leje en øl cykel – d.v.s. en cykel hvor der sad 7 mand på hver side af en ”øl-bar” og trampede pedaler og én person styrede. Genial idé f.eks. til Øllets Dag i Fredericia.
Efter en ordentlig gang kultur, stod den på Sushi for de fleste af os, og så var det ellers afgang til Bierfestivalen igen.
Der blev atter smagt masser af godt øl. Vi mødte en del danskere dernede, bl.a. fik vi os en snak med Carsten Berthelsen og frue. Nogle af os rendte også i Berlin ind i en Absint bar, som vi måtte prøve. Det er ved at blive en fast tradition. Og vi har stadig ikke godt af det.
Søndag morgen var der afgang mod Fredericia. 5½ time er ingen tid i tog, når man er i godt selskab. Belært af turen derned, reserverede vi, hvad toget havde af weiss bier, hvorfor toget øvrige gæster måtte tage til takke med Becks.
Toget ankom planmæssigt kl. 17.00 på Fredericia banegård, og efter udveksling af kindkys og undskyldninger drog vi trætte hvert til sit.
Udødelige og tåbelige bemærkninger der blev noteret under turen:
Pia - da Linda opdager at hun har tabt osten under sædet ved morgenbordet i toget: ”Gudskelov, så er det ikke mig der lugter”.
Pia: Der står en wire ned
Tex: Smutz-strasse = genvej
Linda: Der går sådan en ting
Pia: Jeg vil hellere til det afrikanske område, i stedet for at gå rundt i Soho i Bruxelles
Linda: Vi går ned og tager bagenden opad
Tex: Hun bliver fugtig mellem armene
Peter - da han bliver spurgt hvad hans kone Birte strikker?: ”Hun drikker sgu’ alt”
Pia: En størrelse ligesom small
Linda: Jeg kan ikke trække vejret for ham
Juli - Pubcrawl
Sidste års succesfulde pubcrawl skulle naturligvis gentages. Formålet med dette arrangement var at prøve nogle af de mange beværtninger, som man måske ikke så tit besøger på egen hånd.
Der var samling på Generalen, og da der var 15 værtshuse, vi skulle igennem, var det bare med at komme i gang. En egentlig beskrivelse af de enkelte værtshuse kan læses i sidste års referat, der var såmen ikke så meget nyt under solen der.
Medlemmerne vurderede under hvert besøg stedet og gav points fra 0-10 indenfor kategorierne: Hygge, Øludvalg, Betjening og Value for money.
Vi lagde ud på Café Den 7. Himmel eller det, der blot bliver kaldt Syveren. Her valgte vi h.h.v. Hoegaarden eller Jacobsen Brown Ale. Til en pris á kr. 40,- for 25 cl. kan Syveren smykke sig med den tvivlsomme ære at have byens højeste priser.
Herefter skulle vi have været forbi Onkel Danny, der dog først åbnede kl. 20, så vi gik i stedet til Casino Bodega måske bedre kendt som Emhætten. Frisk betjening og til en pris á 10 kr. for en Rød Tuborg, er Casino et af de billigste værtshuse i byen.
Vi gik derefter på Bræddehytten – et sted der vækkede gode minder hos mange af os. Vi fik bl.a. Guld Tuborg til 18 kr. pr. flaske, og da hele underetagen var stoppet med kunder, kunne vi andre hygge os på overetagen.
Minder var der flere af; men dog knap så muntre, da vi besøgte det nu hedengangne Fredericia Bryghus, i dag Café Rustik. Til trods for den tiltagne regn, kunne vi alle sidde udenfor under markiserne. En Stella Artois til 32 kr. var ikke imponerende hverken i smag eller pris.
Tilbage til rækken af ”gamle” værtshuse, hvor vi bl.a. besøgte Havfruen. Her stod den på 1859 Albani. Det var også her, at Britt kom med følgende udtalelse, der utvivlsomt vil gå over i historiebøgerne: ” Ej hvor er øl godt – det giver væske i munden”.
Også Klods Hans fik vi besøgt, og jeg må desværre indrømme, at jeg ikke fik noteret, hvad vi fik at drikke og derfor ej heller nogen priser. Men vi har utvivlsomt hygget os.
12 minutter før lukketid ville vi besøge Allte’r (kendt under navnet ”på gravens rand”). Stedet, hvor vi sidste år, havde nogle rigtig gode oplevelser, og nok det sted vi lagde flest penge, men vi blev mødt af en rigtig mavesur servetrisse, der ikke ønskede vort besøg. ”Vi havde jo valgt Kahytten, som årets værtshus sidste år”, var hendes forklaring. Noget måbende måtte vi tørstige gå videre, men med visheden om, at her kommer vi ikke mere.
Tilbage på General Rye, havde Kenneth dækket op med ostebord, som vi ledsagede, bl.a. med X-porter og Ruff Snuff fra Midtfyns. Der var gode point på kontoen til Generalen, der efterhånden også har fået et rigtigt godt øludvalg både på flaske og fad. Bl.a. kan stedets Westmalle Dubbel på fad kraftigt anbefales.
Et af de steder mange af os endnu ikke havde besøgt, var det relativt nyåbnede Skæve Thorvald – med sloganet ”Her er alle lige”, så skuffelsen var stor, da vi måtte erfare, at stedet ikke havde åbent.
Vi blev taget rigtigt godt imod af Conny og Michael hos sidste års vindere af ”årets øl-værtshus i Fredericia” Kahytten. Vi fik os en god snak med ejerne og naturligvis en velskænket Hancock på fad, som er blevet stedets varemærke.
Efter en tur tværs igennem vandet på Rådhus pladsen, gik turen til Hos Josef, som vi sidste år ikke nåede på vores øl-vandring. Hos Josef er et af byens ældste værtshuse. Valget faldt her på en Leffe Bruin.
Desværre mødte vi også en lukket dør på Central Caféen, så vi ilede videre.
Den officielle tur afsluttedes på Humletorvet (Ryes Plads) med byens ubestridte største øludvalg nemlig Den Engelske Pub – den eneste beværtning i Fredericia, der har gjort sig fortjent til Dansk Øl Mærke 2012.
Her mødte vi i øvrigt en gæv gut fra Roskilde, der var til Metal koncerten i Ungdommens Hus, men hellere ville dele vort og Frederiksoddes 6. Juli Ale gode selskab.
Herefter var der fri leg til de, der stadig var lækkertørstige – og det var der gudskelov stadig en del der var.
Juni - Lille Øllets Dag
Selvom det på et tidspunkt så ud til at vores arrangement var truet på vejret og til trods for, at vi lejlighedsvist måtte søge sammen under pavillonerne for nogle forbigående byger, ødelagde det på ingen måde den voldsom gode stemning på Lille Øllets Dag.
I alt 8 håndbryggere deltog med deres øl – og der kunne smages og stemmes på:
US Pale Ale no. 1 – Lillebælt Bryghus
UK Pale Alo no. 15- Lillebælt Bryghus
Lakrids Stout – Lillebælt Bryghus
Whisky Stout – Lillebælt Bryghus
Black Sheep Boogie Brew – Harpin’ Wolf
Pilsner Saarz – Skovens Bryghus
Pilsner Ingefær – Skovens Bryghus
Ale BA – Skovens Bryghus
Wittig Humle – Ousens Haandbryggeri
Simcoe in the Horizon – Ousens Haandbryggeri
Shaft – Ousens Haandbryggeri
Black Russian – Taulov Bryggers
Trippel – Taulov Bryggers
Moldaner – Brygværkstedet Depotgården
Påskebryg – Brygværkstedet Depotgården
Julebryg – Brygværkstedet Depotgården
Blond Ale – Brygværkstedet Depotgåren
Tjekkisk Pilsner – Fæstningsbryggeriet
Brown Ale – Fæstningsbryggeriet
Belgisk Trippel – Fæstningsbryggeriet
Rune I – Runes Bryg
Rune II – Runes Bryg
Rune III – Runes Bryg
Der var både helt nye bryggere og gengangere fra sidste år. Derudover deltog Jens fra Trekantens Bryghus med en stand. Man kan i øvrigt fra næste uge starte aktietegningen i det nye bryggeri. Bestyrelsen havde dette år også deres egen stand. Temaet var naturligvis den forestående jul, hvorfor der blev serveret Carlsberg 47 og Tuborg Julebryg, standen var pyntet med både gran og nisser og der var naturligvis bagt rigelige mængder af pebernødder.
Knap en tredjedel – d.v.s. over 100 medlemmer lagde vejen forbi haven i Sandal og vi havde sågar besøg af ølentusiaster fra både Varde og Kolding.
Det fynske blues band Harpin’ Wolf & The Black Sheep gjorde det fantastisk og sørgede for den helt rigtige stemning alt imens vores ”hus-kok” Søren igen i år havde grillet lækre pølser og stege. God mad og god musik går fantastisk godt sammen med godt øl.
Der kunne naturligvis stemmes på årets haandbryggede øl og resultatet af denne afstemning bliver afsløret til årsmødet, der finder sted den 25. oktober.
En kæmpe tak til Pia & Tex for at lægge hus til, til Søren og hans tro væbner Bent for god mad, til Harpin’ Wolf & The Black Sheep for den gode musik samt ikke mindst til de dygtige haandbryggere.
Maj - Besøg på Bøgedal Bryghus
At et bryggeri har som virksomhedsmål, at man vil lave landets dyreste øl, i en tid hvor konkurrencen mellem mikrobryggerierne er benhård og indtjeningen mange steder faldende, var så udfordrende en målsætning, at vi bare måtte besøge denne ”gale” brygger.'
Afgang fra Fredericia Banegård med DSB kl. 13.10 (lidt hårdt da en del dagen/natten før havde været til generalforsamling på Midtfyns Bryghus) og videre fra Vejle Banegård med taxa til Bøgedal Bryghus, der ligger en kende fra ”alfarvej”. Det lå faktisk så langt ude, at to af taxaerne kørte forkert.
I de smukke omgivelser omkring Vejle Ådal tog Casper Vorting imod os på den firlængede gård, der også husede bryggeriet. Gården var Caspers barndomshjem og bebos nu af 3 generationer.
Vi startede med en hvedeøl no. 297, thi alle Bøgedals bryg har et fortløbende nummer. På den måde er man heller ikke så voldsomt forpligtet til at skulle ramme nøjagtig den samme smag hver gang – til trods for at opskriften er ens. På Bøgedal brygger man nemlig godtøl, hvor kvaliteten er sat i højsædet, og hvor man sætter en ære i lavteknologi. Øllet løber f.eks. fra kar til kar ved hjælp af hejseværk og niveauforskelle – uden brug af pumper. Urten koges over brændeild, hvilket i øvrigt er den eneste opvarmningskilde på hele gården. Brygmetoden bevirker også, at øllet bliver næsten klart uden filtrering.
Casper var en af pionererne fra øl-revolutionen i Danmark og var barndomsven med et andet koryfæ inden for branchen Allan Poulsen, der var i fuld gang med at etablere Brøckhouse. Meningen var, at Casper bl.a. skulle agere lager, sælger og agere sparringspartner. Men der var langt fra Hillerød til Vejle, og i efteråret 2002 sluttede samarbejdet. 3-5 konkurrenter begyndte også at dukke op, hvilket Casper og Allan på det tidspunkt ikke var sikker på, at der var plads til i branchen. (I skrivende stund er der langt over 100 mikrobryggerier herhjemme).
Casper var dog blevet tændt af tanken om at brygge sit eget øl, og i 2003 begyndte han at sætte den gamle kostald i stand. I 2004 blev han klar til julehandlen med sit første bryg.
Vi skulle nu smage noget, Casper kaldte en Hybrid øl (No. 296). Opskriften var fremkommet ved en fejl, men det kunne man nu ikke smage. Den var brygget på hvede- og bygmalt med perle og cascade humle og holdt 6,5% - en fantastisk god øl.
I det dejlige forårsvejr gik vi nu en lille tur rundt om gården. Udsigten over tunneldalen, der i sin tid var dannet af gletchervand, som var skyllet igennem området, var fortryllende. Casper fortalte bl.a., at han var med i et projekt hos Nordisk Génbank, hvor man eksperimenterede med gamle kornsorter.
Udlandet viser også interesse for Bøgedal. Man har man en stor eksport til Norge, hvor Bøgedal bl.a. er kommet ind på en Michelin restaurant, og både en af Norges førende madskribenter og Norsk TV2 har nyligt været på besøg på bryggeriet.
Tiden var kommet til at smage Gylden #1 – Bryg no. 282, en dejlig kobberrød sag på 6,2%. Duft af karamel, fersken og sommerblomster med toner af mørk chokolade i eftersmagen. Der er brugt cascade og perle humle.
Med stolthed i stemmen fortæller Casper, at de nok er landets mest ineffektive bryggeri også m.h.t. råvareforbrug. Her ruttes nemlig med råvarerne. F.eks. bruger man 2-3 gange så meget malt som de store bryggerier, hvilket man også tydeligt smager i øllet.
Der laves 7-800 flasker pr. bryg, og da man laver ca. 40 bryg om året, bliver det til 32.000 flasker godtøl.
Herefter smagte vi no. 292, der er en mørk øl med kakaobønner fra de vilde og ældgamle Criollo træer i Amazonas og muscovado sukker. No. 292 holder 6,7%, og kan anbefales til krydret mad, f.eks. mexicanske retter. Også en rigtig god og fyldig øl.
Næppe var glassene tømt før vi skulle i gang med ”finalen”: jubilæumsbrygget no. 300, der var lavet i samarbejde med Allan Poulsen. No. 300 er en mørk old ale, der symboliserer det gamle venskab og at kærlighed er kildevand. Der er naturligvis tale om rent kildevand – ikke vand fra en brøndboring. Ideen var, at hver af de to bryggere som basis i øllet, skulle bruge gamle øl. Allan stillede med ´04 vintage Brøckhouse, og Casper brugte 75 flasker Bøgedal no. 201. Der blev brugt følgende humletyper: Fuggles, Perle og Nothern Brewer.
Flaskerne er forsynet med begge bryggeres underskrifter og er i øvrigt en fremragende øl.
Hvis man tror, at shopping-genet er forbeholdt kvinder, så kunne man tro om. De fleste trodsede alle advarsler om landets højeste priser, for man ville handle kvalitet. Priser på 80-130 kr. pr. flaske afskrækkede ikke mange.
Inden vi forlod Bøgedal, fik vi lov til at smage en af de gamle øl fra hans gemmer. Casper fandt en no. 39 frem. Spændingen var stor da proppen sprang: Ingen kulsyre desværre og smagen var ganske vist vinøs men ikke god. Øllen var død. Sådan går det nogle gange – til trods for en optimal opbevaring.
Tilbage i Vejle ville vi lige aflægge New Cat Pub et besøg; men vi måtte desværre konstatere, at den var lukket om søndagen, hvilket i øvrigt gjaldt flere andre Vejle øl-steder, så vi endte på The Lodge, hvor vi fik lidt mad og smagte på det lokale Vejle Bryghus.
April - Påskebrygsmagning med solæg
på Købmagergades Skole – d. 4. april 2012
Der var 30+ deltagere og fra bestyrelsen deltog Karsten, Anders og David.
Alle mødte præcis, og Karsten stod bag gitteret og tog imod.
Vi fik smagt på 9 forskellige forårsøl/ påskebryg, som blev introduceret af de tre bestyrelsesmedlemmer på skift. Her er repertoiret:
1. Kolding Bryghus – Påske (5%)
2. Herslev Bryggeri – Økologisk påskebryg (5,6%)
3. Det lille Bryggeri – Forårsbryg (6,4%)
4. Jacobsen – Forårsbryg (6,3%)
5. Svaneke – Vårhare (6,5%)
6. Beer Here – Påske (7%)
7. Holbæk Bryg – Holbæk Gylden (6,5%)
8. Kragelund – Sankt Valborg (7,5%)
9. FUR – Påskebryg (7,7%)
Efter lidt opvarmning med de tre første øl - så var det tid til solæggene. Karsten fortalte lidt om traditioner omkring solæg, og hvordan man skulle spise dem. Det blev yderligere illustreret med et fint billede af æg og ingredienser på projektoren. Snapsen kom rundt (Linie, Høker og Taffel), og på formandens kommando: blev første halve æg indtaget og fortæret! – Jacobsens forårsbryg fik æren af at akkompagnere første solæg.
Efter dette første halve solæg sporedes en vis afventende holdning – ( mange deltagere smagte solæg for første gang). Men så – måske hjulpet af snapsen – kom der gang i æggene og snakken!
Karsten fortalte om Jacobsen-serien, og i et lille foredrag på ca. 10 min. hørte vi om historien bag Carlsberg.
Her efter fortsatte smagningen af de resterende øl, og det foregik i god ro og orden.
Arrangementet sluttede kl. 22.00, og for mange deltagere levnede det tid til at undersøge Generalens udmærkede udvalg af øl.
Ref. Kenn Jørgensen
Marts - Amerikansk ølsmagning
Var man ikke til ”rimeligt” humlet øl, var denne smagning nok ikke noget for én. Men det var der nu knap 50 medlemmer, der lod sig udfordre på.
Aftenens foredragsholder var Flemming Lindgaard, der til daglig er brygger på Vejle Bryghus. Flemming, der er uddannet mejerist, boede i perioden 1985-1990 i USA, hvor han skulle lære grækere at lave Feta. Han boede i Queens og var således tæt på øl-mekkaet Manhatten, hvor der for alvor blev sat gang i øl-revolutionen, før den slog an i Danmark.
Efterfølgende hjalp Flemming til på Grauballe Bryghus og derefter på Horsens Bryghus, indtil dette lukkede.
Flemming har således en god erfaring udi amerikansk øl. 11 forskellige skulle vi igennem, så det var bare med at komme i gang.
Der var naturligvis sørget for en rigtig popcorn maskine, der poppede smørristede popcorn. Lejlighedsvis var vi nødt til at skåle når ”pop-ningen” nåede et decibelniveau over vores foredragsholder.
Til mødet var Henrik Feldthaus inviteret fra vores ”lille-søster-afdeling” Kolding. Henrik fik i 2011 tildelt Den Regionale Ølpris, for sit store arbejde med øl-udvalget i Liva på Galgebjergvej i Kolding. Det var også Henrik, der havde leveret alt øllet til denne smagning og i øvrigt også til vores finalesmagning.
Første øl der skulle smages var Steam Beer fra Anchor Brewery på 4,8%. Bryggeriet i San Francisco er fra 1870. Steam Beer er undergæret og er gæret med pilsnergær i åbne kar ved høje temperaturer. Den er dog noget kraftigere i smagen end en almindelig pilsner. Steambeeren er opkaldt efter den damp, der steg op fra tagene i San Francisco, når de kolde vinde kom ind over byen. Anchor har haft både mange ejere og også placeringer i byen. Bryggeriet måtte naturligt lukke ned for aktiviteterne i forbudstiden 1920-1933, men dagen efter ophævelsen af forbuddet, startede man med at brygge øl igen.
Anden øl var Goose Island IPA (India Pale Ale) på 5,9%. Chicago bryggeriet har ligesom Anchor haft en del skiftede placeringer i byen, på trods af at bryggeriet først er etableret i 1988. I starten bryggede man på et 1600 ltr. anlæg, men bryggeriet fik hurtig succes og allerede i 1995 etablerede man et 8000 ltr. anlæg. I 1999 blev der tilknyttet en brewpub. Goose Island IPA er en forholdsvis mild IPA, med en bitterhed på 55 IBU. Det skulle gå hen at blive ”værre”, men en pragtfuld øl.
I Denver ligger bryggeriet Flying Dog, hvis navn er inspireret af ejeren, der er amatør bjergbestiger. Hans kompagnon er maler og har designet de meget særprægede etiketter. Bryggeriet har bl.a. været igennem en række retssager med de sensible amerikanske myndigheder, for at få lov til at bruge teksten: Good beer – no shit. Vi smagte Doggie Style Pale Ale på 5,5% og 35 IBU. Denne øl har bl.a. vundet prisen No. 1 Pale Ale i USA.
Victory Brewing Comp. var fjerde bryggeri på vores amerikanske rundrejse. Bryggerne har kendt hinanden siden 1. klasse og har begge studeret på bryggerskoler i München. De er således inspireret af den tyske brygkunst og brygger efter de tyske brygmetoder. I dag kan man ikke kalde bryggeriet for et mikrobryggeri, idet de brygger 9 mio. liter øl årligt. Hop Devil Ale på 6,7% som vi smagte var med 15% ekstra humle. Flemming fortalte bl.a. at humle er i familie med hamp, og et gammel husråd er, at man tager en håndfuld humleblade og lægger i sit pudevår, så skulle man få en god sund søvn.
Sierra Nevada var nok det mest kendte bryggeri til denne smagning. Vi smagte den fantastiske Torpedo Extra IPA på 7,2% og med en IBU på 65. Torpedoen var tørhumlet, hvilket vil sige, at man pumper øllet igennem humlen via en si - det der på dansk er døbt en Hop Bag. Det skulle dog vise sig, at vi stadig ikke havde nået ”humle-loftet”.
Et af de bryggerier, de fleste havde glædet sig til at smage øl fra var Lagunitas Brewing Comp. i Californien. Den første øl, vi smagte herfra, var Rich Copper Ale Censored på 6,75% . Den havde en skarp maltsmag, der kommer fra Crystal malten, der er brugt i øllen. Den havde en flot dyb kobberbrun farve og ”sølle” 25 IBU.
Alkoholprocenten steg noget, da vi skulle videre i Lagunitas sortiment – og det samme gjorde bitterheder. 72 IBU var vi oppe på i Maximus IPA, der også varmede godt med sine 8,2%. Det er iflg. Flemming vigtigt, at man får alkohol procenten med op, når IBU’en stiger, således at der er balance i øllet, eller drinkability, som han kaldte det. Lagunitas er kendt for deres mange fantastiske citater på deres etiketter. Et af dem lød: Life is uncertain – don’t sip. Omkring hvad øllen indeholder stod der: hops, malt, hops, yeast, hops, water and hops.
Den sidste øl fra Lagunitas, var efter sekretærens egen ydmyge vurdering, den suverænt bedste: Little Sumpin’ Wild på 8,75%. Den er brygget på Abbey Ale Gær, hvilket iflg. bryggeriet gør, at de kalder den en belgisk IPA, men rettere er det en amerikansk IPA. IBU’en fik vi ikke oplyst, men den smagte voldsomt godt, voldsom aroma og dufter lidt af citrus og med en lang eftersmag. Feldthaus fik en del bestillinger med hjem på specielt denne øl.
Ved den 9. øl måtte Flemming erkende, at det nok var en ”skylle-øl”. Flying Dog’s Porter på 6% og 30 IBU gjorde ingen fortræd, men efterlod heller ikke det helt store indtryk. Good beer – no shit.
Næstsidste øl var en Old Foghorn Barley Wine på 8,8%. Foghorn betyder i øvrigt tågehorn og ikke det, som nogle gættede. Barley Wine var oprindeligt ment som en provokation eller pendant til det franske vin. Barleyen er oprindeligt lavet som en lys ale, men så har amerikanerne taget skridtet videre og har tonset en masse humle i. Også en fantastisk øl.
11. og sidste øl denne aften var Storm King Imperial Stout fra Victory på 9%. Den har vundet en del priser, bl.a. som Champion Stout i Chicago i 2002. God og fyldig stout uden at være tung eller voldsom, nærmest frisk i smagen. Naturligvis med ekstra meget humle og toner af brændt malt.
Aftenen var ved at rinde ud. Tex mindede alle om at huske at skrive MEDLEMSNUMMER OG ARRANGEMENTSDATO på, når man indbetaler til et arrangement.
Henrik Feldthaus gjorde reklame for en øl-tur til Flensburg Skærtorsdag, der laves i samarbejde med flere DØE afdelinger i det sydjyske. Tilmelding skal ske meget hurtigt til Karsten Ejby, der også deltager.
