Referat af ekstraordinært årsmøde 2023

Kære Ølentusiaster i Viborg.

 

Godt nytår og velkommen til 2024, der er fyldt med mange gode, lokale ølarrangementer.

 

Vi lægger ud den 12. januar med en tur til Frk Madglad i Kjellerup med øl, spisning og underholdning.

 

Senere i januar, den 25. er der ølsmagning ved Observatoriet; tilmelding mv. se opslag i vores FB gruppe mv.

 

  1. februar vil Solveig og Peder friste vore ganer med øl fra Fanø .

 

Disse arrangementer kan - ligesom resten af årets arrangementer - ses på DØE hjemmeside under Viborg samt i medlemsbladet 'Ølentusiasten'. 

 

På vores hjemmeside 'Danske Øl-entusiaster - Viborg' kan du løbende følge med i vore arrangementer.

 

Vi vil da også lige slå et slag for Danske Ølentusiasters Ølfestival 2024, der holdes 24.-25. maj på Lokomotivværkstedet i København.

 

Efter lidt turbulens og ekstraordinært årsmøde fik vi dannet en ny bestyrelse, nu med 5 medlemmer mod tidligere 3.

 

Vi er de samme 5 i bestyrelsen, som blev valgt på det ordinære årsmøde i september, med med en anden fordeling af opgaver: 

Formand Ole Würtz,

Næstformand Jan Ole Halkier Christensen,

Kasserer Karina Ludvig Sørensen,

Øvrige medlemmer 

Anette Ærboe Christensen og 

Mette Skjødt Christensen.

 

Solveig Vester blev valgt som revisor og Ove Kokholm som revisorsuppleant.

 

Alle blev valg enstemmigt.

 

På Årsmøderne nedsatte vi to udvalg;

Arrangementudvalget og 

Øllets Dag udvalget.

 

Begge udvalg mødes den 11. januar sammen med Rene Sørensen og bestyrelsen. Der sætter vi kursen mod Øllets Dag den den 7. september.

Vi vil nok også drøfte vores rolle i Den Lille Ølfestival; Ølluminati 3. august.

 

Der skal lyde en meget stor tak til den forrige bestyrelse med Jan Ole som formand, Peder Viborg som næstformand og Karina som kasserer.

 

Vi er pt 67 medlemmer i lokalforeningen; heraf deltager mere end hver tredje i bestyrelsen, udvalgene eller stiller velvilligt op med arbejdskraft til vore arrangementer. Tusind tak, uden jeres bidrag ingen lokalafdeling 

 

Vi ser frem til at mødes ved de mange gode arrangementer i løbet af året.

 

HØJT SKUM,

Bestyrelsen