Årsmøde 2024
Efter årsmødet var der ølsmagning med Stepping Stone Brewing. Det foregik hos Fredericia Brewpub, som vi dagens anledning havde fået lov til at låne til vores store arrangement.
Der deltog ca. 90 personer hvoraf ca. 80 personer var tilmeldt ølsmagningen.
I dagens anledning kunne medlemmerne nyder en fadøl inden foredraget, som foreningen gav.
Kl. 19 startede årsmødet med velkomst og lidt informationer fra lokalformanden, der kom desuden med en opfordring til nye medlemmer om lige at rejse sig op. De blev så behørigt budt velkommen til lokalforeningen til lyden af klapsalver :-)
Herefter gik vi til valg af dirigent – Bent blev valgt og styrede os med vanlig myndighed godt gennem årsmødet.
Beretningen om året der gik i lokalforeningen var en fin billede-kavalkade fra alle arrangementer siden forrige årsmøde, præsenteret på skift af medlemmerne i bestyrelsen.
Dernæst var det tid til aflæggelse af regnskab ved Bent med enkelte spørgsmål fra salen.
Regnskabet blev godkendt.
Bent fortalte, at vi i bestyrelsen synes at de nuværende 7 medlemmer er en passende størrelse, men for en god ordens skyld blev de fremmødte hørt. Vi fortsætter med 7 i bestyrelsen.
Robert modtog genvalg som lokalformand.
Merian modtog genvalg som lokalnæstformand.
Bent modtog genvalg som kasserer, Carsten Henriksen som bilagskontrollant, og Tommy Rolund som bilagskontrollant suppleant. De blev alle genvalgt til lyden af klapsalver fra alle fremmødte.
Niels, Susan, Hans og Linda stillede alle op igen og modtog genvalg til lyden af klapsalver.
Der var ingen indkomne forslag.
Følgende blev behandlet under det sidste punkt – eventuelt.
Der var lagt papir rundt til alle borde, hvor medlemmer kunne skrive navnet på det bryggeri, man vil indstille som kandidat som Årets Danske Bryggeri. Optællingen viste, at lokalafdelingen indstiller Gamborg Bryghus som vores kandidat for Årets Danske Bryggeri 2024.
Derefter gik vi videre til uddeling af diplomer:
- Årets Ølentusiast i Fredericia - Erling Juhl ”MR. Øllets dag”
- Årets Håndbrygget øl på Lille Øllets Dag - Hazy IPA fra Rødtjørnevejs Bryghus
- Årets Udskænkningssted ifm. årets Pub Crawl - Fredericia Brewpub
Som afslutning på den officielle del af årsmødet havde Robert sørget for en lille overraskelse til Finn Slemming fra landsbestyrelsen, som holdt et lille indlæg om landsbestyrelsens arbejde. Finn fik overrakt en fin skjorte med vores gamle Fredericia logo på, med en opfordring til at bruge den tit.
Evt:
Der var nogle bemærkninger fra salen, mest vedr. Øllets Dag, og de er taget til efterretning, meget af det, der blev nævnt, har vi allerede drøftet i bestyrelsen.
Ølsmagning
82 medlemmer
Efter en kort pause tog Daniel True fra Stepping Stone over. Et nyt dansk bryggeri som i 2023 blev nomineret til flere forskellige priser.
Imellem smagningerne fortalte han levende om deres drøm om at kombinerer arbejdet med udsatte mennesker og brygning af øl hvor kvaliteten er i fokus.
De bestræber sig på at lave velsmagende øl, der kan nydes af de fleste.
Vi smagte 9 forskellige øl herunder IPA …… en lækker rød og en god sort stærk øl
1: New Days - Pilsner 4,7%
2: Finding Nilu – Session IPA 4,2%
3: Wind – Session IPA 4,6%
4: Fractured Overflow – Hazy IPA 6,5%
5: Lemur Magi – Double IPA 8,0%
6: Calmbreaker – West Coast IPA 6,4%
7: Yu Decide – Kettle Sour 6,3%
8: Well Behaved – Hazy IPA 6,4%
9: Respite – Imperial Stout 10,1%
Daniel var bestem ikke nærig, og det fik vi at føle ved den første smagning, som blev serveret som en hel fadøl, og ikke kun 10 cl.
De efterfølgende 7 lækkert øl var der også rigeligt af, så stemningen var virkelig god, og det blev en hyggelig og også lidt sen aften for nogen.