Endvidere inviterede Henrik alle til at deltage i en skandinavisk ølsmagning i Kolding den 21. marts. Prisen er 150 kr.
Flemming nåede også at invitere til en porter/stout smagning i Vejle den 24.
Karsten opfordrede alle til at være med til at fejre St. Patricks Day på Øl-torvet (tidligere Ryes Plads) lørdag den 17. marts. Der er ikke noget program, blot mødes vi sidst på eftermiddagen / først på aftenen på Generalen og Den Engelske og får noget godt øl. Bl.a. er der tilbud på Guniness på Generalen denne aften.
Også påskeølsmagningen med solæg, opfordrede Karsten alle til at melde sig til. Mødet afholdes den 4. april.
Februar - Finalesmagning
Igen var det Generalen, der dannede rammen omkring et af vores traditionsrige og mest velbesøgte arrangementer: Finalesmagningen.
Siden januar har alle medlemmer af Danske Ølentusiaster kunne stemme om hvilke kandidater, der gjorde sig fortjent til at blive nomineret. I år er der to kategori afstemninger. Èn for øl med alkoholprocent på under 6%, og én over.
Straks resultatet forelå, var Henrik Feldthaus, Liva klar med alle 10 kandidater. Disse blev præsenteret af bestyrelsesmedlemmerne. Der var købt rigeligt ind og ingen af de halvt hundrede fremmødte medlemmer tørstede.
Under 6%:
Røde Mor – Bryggeriet Refsvindinge – 4,6%
Session Pilsner fra Svaneke Bryghus – 5,0%
Dansk Blindesamfund 100 år – Midtfyns Bryghus – 5,6%
Dryhop – Hornbeer – 5,0%
Rauch Bier – Krenkerup Bryggeri – 5,2%
Over 6%:
Rough Snuff Legal Version – Midtfyns Bryghus – 9,5%
Gleipner – Midtfyns Bryghus – 9,1%
Willemoes Jul 2011 – Bryggeriet Vestfyen – 10,0%
Fanø Imperial X-mas Porter (Kunstner Øl no. 1) – Fanø Bryghus – 10,0%
The Fundamental Blackhorn – Hornbeer – 11,0%
Fra alle tidligere afstemninger er det gået således, at det, vi stemte i Fredericia, også blev det gældende landsresultat. I 2008 stemte vi Chili Tripel fra Midtfyns Bryghus ind på førstepladsen. Midtfyns Bryghus vandt også i Fredericia i 2009 med Rough Snuff.
Hvor vi normalt er forholdsvis enige i Fredericia, var vi voldsomt uenige denne gang.
Resultatet i Fredericia blev:
Session Pilsner - Svanneke Bryghus – 1 stemme
Dansk Blindesamfund 100 år – Midtfyns Bryghus – 10 stemmer
Dryhop – Hornbeer – 11 stemmer
Røde Mor – Bryggeriet Refsvindinge – 12 stemmer
Rauch Bier – Krenkerup Bryggeri – 15 stemmer
Et stort tillykke til Krenkerup.
I den tunge ende var kapløbet i toppen endnu tættere. Kun én stemme delte 1. og 3. pladsen:
Gleipner – Midtfyns Bryghus – 6 stemmer
Willemoes Jul 2011 – Bryggeriet Vestfyen – 9 stemmer
Fanø Imperial X-mas Porter (Kunstner Øl no. 1) – Fanø Bryghus – 11 stemmer
The Fundamental Blackhorn – Hornbeer – 11 stemmer
Rough Snuff Legal Version – Midtfyns Bryghus – 12 stemmer
For tredie år i træk, ønsker vi tillykke til Eddie og Jan på Midtfyns Bryghus.
Har du ikke stemt endnu, skal du have fat i dit medlemskort i en fart og gå ind på
Januar - Øl & Mad
Der blev hurtigt overtegnet på arrangementet ”Mad og øl”. Arrangementet var sidste år så populært, at mange havde efterlyst en gentagelse, hvilket man nu fik mulighed for. Søren (kok) Pedersen guidede os igen kyndigt igennem aftenen i skolekøkkenet på Treldevejens skole.
Menuen stod på:
Fersken suppe med porter og brød bagt med ølmæsk.
Stout braiseret lammekølle med Pom Anne og bønne sauté.
Bagte pærer med cognacøl.
Vi havde stadig rester tilbage fra Øllets Dag, så der var øl nok til at hygge med under madlavningen. Efter en gudskelov kort og ganske overflødig velkomsthilsen fra formanden, blev vi opdelt i hold, der hver især skulle lave samtlige tre retter.
Formanden havde sørget for storskærm i lokalet ved siden af, da Danmark spillede håndholdlandskamp mod Makedonien, og i øvrigt vandt kampen, kunne vi senere forstå på Julie og Karsten.
Snakken gik og gryderne kom i kog. Der blev virkeligt hygget igennem.
Fersken suppen, der i øvrigt smagte himmelsk, blev tilberedt med Limfjords Porter fra Thisted Bryghus. Til suppen nød vi Willemoes Porter på 9,8% fra Vestfyns Bryghus.
Lammet blev braiseret i en Willemoes Stout. Flere lammeskeptikere konverterede denne aften, specielt vort nye bestyrelsesmedlem David, måtte have 3 portioner. Lammet blev ledsaget af Harlem Brown Ale på 5% fra Coisbo Brewing.
Pærerne der havde været i overordentligt godt selskab i ovnen i 40 min. med en Cognac øl fra Jacobs, blev ved serveringen ledsaget af Den sorte Enke på 5,7% fra Refsvindinge.
Endnu en god og lærerig aften fandt sin afslutning og mons tro ikke, at der bliver kokkereret i de små hjem i den kommende tid med retter, hvori øl indgår.
Bemærk, at der er skrevet flere kogebøger omkring emnet Mad og øl, bl.a. af Torben Matthews.
Opskrifterne fra denne aften kan du finde under siden Øl & Mad
2011
December - Carsten Berthelsens Juleølsmagning
Der var kommet mange opfordringer til en smagning med Carsten Berthelsen, der gæstede os for et par år siden. Så hvilket arrangement kunne vel slutte året bedre af end en juleølsmagning med den populære forfatter.
Igen var det Michael fra Generalen der lagde lokaler til arrangementet med ca. 80 deltagere.
Carsten Berthelsen glædede sig altid over de mørke tider. Om sommeren hvor det er lyst og megen sol, er det populært med de lyse og lettere øl, men når vi nærmer os juletid, er det også tid for det gode mørke juleøl - det han plejer at kalde godtøl.
Vi lagde ud med en overgæret Corsendonk Christmas Ale (8,5% - 25 IBU og 20% Plato) fra det belgiske bryggeri Brouwerij Corsendonk. En fantastisk god øl, brygget efter klosterskik, der stærkt kan anbefales til det gode julebord eller til en god gang frikadeller. (referenten kan i øvrigt tilføje, at der efterfølgende har været stormløb på de fredericianske ølforhandlere efter netop denne øl).
I de gode gamle dage – d.v.s. fra 1981 smagte en snebajer anderledes. Berthelsen opfordrede de store bryggerier til at være tro ved de gamle opskrifter, og han anbefalede i øvrigt Carlsbergs fortræffelige Golden Naked Christmas Ale.
Hornbeer, som vi havde på besøg for et par måneder siden, blev et kært gensyn. Vi smagte Hornbeer Juleøl på 9% (25 IBU og 20% Plato).
Efter indmæskningen omdannes stivelse til sukker og desto mere sukker, desto stærkere bliver øllet. Det er sådan man måler Plato.
IBU står for hvor meget bitterhed, der er i øllet. Det er som bekendt den fantastiske humle – der i øvrigt vokser 5-6 meter om året, der giver bitterheden.
Der tilsættes efterfølgende gær, og øllet gærer i 8-10 dage. Man skulle i øvrigt huske at gemme lidt af gæren til det nye år. Herefter blev øllet tappet på lagerfade, hvor det skulle stå i 8-10 uger.
Øllet er fyldt med B1 og B2 vitaminer – det er det der styrker hjernen. Med andre ord, så er det det, vi bliver kloge af.
Men Carsten Berthelsen havde ikke meget til overs for de mange konsum øl fra de store bryggerier i verden. Der er principielt intet i vejen med en Budweiser. Den smager bare ikke af noget. Det bedste man kan bruge den til er – i selskab med to æggeblommer – at vaske hår.
Produkter som Heinicken og Paderborner justerer deres produkter med farve.
I Tyskland brygger man som bekendt også noget rasende godt øl. Vi smagte Aventinus fra Braueri Schneider & Sohn, som er en overgæret Weizenbock på 8% - 15 IBU og 18,5% Plato.
En fantastisk vinter hvedeøl, der vil være et perfekt match til kål og svineskank.
Gæren i en Hefe er noget af det sundeste – specielt for hårvæksten. Der er masser af gode vitaminer. Bock er som bekendt stærk øl og Bock underopdeles i 3-dobbelt Bock, dobbelt Bock og enkelt Bock (også kaldet Das Dünne).
Herefter gik turen over bæltet til Storbritannien til Griffin Brewery, hvor vi smagte den overgærede strong ale Golden Pride på 8,5% (40 IBU og 22% Plato). Berthelsen betegnede den som en ravkæde omkring en smuk kvindes hals.
Golden Pride frigives den første weekend i december. Besøger man denne dag en britisk pub, hvor man serverer Golden Pride, kommer man aldrig videre.
Tilbage i Belgien smagte vi Kerst Pater på 9% en overgæret stærk Brune på 22 IBU og 20% Plato fra Brouwerij Van Den Bossche.
Berthelsen advarede imod, at slog man græs efter at have delt denne med naboen, var der ikke mere græs tilbage.
Kerst betyder i øvrigt jul og Pater = mand. D.v.s. Kerst Pater = Julemand.
Og så bliver det juleaften. De fleste mennesker har været ude at investere i en ”cru-de-cru” vin, der har fået fine stjerner i BT.
Men når nu fortærer f.eks. kål, der er kogt mør i ribssaft og eddike, så lægger rødvinen sig ovenpå som perler, og det omdanner fars mave til Vesuv.
Rødvin er derfor et rigtigt dårligt valg til julemad. Der skal øl til. Øllets bitterstoffer nedbryder nemlig fedtet.
Et godt valg hertil kunne være Gouden Carolus Christmas fra Brouwerij Het Anker, der er en såkaldt massieve ale på 10,5% (22 IBU og 22% Plato). Bryggeriet ligger i Mechelen nær Antwerpen.
Øllet, der er tilsat en smule stjerneanis, er et voldsom godt valg til den øl, der skal ledsage julemaden.
Når juleaften skal sluttes af, anbefalede Berthelsen Bush de Noël fra Brasserie Dubuisson på 12% - 45 IBU og 33% Plato.
Når gæsterne er gået, tager man lillemors hånd og spørger: ”har jeg været en sød dreng?”. Lillemor svarer: ”hvad syntes du selv?” og så går Far i seng.
Bush Noël vækker i øvrigt gode minder fra vores tur til Bruxelles, hvor vi på Delirum Café bl.a. nød disse liflige dråber.
Bush Noël er en såkaldt Barley Wine – så er man fri for at drikke franske vine. Det er 100% stimuli for kroppen. Den indeholder en smule mere sukker og så er den gæret 3 gange.
Det har været umuligt at gengive de mange anekdoter som Carsten Berthelsen valgte at dele med os denne aften, man burde have været der selv for at opleve ham. Men det er nok heller ikke sidste gang, at han gæster Fredericia. Trætte i lattermusklerne og måske en smule ør af stærke juleøl blev der takket af for en fantastisk aften.
November - Julefrokost
Julen var skam kommet til Fredericia, da 64 øl-entusiaster samledes på Ryes Kasserne i selskab med en masse god øl.
Det var nok den mest velbevogtede julefrokost, nogen lokalafdeling har holdt i år, idet man, inden man kom ind til festen, skulle passere de skarpt bevæbnede vagter. Indenfor var der dækket juleborde, og Bent Rochler kunne byde velkommen i de historiske lokaler.
Som traditionen sig bør, kørte der et diasshow, hvor vi kunne gense nogle af højdepunkterne fra årets gang i DØE Fredericia.
Som velkomst øl, blev der serveret den lokale Snebajer fra Tuborg. Den helt igennem traditionelle julefrokost blev ledsaget af følgende øl, præsenteret af de forskellige bestyrelsesmedlemmer:
Formanden insisterede på at indlede med Merry Christmas fra Hancock i Skive. En flot gylden sag brygget på 100% saaz humle på sølle 6,3%, ledsagede silden fortræffeligt.
Herefter tog et af vore nye bestyrelsesmedlemmer David over. Grundet hans aktiepost i Midtfyns Bryghus, fandt han det naturligt at præsentere deres jule ale på 6,8%, der er en lys ravfarvet old english ale med julens smagsnuancer. Krydret med appelsinskaller, korianderfrø og kardemomme.
Peter førte os omkring Færøerne, hvor vi smagte Okkara Jol på 5,8%. Denne øl fik rigtig mange tilhængere denne aften. Okkara Jol er en red ale, og iflg. bryggeriet selv har den et flot samspil mellem den krydrede smag fra de færøske vulkansten og den runde frugtsmag fra gæren.
Fra England præsenterede Henrik Christmas Ale (7%) fra Englands ældste bryggeri Sheperd Neame (1798).
Anders præsenterede broderlandets God Jul fra Nøgne Ø. Dette var en amerikansk inspireret strong ale på 8,5%, der var meget mørk – næsten sort. Den havde en stor fylde med smag af karamel, nødder og chokolade. Den perfekte ledsager til osten.
Ris á la mande og Willemoes Jul 2011 er et perfekt match, som Tex fik mulighed for at præsentere. Willemoes Jul, der har vundet et utal af smagninger i år, er en Barley Wine på ikke mindre end 10%.
Undervejs fik vi også sendt en julehilsen til vores ”lillesøster” Ølkællingerne fra Kolding.
Naturligvis fremførte Peter også årets Jule Saga, der er kan læses her.
Godt mætte og ikke videre tørstige forlod alle officersmessen i god ro og orden. Nogle for at drage hjemad og andre fortsatte den gode aften i det fredericianske natteliv – med lidt mere godt juleøl.
September - Øllets Dag
Det blev jo en ganske fantastisk Øllets Dag i Fredericia, hvor det gode vejr var med os.
Der skal indledningsvist lyde en stor tak til de ca. 25 frivillige hjælpere, der var med til at få arrangementet til at ”klappe” - det være sig ved at sætte plakater op i byen, "gå sandwich-mænd" og dele brochurer ud i gågaderne, opstilling og nedtagning af pavilloner, sælge poletter, hjælpe med at skænke smagsprøver etc. Hjælperne i år var iklædt sorte kokkejakker med Øllets Dag logo på ryggen samt oversigt over alle vore samarbejdspartnere og bryggerierne, der deltog.
Vores samarbejdspartnere var: Nykredit, Spar Nord, Generalen, Den Engelske, Cafe Nr. 47, Billunds Boghandel, Middelfart Sparekasse, Hansen EL, Dueholm, Rentokil og Alko Print.
25 bryggerier deltog enten selv, eller havde leveret øl.
Der kunne smages 118 forskellige øl, så ingen behøvede at gå tørstige derfra. Går du og ærgrer dig over, at du ikke kan huske, hvad det var for noget, du smagte på Øllets Dag, var det med sikkerhed nogle af disse:
Håndbryggerlauget Gildet: Porter, Trippel, BSA herre, BSA dame, Schwarzbeer, Weissen Bock (fad) og IPA (fad).
Klosterbryggeriet: Skt. Søren, Svendeøl, Humle Hyld, Dubbel Ale, Oluf Kviter, Sol over Gudhjem, American Brown Ale, Dark IPA, Pacific IPA, Christian 3. og Dansk Øl Likør.
Hornbeer: Fundamental Blackhorn, Russian Imperial Stout, Hophorn, IPA, Dryhop, Fødselsdagsfest, Høstbryg og Svejk.
Thisted Bryghus: Thy Økologisk Humle, Limfjords Porter, Black Ale, Brown Ale, Stenøl 5 og Porse1.
Frederiksodde Haandbryggerlaug: Etlars IPA, Krudttårnet (fad), 6. Juli Ale, Staunings Red Ale og Frederik VII lager.
Bøllingsø Bryghus: Mosefundet, Rokkeren, Skyggesiden, Tollundmanden, Mosekonen og Lyng Else.
Indslev Bryggeri: Hvede Bock (fad), Svane Hvede (fad), Sorte Hvede, Hvede IPA (fad) og Spelt Bock (fad).
Holbæk Bryghus: Bryggerens Hemmelighed (fad), Munken (fad), Dybsø (fad), G’ot (fad), Brown Ale, Fjord Beer, Bourbon Stout, Isefjord Winter, Mispel og Lillevang Pale Ale.
Coisbo Beer: Harlem Brown, 5th Avenue, Urban Haze Wall Street og Queen Desire.
Bøgedal Bryghus: 242, 239 og 235.
Carlsberg Danmark: Wiibroe Dunkel Bock, Jacobsen Brown Ale, Jacobsen Pale Ale, Jacobsen Velvet Ale, Jacobsen Abbey Ale, Jacobsen Saaz Blonde, Jacobsen Extra og Tuborg Fine Festival.
Slotsbryggeriet Føniks: Tranquebar, Hildegard og No. 6 Imperial Stout.
Ribe Bryghus: Brown Ale, Black Ale, Blond Ale og Jubilæums Ale.
Grauballe Bryghus: Faust Schwarzbier og Nørre Bryg IPA.
Medici Beers: Cognac Øl, Mørk Hvedeøl, Jacobs Porter, Gyldne Classic og Chili.
Bryggeriet Refsvindinge: Røde Mor, Den Sorte Enke, Ale No. 16, Havgassens Kabys, Bedstemors Stout, Mors Stout og HP Bock.
Bryggeriet Vestfyen: Willemoes 200 år, Willemoes Stout, Willemoes Porter, Willemoes Belgisk Ale og Willemoes Ale.
Vejle Bryghus: Ande Træk, Normaler Weisse og Stingray Double IPA.
Midtfyns Bryghus: Rough Snuff II, Chili Tripel og X porter.
Croocked Moon: Lawn Mower.
Ørbæk Bryghus: ØPA, Fynsk Forår, Nutty, Blackberry Hill Ale, C3 Witbier, B2 Dark IPA, A1 Porter og Jefferson Duble.
Trolden: Lady Brown, Railroad Rye, Soltrolden og Steamtrain Stout.
Derudover var Den Engelske og Generalen med i poletordningen.
På Den Engelske kunne man smage 25 forskellige øl fra fad og 37 fra flaske.
På Generalen kunne man smage 10 forskellige øl fra fod og 12 fra flaske.
De to lokale ølforhandlere Dahlgård (Skærbæk Havnegade 30) og Alladins Hule (Nørrebrogade 35) bakkede også op omkring arrangementet med hver deres stand.
Slagter Gregersen havde lavet pølser med chili røget på malt, til Frederiksodde Haandbryggerlaug.
Vi fik Kageboden på Prangervej til at bage flûtes på mæsk.
Der var mulighed for at købe gourmet hotdogs fra et firma der udstillede på pladsen.
Hos Fredericia Tyrolerlaug kunne man prøve kræfter med "nagelen" d.v.s. slå søm i en træblok og dermed vinde billetter til Oktoberfesten om aftenen, hvor 800 mennesker deltog.
På DØE standen blev der tegnet 51 nye medlemmer, og vi er dermed kommet op på ca. 350 medlemmer, hvilket bringer os op som den næststørste afdeling i Jylland og den 5. største på landsplan.
Medlemmer af DØE fik to gratis poletter, når de fremviste medlemskort. Så vi ved, at ca. 100 medlemmer af vores egen afdeling deltog. Alle kunne stemme på Årets Øl og vinde en øl-bog præmie.
Vinderne af øl-bøger (blandt alle dem der stemte på Årets Øl, nye medlemmer, medlemmer der besøgte Øllets Dag og hjælpere) og hvem der med flest stemmer bliver Årets Øl i Fredericia 2011 bliver offentliggjort på årsmødet mandag den 24. oktober.
August - Pubcrawl
Sikke en øjenåbner, som Peter Leth havde arrangeret. Hvor er der mange gode pubber i Fredericia, som jeg personligt aldrig har været på. Men det har jeg nu.
En flot lørdag i august samledes vi på Den Engelske og varmede lidt op til vores forestående pub-crawl. Øludvalget er her imponerende og betjeningen er rimelig vidende om de produkter, de serverer. Oftest serveres øllene i de originale glas, hvilket er noget, de fleste ølentusiaster sætter voldsomt pris på. Den Engelske er det eneste sted i Fredericia, der har opnået den flotte status at få tildelt Dansk Ølmærke. Peter Lindvig og sønner er naturligvis medlemmer af vores forening.
Der var udarbejdet en guide, med rutevejledning og beskrivelse af de steder, vi skulle besøge. Bagest var der et bedømmelsesskema, hvor man gav de respektive steder points fra 1-10 indenfor 4 kategorier: Hygge – Øludvalg – Betjening - Value for money.
Første stop efter Den Engelske var Café Den 7. himmel. Her fik de fleste af os Jacobsen Brown Ale. Prisen på 40,- for en mellemstørrelse fadøl, var blandt de højeste på turen. Stedet har et glimrende køkken. Der er adskillige andre glimrende øl på fad. Tuborg Gul, Hoegarden, Carls Hvede, alm. Tuborg, Tuborg Classic, Leffe og Carls Porter.
Herefter var det Casino Bodega i Købmagergade, der stod for tur. Stedet kaldes i folkemunde for Emhætten. Lad os bare sige, at der er et fast stampublikum. Øludvalget var til at overskue: Carlsberg eller Tuborg og kun på flaske. Til gengæld kunne der ikke klages over prisen. Den var 25 kr. for to øl - det var til at overse. Billigste værtshus i byen. Betjeningen var god og hun havde flotte tusch.
AC/DC var på jukeboksen (og det trækker efter min overbevisning voldsomt op i bedømmelsen), da vi ankom på Bræddehytten. Stedet er grundlagt i 1973 og facaden er, som man kan formode, lavet af….brædder. Hvis man er træt af fine manerer og bonede gulve, er Bræddehytten et godt valg, men hvis man kommer med intentioner om at spille smart, så skal der nok være nogen, som forklarer én hvordan tingene hænger sammen. Da vi entrerede var første kommentar fra en lady i baren: ”Hvad fan’, tror I det er valgaften?”. På fad fås Odense og Odense Classic. Man har også Elefantøl, Thor pilsner, Guld Tuborg, Carlsberg, Tuborg Classic, Albani, Albani Classic og Blå Royal. Vi fik os en Rød Albani til 15 kr. flasken.
Videre ad Jyllandsgade til Allte’r eller ”Gravens Rand”, som stedet også kaldes grundet beliggenheden nær Trinitatis kirke og kirkegården. Velkomsten var endnu mere hjertelig end på Bræddehytten: ”Hvad laver I på vores domæne?”. Stedet er grundlagt i 1879 og væggene er prydet af fotografier og avisudklip fra gamle dage. Særligt bemærkede vi en avisartikel fra år 1900 om Fredericia Lagerøl. På Allte’r mødte vi Ejler. Ejler havde fødselsdag og blev 87 år. Han havde haft sit eget stambord i en menneskealder. Ejler blev naturligvis behørigt fejret af DØE Fredericia, idet vi spontant brød ud i skønsang i form af en fødselsdagshymne, som Ejler naturligvis var nødt til at udtrykke sin glæde for. Glæden blev ikke mindre, da vi forærede ham en Rød Ålborg. Vi fejrede Ejler med en Carlsberg Elefant Beer og ……en Rød Ålborg. Øludvalget bestod af Carlsberg, Tuborg, Odense Pilsner, Odense Classic, Thor og Rød Tuborg.
En god oplevelse rigere satte vi kursen imod Wanna B, byens nyeste sted, der er åbnet i lokalerne efter det hedengangne Fredericia Bryghus. Stedet ejes af Martin Reinholt Gundersen, der også er medlem af vores forening.
Der var en del nye flaskeøl, hvorfor vi bestilte én af dem alle sammen og så delte dem som ”tapas-øl”. Vi smagte Dybsø, Munken og Lillevang Pale Ale alle fra Holbæk Bryghus, der i øvrigt også kommer til Øllets Dag, Youngs Double Chocolate Stout samt 6. Juli Ale fra Frederiksodde Haandbryggerlaug (der naturligvis også kommer til Øllets Dag). Vi nød de gode dråber udenfor i det flotte vejr. Øludvalget er skiftende, hvilket stedet skal have stor ros for.
På vej til næste stop, faldt vi i snak med to, der blev tegnet som medlemmer.
På General Rye fik vi os noget af en overraskelse, thi der var virkeligt foretaget en up-grade på ølsortimentet. Desværre fik jeg ikke noteret dem alle, men på fad: Newcastle Brown Ale, Ale no. 16, Leffe Brunin, Hoegarden, Carlsberg Extra Gold, Tuborg, Carls Special, Tuborg Guld, Tuborg Classic og Tuborg. En hel del flaske øl kunne også friste vores ganer bl.a. Guiness og undertegnede nød en stille Midtfyns X-porter. Leffe på fad koster 30 kr. og X-porteren kr. 45,-. Generalen er i øvrigt Fredericias største spillested med plads til 425 personer. En meget positiv oplevelse. Bartenderen Kenneth blev tegnet som medlem.
Rådhuskroen i Gothersgade er en hyggelig gammel pub med mere end 35 år på bagen. Her er mange stamkunder, og prisen for en pilsner er 19 kr. Sortimentet bestod af lutter klassikere: Odense, Odense Classic, Grøn Tuborg, Tuborg Classic, Albani Giraf og så naturligvis Rød Tuborg, som vi alle nød.
Der var gang i den på Havfruen i Vendersgade, hvor vi faldt i snak med ejerne Jonna og Johnny. Sidstnævnte er ud over at være pub-fatter også fisker. Stedet er også kendt for deres gode søndags frokoster. Vi drak en Odense Classic til 18 kr. Øludvalget var relativt begrænset, og så må jeg tilstå at mine noter på daværende tidspunkt var en smule utydelige.
Tilbage i Danmarksgade var vi på Galimatias, der åbner relativt sent. Øl serveres i rigtige glas; men drinks i plast som ligner glas. Meget begrænset øludvalg, så vi fik en ganske almindelig Tuborg. Prisen husker jeg ikke.
Så gik turen til havneområdet. Stemningen var i top og glæden stor da vi trådte ind, idet vi kunne se, at der var Hancock på fad. 30 kr. for en stor og 20 kr. for en lille. Stedet var fyldt med glade mennesker ikke mindst Inga, der ikke burde være mere tørstig. Vi fik en god snak med den modne dame og en ordentlig krammer. Tex fik sig en kaptajnskasket med logo fra stedet, og den østrogen belastede del af vort selskab, skulle naturligvis lige ringe med skibsklokken, inden vi forlod stedet. Det koster som bekendt en omgang til hele værtshuset.
Endnu en munter oplevelse rigere gik turen til Klods Hans i Vendersgade, hvor bartenderen Marianne tog imod os. Hun var frisk på at bytte sin vagt, så hun kunne komme til Øllets Dag. Hendes øludvalg var ikke voldsomt, så vi fik byttet en 20 kr. med en Thor Classic.
Nu havde vi ikke ligefrem kigget på klokken og desværre var den blevet så mange, at Hos Josef var lukket. Dette, som er et af byens ældste værtshuse, må vi så have til gode at besøge til næste års Pub-Crawl, for en sådan bliver der naturligvis.
Da vi fik os set omkring, var der ikke mange tilbage, så aftenen sluttede med en god gang sushi og en lille godnat øl på Den Engelske…..hvor vi lige fik tegnet endnu to nye medlemmer.
Til de der ikke fik afleveret skemaet, bedes dette ske til undertegnede eller mailes på damm@mail.dk hurtigst muligt, idet jeres bedømmelser indgår i valget af Årets værtshus i Fredericia 2011. Afsløringen finder sted på Årsmødet i Oktober.
Juli - Tour de Bière
Juni - Lille Øllets Dag
Vores nye satsning ”Lille Øllets Dag” blev en voldsom succes. Anslået 80-100 medlemmer lagde vejen forbi Kampmannsvej hos Pia & Tex på en overvejende strålende solskinsjuni-dag, hvilket dermed også har været vort mest besøgte medlemsmøde nogensinde.
8 håndbryggere var inviteret, der i bedste ”Øllets Dag” stil, havde hver deres stand, hvor man udskænkede de liflige dråber.
Deltagerne var:
Vejle Fjord Skovbryg – IPA skovbryg
Bestyrelsen – Grimløgs bane
Anders Ousen – Ousens store røde
Anders Ousen – Sprintime ale mk. 2
Fæstningsbryggeriet – 6. Juli hvede med hyld
Fæstningsbryggeriet – Belgisk trippel
Brygværkstedet Hovsa – Påskebryg
Brygværkstedet Hovsa – Black beer
Brygværkstedet Hovsa – Brown Ale
Gildet – Kaffeslev (Kaffstout)
Gildet – WitTex
Gildet – BSA
Gildet – IPA
Gildet – Belgisk Wit
Kongensgade Bryghus – Fuck bestyrelsen
endvidere var Ove Mejlgaard inviteret med hans Mjød, men han måtte desværre af arbejdsmæssige årsager melde afbud samme dag.
En del af vores præmie for at blive udnævnt til Årets lokalafdeling valgte vi at bruge på dette arrangement bl.a. i form af gratis bespisning af medlemmerne.
Søren Kok bød på:
Grillet nakkesteg a la Chef, på rotor
Grillede store pølser
Tomatsalat med løg, asparges, ost og basilikum, dressing med æbleeddike og oliven olie
Kartoffelsalat med soltørrede tomater og drueagurker
Grillede majskolber med sød chili
Hjemmebagt brød med ølmæsk
Sennep, ketchup, remoulade, ristede løg, brutale løg og kryddersmør
For 25 kr. fik man hele pakken, d.v.s. smageglas, 16 ølbilletter og mad. Det var der ingen der klagede over.
Stemningen var fantastisk god. De mange besøgende summede rundt og fik sig smagt igennem og fik en god ølsnak med håndbryggerne – og håndbryggerne fik sig indbyrdes udvekslet en masser erfaringer og gode ideer. Frederiksodde Haandbryggerlaug havde ikke selv tid til at deltage med en stand, men var forbi, og der var også herfra roser til mange af bryggene.
Der blev efter arrangementet etableret et forum for de lokale håndbryggere, hvortil der bliver indkaldt til første møde.
Sammen med smageglas og poletter blev der udleveret en stemmeseddel, som rigtig mange benyttede lejligheden til at udfylde.
Stemmerne er talt op og det kan afsløres at stemmerne ligger tæt, men det endelige resultat af hvem, der kan kalde sig Årets Håndbrygger i Fredericia 2011 bliver først offentliggjort på Årsmødet mandag den 24. Oktober.
Alle håndbryggere gav udtryk for, at de havde været meget tilfredse med dagen, og at de gerne vil deltage næste år, hvis vi vil gentage succesen…….og det gør vi.
En kæmpe tak til Pia og Tex for at lægge have og hus til arrangementet og ikke mindst vores mester-chef Søren for det gode mad.
Juni - Tur til Bruxelles
Årets udlandstur i Danske Ølentusiaster i Fredericia var henlagt til Mekkaet for ølnydere: Belgiens hovedstad Bruxelles.
Optakten til turen blev holdt på det sidste medlemsmøde, hvor Freddy Blak fortalte om Øloplevelser i Bruxelles. Med disse, frisk i erindring, var der nok at tage fat på.
Vi mødtes et par dage forinden hos Pia & Tex for at planlægge turen. Det var hurtigt overstået, så vi hyggede os i stedet med noget godt belgisk øl.
Onsdag aften samledes vi og kørte i kortege mod første pitstop i Tyskland, hvor vi efterhånden ikke blot har stamværtshus, men også stambord. Og så gik det ellers sydvest over. Vi fik sovet 1½ time i bilen, så vi var tidligt fremme på hotellet i Bruxelles. Og hvilket hotel, Pia havde reserveret til os. Bedfort Hotel lå ikke blot få minutters gang fra Grand Place (hvis man da ellers fulgte den korteste rute og det viste sig senere ikke altid lige nemt). Det var simpelthen luksus lejligheder vi havde fået på 80-100 kvm. med flere soveværelser, køkken og en stor stue.
Modsat vores tur i Prag, hvor vi for det meste gik samlet, gik vi i Bruxelles i små grupper på kryds og tværs, så oplevelserne har naturligvis været forskellige og for deltagerne, måske ikke alle identificerbare i dette referat.
Kl. 9.00 entrerede første gruppe den berømte og utroligt smukke Grand Place for at drikke morgenmad på La Brouette. Efter den lange tur trængte vi til en solid gang breakfast ledsaget af h.h.v. Rodenbach og Triple Karmeliet.
Den traditionelle sms blev afsendt til formanden, hvor man takkede for hans manglende deltagelse, og så skulle vi ellers i gang med at smage det gode belgiske øl.
Når man har sagt øltur i Bruxelles, siger man naturligvis også Delirium, der åbnede i 2004 og med det samme slog verdensrekorden i det største udvalg af øl.
Efter at have hilst på Menneken Pis’ lillesøster, Jeanneke Pis, der er placeret lige overfor Delirium, blev en af de ansatte udenfor spurt om, hvornår stedet åbner. ”Om en times tid, kl. 10.00” lød svaret. Jamen, kl. er 10.15? ”Nå men, så har vi åbent” og lystigt listede vi i kælderen i den store øl-hule.
I dag kan man få omkring 2500 forskellige øl på stedet. René tog udfordringen op og havde en ”ønskeseddel” med hjemmefra, som han lod den hårdtprøvede tjener gå i kælderen efter en del gange. René fik da også smagt nogle af sjældnere og prismæssigt pebrede øl, der omgående blev noteret på Ratebeer, hvor han i dag har ratet omkring 7500 øl.
Bedre bliver det ikke. Vores i øvrigt engelske øl-tjener, var utroligt vidende om det øl han solgte. Han havde en helt speciel måde at åbne øllene på, med albuen i en vinkel på 45 gr., blev kapslerne nærmest slået af flaskerne. Bestilte man noget, som også faldt i hans smag, nikkede han anerkendende og tilføjede ”good choise”.
Vi smagte bl.a. Delirium Tremens fra fad, Bush Nöel, Morthal Christmas, Artevelde Grand Cru og Tex fik en Geuse fra 1978.
Ølkortet i A4 størrelse var på 236 sider, som flere af os naturligvis var nødt til at købe med hjem.
Kort før vi skulle til at forlade stedet, måtte Søren træde af på naturens vegne, og da han kom tilbage var hans tre øl, med kun lidt tilbage i hvert glas, blevet fjernet. Da han spurgte tjeneren om han havde fjernet dem svarede han: ”My mistake”, og hældte straks 3 helt nye øl op af samme slags. han fjernede slatterne af, med ordene ”I just want you to be happy at Delirum”. Se det var service.
Efter en del hyggelige timer på Delirum, skulle øjnene atter vænne sig til dagslyset.
Vi var blevet advaret mod at spise ”moulet et frites” i kvarteret omkring Slagtergaden. Vi gjorde det nu alligevel og måtte efterfølgende konstatere, at vi nok skulle have fulgt advarslen. Det var ikke imponerende.
Lidt lækkertørstig var man naturligvis stadig, så vi fandt vej til det nok mest underlige værtshus jeg til dato været: Le Cerceuil (ligkisten), der ligger i en sidegade til Grand Place. Der er næsten kulsort i lokalet. På væggene hænger gamle bårebuketter, og bordene er ligkister, et af dem indeholdende et skelet. Vi bestilte en omgang ”Draculas sæd”.
Et andet af byens berømte steder, også med et bizart navn stod for at skulle besøges: La Mort Subite (den pludselige død), der ligger i arkaden Saint Hubert. Hvis man ikke allerede havde fået smagt spontantgæret øl, så var der nu chancen, idet vi fik et glas af deres egen Mort Subit X-treme Kriek. Nogle var fuldstændig solgte til denne syrlige kirsebær smagsoplevelse, og andre konstaterede, at nu var den smagt.
Vi havde på nuværende tidspunkt været en del øl igennem og nogle fandt det formålstjenligt at nappe et par timer på øjet på hotellet inden aftensmaden. Nogle valgte efterfølgende at stå op og gennemføre dette projekt – andre valgte at være friske til dagen efter og oplevede således ikke torsdag aften i Bruxelles.
Men hen ad fredag morgen/formiddag var der atter samling. Første kulturelle indslag var et smut forbi den berømte Manneken Pis, eller ”den lille satan”, som den hurtigt blev døbt. Herefter startede vi blidt op med en Keizer Karel eller Tongerlo på Le Faugon.
Tja, vi måtte igen overgive os til Delirium, hvor den bl.a. stod på St. Martin – udnævnt til verdens bedste Abbey, Delirium Nocturnum, La Chouffe Dobbelen IPA Tripel, Waterloo Triple, Buffalo Stout og Forestinne. Tex prøvede sågar en Cookie Beer, der smagte lige så forfærdelig som den lyder.
Pludselig kom Søren storsmilende over hele hovedet med et par ”beer cocktails”, noget jeg personligt ville have forsvoret nogensinde skulle igennem mit svælg, men La Merveilleuse De Rochefort – bestående af Rochefort 10 og 5 cl. Porto Rouge, smagte intet mindre end fantastisk.
Glassene gik rundt på kryds og tværs, så vi fik smagt ualmindeligt meget godt øl.
Atter i gaden og på Au Brasseur Monasteny blev der smagt Maredsous, der blev serveret i lerkrus.
Der var sågar også noget der hed Lille Delirium, hvilket vi naturligvis også måtte prøve. Dette skal på det kraftigste frarådes og Delirium burde fratage dem navnet omgående. Øllet var udmærket. Vi fik bl.a. en Brewdog Paradox – whisky cask aged imperial stout, men de kvindelige tjenere vidste absolut ingenting om øllet og i øvrigt god ølkultur.
Så vi hastede videre af de smalle gader. Trods vores ikke alt for positive oplevelse med ”moulet et frites” dagen før, skulle Bruxelles have en chance mere. Man bestod på Brasserie Roue d’or. Det var nogle fantastiske muslinger, serveret i små kobbergyder.
Delirium består af hele 3 etager, hvor den øverste kaldes humleloftet – ikke uden grund i øvrigt. Dette måtte prøves og vi smagte bl.a. Snake Dog IPA og Campus Premium.
Da aftenmørket faldt på, faldt vejen forbi Poechenellekelder, lige overfor Manneken Pis, hvor vi nød en Jacob Triple. Det var også her de afslørende ord, faldt fra Tex’ mund: ”Jeg syntes en Sommersby er fantastisk…..øhh jeg mente en Strongboe”.
Efter atter en dag mættet af godt belgisk øl, gik turen tilbage mod hotellet. Thi næste dag skulle vi atter mod vort fædreland.
Vi måtte dog lige en tur til et stort supermarked for at proviantere. Og der blev købt ind. De fleste Trappist øl og gode Tripler lå på mellem 0,9 og 1,5 euro pr. flaske. Det var til at holde ud, så allerede her hang min Mondeo Stationcar godt i fjedrene. Bedre blev det ikke, efter vi havde besøgt en stor øl-butik i Willems et godt stykke ude på landet. Hvor var der dog meget godt øl. Her kom bagagerummet virkelig på prøve, det samme gjorde vores evner til at pakke en bil optimalt. Vores øvrige bagage måtte omlæsses til Jan og Ejvinds bil.
Herefter gik det mod trappistklosteret Achel af snørklede småveje, der favorisere de lokale belgiske cyklister, der alle havde valgt at skulle på vejen netop på vores afrejsedag. Når temperaturen udenfor samtidig nåede op på 33 grader og vor aircondition i bilen valgte at tilte, så bliver tålmodigheden sat på prøve. Vi nåede dog Achel, der ligger klods op og ned af den hollandske grænse. Vi kunne hverken komme ind på selve klosteret – ej heller se brygfaciliteterne, men de havde en fantastisk butik, hvor de fleste af os – ud over det sidste øl, der kunne være i bilerne, også fik provianteret en del af de charmerende belgiske glas, der naturligvis ledsager deres egen respektive øl.
På Achel smagte vi den Achel, som munkene selv drikker og som man kun kan købe på selve klosteret. Den er noget mildere end de Achel øl, man kan købe.
Nu fremstår det i referatet vel sagtens som om, at det var noget af en druktur? Ingenlunde, for der var masser af kultur at se på; men som ølentusiast har jeg vurderet at læserne af dette referat er mindre interesseret i at læse om de mange seværdigheder – end at læse om det gode øl og lade sig inspirere heraf. For en tur til Bruxelles kan varmt anbefales, og der var fuldstændig enighed om, at vi skal af sted igen til dette øl-paradis, så snart førstkommende lejlighed byder sig.
Drøftelserne om, hvortil næste udlandstur skal gå, tog fart: Berlin, London…….?
De finurlige udtalelser, som der altid kommer på en sådan tur foreviges nedenfor:
Henrik: Man kan parkere udenfor bilen.
Tex: Der er ikke noget så glat som en panda.
Pia: Der er virkeligt noget galt med urene.
Tex: Du var den sidste der gik i seng med mig.
Pia: Hvis Leon skal dyppes i chokolade, skal det være med nødder.
Pia: Leon ligner en perverossi fotograf.
Jan: Jeg starter fra oven og så går jeg ned.
Pia: Må jeg kigge oppe i toppen.
Tex: Humle, vær, gand og øl.
Søren: Vi måtte alle tage lidt af Pias ”Bush” (øl).
Pia: Den tager vi lige i en port.
Pia: Den har en god plakat (læs etiket).
Maj - Belgisk Øl
Vi fik prøvet en ny lokalitet denne gang, idet mødestedet var henlagt til Hejse Kro. Ideen med at spise sammen, har vi heller ikke prøvet før, men det var utroligt hyggeligt at få en god bid mad, inden mødet gik i gang. Dette var naturligvis ganske frivilligt, men en del af de i alt knap 60 deltagere fik lagt bunden.
Aftenens øl-taler var ingen ringere end tidligere Europa-parlamentsmedlem Freddy Blak. Til at ledsage arrangementet var der blevet købt rigtigt godt ind af nogle af de bedste belgiske øl, man kan opdrive. Vi havde nemlig valgt at bruge en del af vores præmie fra udnævnelsen til Årets Lokalafdeling 2010 til netop noget rigtigt godt øl. Til at løse opgaven med at finde og præsentere øllet, havde vi allieret os med et af vore medlemmer, Peter Sørensen.
Hvis man forventede, at Freddy Blak kun ville holde sig til at tale om øl, så tog man ganske fejl. Men det skal siges til hans ære, at han kun propaganderede for det gode øl. Politiske holdninger blev luftet, men der var hug til både højre og venstre og ikke mindst til hans egne partikollegaer. Ikke alle historier tåler dog at blive gengivet i dette referat.
Den belgiske øl-smagning var til dels også optakt til Øl-turen til Bruxelles, som en del af foreningens medlemmer skal på fra 1. til 4. juni.
Vi lagde ud med klassikeren Duvel på 8,2%, der på fransk betyder lille djævel. En rigtig dame øl, bemærkede Freddy. I det originale glas er der et lille hul, så øllet oxiderer, medens man drikker.
Da Freddy Blak netop var blevet valgt til Europa-parlamentet, blev han taget godt imod i Bruxelles af Erhard Jakobsen, der introducerede ham for det gode stærke belgiske øl. Freddy fik hurtig smag for øllet, og blandt de absolutte favoritter er Trappist øllene og de gode klosterøl.
Freddy blev så glad for øllet og ville gerne unde andre oplevelsen, så han har skrevet værket: ”25 øloplevelser i Bruxelles med Freddy Blak”. Bogen har fået en del flotte anmeldelser. En del af hans foredrag tog derfor udgangspunkt i de mange spændende steder, han har besøgt.
Så blev en af de heftige sager præsenteret: Bush Prestige på 0,7 ltr. flasker på ikke mindre end 13%. Bush Prestige er lagret på egetræsfade og smagte mildest talt fantastisk. Bush Prestige er ikke en øl, man bare går ud og køber. Den er utrolig svær at få fat på.
Ted Kennedy besøgte en gang Europa-parlamentet. Mr. Kennedy var blevet tørstig under seancen, og via en bagudgang i parlamentet smuttede han og Freddy ind på et af Freddys stamværtshuse og fik drøftet verdenssituationen, før sikkerhedsvagterne endeligt fandt dem.
Endnu en Duvel kom på bordet, idet den også findes i en Special Edition i 75 cl. flasker i kegleformede kartoner. De produceres én gang om året og er derfor heller ikke hvermandskost - selv ikke i Belgien. Men dem havde Peter såmænd også fået fat i. Duvel Special Edition holdt 9,5%.
Og så var vi ellers klar til den virtuelle rejse med Freddy Blak på de små listige steder i Bruxelles.
Da han gik igennem alle 25 steder, med små anekdoter fra dem alle, vil jeg blot nævne nogle få af dem: Udgangspunkter var Grand’ Place med alle de flotte bygningsværker og naturligvis små listige steder.
- Les Brasseurs de la Grand’ Place, der efter sigende er den ældste bygning på pladsen. Her kan man følge brygprocessen fra start til slut.
- Chez Léon, hvor man serverer nogle af de bedste ”moulet et frites” (muslinger med pommes frittes i Bruxelles. Stedet har én Michelin stjerne.
- Delirium Café med verdens største udvalg af øl, hvilket vil sige over 2000 forskellige.
- Floris Bar, hvor man til gengæld kan smage over 2000 forskellige slags spiritus, med speciale i absint og genever.
- Le Cerceuil, hvilket betyder ”Ligkisten”, hvor man entrerer lokalet til tonerne af sørgemusik, og hvor der hænger bårebuketter på væggene. Man kan bestille specialiteter af øl, som består af ”Draculas sperm”, der naturligvis bliver serveret i et kranium.
En del godt øl blev naturligvis serveret mellem hans fortællinger, der naturligvis også indeholdt adskillige vittigheder – på begge sider af bæltestedet, f.eks. ligheden mellem Ivar Hansen, Ayrton Senna og Jesus? De døde alle tre med sømmet i bund!
Og der var masser af dem.
Vi fik Hoegaarden Grand Cru på 8,5%, der modsat den almindelige Hoegaarden er en ale. Herefter Liefmans. En lidt sur sag på 8,0%. Noget jeg ville have forsvoret var spontangæret, men det var en ”syrlig” flamsk ale.
Den smagfulde St. Bernadus på 10% fandt såmænd også vej gennem svælget.
Men så kom den så: Westvleteren 12. Med rette kåret til verdens bedste øl. En øl-oplevelse af de meget store – og sjælden at få fat på er den også. 10,2% holder denne kæmpe. Westvleteren er relativ dyr. 100-150 kr. for en almindelig 33 cl. Men der er øl for alle pengene.
St. Feullien, der ligger ca. 50 km. syd for Bruxelles, har en stor plads i Freddys hjerte. Gennem tiderne, hvor han har arrangeret øl-ture, har han haft omkring 1000 mennesker på besøg på bryggeriet. Danmark er i øvrigt bryggeriets vigtigste eksportmarked, idet vi aftager ca. 60% af produktionen. Alt deres juleøl, går i øvrigt til Danmark.
Vi fik også historien omkring, hvordan Freddy fik fældet den tidligere franske premierminister og medlem af Europa-kommisionen Édith Cresson. Jo, han har oplevet noget i sin tid som EU-parlamentariker.
Endnu en gang sprang propperne på nogle af de gode flasker: Gouden Carolus 2009 på 11%. Denne øl laves kun én dag om året. Peter havde købt de sidste 4 kasser på bryggeriet, som vi naturligvis skulle smage.
Vi fik mange anbefalinger af gode spisesteder, hvor der naturligvis bliver serveret rigelige mængder af det gode belgiske øl, så vi står godt rustet, når en delegation af tørstige ølentusiaster fra Fredericia tager turen til Bruxelles i juni måned.
Freddy takkede af med en Special Extra Export Stout på 11,2% fra De Dolle Brouwers.
April - Basis smagning
Vi har gennem tiden haft mange spændende smagninger af specialøl, såsom Trappist øl, Hvedeøl, Barley Wine etc., men vi har aldrig haft en decideret basis øl-smagning, hvor vi komme igennem de fundamentale ting i ølbrygningens kunst samt får smagt mange af de forskellige øltyper.
Det fik vi rådet bod på denne aften, hvor mere end 50 øl-entusiaster deltog, heriblandt en del af vore nye medlemmer samt et par medlemmer fra Vejle og Kolding.
Arrangementet fandt sted på byens største bryggeri Carlsberg, hvor brygmester Christina Munk Klausen og hendes adjudant Michael Rahbek tog imod.
Ud over at være brygmester arbejder Christina også med de mange nye produkter og har ligeledes en finger med i spillet på Jakobsen i København.
Vi startede med den belgiske ufiltrerede hvedeøl Hoegaarden på 4,9%. Hoegaarden, der er blandt de mest elskede hvedeøl i verden, indeholder bygmalt og hvedemalt. Der smages koriander og tørret appelsinskal. Den danner en flot skumkrone.
I øl indgår altid 4 ingredienser: vand, gær, malt og humle.
Vandet er meget vigtigt. Blødt vand anvendes til bl.a. pilsnere hvor hårdt vand anvendes til bl.a. engelske ales. Man kan dog ændre på vandets ion-sammensætning.
Den klassiske Carlsberg pilsner brygges efter den samme opskrift i hele verden. I Danmark med en alkoholprocent på 4,6. I visse landet lidt højere (5%); men man bruger det lokale vand, hvilket er det, der gør, at en Carlsberg kan smage forskelligt fra land til land.
I Danmark produceres årligt 4 mio. tons bygmalt. Der er 3 malterier i landet, der anvender dette, og en del går også til eksport.
Byggen sættes i gang med at spire. Spiringen stoppes igen, ved at man tørrer den. Stivelsen i kornet omdannes til sukker, og sukkeret bliver derefter til alkohol. Der tager normalt 10-12 dage, for at byg bliver til malt. I Danmark produceres primært pilsner malt, men også wienermalt og münchnermalt. Malten kan også enten ristes eller røges, så det bliver mørkt og afgiver smag.
Humle dyrkes ikke kommercielt herhjemme. Men der er ved at starte små produktioner op rundt omkring. Humle er faktisk en lægeplante, og man opdagede, at humle er godt til at konservere, hvilket også kom øllet til gode. Humle giver bitterhed og aroma.
Det var Emil Chr. Hansen, der i sin tid løste gærens gåde ved at udvikle en metode til at rendyrke gæren. Gæren er med til at give øllet den rigtige karakteristika.
Man skelner mellem overgær, undergær og spontan gæring.
Forskellen på overgær og undergær er temperaturen hvorved man gærer. Overgær, der bl.a. anvendes til hvedeøl og ale, stiger op i tanken, når den er færdig med arbejde. Undergæren derimod, falder til bunds.
Næste øl på programmet var Carls Hvede på 5,8%. Det er en tysk inspireret hvedeøl. Den fås i dag kun på dåse og på fad. Man smager noter af banan, skovsyre, nellike og koriander.
Carls Hvede egner sig fortrinligt til krydret mad, bl.a. asiatisk mad. Hvedeøl skal drikkes koldere end almindeligt øl. Man kan ikke kun brygge på hvede, da hveden ikke kan komme igennem sigten, det vil klumpe. Derfor tilsætter man altid også bygmalt.
Derefter blev det Jakobsen Dark Lager på 5,8%. Den er brygget på recepter der går 150 år tilbage. Man fornemmer karamel og nødder. Den dufter lidt af lakrids samt æbler og pærer. Den indeholder Münchner malt og krystal malt og egner sig til ”herre-retter”.
Carlsberg er i øjeblikket ved at relancere Carlsberg Pilsner i 140 lande, hvor den har fået et facelift. Der kommer en eksportudgave på 5% i en ny profilflaske til hele verden.
I øvrigt ER fadøl nøjagtig den samme øl som flaskeøl.
Og så kom det obligatoriske spørgsmål om forskellen på en Carlsberg og en Tuborg.
Den største forskel er den gær, der bruges på de to produkter, og så er en Carlsberg en anelse mere bitter end en Tuborg. Sætter man et stykke hvidt papir bag glasset, vil man kunne se, at en Tuborg er en anelse lysere end en Carlsberg.
En noget overset øl Tuborg Fine Festival (også kaldet FF) på 7,5% kom på bordet. Øllen blev introduceret i forbindelse med Dronning Elisabeth den I’s kroning. Den har en behagelig duft af korn med aner af lakrids og grapefrugt. Øllen vi smagte var fra det sidste batch med én gamle etiket. Den nye serie bliver i det nye gennemgående Tuborg design med krone, hvor halsetiketten er fjernet og en noget mindre halsfolie. FF var efter egen vurdering en meget positiv overraskelse.
Efter vi havde indtaget en fyldig sandwich, fortsatte vi i Saaz Blonde fra Jacobsen på 7,1%. Saaz Blonde er brygget efter de belgiske traditioner med ikke overraskende Saaz humle. Den er overgæret og har en frugtagtig duft og en mil karamel sødme. Den indeholder kvan og har duftnoter af nellike, koriander og fyrrenåle.
Umiddelbart herefter var det Jacobsens Pale Ale, der blev hældt i glassene. Denne blev lanceret i 2010 og har en høj bitterhed, uden at være en IPA. Man har brugt Carlsbergs egen humle. Pale Alen er på 6,4% og dufter af citrus – måske hen ad grapefrugt.
En meget populær belgier Leffe Brune på 6,5% smagte svagt af æbler og brun farin. I dag fås Leffe i 4 varianter. Brune er brygget på majs og har en tør og lidt bitter eftersmag.
Og så begyndte det at gå stærkt. Vi skulle nemlig være ude af bryggeriet kl. 22.00
Den mest solgte i Jacobsen serien, er Jacobsen Brown Ale på 6,0%. Den har en meget kompleks smag med ristede noter.
I anledning af den forestående højtid, skulle vi naturligvis også omkring Easter Brew på 6,5% fra Semper Ardens serien. Christina fortalte, at Semper Ardens ellers var flyttet fra København til Fredericia, men mængderne er ikke store nok til at de kan produceres i Fredericia, så produktionen er flyttet tilbage til Jacobsen. Easter Brew indeholder münchnermalt og lidt karamelmalt. Bitterheden kommer fra den bøhmiske saaz humle.
Christina var specielt stolt af at præsentere Julemumme fra Kongens Bryghus, idet hun selv har været brygmester på sidste års bryg. 6,6% var alkoholstyrken, og den er brygget efter en mere end 200 år gammel opskrift. Man aner vanille, stjerneanis, rosiner, og så er den tilsat en anelse kirsebærlikør. Christina anbefalede den til juledesserten.
Sidste øl denne aften var Wiibroe Porter, der også på etiketten benævnes Imperial Stout. Denne kulsorte sag, med det flotte skum, holder 8,2%, og man smager tydeligt både lakrids og karamel.
En stor tak til både Christina og Michael for at indføre både ”nybegyndere” og ”let-øvede” et stort skridt videre i det spændende ølunivers.
Marts - Besøg på Midtfyns Bryghus
Længe før at Eddie Szweda og Midtfyns Bryghus løb af med sejren årets Ølnyhed 2010 med Rough Snuff, havde vi i Fredericia planlagt besøget i Brobyværk.
Næppe var arrangementet annonceret, før bussen var fyldt op, og vi måtte melde alt udsolgt.
At det var Rough Snuff, der blev vinderen, var i øvrigt ikke nogen overraskelse for Fredericia afdelingen, idet den også blev en suveræn vinder ved vores finalesmagning. Ligesom tilfældet var sidste år med Chili Tripel ligeledes fra Midtfyns Bryghus…. Den vandt også i Fredericia.
Efter tre opsamlingssteder i byen var tropperne klar til turen til det midtfynske. Formanden bød velkommen, stadig med et smil på læben og stolt over at vi netop er blevet årets lokalafdeling. Beviset herpå i form af både diplom og pokal, var naturligvis medbragt i bussen, da alle vore medlemmer er en vigtig del i succesen. Til at fejre sejren, kunne vi næsten ikke skåle i andet end Midtfyns IPA og ditto Ale.
Udenfor den nu nedlagte slagterbutik, der i dag huser Midtfyns Bryghus tog Eddie imod os. Om end pladsen var trang, var der både hjerterum og i øvrigt rigtigt godt øl.
Eddie kom til Danmark som 32 årig. Dansk var et svært sprog, men han startede hurtigt på danskundervisning og fik nemmere ved sproget, om end de mange dialekter voldte noget besvær – specielt det fynsk: ævler og det mærkelige ord sys’ja’ (læs: det syntes jeg). Eddies første målsætning var at blive bedre til dansk end prinsen. Et mål der hurtigt blev nået.
Første øl, der blev smagt, var Wit på 6,2% med en frisk smag af bl.a. appelsinskal, sort peber og koriander. Selv Kirsten, der ellers ikke er til hvedeøl, måtte overgive sig.
I 2006 omsatte Midtfyns Bryghus for 1 mio. kr. og havde et underskud på 200.000 kr. I 2007 blev omsætningen mere end fordoblet til 2,6 mio. og underskuddet blev på 27.000 kr. 2008 var først år med overskud 9588 kr. med en omsætning på 3,6 mio. kr. I 2009 nåede man 3,7 mio. kr. og et overskud på lidt over 40.000 kr. Sidste år steg omsætningen til 4,6 mio. og overskuddet bliver nogenlunde som året før. Så bryggeriet er endnu ikke nogen lukrativ forretning. Men det er heller ikke det, der driver værket for den entusiastiske amerikaner.
Der produceres ca. 600 øl pr. dag. I 2010 blev det til 200.000 flasker. Heraf gik ca. 20.000 til udlandet. Et marked, der fatter større og større interesse, for de fynske øl. Der eksporteres p.t. til Holland, Norge, Sverige, Finland, USA og Italien.
Eddie regner dog med, at man må flytte indenfor det næste år; man har simpelthen en kapacitetsudfordring. Der forhandles p.t. med Svendborg og Faaborg-Midfyns kommune.
Vi tilbød naturligvis straks asyl i Fredericia, idet vi har et hedengangen bryggeri liggende midt i byen, hvor vi godt kunne bruge nogen, der kunne brygge noget godt øl.
Vi var naturligvis meget interesserede i at gensmage Rough Snuff, som mange medlemmer, allerede ved Øllets Dag i Fredericia, fik smag for. Men desværre - der var kun ganske få flasker tilbage på bryggeriet, og de blev ikke solgt. Alt var blevet revet væk efter fødevarestyrelsens forbud mod øllet. Der må ikke være ikke-fødevarer i en fødevare. Det kan undre, når man blot tænker på at meget rødvin tilsættes træspåner.
Inden 8. juni kommer Midfyns Bryghus til at have punktskrift på alle etiketter.
Så blev der hældt Ale i glasset. En god og fyldig nærmest ravfarvet Strong Ale på 6,8%.
Der er åben for aktietegning indtil 7. april. Hver aktie koster kr. 2100,-. P.t. er der 348 aktionærer, og dette tal blev da udvidet noget denne aften, idet en del medlemmer tegnede samme aften og flere efterfølgende.
For 3 år siden startede udviklingen af Chili Tripel, der i dag er Midtfyns Bryghus’ største succes. En perfekt balance med en frugtagtig sødme, der bliver overtaget – ikke overdøvet – af en fin smag af chili. Chilien smager man ikke umiddelbart i først mundfuld. Men i den anden……. Eddie anbefalede i øvrigt Chili Tripel til tigerrejser. Øllen tegner ca. for ca. 25% af alle solgte øl og det er bryghusets mest eksporterede øl. Alkoholprocenten er 9,2%.
Så var der ellers rundvisning i bryggeriet. Eddie ved, at han er kransekagefiguren; men der skal først og fremmest en dygtig brygmester og nogle dygtige medarbejdere til, og dem har Eddie omkring sig. Der bliver stadig kapslet og etiketteret ved håndkraft , så der er en lang række ønsker også til en medarbejder mere eller to, når man en gang flytter til nye lokaler.
Sidste år blev der lavet 110 bryg hvilket svarer til 120.000 liter øl.
Tilbage i smagelokalet overrakte Eddie en flaske af den eftertragtede Rough Snuff til formand Ejby, der lovede ikke at drikke den….alene.
Smages skulle imidlertid IPA’en. Det er en amerikansk inspireret IPA godt humlet med en IBU på 66. Det var et glædeligt gensyn, for vi havde netop smagt den i bussen. IPA’en holdt 7,3%
Umiddelbart efter smagte vi Stouten 7,2%, der også høstede stor ros. En Stout er altid god til natmaden.
Det var næsten kodeordet, for bordet blev fyldt med sandwich fra den nærliggende Brobyværk Kro.
Endnu en vinder skulle smages, idet Imperial Stout vandt afstemningen om årets ølnyhed 2007. En flot og kulsort øl på ikke mindre end 9,5% med en cremet skumkrone. Perfekt til desserter specielt -chokoladekage, is og ost.
Stemningen steg og snakken gik. Vittighederne stod næsten i kø, så John Pral ville da heller ikke holde sig tilbage.
Næstsidste øl var X-Porter, der også var med i afstemningen om årets ølnyhed 2010 og fik en flot 3. plads. X-porter er begået i et samarbejde med det berømte hollandske bryggeri De Molen, der er udnævt til det 10. bedste bryggeri i verden. X-porter holder 8% og er valgt som den 25. bedste porter i verden nogensinde.
Klokken var efterhånden blevet mange, og turen skulle til at gå hjemad. Inden skulle vi dog lige smage Double IPA på 9,2% med en meget kraftig humleprofil af bl.a. Cascade og Chinook.
Alle måtte tage deres smageglas med hjem, på betingelse af, at man minimum én gang om året ville hælde et af Midtfyns produkter i det. Indtil videre har Eddie udleveret 35.000 glas.
Tak til Eddie og til vores rigtig glade medlemmer for en god aften.
Februar - Finalesmagning
Smagningen af de 10 finalister, der kandiderer til Årets Ølnyhed 2010, blev et endnu større tilløbsstykke end sidste år. I Vinboden i Erritsø havde 45 fredericianere valgt at lade ganerne smage finalisterne, før man afgav sin endelige stemme.
Før de 10 finalister var fundet, havde de kandideret med 580 andre danske ølnyheder i 2010. Så det var virkelig toppen af poppen, der skulle smages.
Bestyrelsen præsenterede på skift hver to kandidater. Feltet var hårdt besat med særdeles værdige finalister, der sædvanen tro, generelt ikke var alkoholsvage.
Og af sted det gik:
Hvede IPA – Indslev Bryggeri (5,5%)
I.P.A. er, som resten af Indslevs sortiment, en fuldblods hvedeøl. Det er en utraditionel øl, brygget med afsæt i den engelske pale ale, hvilket gør øllet mere humlet end den normale lyse hvedeøl. Øllet er lyst gyldent og humlet med Hallertauer Perle og Amarillo som bitterhumler. Mens Cascade og Hallertauer Saphir er brugt som aromahumler. Hvedeøllets bløde sødlige præg, i kombination med det bitre og aromatiske fra humlerne, giver en rund og fyldig øl med en aromatisk kant og en lang bitter eftersmag.
Jacobsen Pale Ale (6,4%)
Øllen er inspireret af de klassiske engelske pale ales, men trækker i høj grad også på erfaringer gjort indenfor murene igennem de sidste par år.
Øllet er præget af en karakterfuld humlearoma og smag, der vil appellere til de humleglade forbrugere. Men Jacobsen Pale Ale er langt fra nogen ekstrem øl. Tværtimod har det været en klar målsætning, at øllet skulle kunne nydes af alle ølelskere. Det afspejler sig bl.a. i, at øllet har en balancerende maltsødme og læskende fylde.
Øllet er primært brygget på pale ale malt, og dertil et udvalg af mildt ristede malte, der tilsammen giver øllet en rig maltsmag og en gylden farve. Øllet er tilsat Hallertauer Mittelfrüh som bitterhumle og efterfølgende tørhumlet med vores egen humlesort Hallertauer Jacobsen. Øllet er overgæret.
Black Ale – Thisted Bryghus (8,2%)
Lidt i familie med Ronkedor.
Den gamle brygmester har brugt en ældre metode med opvarmede lavasten til sin sidste overgærede øl. Stenene sænkes ned i urt, og der dannes et karamellag omkring stenene, som så anbringes i lagertanken.
Karamellen frigøres til øllet under den lange kolde eftergæring, og metoden giver, sammen med en eksplosion af humlenuancer, en ganske særlig aromatisk karakteristika til øllet.
Jule Ale – Thisted Bryghus (7,0%)
Thisted Bryghus er ligeledes et godt og velsmagende bekendtskab fra sidste års finalesmagning, hvor vi smagte Ronkendor.
Jule Ale er beviset for, at Thisted Bryghus også kan uden legendariske Klemmensen. Brygmester Henrik Sørensen har lavet en lysere øl med god fylde, markant bitterhed og en behagelig sødme, som gør denne julebryg til den perfekte følgesvend til julemaden. Der er overvejende brugt lys malt, noget af den bedste humle fra England og New Zealand og to typer overgær. Det giver en frugtagtig og krydret aroma, som fuldendes af den kraftige humle. Jule Ale 2010 er i øvrigt økologisk.
Hophorn – Hornbeer (9,3%)
Hornbeer hører til ved Lejre på Sjælland. Lejre er kendt fra Saxos beretninger om Rolf Krake og de andre Skjoldunger: vågner, vågner danske helte, springer op og spænder bælte, dag og dåd er kæmperim, som Grundtvig sagde. Det er altså et historisk sted, en passende beliggenhed for et bryggeri, og måske ikke mindst Hornbeer, hvis ejer Jørgen Fogh Rasmussen har udkæmpet drabelige dyster med Eddie fra Midtfyns Bryghus. Hornbeer, som ligger i Hornsherred, blev af Danske Ølentusiaster kåret som årets bryggeri 2009 på en delt førsteplads med Mikkeler, ligesom Caribbean Rumstout fra gårdbryggeriet ved Sæby i 2008 blev årets danske øl-nyhed. Bryggeriet startede i en 40 fods container ved ejer og brygmesteren Jørgen Fogh Rasmussens gård. Bryggeriet brændte kun 3 måneder efter opstarten, og man har matte brygge andre steder indtil et nyt bryggeri stod færdigt I 2009. Og ja, han er bror til NATOs generalsekretær, og han er iøvrigt agronom af uddannelse, og har diplom som håndbrygger. Bryggeriet har mange øl i deres sortiment, men deler dem selv op i to kategorier, "hoppy" (dvs "humlede") og "malty" (dvs "maltede").
Hornbeer beskriver selv denne øl som en Dark IPA – men er det overhovedet en ølkategori? Det er der faktisk ikke, men det der menes er at det drejer sig om en meget humlet øl som samtidig har maltfylde og en antydning af ristet malt fra stout og porter. Så betegnelsen dark IPA giver en antydning af hvad man kan vente. Farven er som valnøddetræ – dyb og mørk. Den er humlet til 135 IBU med fire humlesorter. Der er sødme fra 5 forskellige bygmalte, karamelsmag fra krystalmalte og noter fra chokolademalten. Hophorn har en fin beige skumkrone. Bryggeriet skriver selv at Hophorn er perfekt til ostebordet. De cremede oste, de stærke skimmeloste og gedeosten. Øllet er ufiltreret og eftergæret på flasken. Der er derfor lidt bundfald fra gæren og humlen.
Hoppy Sundown Imperial Ale - Randers Bryghus (8,7%)
2. år i træk at Randers Bryghus, er repræsenteret som en af de 10 kandidater. Sidste år var det som bekendt Midtnight Oil.
Gøgebryg nr. 2.
Dette bryg er en eXXtra humlet udgave af en darker shade of pale ale, og er derfor ikke en IPA. Urten er humlet før kogning, under kogning ad flere omgange og lige før urten skulle i whirlpoolen. Efter nogen lagringstid har man yderligere tørhumlet øllet. Der er blevet brugt Nugget, Chinook, Cascade og Centennial humle i rå mængder.
Resultatet er ikke en verdensrekord i bitterhed. Men på godt jysk, ligger bitterheden på den stive side af kuling. Brygget er absolut limited edition, med kun 1250 flasker. Dem de ikke selv har drukket, er solgt fra bryggeriet og i få udvalgte forretninger. Bryggerne var: Søren Davids, Uffe Lindhard, Karl Nissen, Henrik Feldthaus, Flemming Bie, Jan Kristoffersen, Søren Hjortbøl, Jimmy Andersen, Kjeld Ørskov og Stefan Kappel.
Willemoes Jul – Bryggeriet Vestfyen (12%)
Årets udgave af Willemoes Jul er en stærk overgæret Ale.
Øllet har en flot kastaniebrun farve og et skum der skifter fra elfenbenshvid til lys mokka. Duften er meget intensiv og rummer nuancer af rosiner, æbler, blommer, anis, og lakrids. Smagen er rund og blød med strejf af rom, kanel samt karamel og giver en langvaring varm men tør eftersmag.
Øllet bør nydes ved 8-12 grader og er specielt velegnet til kraftige oste, f.eks. blåskimmelost og til julens mange andre gode måltider.
Winter Porter - Hornbeer (8,6%)
Det er en mørk sød og blød vinterøl af portertype som passer godt til den mørke årstid. Den har en fint duft af chokolade og en dejlig eftersmag. Den kan klassificeres som en imperial porter, også kaldet en baltisk porter, en traditional mørk, sød øltype fra de baltiske lande. Typen er inspireret af den engelske porter og imperial stout. Sidstnævnte øltype er dog noget kraftigere. Øllet er brygget på paleale-, münchen-, karamel-, chokolade- og ristet malt og der er brugt rigeligt med dansk bihonning. Den er humlet moderat. Den er lagret på eg.
Hornbeer Winterporter bør serveres ikke alt for kold – 12-15 grader er passende. Den passer rigtigt godt til desserter, til ostebord og helt alene
For hver Winterporter der bliver solgt, går een krone til Mødrehjælpen, der bla. op mod jul hjælper familier der har det svært, og hvor en pengegave kan gøre en stor forskel.
X-porter – Midtfyns Bryhus (8,0 %)
Midtfyns Bryghus og Brouwerij De Molen fra Holland delte en stand på Ølfestivalen i Valby. Dette samarbejde har resulteret i et samarbejdsbryg mellem de to bryggerier.
Både Menno fra Brouwerij De Molen og Jan fra Midtfyns Bryghus er erfarne bryggere og deres fælles anstrengelser har resulteret i en ny spændende X Porter.
Denne porter er en kulsort øl med et kastaniefarvet skum. Duften er præget af ristet malt, lakrids og let røg. Smagen har et let sødme og noter af lakrids, karamel og den har en sødlig og bitter finale.
X Porter vandt en Bronze medalje til Stockholm Beer og Whiskey Festival 2010 kategori mørk øl over 6 %.
Rough Snuff – Midtfyns Bryghus (9,5 %)
En mørk, stærk belgisk Ale brygget af 7 forskellige malte og tilsat krydderier, som vil fryde enhver gammel fiskeskipper. Kandis, rosinsirup og trappistgær giver øllen sin fylde og styrke. Og for at kunne modstå selv den værste kuling, er der tilsat både blæretang og snus, der bege styrker blodomløbet. En rigtig svedig sag, der bør være en del af provianten, når mand står til søs! Kan også nydes som en ceremoniel øl efter maden, men pas på! Den er stærkt vanedannende!
Midtfyns Bryghus vil gerne profilere noget af det bedste håndbryg i Danmark, så med mellemrum udvælger Midtfyns Bryghus en særlig håndbrygget øl, hvor bryggeren får mulighed for at brygge sit eget øl hos Midtfyns Bryghus. Denne øl er brygget af Erik Nielsen, Oldermand i Svendborg Bryglaug.
Undervejs promoverede bestyrelsen de kommende arrangementer, bl.a.:
- Bryggeribesøg på Midtfyns Bryghus. Der arrangeres bus.
- Basismøde omkring øl. Hvad består øl af, processerne i brygningen, forskel på øltyper etc. Arrangementet kommer til at foregå på Carlsberg.
- Belgisk ølsmagning v/tidligere Europa-parlamentsmedlem Freddy Blak.
- Turen til Belgien.
- Lille Øllets Dag, hvor lokale håndbryggere udstiller og lader os smage på deres bryg.
Så der er masser at glæde sig til i foråret.
Efter at den sidste dråbe havde forladt sidste flaske, blev stemmesedlerne samlet ind. Det viste sig hurtigt, at der ikke var særlig stor spænding omkring resultatet:
These are the results from the frederician jury:
Thisteds Jule Ale – 2 stemmer
Villemoes Jul - 2 stemmer
Hornbeer Vinter Porter – 3 stemmer
Indslev IPA Hvede – 3 stemmer
Midtfyns X Porter – 4 stemmer
og ……………………………….
Midtfyns Rough Snuff – 31 stemmer.
Et stort tillykke til Eddie Szweda og hans folk.
Husk alle at gå ind at stemme på din favorit på http://www.ale.dk/index.php?id=949 . Du kan vinde 1. præmien som er et hotelophold fra Happydays på 2 sammenhængende overnatninger med morgenmad for 2 personer samt 2 dagsbilletter med 10 poletter til Ølfestivalen i København.
2. præmien er 2 dagsbilletter med 10 poletter til Ølfestivalen i København, men uden hotelophold.
Afsløringen af hvem der løber af med den endelige sejr om Årets ølnyhed 2010 samt hvem der bliver årets bryggeri, bliver offentliggjort på generalforsamlingen i Odense den 26. marts.
Januar - Retro-smagning
Dagens lørdags møde blev døbt Retro-smagning, med underoverskriften: ”Det smagte vi til Øllets Dag”.
Mødet var en hyldest til disse bryggerier:
• Bryggeriet Vestfyen
• Vejle Bryghus
• Bryggeriet Refsvindinge/Jacobs
• Carlsberg Danmark
• Midtfyns Bryghus
• Indslev Bryggeri
• Frederiksodde Haandbryggerlaug
• Café La Tasca
• Rise Bryggeri
• Skagen Bryghus
• Ribe Bryghus
• Grauballe Bryghus
• Troldhede Mikrobryggeri
• Bryggeriet S.C. Fuglsang
• Fanø Bryghus
• Fur Bryghus
• Bryghuset Braunstein
• Ørbæk Bryggeri
samt Dahlgård Brugskunst og Specialiteter i Skærbæk og ikke mindst de mange aktive medlemmer og besøgende der var med til at gøre Øllets Dag 2010 i Fredericia til en uforglemmelig oplevelse.
I formandens fravær (Karsten var blevet ramt den livstruende mandeinfluenza), bød næstformand Michael Rahbek velkommen.
En milepæl i foreningens meget korte levetid blev nået denne eftermiddag. Før mødet startede lå vi lige med Kolding på 264 medlemmer, men inden mødet var færdigt kunne vi med 265 medlemmer kalde os regionens største lokalafdeling.
Fra Øllets Dag havde vi noget ”left-over”, som de knap 30 fremmødte medlemmer nød med største velbehag. Hvert bestyrelsesmedlem præsenterede bryggerierne og de øl vi smagte.
Vi smagte:
Fanø Lynghvede fra Fanø Bryghus
Fanø Rav fra Fanø Bryghus
Rød Ale fra Vejle Bryghus
Blonde Ale fra Vejle Bryghus
Golden Ale fra Vejle Bryghus
Fur Ale fra Fur Bryghus
Fur Porter fra Fur Bryhus
Jefferson Brown Ale fra Ørbæk Bryggeri
I baggrunden kørte et slide-show fra nogle af vores møder i det forgangne år, bl.a. Prag turen og Julefrokosten, hvor vi som bekendt var over 60 deltagere.
Der blev gjort reklame for de kommende arrangementer bl.a. Finalesmagningen den 22. februar i Vinboden i Erritsø, hvor vi smager de 10 finalister, der kæmper om at blive årets ølnyhed 2010. Det bliver spændende om det også i år bliver den finalist, som vi i Fredericia også stemte ind som nr. 1, der løber med sejren. Husk at gå ind at stemme på www.ale.dk fra den 15. januar blandt de 590 ølnyheder. Første afstemning slutter den 31. januar.
Apropos årets ølnyhed, så skal vi den 31. marts på besøg hos Eddie på Midtfyns Bryghus.
I april afholder vi et ”Basis-møde: Hvad er øl?”, med en kendt brygmester.
Slutteligt går årets udlandstur til øl-mekkaet: Brüssel. Det bliver den 1.-4. juni.
Der var sædvanen tro en rigtig god og hyggelig stemning på Bülows kasserne, der lagde lokaler til arrangementet.
2010
December - Julefrokost
Når julen nærmer sig, samles de fredericianske øl-entusiaster for at smage det gode juleøl samt få lidt godt i maven. Således også det herrens år 2010.
Men bestyrelsen havde forregnet sig. De lokaler, der var lejet til formålet, kunne rumme 30-40 deltagere, men når over 60 tørstige sjæle vil deltage, måtte der hurtigt findes et alternativ. Det blev så i stedet Treldevejens skole, der lagde lokaler til. Smukt var bordet pyntet, og to nissepiger sørgede for at hygge omkring os.
Efter velkomstdrinken – Carlsberg 47 (så ved man at det er rigtig jul), var vi klar til at gå ”ombord”.
Menuen bestod af:
Marinerede sild med karrysalat
Lakserøget sild med æggestand
Gravad laks med sennepsdressing
Ribbensteg med rødkål
Sprængt and med ovnbagt æbleselleri
Rosastegt dyrekølle med stegte kartofler & æble/appelsinsalat med mormordressing
Udvalg af oste med figner & dadler
Ris a la mande med kirsebærsauce
Sædvanen tro var der indkøbt noget godt øl, hvor hvert bestyrelsesmedlem præsenterede hver sin øl.
Til silden præsenterede Peter en Merry Christmas fra det traditionsrige Hancock i Skive på 6,3%.
Laksen blev ledsaget af Very Bad Elf fra det engelske Ridgeway Bryggeri på 7,5%, som Henrik præsenterede.
Tex var omkring Skotland for at finde There is no Santa fra Brewdog på 4,7%.
Golden Naked Christmas Ale fra husbryggeriet Jacobsen på 7,5% blev præsenteret af formand Ejby til anden.
Vores Facebook redaktør, Anders Ousen, der også er håndbrygger, havde smagsprøver af sin Ousen Julebryg på 6,2% med. Vi kunne konstatere, at Hr. Ousen havde begået noget rigtigt godt øl.
Michael præsenterede Semper Ardens fra Carlsberg på 8,3% til ris a la manden.
Finalen blev ikke mindre end en verdenspremiere: Etlars IPA fra Frederiksodde Haandbryggerlaug, en kombineret Stout/IPA på 7,3% med en IBU på 85. Den smagte fantastisk til det dejlige ostebord.
Forfatteren Carit Etlar, der har lagt navn til denne øl, er født i Fredericia og har bl.a. skrevet Gøngehøvdingen og Dronningens Vagtmester. En stor tak til Per og Bjarke for at sponsere disse.
Ligeledes en stor tak til vort andet lokale bryggeri Carlsberg, for sponseringen af Carlsberg 47 og Semper Ardens.
Stemningen var høj, og vores overlærer måtte på et tidspunkt uddele en eftersidning til vort medlem John Prahl for at fremføre utugtige vittigheder.
Der blev naturligvis også afsunget en af vort fædrelands vemodige julesamler – om end i en noget redigeret version.
Aftenens højdepunkt blev dog Peters til lejligheden fremførte SAGA, hvor han causerede over årets gang i vores – efterhånden ikke så lille forening, samt bestyrelsesmedlemmernes gøren og laden. Til lejligheden havde disse været igennem en numerologisering. Læs sagaen i dens fulde version.
Under store klapsalver måtte Peter love, at DØE Fredericia Sagaen vil blive en fast tradition ved vore fremtidige julefrokoster.
Aftenens sidste øl, blev bestyrelsens julebryg, som man i oktober måned kunne læse om i Fredericia Dagblad. Øllen havde indtil denne aften ikke noget navn, men blev til lejligheden, med inspiration fra Peters saga, døbt Grimløgs Jul.
God jul alle sammen.
November - Øl & Mad
Et helt nyt arrangement så dagens lys i DØE Fredericia onsdag den 17. november. Her skulle medlemmerne nemlig selv til gryderne i det nyrenoverede skolekøkken på Egumvejens Skole.
Overskriften til arrangementet var ”Mad med/og Øl”, hvor vort eget medlem og kok Søren Pedersen underviste os i, hvor godt øl indgår som ingrediens i og til mange retter.
Efter en velkomst øl i form af Maisel’s Weisse Dunkel, blev de 30 medlemmer – heraf rigtig mange nye – delt i 3 hold (et til forret, et til hovedret og et til dessert). Disse hold blev igen delt i 2, da der var nok opgaver at gå i gang med.
Stemningen var god og der blev kokkereret til den store guldmedalje – under Sørens kyndige vejledning, om end vores ”Chef” på et tidspunkt beordrede alle til at smide hvad man havde i hænderne og så mindeligt anmode om, at man læste opskriften, FØR man gik i gang. Det vil naturligvis være for ondskabsfuldt her at nævne, at det var Charlottes peberrod, der blev hentydet til, så det vil jeg lade være med. På lydniveauet kunne man også fornemme, at der blev prøvesmagt på de øl, der senere skulle serveres til maden.
Holdene præsenterede selv de enkelte retter, der blev sat til livs med allerstørste velbehag:
Forretten var Torsk dampet i mørkt hvedebryg med friterede kapers, rødbedesalat og kold sennepscreme. En Blonde Ale fra Vejle Bryghus ledsagede torsken på flotteste vis.
Hovedretten var Ale Braiseret Andebryst med smørstegte svampe, bagte rødløg og pom Rissole. Anden blev ledsaget af Fur Bock.
Desserten var Figner glaseret i mørk kraftig ale med Mascarpone creme tilsmagt med lime. Hertil en Fanø Vadehav.
Folk forlod skolen i god stemning, og flere spurgte til, om der snart blev lavet et lignende arrangement.
Se opskrifter her
September - Øllets Dag
Sikke en succes! Det er svært at få armene ned, som vores formand udtrykte det, umiddelbart efter Øllets Dag.
Ikke mindre end 18 bryggerier havde vi fået til Fredericia denne smukke september lørdag med høj sol hele dagen. Vi havde besøg af:
• Bryggeriet Vestfyen
• Vejle Bryghus
• Bryggeriet Refsvindinge/Jacobs
• Carlsberg Danmark
• Midtfyns Bryghus
• Indslev Bryggeri
• Frederiksodde Haandbryggerlaug
• Café La Tasca
• Rise Bryggeri
• Skagen Bryghus
• Ribe Bryghus
• Grauballe Bryghus
• Troldhede Mikrobryggeri
• Bryggeriet S.C. Fuglsang
• Fanø Bryghus
• Fur Bryghus
• Bryghuset Braunstein
• Ørbæk Bryggeri
En af byens øl-forhandlere Dahlgård Brugskunst og Specialiteter i Skærbæk, udskænkede bl.a. italiensk juleøl fra Menabrea.
Der var rigtigt meget lækkert øl med fra alle bryggerier. Smag og behag er som bekendt gudskelov forskellig og der var virkelig øl til alles smag.
Sidste år vandt Indslev Bryggeri titlen Årets Øl i Fredericia 2009 med Sort Hvede. Afstemningen i år blev vundet af Frederiksodde Haandbryggerlaug med deres Lundings Porter.
På andenpladsen kom Barley Wine fra Midtfyns Bryghus og på tredjepladsen Valnød Hertug Hans fra Rise Bryggeri.
Frederiksodde leverede også mæsken til en anden succes nemlig øl-flûtes som Kageboden på Prangervej havde leveret kvit-og-frit til os.
Flûtes’ne fik meget ros. Mange var henne på vores stand for at spørge om de kunne købes, så vi håber, at Lars får en stor efterspørgsel på denne nyhed.
Vi estimerede at 1000-1200 mennesker besøgte os på dagen. Rigtigt mange medlemmer havde lagt vejen forbi Ryes Plads og havde taget venner, familie og naboer med. Dette resulterede i en nærmest eksplosiv medlemsfremgang. Der blev tegnet over 50 medlemsskaber af DØE Fredericia, som vi glæder os til at kunne byde velkommen i vores forening.
Lad os benytte lejligheden til at give en stor tak til vores samarbejdspartnere til dette arrangement, først og fremmest Spar Nord samt Den Engelske, Billunds Boghandel, Kentaur, Hansen El, Dueholm Vognmandsforretning, NS System, Kageboden på Prangervej – og ikke mindst de mange hjælpere, der bl.a. har hængt plakater op, gået som sandwich-mænd og delt brochurer ud, opsat pavilloner, udskænket smagsprøver etc.
På gensyn næste år til Øllets Dag 2011 – lørdag den 3. September.
August - Hvedeølsmagning
En lang sommerpause var gudskelov ovre, så vi igen kunne få noget godt øl i foreningen.
Hvad var mere nærliggende en sensommeraften end en hvede ølsmagning?. Enkelte medlemmer bekendtgjorde allerede fra starten, at de ikke var de store hvedeøldrikkere, men var der for at flytte grænser, og det blev der.
Vores foredragsholder Henrik Feldthaus fra Kolding, måtte desværre melde afbud, men som substitut trådte Henriks ”medbrygger” René Henriksen, fra Kolding Bryglaug til. Og det var ikke så ringe endda.
René startede med at fortælle omkring grundbestanddelene i en hvedeøl, som udover gær, vand og humle også er – normalt - lige dele hvede og lige dele bygmalt. Det kan ikke lade sig gøre at brygge en øl, kun på hvede, da hveden vil klumpe sammen. Hvede har ikke skallerne som almindeligt bygmalt har. Nogle bruges så at putte risskaller i. Andre eksperimenterer også med hvedeøl med rug. Hvedeøl indeholder ikke så meget humle som andre øltyper gør, hvorfor den ikke er så bitter. Det er til gengæld gæren der gør den store forskel i smagsoplevelsen, hvilket vi senere fik bekræftet.
Indenfor hvedeøl findes der 3 store ”typer”. Den belgiske, den tyske og den amerikanske. Den engelske er en afart af den amerikanske og så ville René personligt også gerne have den tjekkiske med, der er en anden gærstamme.
Øllet drak ikke sig selv, så vi måtte til det.
Første hvedeøl var en belgisk Haacht – Witbier Blanche på 5,1%. Den var relativ klar og smagte friskt af citrus, koriander og appelsinskal. Haacht producerer lige så meget fadøl som Carlsberg. Når det er sagt, så er Carlsberg stadig et væsentligt større bryggeri, idet Haacht’s produktion for 97-98% vedkommende er fadøl.
Det oprindelige hvedeøl udspringer af Lambic serien. Man lærte dog at kultivere gæren i stedet for Lambic’s spontangæring.
Næste hvedeøl i rækken var den berømte tyske Franziskaner Hefe-Weissbier på 5,0%. Der var noget mere farve i den end i belgieren. Både duften og smagen var også væsentlig anderledes, hvilket igen primært skyldes gæren.
I 1516 indførte Kejser Ludwig det berømte Reinheitsgebot, der påbød de tyske bryggere kun at brygge øl med de fire hovedingredienser: vand, humle, gær og malt. De fleste tyske bryggerier brygger i øvrigt stadig efter dette princip.
Hvedeøl bør altid drikkes i et hvedeøl glas, hvor hele øllen hældes op på én gang. Inden det sidste hældes op, køres flasken rundt, så de sidste gærrester kommer med ud. Først herefter er smagsoplevelsen 100%.
Så skulle vi til Danmark og, efter foredragsholderens opfattelse, en af de bedre danske hvedeøl: Carls Hvede på 5,8%. Igen en meget anderledes smag. Den havde en noget større maltprofil. Den var sødere, nærmest med karamelsmag. Gæren var ikke lige så kompleks som f.eks. hos Franziskaneren.
Tilbage til Tyskland skulle vi nu smage Dunkle Weisse St. Georgen Bräu – Buttenheim på 5%. Her er malten ristet lidt længere og den bliver derfor mørkere. Der er toner af chokolade og kaffe. Det var en utrolig harmonisk øl, blød og rund i smagen og med mere humle i end f.eks. Franziskaneren.
Ølgær indeholder i øvrigt en masse B-vitaminer, hvilket specielt er godt for håret.
5. øl i rækken var fra Fanø Bryghus, der efter at være gået nedenom og hjem, er blevet opkøbt af Nørrebro Bryghus. Fanø Bryghus, havde i forvejen investeret i et af de bedste brygværk i Danmark, så man ansatte en amerikansk brygmester, der virkelig har forstand på at brygge på et sådan anlæg, med det resultat at Fanø Bryghus nu laver noget fantastisk godt øl. En af dem er Fanø Lyng Hvede på 5%, hvor man har tilsat lynghonning. Denne fik vi naturligvis også at smage.
Kendetegnende for de fleste hvedeøl er en relativ lav alkoholprocent. Men der kan også brygges hvedeøl med høje alkoholprocenter. Et eksempel herpå er Eisbock’en hvor man har kombineret Weissbier med en Bock. Eisbocken fryses ned, hvorefter man tager isen fra. Et godt eksempel på en sådan er Schneider Aventinus Weizen-Eisbock på 12%…..som vi dog ikke skulle smage.
Flagskibet blandt hvedeøl er nok belgiske Hoegaarden på 4,9% som er noget bleg i farven. Dette skyldes at der anvendes en anden bygmalt. Den smager tydeligt af koriander – og det vel at mærke rigtige koriander. I følge bryggeriet indeholder deres øl nemlig ingen smagsforstærkere. Også en vidunderlig øl der bør drikkes af det rigtige og karakteristiske Hoegaarden glas.
Efterfølgende havde René et indlæg omkring tjekkisk hvedeøl, hvilket lød særdeles interessant, men hvad hjalp det, når vi ikke skulle smage noget tjekkisk hvedeøl, så det afsnit springer vi over.
Tilbage til Buttenheim fik vi St. Georgen Bräus ”almindelige” Weissbier på 4,6%. Efter referentens egen opfattelse blegnede den i forhold til deres Dunkle Weisse.
Næstsidste øl var noget af en sjældenhed idet England ikke producerer ret meget hvedeøl. Efter at have smagt Cains Organic Wheat Beer fra Liverpool på 4%, forstår man hvorfor. Det var ikke nogen stor øloplevelse.
Med aftenens sidste øl, var vi tilbage i Danmark, d.v.s. øllet var produceret i Belgien. Der var tale om ekstrembryggeren Mikkeller, som vi ellers kender fra de meget alkoholrige og i alle henseende eksperimenterende bryg. Denne hvedeøl, kaldet Drink’in the Sun 10, er en amerikansk hvedeøl brygget på: vand, malt (pale, hvede og cara-red), humle (amarillo og tettnanger), gær og solskin og er på blot 2,9%, hvilket absolut ikke var at fornemme når man drak den. Den smagte nu heller ikke meget af hvede, men kraftigt af humle. IBU’en menes at ligge på omkring 80. Mikkeller og skotske Brewdog konkurrerer p.t. om at lave den bedste drikkelige øl, med lavest mulig alkohol procent. Hidtil har ”rekorden” været på 1,1%, men konkurrencen føres af én på 0,5% og så kan det vist ikke blive lavere.
…og så var vi igennem. René er meget aktiv bruger af ratebeer.com. Verdens største database over øl. Her kan man som privatperson bedømme de øl, man har smagt. På siden er der bedømt over 130.000 forskellige øl. René er med knap 6500 bedømmelser, nr. 22 på listen over hvem der har ratet flest øl i verden. Den der fører listen er i øvrigt dansker og har over 17.000 ratede øl. Nr. 2, 3, 4, 7, og 9 er også danskere.
Siden kan også bruges til at finde gode ølbarer, ølbutikker og meget meget mere. Den kan anbefales. www.ratebeer.com
Verdens dyreste øl koster £500 pund og er pakket ind i et udstoppet egern. Den er fryse destilleret og holder 60%. Af den oprindelige øl er der blot ½% tilbage. Der er produceret 11 flasker, heraf er de 4 solgt til Danmark.
Til det afsluttende spørgsmål om, hvorfor René stadig var lige tynd efter at have smagt 6500 øl, måtte han mane til besindighed med ordene: Husk, det er bevist, at øl ikke feder. Det er alt det man spiser til, men bliver tyk af.
Tak for en rigtig god aften.
Juni - Besøg på Carlsberg
Med 61 tilmeldte noterede Fredericia afdelingen af Danske Ølentusiaster sig sin største succes til dato. Deltagerne kom – udover Fredericia – fra Fyn, Kolding og ikke mindst Esbjerg, der havde 20 tilmeldte.
Iført skrigende gule refleksveste invaderede vi, delt i 2 hold, bryggeriet. Mens det ene hold var inde i besøgslokalet, var det andet hold på rundvisning. I besøgsrummet fortalte Leif Kloster bl. a. om de 2 bryggeriers (Carlsberg/Tuborg) historie og indbyrdes kamp, deres samarbejde, som var veletableret, og det blev ikke mindre, da en fælles fjende – skattevæsenet – kom på banen. Det hele endte som bekendt med fusionen i 1970.
Flere små film suppleret med diverse mundtlige oplysninger, gav os et udmærket indblik i historien, den nuværende opbygning af koncernen, industriel fremstilling af øl og Tuborg-Fredericia Bryggeri.
I den forbindelse kom der mange tal på banen, f. eks.:
Der er ca. 2000 ansatte i Carlsberg Danmark
Fredericia Bryggeri kan indtage 60 t malt pr. time, svarende til 42.000 t pr. år.
Der brygges 60 – 80 bryg pr. uge á 100 kubikmeter ( 1 kubikmeter er 1000 liter ).
Det nye højlager kan indeholde 70000 paller ( svarende til ca. 1 uges forbrug ).
Den sidste ombygning med højlager, monorail, robotter m.m. kostede i omegnen af 1 milliard kr.
Vil du vide mere om Jacobsen, bryggeriet i Valby, Carlsberg Byen, m.m., så læs her: http://www.carlsbergdanmark.dk/omos/Historie/IJacobsensfodspor/Pages/default.aspx
Rundvisningen blev forestået af Henrik Gantzel, som viste sig, udover et imponerende kendskab til de enkelte afdelinger, at kunne råbe et selskab på ca. 30 personer op. Flot arbejde!
Havde man ikke fået sin motion tidligere på dagen, så fik man den nu. Ud over at bryggeriet arealmæssigt et stort, så måtte vi også forcere adskillige trapper, så efter ca. 1½ time frem og tilbage, op og ned var vi rimelig møre.
Men det var besværet værd. Vi så selvfølgelig, hvad man skal se på et bryggeri – tankparken, bryghuset, kontrolrummet, tappehaller ( flaske - og dåse ) lager + pakkehal. Alt sammen under kyndig vejledning.
Der var 1 ting, der undrede os – måske især os, der havde kendskab til det gamle bryggeri: Hvor var arbejderne henne?? Jeg vil ikke postulere, at de kunne tælles på 2 hænder under rundvisningen; men det var tæt på.
Det krævede en forklaring. Den fik vi også. I de gamle tappehaller var der en bemanding på 21 personer. I de nye er der 3! Og de producerer mere end de 21. Derudover har højlageret med robotter, og pakkehallen – også udstyret med robotter – nedsat behovet for truckførere markant. Så her lå forklaringen.
Vi var vist alle imponeret over robotterne og den nye monorail, der kører mellem højlageret, tappehallerne og pakkehallen. Vi stod længe og beundrede pakkerobotterne, der drønede frem og tilbage for at hente en kasse hist og 2 kasser pist for at stable dem, så de, selvfølgelig automatisk, kom på de rigtige paller i den rigtige rækkefølge og som efterfølgende – også i korrekt logistisk rækkefølge – blev læsset på vogne. Netop logistikken, der ligger bag alt dette, talte vi meget om indbyrdes, og vi var vildt imponerede.
Sikkerheden for forbrugerne blev også berørt: Er det nu en Carlsberg? Kan man risikere en flaske med lud i? Hvad med skårede flasker? Eller flasker indeholdende mærkelige objekter.
Alt blev tilbagevist med henvisning til specifikke sikkerhedsprocedurer, som ikke kun blev foretaget én gang. Selv cellofan fra cigaretpakker bliver opdaget.
Det gjorde også indtryk, da vi så dåsekolonnen. Det var godt nok ”Lillebror”, som kun kan lave 72000 dåser pr. time; men det er dog immervæk mere, end jeg kan følge med til at drikke. ”Storebror”, der kan lave 90000, var under rengøring.
Vi sluttede af i kantinen, hvor bryggeriet var vært for en snitte med tilhørende smagsprøver. Her gik snakken livligt, og spørgelysten var stor.
Smagsprøverne var:
Carlsberg Premium 4,6% både på flaske og fad
Grøn Tuborg 4,6%
Jacobsen Sommer Wit 5,1%
Jacobsen Brown Ale 6,0%
Carls Porter 7,8%
Kl. 22.45 blev vi eskorteret tilbage til udgangen, hvor vi desværre måtte aflevere refleksvesten. Den ku’, specielt de cyklende fredericianere, godt have brugt på hjemturen fra en yderst vellykket aften.
April - Prag turen
Foreningens første udenlandske øl-tour løb af staben 28. april til 1. maj 2010. Rejsemålet var Prag, Tjekkiets hovedstad og pilsnerens hjemland.
Deltagerne var: Pia og Tex Schmidt, Jan Møller Sørensen, Leon Carlsen og Pia Horndrup, Peter Mygind Leth, Linda og Henrik Damm og i Prag stødte Birte og Peter Kümmel Nielsen til.
Efter et ”pre-Prag” møde om tirsdagen ugen før, hvor vi indenfor 10 min. hurtigt var enige om en slagplan for turen: Schnitzler og Maizel Weisse Dunkel ved Kupfermühle og derefter derned ad, kunne vi bruge tiden på at prøvesmage det gode tjekkiske øl. Alle kendte derefter hinanden og onsdag aften var der afgang i to biler mod Prag.
Pia havde booket et fantastisk godt hotel (Cesar Palace), der ligger i det centrale Prag, med gode værelser og ikke mindst egen parkeringskælder, hvilket er meget vigtigt, hvis man har sin bil med til Prag. Det skal derudover lige nævnes, at hotellet lå mindre end 2 min. gang fra U Fleku, Prag’s mest berømte øl-sted.
Vi tog en afstikker de sidste 50 km. før Prag og kørte igennem nogle små tjekkiske landsbyer, hvor vi senere tydeligt kunne se kontrasten til hovedstaden. I højt solskin ankom vi kl. 9.30, fik os indkvarteret, og da vi var blevet tørre i halsen af den lange køretur, blev der indkaldt til møde på U Fleku kl. 10.00. U Fleku brygger deres eget mørke lager øl. Med dette i kruset, blev der, som det sig hører og bør, sendt en SMS hilsen til formanden om, at hans syndige disciple var velankommet og der blev udbragt den første skål og en tak til selv samme formand for hans manglende deltagelse.
Prisen for et krus øl er 59,- czk. = ca. 20 dkk. for 0,4 ltr., hvilket er relativt højt i forhold til tjekkisk standard. U Fleku blev grundlagt i 1449 og kan i dag rumme 1200 gæster. Vi var naturligvis rundt at se de mange rum bl.a. stedets berømte riddersal.
Vores mentor, forfatteren Carsten Berthelsen, som vi tidligere har haft til foredrag i foreningen, har begået værket ”Ølrejsen til Prag”, hvor han anbefaler en ”The Grand Tour” i Prag, både med de mere berømte værtshuse, men også med små mere ydmyge men fantastisk gode steder. Bevæbnet med denne bog i hånden var vi hurtigt enige om, at denne rute måtte vi bare følge – og Peter insisterede på, at det skulle være i den rigtige rækkefølge.
Næste stop på vores tur var U Medvíku, hvor vi fik mørk Budweiser (den originale)– Budvar.
U Medviku er i øvrigt berømte for deres X-beer, der er en Semi Dark Lager og med 12,6% skulle den være den stærkeste øl i verden baseret på ekstrakten af den originale urt.
Frokosten, blev indtaget på U Vejvodu, der bl.a. bestod af gode tjekkiske schnitzler og ribs. En fik sågar svin hængt op i et stativ. Dertil rigelige mængder af Kozel dark, der er letløbende og utroligt velsmagende.
Turen gik videre over den historiske og berømt kroningsvej Karlsbroen med de 30 helgenstatuer.
Den nok mest berømte tjekkiske pilsner Pilsner Urquell blev indtaget på en tag terrasse på ”Lillesiden” på Firma Zeznis Pes.
Efter at nogen havde sundet sig på værelset – andre ikke – begav vi os mod Restaurance Skorepka, hvor aftensmaden blev indtaget. Bl.a. i form af den berømte tjekkiske gullasch serveret i et udhulet brød. Ølmenuen var bl.a. Pilsner Urquell og Gambrinus. En unavngiven gæst i selskabet, bestilte 1 20 cl. cola og det blev med stor tilfredshed fra det øvrige selskab konstateret, at en sådan er noget dyrere end 0,5 ltr. fremragende tjekkisk øl.
Aftenturen gik mod rådhuspladsen med den flot oplyste Tyn kirke i baggrunden. Tyn kirken er med sine to 80 meter høje tårne nok den mest imponerende kirkebygning i Prag. Kirken indeholder bl.a. gravmælet for den danske astronom Tycho Brahe.
Vi så rådhuset (Nove Mesto) med det berømte astromiske tårn-ur, hvor Jesus Kristus kommer ud foran sine disciple, når klokken slår hel. Ved siden af ringer døden (et skelet) med en klokke.
Det var også her, at den berømte defenestrering (vinduesudsmidning) fandt sted i 1618 – en begivenhed der udløste trediveårskrigen imellem katolikker og protestanterne. Defenestrering blev efterfølgende vort nok mest benyttede ord på turen.
Vi havde bemærket at der flere steder i byen lå Absinth barer. Noget sådan skulle prøves. Absinth indeholder 70% alkohol og serveringen af det er noget af en oplevelse. Der var et hav af forskellige varianter af Absinth i forskellige farver og nogle indeholdende det hallucinerende stof Thujone. En grøn flaske blev udvalgt, en sukkerknald lægges på en speciel absinth ske, der dyppes i absinthen. Herefter antændes sukkerknalden og efter lidt tid hældes karamel massen ned i absinthen hvor den røres kraftigt og iblandes lidt vand og drikkes. Specielt og stærkt men efter egen vurdering ikke særligt velsmagende. Vi talte med et par der sad ved et bord. Kvinden fortalte, at hun havde fået 13 absinther og at det ikke var særligt stærkt. Et splitsekund senere væltede hun af stolen og lå på gulvet.
Efter den smukke aftentur endte vi på Caffreys, hvor vi nød en Gambrinus Excelent.
Vores anden dag i Prag startede med en tur med tandhjulsbanen op ad Malá Stranas bjerget hvorfra vi ville fortsætte vores Bertelsen ølrute. For foden af Prags svar på Eiffeltårnet, nød vi dagens første Budvar fadøl iblandet de hastigt neddryssende blomsterfrø. Vi fulgte hele Hungermuren og endte på brygværtshuset Sv. Norbert (Klásterni pivovar), der bød på den nok største øl oplevelse på turen, nemlig hjemmebrygget IPA. Stedets Dark var også fantastisk, så vi vedtog hurtigt at indtage frokosten på stedet. Her fik de fleste af os en tapas menu af forskellige oste. Stedet er opkaldt efter munkenes skytshelgen Norbert. Bardisken var bygget op i kobber og der var direkte udsigt til de to store kobberkedler.
Om end vi havde lyst til at fortsætte på dette fantastiske sted, så går øl-ruten jo ikke sig selv. På Den Sorte Okse (U Cerného Vola) nær borgområdet Hradcany, havde vi sat det sidste par, Birte og Peter, stævne. Oksen er et meget specielt sted, hvor man absolut ikke sætter sig ved stamgæsternes borde og hvor tjenerne sætter en stor ære i at undlade så meget som at trække på smilebåndet. Omvendt fik vi en meget hurtig henstilling om, ikke at råbe hurra for Pia og at fjerne ens tomme krus fra ølbrikken, når nu tjeneren ulejligede sig med, at komme med nye forsyninger til os. Her drak vi naturligvis Kozel Dark til kun czk. 29 pr. 0,5 ltr. krus – i rigelige mængder.
På vej nedad bakken, stødte vi på Antique Café, hvor alt andet end priserne var antikke. Med et normalt prisniveau på ca. 35 czk. = ca. 10 kr. for en 0,5 ltr. fadøl, var vi her oppe på uanstændige 90 czk., men deres Kozel Dark var nu udmærket, men på flaske.
På U Hrocha (Flodhesten) fik vi igen læsket ganerne i Urquell – assisteret af de lokales svar på en ”gammel dansk” Becherovka. Stemningen var høj og vi trængte til frisk luft.
Tilbage over Karlsbroen nød vi nok en Urquell til en fantastisk gang muslinger ved U Zlatého Strom på den menneskefyldte Karlova.
Kl. 19.00 kunne vi meddele ”mission completed”. Grand Tour blev afsluttet på U Zlateho Tygra (den gyldne tiger). Stedet er kendt for at servere det bedste Urquell i Prag og naturligvis for Vaclav Harvels møde med Bill Clinton og Madeleine Albright, hvilket også er foreviget på et billede i lokalet. Stedet var som vanligt propfuldt men vi fik lige nøjagtigt lov til at sidde i 10 min. ved et reserveret bord.
Aftenen endte på U Fleku, hvor øllet stadig smagte godt. Denne gang var der åbnet for den store gårdhave, fyldt med mennesker. Nogle valgte herefter at gå hjem til hotellet for en godnatdrink – andre ville ud at spise – igen !!!
Næste morgen var der afgang mod Danmark kl. 11.00. I udkanten af Prag blev der provianteret i Tesco – et eldorado af et supermarked, hvor der blev købt rigelige mængder tjekkisk øl, så fjedrene i bilerne virkelig kom på arbejde. 0,5 ltr. tjekkisk øl koster i et supermarked 8-12 czk. = 2,50-4 d.kr.
Små 12 timer senere ankom vi til Fredericia, en masse både øl- og kulturelle oplevelser og ikke mindst nogle gode venskaber rigere.
Selskabet er såmen allerede i gang med at drøfte, hvor næste øltur skal gå hen. Belgien er et udmærket forslag.
Nastravie = skål udtales nastra - vii
Tåbelige citater fra turen, der utvivlsomt vil gå over i historien:
Tex: Hvilken steg vejen vender.
Leon: Om at stable brænde? (da han bliver spurgt om, hvad han syntes om Staropramen).
Pia: Svend Norbert (om brygværtshuset Sv. Norbert)
Leon: Godt nok? (der blev sagt bot nak’)
Tex: Der ender vi først.
Tex: Karsten Ejbys ølrute.
Peter: Urquell ER bedre end dansk fadøl.
Linda: En gammel svedblok.
Leon: Vores kvinder drikker som et vandtårn.
Tex: Slikke et julemærke på et frimærke.
Leon: Han har ikke fået en piccolo i dag. (en lille øl = Pinnochio øl)
Linda: Brunkålsgrill.
Pia: Hvor helvede er mit øre.
Linda: Er der en ny by i Vejle? (hvorefter Peter galant kommer hende til undsætning og bekendtgør, at Vejle oprindeligt betyder vadested, hvilket Prag også gør – Peter, hvad har det med sagen at gøre?)
April - Øl & Kemi
Under overskriften: ”TJENER! – der er kemi i mit øl !! - Ja naturligvis Hr., det er for at holde fluerne væk” inviterede DØE Fredericia den 8. april på et på mange måder alternativt øl-arrangement, der naturligvis var henlagt til et fysiklokale på Treldevejens skole.
Inden deltagerne entrerede fysiklokalet blev man iført en til lejligheden passende engangskittel og de udleverede smageglas var naturligvis kolber.
Vores foredragsholder var Martin ”Kemiker” alias ”Tossen fra Hjørring” (eget udsagn) alias ”Bryggeriassistenten på Skejby Nervebryggerlaug” (ligeledes eget udsagn).
Lad det være sagt med det samme, det var så vanvittigt og hylende morsomt, at et egentligt referat af mødet var en umulighed. Da sekretæren kom hjem fra mødet, sad jeg med 5 tætskrevne sider men det var noget fuldstændigt usammenhængende rod der stod – hvilket også på udmærket vis beskriver arrangementet: Vanvittigt – og vanvittigt underholdende – både fortællingerne og de mange forsøg, som det også ses af billederne fra mødet.
For en sand øl-entusiast er "kemi i øllet" jo sædvanligvis noget, der skal holdes på et minimum, da begrebet bærer en masse negative associationer med sig i retning af en 32-timers-enzym-accelereret pseudo-pilsner, der - som amerikanerne siger – smager "som at elske i en kano".
Men kemi er også maltning, kogning af urt, humlens konserverende evne, proteiner der sikrer den HELT rigtige mængde og konsistens af skummet, partialtryk af CO2 og andre gasser der justerer den ædle driks smag og mundfølelse.
Mellem de mange forsøg blev der serveret noget rigtigt godt øl:
Vi startede blødt op med en frisk Maribo Pilsner, der rensede ganen, så vi var klar til den dejlige mørke tjekkiske Kozel. Herefter var det Ale no. 16, som for 15 år siden var den første spæde start på øl-revolutionen i Danmark.. Midtfyns Chili Tripel fulgte – og netop denne øl er lige blevet valgt til årets øl-nyhed 2009 ikke blot i Fredericia men på landsplan. Mikkellers berømte Beer Geek Brunch blev også nydt. Denne imperial oatmeal stout er brygget med den vietnamesiske kaffesort Ca Pe Chon, som er en af verdens dyreste kaffe-sorter. Ca Pe Chon kaffen er lavet af afføringen fra væseldyr. De sydøstasiatiske dyr spiser kun de bedste og mest modne kaffebønner. Enzymer i deres fordøjelsessystem hjælper til at nedbryde bønnerne. Herefter indsamles afføringen som indeholder de hele bønner og bruges til væselkaffen. Irske Guniess med den specielle kulsyrekugle blev nydt med velbehag inden vi skulle smage endnu en Mikkeller. Han har begået en 1000 IBU, nok den bitreste øl i verden. Til natmad sluttede vi af med Limfjords Porteren fra Thisted Bryghus.
Tak til Martin for et vanvittigt godt arrangement.
Marts - Barley Wine smagning
På Café 7’eren havde lidt over 20 ølentusiaster indfundet sig en fredag aften, der ellers i mange familier står i X-factorens tegn. På programmet var Barley Wine og Chili Con Carne.
Lad os indledningsvis rose 7’eren for, at der var kommet mere godt øl på hanerne siden vort sidste møde på stedet og øllene blev serveret i de rigtige glas.
Og det fik vi brug for, idet vi indledte mødet med Chili’en. Det bragte nogen svedperler frem på panden. At der ikke var nok til alle trak ned i den samlede bedømmelse, men der blev kompenseret med hjemmelavede burgere, så alle fik mad.
Aftenens foredragsholder var Michael Rahbek, der udover at være næstformand i foreningen også har en stor passion for Barley Wine, hvilket han havde svært ved at skjule i sin præsentation af øllene.
Barley Wine stammer oprindeligt fra 1700-1800 tallet, hvor en rigtig engelsk gentleman naturligvis ikke kunne drikke franske vine, selvom man havde fået smag herfor. Derfor fik en række bryggere til opgave at fremstille en fyldig og alkohol rig ale, der kunne hamle op med den franske vin. Resultatet blev Barley Wine, der bl.a. brygges med pale malt og lagres gerne i 1½- 2 år på egetræsfade. Disse fade har ofte tidligere været anvendt til lagring af f.eks. Whiskey. Smagen er fyldig og vinøs som en god sherry eller portvin. Alkoholprocenterne ligger fra 8% op til 16-18%. Priserne er generelt relativt høje.
Alt Barley Wine til arrangementet havde Michael købt hos Øl-butikken på Vesterbro i København. Øl-butikken er ejet af Jeppe Bjergsø, der er bror til Mikkel Bjergsø – også kendt som brygger-geniet Mikkeller.
Første Barley der skulle smages var Devine Rebel fra Mikkeller, der i samarbejde med ekstrembryggeriet BrewDog i Skotland har fremstille denne Barley Wine på 330 ml. flasker. Devine Rebel er brygget med ale- og champagnegær og er lagret på whiskey- og stålfade. Alkoholprocenten var 12,1%.
Næste Barley var fra Norge, hvor man på Nøgne Ø, brygger noget fantastisk øl. Andhrimnir Barley Wine Ale, var opkaldt efter kokken i Valhalla, fra den nordiske mytologi, der dagligt tilberedte kød fra galten Eldhrimnir. Næste dag var galten, som sagnet siger, hel igen. Andhrimnir var på 10%.
Med Kølle, der er begået i et samarbejde mellem Amager Bryghus, Ølkonsortiet, Ølbutikken og Mikkeller, skulle vi atter ”hjem” igen. Der var her tale om en Single Malt Barley Wine på 10,5%
brygget på Münchermalt og Sincoe humle. En meget velhumle sag.
Vi skulle også snige os ned under de 10% med amerikanske Sierra Nevada Big Foot, idet denne ”kun” var på 9,6%, hvilket fik forsamlingen til at ”buhe”. Det var der nu ingen grund til. Det var en traditionel amerikansk Barley Wine med sin fyldige smag og dybrøde farve. Der var en god balance mellem det maltede og det bittersøde.
Den amerikanske Barley smagte vi så op imod den engelske Thomas Hardy Ale, der nok er en af de mest kendte Barley Wine i verden i sin meget karakteristiske 0,25 ltr. flaske, med guldpapir, segl, og nummererede flasker. Ifølge bryggeriet er det Englands stærkeste øl på 11,7% og det anbefales at lagre Thomas Hardy i op til 25 år. Thomas Hardy er opkaldt efter en berømt engelsk digter.
Tilbage i Danmark, skulle vi så smage Little Korkny Ale 2007 på 12%, begået af Anders Kismeyer fra Nørrebro Bryghus. Efter gæringen har den først lagret på ståltanke i 9 måneder og derefter på burbon fade i 2 år. Det er en ”Limited Release”, hvilket betyder, at øllen kun findes i et endog meget begrænset oplag, idet der kun er brygget 250 ltr. Man følte sig privilegeret over at have smagt en så sjælden og kompleks øl, hvor smagen var ekstrem intens, domineret af krydret burbon og vanille med toner af malt og tørret frugt. Efter sekretærens mening aftenens bedste Barley Wine.
Intens var også nøgleordet for den sidste øl i smagningen, som Michael betegnede som Danmarks vildeste øl. Ikke nok med at Big Worst Barley Wines alkoholprocent var på 17,6%, så havde den en EBU på 400 (EBU er måleenheden for bitterheden i øllen). Det var et sandt ”beast”.
En mæt og fornøjet forsamling kunne takke Michael for et fantastisk arrangement, som vi Barli’ vil sige tak for.
Februar - Finalesmagning
Alle medlemmer af Danske Ølentusiaster har indtil den 31. januar haft mulighed for at stemme om årets ølnyhed 2009 blandt over 600 kandidater.
De 10 øl, der fik flest stemmer, er efterfølgende gået videre til en finalerunde.
DØE i Fredericia gav, ligesom sidste år, medlemmerne mulighed for at smage alle 10 kandidater. Det var der ca. 35 der ikke ville gå glip af.
Arrangementet blev afholdt i de historiske rammer i Den gamle hovedvagt ved prinsens port. Her holder Telegrafregiment Fredericia Garnisons Officers Forening til og til mødet var også deres medlemmer inviteret.
Bestyrelsen stod selv for præsentationen af de 10 kandidater:
ØL - BRYGGERI - ABV
Beer Geek Brunch Weasel - Mikkeller - 10,9 %
Black Magic Woman - Hornbeer - 11,0 %
Chili Tripel - Midtfyns Bryghus - 9,2 %
Early Bird - Bryggeriet S. C. Fuglsang - 5,5 %
Fat Cat Red Ale - Beer Here - 4,7 %
Happy Hoppy Viking - Hornbeer - 9,2 %
Midnight Oil - Randers Bryghus - 9,9 %
OriginAle Darwinian IPA - Bryggeriet Djævlebryg - 8,5 %
Ronkedor - Thisted Bryghus - 8,5 %
Willemoes Jul 2009 - Bryggeriet Vestfyen - 10,5 %
Bryggeriet Fuglsang – Early Bird:
Amerikansk forårsbryg. Bag den forårsgule etiket gemmer der sig en mørk ravgylden øl med flot skum. Med sin friske, fyldige smag og forholdsvis lidt alkohol er Early Bird en gedigen frokostøl, som spiller fint sammen med groft rugbrød, pølser og sild.
For at skabe den afrundede, frugtagtige smagsoplevelse, har brygmesteren fremskaffet amerikansk Cascade og Simcoe humle, der giver øllet en afbalanceret bitterhed og et strejf af appelsin, mandarin og citron. Early Bird er et amerikansk udtryk for en, der står tidligt op og får mere glæde af dagen.
Beer Here – Fat Cat Red Ale:
Fra Castros Havanna til 3F’s hovedkvarter har de røde Fat Cats melet deres egen kage. Til kage går det bedst med maltet og ikke for bitter øl med en frugtig aroma - fx. denne ravfarvede ale gavmildt tørhumlet med Nelson Sauvin fra New Zealand.
Fat Cat er brygget på Nelson Sauvin humle. Kedelhumlen er tilsat i slutningen af kogetiden (såkaldt “hopbursting”), hvilket giver en mildere bitterhed samtidig med at smagen og duften af humlen kommer til sin ret. Malten der er brugt er en blanding af britisk Maris Otter og tysk münchenermalt sammen med karamelmalt, afskallet chokolademalt og rå byg fra Sjællands fede muld.
Bryggeriet Vestfyen: Willemoes Jul 2009:
Årets Juleøl 2009 fra Bryggeriet Vestfyen i kvalitetsserien Willemoes Jul er i år kendetegnet ved at være gæret med såvel under- som overgær. Øllet har en kraftig, karakterfuld og vinøs smag med undertoner af mørke frugter som bl.a. rosiner og blommer samt en anelse lakrids. Desuden har øllet en let og frisk citrusagtig bitterhed fra de forskellige amerikanske humlesorter og en varm alkoholisk finish fra det høje indhold af alkohol. Øllet har en smuk mahognifarve og en dejlig duft af friskbagt rugbrød.
Midtfyns Bryghus – Chili Tripel:
En belgisk inspireret Tripel, hvor bryggeren har haft frie hænder til at pirre smagsløgene. En øl af de frække og “hotte”, hvor en blanding af chili og belgisk gær får frit løb. Samtidig er maltfylden og den milde humle med til at afrunde smagsbilledet og give en unik smagsoplevelse. Chilien smager man ikke umiddelbart i første mundfuld, men den kommer stille og roligt snigende, uden på nogen måde at være stærk.
Hornbeer – Happy Hoppy Viking:
Hornbeers hidtil mest humlede øl - en triple IPA med omkring 130 IBU. Der er brugt bygmalte, hvoraf nogle har karamelkarakter. Farven er derfor gylden. Man har tørhumlet øllet ved at lade det trække med humle under lagringen. Det er derfor man fornemmer en tydelig blomsterduft, når man hælder øllet i glasset. Der kan være en smule bundfald fra humlen. Hæld derfor forsigtigt, hvis du vil undgå det. IPA er perfekt til de stærke oste. Humlens bitterhed passer rigtigt godt med ostens skarphed. Brygget på 5 bygmalte, hvedemalt, masser af humle, gær og vand.¨
Bryggeriet Djævlebryg – OriginAle Darwinian IPA:
OriginAle er brygget som en hyldest til evolutionsteoriens fader, Charles Darwin, der i 2009 ville være fyldt 200 år. Navnet “OriginAle” er hentet fra Darwins banebrydende hovedværk “On the Origin of Species by Means of Natural Selection”, der udkom for 150 år siden.
OriginAle er en såkaldt Double India Pale Ale (DIPA; kaldes også Imperial India Pale Ale) på 8.5% - men med et twist. Hvor denne øltype almindeligvis brygges med amerikanske humler, der tilføjer markante citrus- og nåletræstoner, har vi udvalgt 3 engelske humlesorter, der tilføjer et mere krydret og urtet præg, for på den måde at hylde Charles Darwins britiske aner.
Thisted Bryghus – Ronkendor:
Øllet er den gamle og legendariske brygmester Peter Klemmensens sidste og dermed ultimative overgærede Porter i 23-forsøgsserien. Historien er, at når den gamle brygmester (efter egen mening) havde fremstillet ”verdens bedste” overgærede Porter, kunne han lade sig pensionere med den øl. Og det skulle nu være sket. Øllet er brygget på Thisted Bryghus og med Christian Skovdal Andersen (tidligere Øl-fabrikken og Beer Here) som gæstebrygger – den formentlig eneste gæstebrygger i Peter Klemensens funktionsperiode på Thisted Bryghus. Christian Skovdal Andersen er kendt for sin specielle humlingsmetode. Dette bryg er således en fusion mellem Christian Skovdal Andersens humlingsmetode og Peter Klemensens stenølproduktion.
Ronkendor betyder: En gammel hanelefant der lever isoleret fra flokken.
Hornbeer – Black Magic Woman:
Bryggeriets bud på en anderledes stout med tørverøget malt. Her er tale om en rigtig “mandfolkeøl” med meget af det hele. Øllet er brygget på ristede bygmalte, birkerøget malt, tørverøget malt, karamelmalte og alemalt. Øllet er humlet mere end ellers for at balancere den kraftige maltprofil. Til mad er det en udpræget dessertøl eller til mørk chokolade. Kraftige oste er også et fint tilbehør, men det er altså også tilladt at drikke den uden noget til andet end en god lænestol.
Randers Bryghus – Midnight Oil Imperial Stout:
Det første gøgebryg fra Randers Bryghus. Denne fyldige Imperial Stout er resultatet af mange gode bryggeres indsats. Der er ikke blevet sparet på gode råvarer og tid. Stouten har lagret over 3oo dage på tank, inden den er blevet tappet på flaske.
Der er brugt 6 forskellige malte, lidt ristet byg, havre og Muscovado sukker til dette bryg. Centennial og Cascade humle er tilsat allerede ved mæskningen (Mash hopping), og yderligere tre portioner af Columbus, Amarillo og Cascade humle er tilsat under kogningen af urten.
Mikkeller – Beer Geek Brunch Weasel:
Denne imperial oatmeal stout er brygget med den vietnamesiske kaffesort Ca Pe Chon, som er en af verdens dyreste kaffe-sorter. Ca Pe Chon kaffen er lavet af afføringen fra væseldyr. De sydøstasiatiske dyr spiser kun de bedste og mest modne kaffebønner. Enzymer i deres fordøjelsessystem hjælper til at nedbryde bønnerne. Herefter indsamles afføringen som indeholder de hele bønner og bruges til væselkaffen. Kaffen har en kraftig smag og en endnu kraftigere aroma. Nogle mener endda, at kaffen øger sexlysten!
Sædvanen tro var de fleste af kandidaterne nogle krasbørstige sager, men to af kandidaterne var på under 6%. Smagningen blev foretaget i den nævnte rækkefølge, så de tunge øl ikke overdøvede de lettere.
Efter smagningen var Officiersforeningen vært ved lidt tiltrængt mad, medens stemmerne blev talt op.
Det blev til en meget suveræn sejr til Midtfyns Bryghus’ Chili Tripel med næsten dobbelt så mange stemmer som nr. 2, der blev Vestfyns Bryghus’ Willemoes Jul. På tredjepladsen kom Mikkellers Beer Geek Brunch Weasel. Herefter kom Hornbeers Black Magic Woman, efterfulgt af Beer Heres Fat Cat Red Ale og Randers Bryghus’ Midtnight Oil Imperial Stout og Fuglsangs Early Bird.
Januar - Trappistsmagning
I den sygdomsramte formands fravær, bød vores kasserer Tex velkommen til årets første smagning, trappist smagning – i manges ganer det ypperligste indenfor godt øl.
Oprindeligt var arrangementet henlagt til Milles, der ligger hvor mange af vore medlemmer en gang havde placeret nogle af sparepengene i form af det hedengangne Fredericia Bryghus, men dagen før meddelte Mille, at man nu ville have 2000 kr. af foreningen for, at man måtte låne lokalerne eller en garanti for, at medlemmerne hver især ville bruge et vist beløb – ud over de sandwich vi i forvejen havde bestilt !
Om end mange havde valgt at købe både mad og drikke, var det en holdning, som bestyrelsen ikke fandt acceptabelt og absolut ikke noget der klædte stedet. Vi måtte derfor i hast flytte arrangementet og endnu en gang fik vi husly hos Det Bruunske Pakhus.
Desværre var der flere medlemmer, som vi måtte skuffe, idet man meldte sig til for sent. På det tidspunkt havde foredragsholderen indkøbt øl, så vi kan kun opfordre til, at melde sig til indenfor tidsfristen.
Aftenens foredragsholder Keld Jensen er selv medlem af DØE i Århus Syd og har været i Belgien masser af gange og har sågar arbejdet der. Det var her han første gang stiftede bekendtskab med de dejlige dråber og har været fascineret af Trappist øllene siden.
En trappist er en katolsk munk af Cistercienser ordenen, der kan føres tilbage til år 1098. De levede efter strenge regler vedrørende: Lydighed, stilhed, nøjsomhed og ydmyghed. Dagligdagen bestod af arbejde, studier og meditation. Man står op kl. 2 om natten og går i seng igen kl. 21.
Cistercienserne byggede hurtigt klostre over hele Europa. Fra 1400-tallet og frem var der flere interne stridigheder i munkeordenen blandt andet gående på, hvor strenge klosterreglerne skulle være.
En gruppe af munke fra klosteret La Trappe i Soligny, Frankrig mødte i 1600-tallet modstand fra andre cisterciensere, da de valgte at tolke klosterreglerne strengt og lægge vægt på et strikt asketisk liv. På trods af dette opretholdt de deres egne regler, og hermed var Trappisterne blevet en realitet.
Efter den franske revolution i 1789 var det ikke længere tilladt at lade sig tilknytte en religiøs orden. Trappisterne blev fordrevet og mange valgte at tage til Schweiz. Fra 1815 kunne Trappisterne vende tilbage til Frankrig, hvad nogle så valgte at gøre. I starten af 1900-tallet var der ca. 3.700 trappistmunke i mere end 50 trappistklostre, hvoraf de 44 var i Europa.
Før selve smagningen startede blev der udleveret et skema til alle, hvor vi kunne pointgive de enkelte øl fra 1-10.
Første kandidat var Achel Blond på 8%. Vor Frues Kloster til Saint Benedict findes ved byen Achel i Limburg, Belgien. Bygningerne befinder sig i Belgien, hvorimod de tilliggende jorde i det store og hele befinder sig i Holland. Klosteret, der tidligere have været brugt af andre, blev i 1846 taget i brug som Trappistkloster. Abbeden af Westmalle spillede en væsentlig rolle i forbindelse med købet af klosteret året før. Klosteret var på det tidspunkt nærmest en ruin. Man startede ret hurtigt på en ølproduktion til eget brug, men var ellers mest kendt for jordbrug, kvæg- og mejeridrift. Bryggeriet blev ødelagt under 1. verdenskrig og blev først genopført i 1998. I mellemtiden gik man i gang med frugt- og vindyrkning, og man kastede sig endog over fremstilling af bonevoks. Under 2. verdenskrig gav tyskerne Achel mulighed for selv, at vælge om selve klosteret ville høre til Holland eller Belgien. Da der ikke gjaldt så mange regler i Belgien, var valget ikke så svært. Der er i klosterhaven en række sten, der markerer grænsen mellem Holland og Belgien.
Man producerer på Achel to typer øl – en lys og en mørk.
Achel Blond var kraftigt skummende, idet den eftergærer på flaske. Den havde en lidt syrlig eftersmag.
Medens 6 belgiske klostre kan bryste sig af at have Trappist status, findes der også et kloster i Holland La Trappe, der kan smykke sig med samme titel. For at kunne have status af et Trappist kloster og dermed kunne smykke sig med det berømte pentagon logo, skal man dels brygge på klosteret og stedets munke producerer eller kontrollere bryggeriarbejdet samt et evt. overskud skal anvendes til enten klosterets drift eller godgørende formål. Disse krav kunne La Trappe på et tidspunkt ikke leve op til, hvorfor man blev ekskluderet af det gode selskab. Klosteret er siden hen blevet ”fromt” igen og man er atter at betragte som et ”rigtigt” trappist kloster.
Desværre skulle vi ikke smage nogen af La Trappes fremragende produkter denne aften.
Næste øl var Chimay Blanc på 8%. Chimay har 3 øl (bleue, blanc og rouge, også symboliserende det franske flag). I 1948 blev den første prototype af Chimay Bleue brygget. Munkene havde så stor succes med denne øl, at de var nødsaget til at øge produktionen. Bryggeriet i Chimay blev efterhånden en væsentlig økonomisk spiller i området. Munkene stod over for en udfordring. Hvordan skulle de fortsætte med at øge produktionen og dermed hjælpe med til at skabe vækst og beskæftigelse i regionen til gavn for deres ”næste” og samtidig få tid nok til bøn og studier af de hellige skrifter? Løsningen blev, at produktionen og distributionen blev lagt i hænderne på et selvstændigt selskab, mens selve brygningen stadig foregår på klosteret. Når tankvognene afhenter øllet, bliver den sidste gær og det sidste skud sukker tilsat i tanken. Chimay er i dag en af de mest kendte Trappistøl, som eksporteres til store dele af verden. Man brygger ca. 150.000 hl om året.
Chimay Blanc var lidt mere tør og syrlig end Achel og med en god humlet eftersmag.
Så gik turen til Westmalle, der er kendt for både deres Dubbel og deres Tripel – det var sidstnævnte vi smagte. En af – efter referentens vurdering – verdens bedste tripler - 9,5% holdt den. Volumemæssigt er Westmalle næsten lige så stor som Chimay. Der brygges på klosteret som reglerne byder sig, men selve tapningen sker på et ganske almindeligt tapperi. Westmalle var det første Trappistkloster som genoptog ølbrygningen efter den franske revolution.
Westmalle Tripel er relativ ny, idet opskriften er udviklet efter 2. verdenskrig. Den udvikler et flot skum og har noter af citrus. På Westmalle produceres, ligesom på flere af de øvrige trappist bryggerier, fremragende oste.
Det blev en helt anderledes smagsoplevelse, da vi smagte Orval i den karakteristiske flaske. Vildgæren er meget gennemtrængende i smagen. På Orval brygger man to typer øl. En ”tynd” udgave til munkene selv og så Orval, der i øvrigt også er den alkoholsvageste af trappistøllene på ”blot” 6,2%.
På etiketten er der en ørred med en guldring. Sagnet siger, at grevinde Mathilde af Toscana som løb rundt på engen tabte sin guldring i bækken, hvor munke var i gang med at opføre Orval klosteret. Hun beder til gud om, at hun måtte genfinde ringen og lover gud, at gør hun det vil hun sørge for, at finansiere klosterets opførelse. Op af bækken springer en ørred med guldringen i munden.
Den sværest tilgængelige og dermed også suverænt dyrest trappist øl er Westvleteren.
St. Sixtus klosteret (Sint – Sixtusabdij van Westvleteren) befinder sig tæt ved den lille by Westvleteren i Vest-Flanderen tæt ved grænsen til Frankrig. Her produceres årligt hvad Chimay
kan lave på 2 uger.
Det er ikke altid, at man kan købe øl ved klosteret. Der skal jo også være tid til at bede. Man ringer til en telefonsvarer på klosteret og her får man så at vide, om der kan købes. Lykkes det, kan man købe max. 2 kasser – og udelukkende til eget forbrug.
I en periode havde Westvleteren underkapacitet, så man allierede sig med det nærliggende St. Bernadus i Watou. Da man på Westvleteren også skulle overholde Trappist-kravene, trak man produktionen tilbage. St. Bernadus insisterede dog på at fortsætte produktionen, hvilket der kom St. Bernardus 8 og 12 ud af. Vi smagte 8’eren – der også er på 8%. En pragtfuld øl, med et strejf af chokolade i smagen.
Sidste øl var også en ”kongeøl” Rochefort 10 på beskedne 11,3% (den stærkest af alle trappisterne). Der brygges 3 øl. 6, 8 og 10, efter samme opskrift, men med forskellige alkohol procenter (h.h.v. 7,5 9,2 og 11,3%). De tre udgaver har (ligesom på Westvleteren), hver deres farve kapsel. Alle tre øl kan tåle at lagre og alkoholen udvikles med tiden.
Har man Rochefort behøver man stort set ikke andet. Munkene kalder også deres øl for ”flydende brød”.
Tiden var inde til den afsluttende afstemning. Der var meget lidt spænding om udfaldet idet, 22 stemmer var gået til Rochefort, 2 til St. Bernadus og 2 til Westmalle. Brian Bertelsen blev udtrukket som vinderen af et ekstra ”smagesæt” Trappist, det så han ikke ud til at være ked af.
2009
December - Carsten Berthelsen
Over 50 medlemmer fyldte Det Bruunske Pakhus, næsten til bristepunktet. Jo, Carsten Berthelsen er berømt både som forfatter og foredragsholder, der kan trække fulde huse.
Af hans værker kan bl.a. nævnes: Ølrejsen – en rejse i øl og kultur – og ølkultur, Ølrejsen til Prag, Ølrejsen til Berlin, Øl - for enhver smag og 24 øl du skal smage før jul.
Inden Carsten gik ”på” måtte vores egen Karsten (formanden) lige have ordet. Vores web-master Rudy, der lægger et stort arbejde i at præsentere vores hjemmeside www.ale.dk (klik på ”Regioner og Lokalafdelinger” og så naturligvis Fredericia), var blevet hyldet på det seneste distriktsmøde. Foreningen kvitterede derfor ved at overrække Rudy en stor flaske Mikkeller juleøl (sekretæren, der naturligvis har smagt den kan for egen regning tilføje, at det er en pragtfuld IPA, men den har dog ikke meget med jul at gøre – ud over etiketten).
Carsten Bertelsen er en særdeles morsom og inspirerende fortæller og han lagde godt ud ved omgående at få folk til at ligge flade af grin over noget så seriøst som godt øl.
At han intet havde til overs for tyndt maskinfremstillet øl, som man køber i små dumme dåser syd for grænsen, og som løber gennem legemet uden at der gøres nogen modstand, lagde han slet ikke skjul på. Dette foredrag var simpelthen en hyldest til det gode øl, fra de små mikrobryggerier både i Danmark men også i det øvrige Europa primært England og Belgien. Opskriften var simpel: lyst øl er til de lyse dage og godt mørkt øl er til den mørke tid.
Der blev lagt ud med de første smagsprøver af Peters Jul fra det lille familiebryggeri Grauballe ved Silkeborg. Øllet er en overgæret strong ale på 7% (27 IBU og 16% Plato). Det er Pale Ale malten der giver den flotte farve til det røde øl.
Der var naturligvis små anekdoter til samtlige øl, men vi fik også en indsigt i de tal der ofte står oplyst på en øl omkring IBU og Plato.
Specielt i Tjekkiet oplyser man ofte kun % Plato og ikke alkoholprocenten. Plato er et udtryk for indbrygningsprocenten eller med andre ord, hvor højt sukkerindhold der er i urten før man tilsætter gæren. En almindelig pilsner er på typisk 11-13% Plato hvorimod det gode stærke øl, vi drak, lå omkring 16-18% Plato.
Så har man drukket en tjekkisk øl på 12%, skal man være ganske rolig, man kan stadig køre hjem.
IBU (International Bitterness Units) er en måleskala for bitterheden. Desto højere IBU desto mere bitter er øllet.
Så gik turen over dammen til England hvor vi skulle smage den legendariske Imperial Stout. Fuldstændig sort som natten med en alkoholprocent på 7. 40 IBU og 17% Plato. Carsten fortalte, at der rundt om i det danske kongerige var oprettet flere Stout dame-klubber indenfor DØE. Vores ”egne” piger holdt sig heller ikke tilbage, og nikkede anerkendende, da de mørke dråber løb gennem svælget.
Det helt sorte øl kaldes enten porter eller stout. Porteren var i øvrigt betegnelsen for ham der arbejdede på de engelske havne og som bar øllet ud til værtshusene. Det var et respektfuldt men også hårdt arbejde og til porteren skulle der laves en stærkere øl.
En porter SKAL være på minimum 6%. Støder du på én med en alkoholprocent på under 6 - så hæld den ud!
En stout skal være på min. 7%.
Imperial Stout kom det til at hedde, fordi russiske Katharina den Store ønskede engelsk stout til sine skaldyr. Flere andre bryggerier har siden hen lavet Russian Imperiale Stouts (bl.a. det lille lokale fantombryggeri Bystedgaard Bryghus).
Næste bekendtskab blev den belgiske overgærede blonde Struise Tsjeeses på 10% (35 IBU og 22% Plato) fra det vest-flanderske nørdede De Stuise Brouwers. Carsten kunne varmt anbefale en øl tur til Belgien bl.a. til Poperinge hvor der omkring det stedlige rådhus ligger ikke mindre end 11 værtshuse. Så er der dømt pub-crawl på det yderste af neglerødderne.
Næste øl var Delirium Christmas ligeledes på 10%. En belgisk strong ale på 30 IBU og 22% Plato.
Etiketterne varierede men temaet var en lyserød elefant iført kælk, skøjter, ski etc. Man startede med at brygge den på 7%, næste år 8%, sidste år var den på 9% og i år altså 10%. Der var stor respekt og forståelse for navnevalget.
Den kan bl.a. nydes på et af de mange værtshuse i Bruxelles, der om noget er øl-mekka no. 1. Her bydes på over 2000 forskellige slags øl.
Efter en kort pause, hvor der bl.a. blev handlet en del øl-bøger hos foredragsholderen, der herefter måtte melde udsolgt, startede vi igen hårdt ud. Denne gang tilbage til Danmark, hvor to unge gutter på Amager Bryghus, er tro mod de gamle opskrifter og vi smagte en fortræffelig Imperial Hvidtøl på 8% (15 IBU og 18% Plato). Den indeholdt en del røgmalt og vil passe fortrinligt til grøden eller ris a’ la manden.
Der blev igen udbragt en skål og vi fik historien om, hvorfor det hedder skål. Når øllet, i gamle dage, blev ”båret til” lå der en skål og hvilede ovenpå urten. Det var af denne skål at først herremanden eller bonden drak, og derefter de øvrige beboere eller gæster nedad i hierakiet.
I gamle dage skulle der altid stå lidt øl tilbage fra juletønden indtil påske. Det blev naturligvis meget bittert og det er derfra man har talemåden ”den bitre ende”.
Dengang sagde man også, at man ”drak jul”, det blev som bekendt til at ”fejre jul”.
Alt blev fejret i øl. Således havde Carsten også beviser for, at når kvinden havde født drak man ”barns øl”, for at fejre den nyfødte. Dette blev så senere omskrevet til ”barsel”.
Det var, som altid, konen i huset der bryggede øl – også sit eget ”barns øl”. Dette skulle naturligvis nås at blive færdigt før hun skulle føde, så der var til gæsterne.
Næstsidste øl var den fantastiske Gouden Carolus Christmas på 10,5% fra Brouwerij Het Anker i Belgien. En overgæret massieve ale på 22 IBU og 22% Plato. Der kom der virkelig varme til tæerne. Den skal tages ud af øl-køleskabet og åbnes ca. 15 minutter før den bør drikkes.
Den korrekte serveringstemperatur er 8-9 grader. ”Er det krukket” spurgte Carsten? ”Ja fan’me” svarede han selv. ”Nu har vinnørderne skabt sig i mange år – nu er det vores tur!”.
Bryggeriet ligger i Mechelen nær Antwerpen, der atter kunne få vores foredragsholder til at falde hen i bar begejstring for de mange seriøse værtshuse der er i byen. Specielt omkring katedralen er der masser. Skulle man f.eks. lande på ”Anker”, ”så kommer man aldrig videre”.
Carstens kort: The Belgian Beer Routes, blev fremvist og man kunne se, at det havde været i brug ”nogle” gange. ”Der er ca. 140 bryggerier i Belgien og personligt mangler jeg ikke at besøge ret mange af dem”, kunne Carsten afsløre. De 140 bryggerier producerer tilsammen omkring 3000 forskellige øl.
”Det værste ved Bruxelles er dog de mange mænd der står og græder i lufthavnen, når de skal hjem”.
Tiden var desværre kommet til den sidste øl: Bush (Scaldis) Noël på ikke mindre end 12% (33% Plato). Det var en overgæret Barley Wine fra Brasserie Dubuisson. En voldsom humlet sag på ikke mindre end 45 EBU. Denne øl er ikke nødvendigvis en dele øl - i hvert fald ikke med hvem som helst. Carsten anbefalede den til, når tante Oda var sendt hjem juleaften og alle stearin lysene var slukket, så havde far fortjent en Bush Noël. Den ser uskyldig ud – men det er den ikke. Når Bush Noël er tom – skal far i seng.
Begrebet Barley Wine opstod under Napolens krigen. Ingen engelsk gentlemen med en smule respekt i livet, kunne finde på at drikke franske vine. Så de bedste brygmestre fik til opgave at brygge en øl på så stærk en urt, at den minder om vin. Og det gjorde man så.
Resultatet blev: Barley Wine.
En fantastisk aften var gået på hæld. Lattermusklerne blev konstant rørt, de fleste af os blev en del klogere og så fik vi smagt en masse dejligt øl.
Som referent skal jeg beklage, hvis stavemåderne på steder og værtshuse ikke er helt korrekt.
God jul og højt juleskum.
November - Julefrokost
At tage referat fra en julefrokost, har aldrig været en af de mest taknemmelige opgaver, Danske Ølentusiasters første af slagsen, var ingen undtagelse.
Vi var 25 deltagere, der mødtes på Det Bruunske Pakhus, hvor der var pyntet op. Pænt pyntet, kunne man ikke kalde det, men det var i bedste fald alternativt. Men én ting overstrålede dog al anden julepynt nemlig det bageste bord, hvor alle julebryggene stod linet op og strålede så smukt og indbydende.
Der kunne ikke sættes en finger på maden, der kom fra Pjedsted Forsamlingshus. En god traditionel julefrokost med sild, flere lune retter og ost – alt hvad der nu en gang hører en julefrokost til.
Konceptet for denne julefrokost var, at hvert bestyrelsesmedlem havde indkøbt 5 ltr. juleøl, som man hver især præsenterede under frokosten, efterhånden som det blev ens tur. Formanden Karsten Ejby lagde ud med at byde velkommen og bad om at det blev en kort præsentation af de forskellige øl, da der var meget øl at smage, og lagde da også selv for med et kvarters indlæg omkring Carlsberg 47.
En fremragende øl, da vi langt om længe fik mulighed for at smage den. Herefter tog Peter over med Indslev Jul. John præsenterede Thisted Jule Stenøl. Michael serverede Jule Momme fra Kongens Bryghus. Tex havde tyet til den fremragende belgiske St. Bernadus. Rudy havde æren af vores lokale Frederiksodde Jul og Henrik sluttede af med en ondskabsfuld engelsk Imperial Red Ale: Insanely Bad Elf på ikke mindre end 11,2%.
Efter man havde sikret sig, at der hverken kunne spises eller drikkes mere, blev der pakket sammen og festen fortsatte for en dels vedkommende, forskellige steder i Fredericias natteliv. Men der var i hvert fald enighed om, at der også næste år skal afholdes julefrokost i DØE Fredericia.
September - Øllets Dag
August - Øl set ud fra et retsmedicinsk synspunkt
Det mystiske tema for vort første møde efter sommerferien var: ”Øl set ud fra et retsmedicinsk synspunkt”. Bag foredraget stod vores egen Peter Mygind Leth, der til dagligt arbejder som vicestatsobducent, eller bedre kendt som retsmediciner.
Mødet var rigtigt godt besøgt bl.a. med flere gæster, som vi håber at kunne komme til at byde velkommen som medlemmer af foreningen. Blandt gæsterne var også Ole Madsen, der er redaktør af vort landsdækkende medlemsblad ØLentusiasteN. Så vi glæder os til at læse om arrangementet i det næste nummer.
Det var i øvrigt første gang, at vi afholdt et møde hos Susanne i Vinboden i Erritsø. De skrå vægge, de gamle møbler og kandelaberne var med til at give den helt rigtige ”skumle” stemning til arrangementet. Et mål må i øvrigt være, at Susanne på et tidspunkt må omdøbe Vinboden til ØLboden.
Efter en introduktion i Peters, på mange måde uhyggelige men også utroligt spændende arbejde, skulle vi i gang med det første mord af i alt 8 sager – hver især ledsaget at en øl, der kom fra området omkring gerningsstedet – eller så tæt på som muligt.
Første mord var den såkaldte ”Crippen sag”, hvor sangerinden Cora Crippen forsvandt sporløst i England i 1910. Hendes mand Dr. Crippen havde i hast forladt landet sammen med sin sekretær, men han blev dog anholdt om bord på et skib på vej til staterne efter man under kældergulvet fandt og identificerede liget af Cora Crippen. Dr. Hawley Crippen blev dømt og hængt senere samme år.
Newcastle Brown Ale ledsagede Crippen historien. Newcastle Brown Ale er en let og velafbalanceret ale med flot skum.
Endnu længere tilbage i tiden skulle vi til aftenens andet mord, nemlig det legendariske mord på Knud den Hellige i Albani-kirken i Odense i 1086, hvor Kong Knud, hans bror Benedict og 17 hirdmænd, der havde søgt tilflugt i kirken, blev dræbt af utilfredse bønder.
Knud den Helliges knogler har aldrig tidligere været undersøgt af retsmedicinere, så Peter havde ”fornøjelsen” af at forstå dette arbejde, med den mest moderne teknologi.
Peters konklusion på undersøgelserne var, at skelettet med meget stor sandsynlighed var Knud den Hellige og at han var blev myrdet, sandsynligvis liggende, og sandsynligvis med spyd. Læsionen på korsbenet var dræbende.
Peter konstaterede i øvrigt, at det at være konge i datiden måtte regnes for at være et højrisiko erhverv. Drabsraten på konger var den gang 10 gange højere end mordraten er i dag i Colombia.
Nu kunne man tro, at vi fik Albani til indlægget, men Peter ville os det bedre: Indslev Svane Hvede, der læskede utroligt godt i sommervarmen. I Svane Hveden smager man både citrus, kryddernelliker og en anelse banan.
Både ind- og udland trækker på Peters ekspertise. Det næste dødsfald foregik for blot få måneder siden i Nablus på Vestbredden, hvor en Hamas tilhænger var blevet fundet hængt i resterne af et tæppe i et palæstinensisk fængsel. Peter måtte således til Vestbredden og bistå. Mistanken gik på, at det var det Fatah politifolk, der havde en finger med i spillet. Peters konklusion efter grundige undersøgelse af liget var, at der var tale om et selvmord. Vi fik et grundigt indblik i, hvordan man, ved hængninger, på ligets hals, kan se forskel på om der er tale om mord eller selvmord.
Peter havde selv hjembragt en lokal palæstinensisk øl til arrangementet, Taybeh bier Golden. Taybeh er arabisk og betyder udsøgt og liflig. Det er en overgæret øl, som er håndbrygget i små portioner.
Næste sag var ”Gouffé-sagen”, der fandt sted i 1889. Dette var et af de første eksempler på retsmedicinens anvendelighed til politiarbejde. Den parisiske foged og kvindebedårer Gouffé var forsvundet sporløst. Flere lig dukkede op og kun ved retsmediciners årvågenhed og minutiøse arbejde lykkedes det at identificere liget af Gouffé samt senere at afsløre morderen Michel Eyraud, der sammen med elskerinden Gabrille Bompart havde kvalt ham og skjult liget i en kuffert. Eyraud blev arresteret i Cuba, tilbageført til Frankrig og henrettet i 1891.
”Gouffé-sagen” blev ledsaget af trappistøllen Vestvleteren, der af mange anses for en af de absolut bedste øl i verden. Vi smagte Vestvelteren 8. Kendetegnet ved flaskerne er, at trappistmunkene ikke spilder tiden på etiketter, datomærkning og andre trivialiteter.
Midt i 90’erne blev der fundet et kranium ved Limfjorden. Peter fortalte om hans undersøgelser af et sådan kranium og om hvordan det lykkedes, bl.a. ved hjælpe af pandehulens udseende, endeligt at identificere kvinden.
Hvad andet end en Limfjords Porter fra Thisted Bryghus passede bedre til denne sag. Limfjords Porteren, der smager kraftigt af tang og tjære, indeholder både røgmalt, karamelmalt og engelsk lakrids.
”The brides in the bath” var overskriften på næste sag. Scotland Yard gennemgik i 1915 forskellige mistænkelige dødsfald, hvor flere nygifte kvinder alle var druknet i badet, i det værelse, som den lykkelige ægtemand havde lejet.
Ved at gennemgå sagerne fandt man ud af, at Hr. Lloyd og Hr. Smith var identiske med Henry Williams, der efter 20 minutters votering blev kendt skyldig og hængt.
India Ale fra Samuel Smith, der med en historie tilbage til 1758, er det ældste bryggeri i Yorkshire, ledsagede historien om de stakkels kvinder.
Peter har flere gange været i Grønland for at opklare mordgåder. En af disse sager præsenterede han også denne aften. En ældre kvinde var blevet voldtaget og myrdet i Qaanaaq. Mistænkt var kvindens barnebarn, der ofte boede hos kvinden. Vi var ”med” ved obduktionen i form af en billedserie, der ikke var for svage sjæle.
Da øl fra Godthåb Bryghus ikke lige var tilgængelige, blev der serveret Péche Mortel fra det canadiske mikrobryggeri og brewpub, Dueu du Ciel. Det er en Imperial Coffee Stout på 9,5%.
Den sidste mordsag var ”Tetzner-sagen”. Den finder sted i Leipzig, hvor Erick Tetzner er købmand. Meget atypisk har han en livsforsikring på 145.000 reichmark. Angiveligt sker der et uheld, hvor han i hans grønne Opel kører ind i en vejsten og der går ild i bilen. Det tilredte lig bliver undersøgt, men det viser sig bl.a., at der ikke er sod i lungerne, hvilket betyder, at offeret ikke har været i live da ulykken sker. Det viser sig også senere, at Tetzner har myrdet en anden og placeret liget i bilen, for efterfølgende at tro at han og konen skulle indkassere hans egen livsforsikring.
Til ”Tetzner-sagen” fulgte en tysk ufiltreret Münchof Kellerbier.
Således sluttede en spændende aften, der samtidig var utrolig hyggeLIG.
Maj - Tjekkisk ølsmagning
Tjekkisk øl var overskriften for aftenens arrangement, der naturligvis var krydret med nogle appetitvækkere til den forestående Tjekkiet-tur 4.-7. juni. Nærmere herom følger.
Foredragsholder, turguide og i alle henseende Prag-specialist Mr. Tex (også kendt som foreningens kassemester Lars Texel Schmidt), forestod aftenens ølsmagning.
Tex lagde ud med en rækker statistisk materiale hvoraf vi bl.a. kunne uddrage, at danskeren er den person der bruger mest tid på at drikke øl. Så meget klogere startede vores egentlige ølsmagning.
Som blandt så mange andre nationer i Europa måtte øllet og den øl-elskende befolkning i Tjekkiet så meget grueligt igennem. F.eks. var det i en periode i Tjekkiet forbudt at indtage en øl i en til to slurke.
Man skal ikke lade sig narre af den alkoholprocent der står angivet på de tjekkiske øl. Denne er ikke et udtryk for den alkoholprocent, som vi i Danmark benytter, men er identisk med indbrygningsprocenten målt i Plato. En tommelfingerregel er, at man kan dividere denne med 3 og så har man nogenlunde det vi normalt forstår ved alkoholprocenten.
Tjekkisk øl er generelt ikke særligt stærk – men meget velsmagende. Det har så naturligvis den fordel at man kan drikke mere.
Normalt pumpes øllet ikke op med CO2, men med en luftpumpe. D.v.s. at man oplever ikke øllet som særligt kulsyreholdigt.
Det meste øl er undergæret pilsnere – men der findes overraskelser – og specielt det mørke tjekkiske øl er en verden for sig.
Et andet og ikke uvæsentlig forhold ved tjekkisk øl er, at det er rimeligt billigt. Man må som tommelfingerregel ikke betale over 40 tjekkiske koruna for ½ ltr. fadøl. svarende til 10-12 kr.
Lidt mere statistik:
Det tjekkiske folk er det mest øldrikkende. Der konsumeres årligt 158 ltr. øl pr. indbygger. På andenpladsen kommer Tyskland med 118 ltr. pr. indbygger. Danmark indtager 8. pladsen med 90 ltr. øl per indbygger.
….og så blev det tid for den første smagsprøve, der var nok Tjekkiets mest berømte øl: Pilsner Urquell, hvilket betyder den første kilde. Det er en lys undergæret lagerøl på 4,4%. Brygget i Plzen Mahren med rigelige mængder af Saaz humle. Tex anbefalede Urquell som en perfekt aperitif.
Prag kaldes også den gyldne stad og det ses bl.a. hvis man flyver over Prag. Rigtig mange af bygningerne er oplyst hele natten. Og så fik vi i øvrigt en ”rund-tur” gennem Prags gader og med afstikkere til de gode værtshuse og det dejlige øl.
Første stop var Pivovar Velke Popuvice i Prag, der brygger den smagfulde Kozel, som vi fik lejlighed til at smage i den mørke udgave – der naturligvis er den bedste.
Bryggeriet er fra 1600-tallet. Alkohol procenten er beskedne 3,8% og Tex anbefalede netop denne øl til røgede retter.
Værtshusene er der, som bekendt, hundredvis af. Blandt de mange anbefalede Tex:
U Cèrneko Vola (Den sorte okse), U Fleku (Hos Flek), U Zlatého Tigra (Den gyldne Tiger), Novomestsky Pivovar, U Hrocha og Pivovarsky Dum.
Mange af de tilstedeværende havde være på flere af disse – og mange andre – så der var mange gode oplevelser, der blev budt ind med.
Der blev efterfølgende smagt på Pivovar Straropramen, der ligger i udkanten af Prag. Igen er der tale om en undergæret pilsner på 5%. Det er Tjekkiets største bryggeri, der blev etableret i 1869. Anbefales kan det at prøve bryggeriets Kelt, der kan købes i det tilstødende værtshus til bryggeriet.
Turen til Prag foregår som nævnt fra den 4. juni med afgang fra Fredericia Banegård kl. 06.11. Der er 4 togskift (Padborg, Hamborg, Berlin og Holesevice). Ankomst i Prag kl. 19.18 – med tid nok til at aflægge Prags natteliv det første besøg.
3 nætter i et dobbeltværelse koster ca. 1430 kr. og turen med tog ca. 1000 kr. Desto flere vi bliver, desto billigere. Vi skal bo på et 4-stjernet hotel i Prags centrum.
Der blev sluttet af med Budejovicky Budvar, der blev grundlagt i 1895 og er i dag en alvorlig konkurrent til Pilsner Urquell. Alkoholprocenter er 5 og der brygges i byen Ceske Budejovice i Bøhmen.
Afslutningsvis afslørede Tex sig som ambassadør for byen Cesky Krumlov i det sydlige Tjekkiet, hvor vi kunne forstå, at de kunne servere godt øl.
Vi håber på en stor tilslutning til Tjekkiet turen. Tilmelding skal, som tidligere annonceret ske til Tex, senest 26. maj.
April - Besøg på La Tasca Vejle
På adressen Dæmningen 45 i Vejle, mødte en flok forventningsfulde medlemmer af Danske Ølentusiaster i Fredericia op en lun forårsaften i april.
Her har tapas restauranten La Tasca nemlig til huse i nogle flot nyrenoverede bygninger med åen snoende sig omkring. Fæstningsdrengen Søren Andersen tog imod os og han fortalte bl.a. om hvordan han havde tabt sit hjerte til både stedets søde indehaver (som han nu er gift med) og til øllet, der naturligvis var omdrejningspunktet for vort besøg.
Efter at Søren blev medejer af stedet, var hans største ønske, at lave sit eget bryggeri. Fruen var med på ideen – det samme var far Leif, med en fortid på Carlsberg. Så der var ikke langt fra tanke til handling: 5 måneder senere og ca. 1,2 mio. fattigere stod Bryggeriet La Tasca klart.
Bryggeriet blev købt hos Brauhaus-Austria i Østrig og kunne opstilles i løbet af et par døgn. Grundet far Leifs erfaringer udi brygkunsten kunne en del konsulenttimer spares og relativt hurtigt blev det første bryg sat over.
Der brygges 250 liter pr. byg og hver gang brygges der to bryg. Gennemsnitlig brygges der 2-3 gange om måneden – og i højsæson d.v.s. om sommeren brygges der stort set hver eneste uge.
I kælderen ligger 8 tanke, hver med en kapacitet på 500 liter.
Et bryg tager til information 10-12 timer inklusiv den efterfølgende og meget grundige rengøring.
Og så blev det tid til at smage på stedets bryg:
Først LT ale, dernæst en Saeson øl, der skifter ”model” 3-5 gange om året. Modellen vi smagte var bl.a. tilsat lidt engelsk lakrids.
Stedet er som bekendt en tapas restaurant (med 24 forskellige tapas retter), og der blev derfor serveret en særdeles velsmagende tapas menu, der blev ledsaget af husets pilsner.
Til ”dessert” smagte vi La Tasca Påske, der er en overgæret Brown Ale tilsat ekstra wienermalt – og da sæsonen som bekendt er ved at rende ud, fik de medlemmer, der havde valgt toget som transportform, lejlighed til at give en hjælpende hånd med at få udryddet resterne.
Skulle du få lyst til at smage La Tascas produkter, kan disse til information ikke købes på flaske, men sælges kun på fad i restauranten.
Marts - Indslev Bryggeri
Torsdag den 5. marts gik turen til Indslev Bryggeri,vort første bryghusbesøg i foreningen. Bryggeriets direktør Anders Busse Rasmussen forestod selv rundvisningen.
Indslev Bryggeri har aner tilbage til 1897, hvor der blev brygget hvidtøl på stedet. Det var i øvrigt den gang, hvor der blev brygget hvidtøl på stedet. Det var i øvrigt den gang, at der alene på Fyn var omkring 100 bryggerier - og i alt 900 i Danmark. Den gang blev Hvidtøllet brugt som tørstslukker, og mange steder var man simpelthen nødt til at brygge øl for at kunne drikke vandet. Gravide blev sågar ordineret hvidtøl p.g.a. det høje indhold af B-vitaminer. Men øllet dengang indeholdt næsten ingen alkohol - typisk under 1 %. Når det så skulle være vildt på gårdene tilsatte man øllet ekstra gær, så det kunne forhøje alkoholprocenten, og så var man klar til fest.
Efterhånden vandt "stærk øl" mere og mere indpas - dvs. det var øl med en alkoholprocent på over 1, og antallet af hvidtølsbryggerier svandt hurtigt. Indslev droppede hvidtølsproduktionen i 1973 til fordel af sodavand. Dette gjorde man frem til 1990, hvor man også fungerede som depot for Harboe. Herefter var der galleri på ejendommen i nogle år.
Anders Busse Rasmusssen overtog stedet i efteråret 2005 og efter en gennemgribende renovering, startede man op op i april 2006. Stefan Peter Stadler, der er brygmester fra München, blev ansat, og da Anders også selv har en forkærlighed for hvedeøl, var ideen om udelukkende at producere hvedeøl ( som Danmarks eneste bryggeri i øvrigt ) hurtigt lagt.
Der benyttes mellem 350-500 kg. malt og 1-2 kg. humle pr. 1000 ltr. Der anvendes op til 6 forskellige malttyper.
Indslev brygger efter det tyske princip om, at minimum 52% skal være hvedemalt, for at man kalder det en hvedeøl. Hele brygprocessen varer 6-8 timer. Der brygges i 4 dage, og så gøres der rent i én dag.
Efter en rundvisning på bryggeriet, var det tid til at teste varerne.
Vi smagte flg.:
- Svane Hvede- 5,3 %. En Hefe Weisen med en smag af citrus, nellike og banan.
- Påske Hvede- 6,0%, der var lidt mere himlet, lidt mere syrlig og blomsteragtig.
- k- 7,0%, Hvor der var anvendt 4 forskellige kornsorter og 3 humletyper - en meget kompleks smag.
- Hvede Bock- 8,0%, en Weizen Bock, der var noget mørkere og lidt sødere end de forrige.
- Sort Hvede- 6,5%, en fuldblods hvedeøl, brygget som en stout af røget og mørk malt. Man smager tydeligt kaffe, chokolade og lakrids.
På spørgsmålet om, hvilke øl, der sælger bedst, svarede Anders, at de lyse og lettere naturligvis sælger bedst om sommeren, men set over et helt år er det faktisk Jule Hvede, der sælger bedst. Sidstnævnte vandt som bekendt vores første smagning i DØE Fredericia.
Februar - Finalesmagning i Den Lille Vinkælder
Blandt alle landets medlemmer har der været mulighed for at stemme om Årets Danske Ølnyhed 2008. Der har været 643 kandidater at stemme om - bl.a. havde vores lokale Frederiksodde Haandbryggerlaug tre kandidater, der alle blev smagt på vores sidste møde. Efter første afstemningsrunde er de 10 øl, der fik flest stemmer, gået videre til finalerunden.
Steen Gydemark, Den Lille Vinkælder i Prinsessegade, havde været langt omkring for at skaffe alle 10. Det lykkedes på nær Raasteds Double Imperial Stout, der så var repræsenteret ved samme bryggeris Imperial Stout.
Det var nogle heftige kandidater med en gennemsnitlig alkoholprocent på ca. 10!, der blev serveret parvis med de "letteste" først, og Mikkellers Black Stout på 17,5% blev afslutningen.
Kandidaterne var:
- Pale Ale fra Ølfabrikken - 5,0%
- Jule IPA fra Beer Here - 7,0%
- Saaz Brew fra Hancock - 8,1%
- Gudeløs fra Djævlebryg - 8,9%
- Imperial Stout fra Raasted Bryghus - 9,0%
- Willemoes Jule Ale fra Vestfyen - 10,3%
- Pride of Nekron fra Djævlebryg - 10,5%
- Caribbean Rumstout fra Hornbeer - 11,0%
- Santa's Little Helper fra Mikkeller - 11,0%
- Black Stout fra Mikkeller - 17,5%
Der blev naturligvis stemt på aftenens bedste øl, og meningerne var - sædvanen tro og gudskelov - meget forskellige.
Vinder af afstemningen blev:
Santa's Little Helper fra Mikkeller
efterfulgt af:
Pride of Nekron fra Djævlebryg og Saaz Brew fra Hancock
Januar - Og så smager vi lokalt øl!
Det Bruunske Pakhus dannede rammen omkring Danske Ølentusiasters møde med det lokale Frederiksodde Haandbryggerlaug.
Det var de to ildsjæle og stiftere Per Hansen og Bjarke Tangholm, der forestod såvel foredrag som udskænkning af smagsprøver på deres forskellige bryg.
Over 40 ølentusiaster trodsede 2. halvleg af den spændende håndboldkamp for at smage på: Olaf Ryes Hvede, 6. juli Ale, Bissens Brown Ale, Julebryg 2008, Lundings Porter og ikke mindst Krudttårnet.
Per kunne bl.a. fortælle, at man brygger ca. 3 - 4000 liter øl om året. Man er et såkaldt fantom bryggeri, d.v.s. man lejer sig ind på andre bryggerier og brygger der efter ens egen opskrift. At brygge øl, der må sælges, kræver stor tålmodighed og et lavt blodtryk, for det skal nok komme op i det røde felt - specielt når myndighedernes bureaukrati står sin prøve f. eks. i forbindelse med egenkontrol, husker Per. Som den gode brygger Jacobsen, har vi også måtte hælde megen øl i kloakken, fordi noget gik galt i processen. Men deltagerne kunne dog nikke anerkendende til, at rigtigt meget nu også var gået godt.
Kendetegnende for Frederiksodde Haandbryggerlaugs øl er, at de alle er ufiltrerede, upasteuriserede og så gæres de færdig på flasken. Aftenen sluttede af med en overraskelse, der virkeligt udfordrede ganerne: et aldrende "Krudttårn", der er en belgisk inspireret klosterøl på ikke mindre end 11,4%.
2008
Fredericias Ølentusiasters første ølsmagning
Den første ølsmagning med deltagelse af over 30 medlemmer blev afholdt på Det Bruunske Pakhus. Foreningens formand forestod selv smagningen, der naturligvis var danske juleøl. Af de ca. 150 danske juleøl, der er på markedet, var 10 udvalgt til at deltage i dysten om, at blive årets juleøl i Fredericia.
Kombetanterne var:
- Jule Hvede fra Indslev Bryggeri - 6,5%
- Skands Julebryg 2008 - 6,5%
- Julebryg fra Jensens Bryghus - 6%
- Carlsberg 47 - 7%
- Peters Jul fra Grauballe Bryghus - 7%
- Jule Stenøl fra Thisted Bryghus - 7%
- Ho ho ho - Juleøl fra Bryggeriet Kvajj - 8,3%
- Jacobs Julebryg fra Refsvindinge - 7,5%
- Santa's little helper fra Mikkeller - 11%
- Julefabel fra Baggårdsbryggeriet - 6,2%
Der blev smagt, vurderet og diskuteret. Den efterfølgende afstemning resulterede i en overbevisende sejr til Jule Hvede fra Indslev Bryggeri, med Jule Stenøl fra Thisted Bryghus på andenpladsen og Julefabel fra Baggårdsbryggeriet på en tredje plads.